Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007

Transkript

1 Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af evalueringen af den undervisning, der blev gennemført på masteruddannelserne i foråret Notatet er udarbejdet i et samarbejde med medlemmer af studienævnet for masteruddannelserne. I notatet redegøres der for følgende temaer: 1. Praktiske forhold 2. Undervisningen, det faglige niveau, undervisernes formidling og dialog mellem studerende og undervisere 3. Fagligt udbytte og brugbarheden af det lærte 4. Studiegrupper og vejledning 5. Undervisningsmaterialerne 6. De studerendes egen indsats Notatet indledes med en redegørelse for evalueringens omfang og svarprocent. Herefter følger en gennemgang af resultaterne af evalueringen, og der redegøres for, hvordan der følges op på disse. Omfang og svarprocent Evalueringen, der bygger på spørgeskemabesvarelser fra de studerende i slutningen af forårssemestret 2007, omfatter ni masteruddannelser og inden for disse i alt 12 moduler, hvoraf hovedparten er modul 2 af uddannelserne: Børnelitteratur (modul 2) Citizenship education (modul 2) Leadership and innovation in complex systems (modul 2) Ledelse af uddannelsesinstitutioner (modul 2) Læse- og skrivedidaktik (modul 1) Specialpædagogik (modul 2) Sundhedspædagogik, (moduler 1 og 2) Vejledning (modul 2) Voksenuddannelse (moduler 1, 2 og 3). I foråret 2007 var i alt 285 studerende tilmeldt undervisningen på de evaluerede masteruddannelsesmoduler. 123 svarende til 43 procent har bevaret spørgeskemaet. Svarprocenten er relativt lav og faldende i forhold til tidligere evalueringer. På enkelte uddannelser er svarprocenten så lav, at den ikke kan danne udgangspunkt for justeringer af modulerne. Justeringerne vil dog blive foretaget på baggrund af de mundtlige evalueringer på holdet, der foretages ved afslutningen af de enkelte moduler. Når man læser dette evalueringsnotat, er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene, der gemmer sig bag procentsatserne, er relativt små. 1

2 Med henblik på de kommende evalueringer er DPU i gang med at udvikle en ny evalueringsmetode blandt andet med det formål at sikre en højere svarprocent. Resultaterne af evalueringen Praktiske forhold De studerendes besvarelser viser, at på de fleste uddannelser er langt den overvejende del (mellem 70 og 95%) af de studerende, der har besvaret spørgeskemaet, tilfredse eller meget tilfredse med undervisningslokalerne, AV-udstyret, kantinefaciliteterne, studiekontorets service, bibliotekets service og studiemiljøet. De studerende har relativt få kommentarer til de praktiske forhold på DPU. Nogle studerende roser biblioteket og studiekontoret. De fleste kommentarer drejer sig om en kritik af kantinen. Kritikken drejer sig gennemgående om, at den er lukket om lørdagen. De studerende ønsker også bedre muligheder for at kunne købe kaffe i weekenden. Enkelte kommenterer, at der burde lægges mere vægt på udvikling af et studiemiljø, for eksempel større vægtning af sociale aktiviteter på holdet eller i studiegrupperne. Studienævnet vil arbejde på en forbedring af køkkenfaciliteterne på DPU og fremføre kritikken af kantinen til rette vedkommende. Hvad angår studiemiljøet, er de masterstuderende travle mennesker, som for en stor dels vedkommende ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter udover undervisning og studiegrupper. Men studienævnet vil bede koordinatorerne om at opfordre de studerende til styrke studiegrupperne, således at disse også bliver sociale holdepunkter i studietiden. Fagligt udbytte og brugbarheden af det lærte På stort set alle moduler har hovedparten af de studerende angivet, at de har haft et stort eller meget stort fagligt udbytte af undervisningen både på seminarerne og i masterugen. På enkelte moduler er der dog en relativt stor andel af de studerende, der vurderer det faglige udbytte som lille. De studerendes kommentarer til det faglige udbytte viser, at de lægger vægt på, at undervisningen skal opfattes som relevant for praksis og på, at underviserne har stor faglig kompetence og en evne til at formidle stoffet varieret. Kritikken af det faglige udbytte drejer sig hovedsageligt om, at undervisningsindholdet er for ensidigt, hvad angår enten teorivalg eller den praksis, der refereres til. Med andre ord ønsker de studerende en bredde i valg af såvel teori som praksisfelter. Desuden lægger de studerende vægt på at få mulighed for at arbejde med stoffet selv. Generelt viser de studerendes kommentarer, at det faglige udbytte hviler på undervisernes evne til at strukturere og formidle stoffet. Den overvejende del af de studerende svarer, at det, de lærer på uddannelsen, i særdeles høj - eller nogen grad er brugbart i deres arbejde. Besvarelser viser en sammenhæng mellem fagligt udbytte 2

3 og brugbarhed: Hvis de studerende har svaret, at det faglige udbytte har været stort, så er brugbarheden også stor. Denne sammenhæng medfører også, at der på enkelte moduler er en relativ større andel af de studerende, der svarer, at de kun i mindre grad har kunnet anvende det, de har lært på modulet. De studerendes eksempler på, hvad de har lært, som de bruger i arbejdet, drejer sig hovedsageligt om det indhold af modulet, der har været relevant og kun i mindre udstrækning om, hvordan de studerende anvender dette i deres arbejde. Nogle studerende skriver dog om, hvordan det, de har lært, sætter sig spor i deres praksis, for eksempel ved at de selv har ændret sig, ved at de har fået en anden forståelse af forhold i praksis, eller ved at de anvender teoretisk viden eller metoder i deres arbejde. Koordinatorerne på de enkelte masteruddannelser har hver sendt en redegørelse til studienævnet for, hvordan de vil tage hånd om de studerendes kritik i den fremtidige planlægning af modulerne. Det fremgår af de studerendes besvarelser, at deres faglige udbytte og opfattelse af relevans for - og brugbarhed i praksis er tæt sammenvævede. Derfor vil studienævnet arbejde på en videre styrkelse af koblingen af teori og praksis i uddannelserne. Det faglige niveau, undervisernes formidling og dialogen mellem studerende og undervisere På hovedparten af modulerne vurderer stort set alle studerende, at det faglige niveau har været passende. På enkelte moduler vurderer en relativt lille andel af de studerende niveauet som enten for højt eller for lavt. De studerendes besvarelser vedrørende det faglige niveau viser, at dette svinger noget fra underviser til underviser, og besvarelserne giver således ikke indtryk af, at det samlede modul har haft et for lavt eller for højt niveau. Generelt svarer hovedparten af de studerende, at underviserne i høj eller meget høj grad formidler det faglige stof på en tydelig og forståelig måde. På nogle moduler er der dog en relativt stor andel af de studerende, der svarer, at underviserne i mindre grad formidler stoffet på en tydelig og forståelig måde. Det gælder typisk på de moduler, hvor de studerende også har været relativt mindre tilfredse med det faglige udbytte og med brugbarheden af det lærte. I vurderingerne af undervisernes evne til at formidle stoffet, lægger de studerende vægt på, at underviserne er: 1. godt forberedte, 2. ikke gør det, der skal læres, vanskeligere, end det er, 3. kan koble teori og praksis og 4. varierer undervisningen, således at det hele ikke er power point shows. Flere studerende udtrykker, at det er vanskeligt at give en generel karakteristik af, hvordan underviserne formidler stoffet, fordi nogle er gode og andre mindre gode. Nogle studerende skriver, at især masterugen kræver, at undervisningsformerne varieres. Hovedparten af de studerende svarer, at dialogen mellem studerende og undervisere fungerer godt eller meget godt. Kun på et par enkelte moduler er der en mindre andel af de studerende, der svarer, at dialogen fungerer mindre godt. 3

4 I dialogen mellem undervisere og studerende lægger de studerende vægt på, at der rent faktisk er dialog, det vil sige, at der sættes tid af til diskussion. Endvidere skal underviserne være i stand til at tage imod kritik. Enkelte studerende nævner, at nogle studerende får for megen taletid i undervisningen. Koordinatorerne fra de moduler, hvor der er udtrykt kritik af det faglige niveau, undervisernes formidling og eller dialogen mellem studerende og underviser, har meldt tilbage, at de vil tage højde for kritikken i den fremtidige planlægning af modulet. Generelt opfordrer studienævnet koordinatorerne til at sikre variation i undervisningsformerne og lægge vægt på dialog med de studerende. De studerendes tilfredshed med studiegrupper og vejledning På halvdelen af modulerne svarer langt hovedparten af de studerende, at samarbejdet i studiegrupperne har fungeret godt eller særdeles godt. På den anden halvdel af modulerne karakteriserer mellem 3 og 4 ud af 10 samarbejdet i studiegrupperne som mindre godt eller dårligt. Ifølge de studerendes kommentarer har forskellige forhold betydning for, at samarbejdet i studiegruppen fungerer. Man skal have klare aftaler, man skal bo geografisk i nærheden af hinanden, og man skal have lyst til at prioritere studiegruppen. Når studiegrupperne fungerer, har de en vigtig social funktion, jævnfør afsnittet om de praktiske forhold. De studerende vurderer vejledningen positivt. På de fleste moduler svarer langt hovedparten af studerende, at vejledningen har været særdeles god eller god. På enkelte få moduler vurderer en relativt lille andel af de studerende vejledningen som mindre god. De studerende lægger vægt på, at vejlederen er lydhør, tager sig tid til den studerende, svarer hurtigt på den studerendes henvendelser, at der er mulighed for individuel vejledning, at vejlederen kan reducere kompleksitet og hjælpe den studerende til at få overblik over emnet, og at der er klare aftaler om gensidige forventninger. Flere studerende skriver, at de selv skal blive bedre til at gøre brug af vejledningen. Studienævnet betragter såvel arbejdet i studiegrupperne som vejledningen som centrale elementer i studiet. Derfor opfordres koordinatorerne til at lægge vægt på at de studerende motiveres for at indgå aktivt i studiegrupperne. Hvad angår vejledningen opfordres koordinatorerne til at sikre, at undervisere og studerende anvender folderen om vejledning: Vejledning om vejledning på masteruddannelserne. Endvidere er det vigtigt at de studerende gøres opmærksomme på, at de kan benytte skriveværkstedet, der har åbent mandage

5 Undervisningsmaterialernes kvalitet Hovedparten af de studerende vurderer undervisningsmaterialernes kvalitet (kompendier m.v.) som god eller meget god. På nogle moduler svarer en relativt mindre andel af de studerende, at kvaliteten har været mindre god. De studerendes kommentarer viser, at de særligt lægger vægt på kopikvalitet, at siderne er rene uden understregninger og kommentarer og at kompendiet er overskueligt, herunder indeholder en indholdsfortegnelse. Dog er der også flere kommentarer, der drejer sig om valg af tekster. De studerende lægger her vægt på alsidighed, og på at teksterne er forståelige, herunder at de fortrinsvis er på dansk. De studerende lægger vægt på at få tilsendt kompendier og grundbog i god tid. Studienævnet opfordrer koordinatorerne til at sikre, at kompendiernes kvalitet er i orden, og at de afspejler modulets indholdsmæssige bredde. Hvis originalteksterne findes i en god dansk oversættelse, bør disse foretrækkes. De studerende skal dog være opmærksomme på, at et universitetsstudium kræver, at de læser tekster på engelsk. De studerendes vurdering af deres egen indsats De studerende er blevet bedt om at vurdere deres egen indsats på studiet, hvad angår brugen af Blackboard, deltagelse i studiegruppe, aktivitet i plenumdiskussioner, forberedelse til undervisningen og øvrig brug af DPU s faciliteter. Besvarelserne viser, at på hovedparten af modulerne er de studerende mere aktive i forbindelse med plenumdiskussioner og forberedelse til undervisningen end hvad angår aktivitet i studiegruppen, brug af Blackboard og øvrig brug af DPU s facilitieter. Studienævnet opfordrer til at man på de enkelte uddannelserne skærper de studerendes opmærksomhed om de forskellige elementer af studiet, idet disse alle har væsentlig betydning for opnåelsen af uddannelsernes kompetencemål. 5