Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Transkript

1 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil uhørt nøjagtighed. Forskning Af Charlotte Juul Sørensen Hvad har filmen Avatar at gøre med små børns udvikling? En hel del ifølge lektorerne, cand.psych. Mette Væver og Susanne Harder. De bruger nemlig samme avancerede 3D-teknologi som i filmen til at forske i, hvilken betydning den tidlige interaktion mellem mor og barn har for barnets udvikling. Et projekt, hvor forskerne ud over at trække på deres baggrund som klinikere har fungeret som alt lige fra syersker til matematikere og edb-teknikere. Mette Væver og Susanne Harder arbejder sammen med mag.art. Simo Køppe i Institut for Psykologis Babylab ved Københavns Universitet. I laboratoriets loft er otte infrarøde kameraer placeret i en cirkel, alle rettet mod midten. Her placerer forskerne moderen og hendes fire måneder gamle barn i hver sin stol over for hinanden og beder hende om i ti minutter at lege med sit barn, som hun plejer. Barnet er iført en sparkedragt og en hue, med påsyede små reflekterende markører. Også mor får sat mar- Mette Væver (siddende) og Susanne Harder håber, at deres forskning med tiden kan bruges til at forebygge udvikling af uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre. Foto: Kristian Granquist.

2 4 Psykolog nyt

3 Otte infrarøde kameraer registrerer 3D-data fra de reflekterende markørers position på X,Y & Z-aksen. Systemet beregner markørernes acceleration og hastighed direkte. Her ses interaktioner mellem tre normaltfungerende mødre og deres børn på fire måneder. kører på sig. Kameraerne opfanger signaler fra markørerne. Det er et såkaldt motion caption system kaldet Qualisys. - Det, vi får med systemet, er en helt præcis og objektiv løbende registrering af mors og barns bevægelser, forklarer Mette Væver. Samtidig har både mor og barn en retningsfølsom mikrofon, der registrerer lyde og ord. Systemet leverer en lang række tal, der beskriver markørernes placering i rummet. Med lydene får de tal for, hvem der siger noget og hvor længe. For at få noget ud af tallene må forskerne omsætte dem til meningsfulde kategorier. Her har de lavet små matematiske modeller, der beregner bevægelserne, som derefter kategoriseres. Hvis barnets hoved er i en retning på nul grader i forhold til moderen, ser det lige ud og er i kontakt med moderen. Hvis det derimod kigger til siden i en vinkel på 60 grader, kategoriserer forskerne det som avoidance altså undgåelse. Små, fine detaljer Forskerne er interesserede i at finde ud af, hvordan barnets tilknytningsmønster dannes. De tager udgangspunkt i John Bowlbys teori, der hævder, at barnet inden for det første leveår udvikler en tilknytning til den primære omsorgsperson, der har stor betydning for barnets generelle udvikling og ageren i verden. Ifølge Mette Væver har forskning allerede bekræftet, at en utryg tilknytning udgør en risiko for barnets psykiske sundhed senere i livet, mens en tryg tilknytning er en beskyttende faktor. Forskning har endvidere vist, at moderens tilknytningsmønster er af stor betydning for barnets mønster. Men hvordan? Tidligere har man været mest fokuseret på den betydning grove svigt, vanrøgt eller deciderede overgreb havde. - Det er vores hypotese, at mindre synlige, men systematiske skævheder i den daglige kommunikation også har stor betydning, siger Susanne Harder. Det er netop de fine, små detaljer, som Qualisys giver mulighed for at studere. Og der er nok at kaste sig over. Selv om vi er bevidste om, at børn som regel har flere omsorgspersoner, har vi derfor valgt at koncentrere os om moderens rolle og at afgrænse vores fokus til tre ting: hovedretning, læneadfærd og vokal turtagning. Hovedretning viser, hvor meget mor og barn kigger på hinanden, og om de er i stand til at udvikle en fælles opmærksomhed. Læneadfærd har at gøre med, hvor meget mor og barn læner sig frem og tilbage i forhold til hinanden og på den måde udvikler en fysisk og psykisk intimitet. Vokal turtagning har at gøre med, hvordan de skiftes til at komme med ytringer, hvad enten der er tale om lyde eller ord. Relatere til standardiserede mål Alle tre mål viser noget om, hvordan begge parter løbende prøver at regulere og tilpasse både sig selv og den anden, Det, vi får med systemet, er en helt præcis og objektiv løbende registrering af mors og barns bevægelser men forskerne er meget bevidste om, at de ikke kan aflæse adfærdens psykologiske betydning direkte i tallene. - Vi kan kvantificere de fysiske interaktioner og relatere dem til andre adfærdsmål, forklarer Mette Væver. Psykolog nyt

4 FAKTA Om tilknytning I forsøg med tilknytning ser man på, hvordan barnet reagerer, når det genforenes med moderen efter en kort adskillelse. Man skelner mellem fire forskellige mønstre. Tryg: Barnet opsøger moderen og lader sig let trøste, hvorefter det går i gang med at lege igen. Utryg ambivalent: Barnet viser mange følelser som gråd og vrede. Det opsøger og afviser moderen på samme tid. Det har svært ved at falde ned og begynde at lege igen. Utrygt undvigende: Barnet er stresset over adskillelsen, men afviser moderen, når hun kommer tilbage. Desorganiseret: Barnets strategi for at søge trøst og for at håndter stress bryder sammen, og det bliver desorganiseret. Kontakt: mette.vaever@psy.ku.dk susanne.harder@psy.ku.dk Læs mere: Væver, M.S. (2008): Klinisk spæd- og småbørnspsykologi i udviklingspsykopatologisk perspektiv. Psyke og Logos, vol. 29, pp Derfor optager de også mere traditionelle og standardiserede mål for udvikling og tilknytning. Inden barnet bliver født, afdækkes moderens eget tilknytningsmønster. Når barnet er ni dage gammel, tester forskerne dets evne til at regulere sig selv. Her ser de især på barnets opmærksomhed og på, om det er et barn, der glider roligt mellem forskellige stadier som søvn, vågenhed og gråd, eller om det skifter hurtigt mellem fx søvn og gråd og på den måde er sværere at passe. Ved fire, syv, ni og 13 måneder undersøges barnets generelle udvikling, og endelig ved 13 måneder undersøges barnets tilknytningsmønster. Planen er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem bestemte typer af tidlig interaktion og bestemte former for tilknytning. Men forskerne er også meget interesserede i, hvilke bidrag mor og barn hver især kommer med moderen med sit tilknytningsmønster og barnet med sin medfødte evne til at regulere sig selv. Forebygge og behandle Mette Væver og Susanne Harder har begge en baggrund som kliniske psykologer, og det er vigtigt for dem, at deres forskning er praktisk anvendelig. De håber, den med tiden kan bruges til at forebygge udvikling af uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre. Hvis man tidligt kan finde mødre og børn i risikogrupper, kan man hjælpe dem til at udvikle et hensigtsmæssigt samspil. Det kan fx gøres ved hjælp af videooptagelser af samspillet mellem mor og barn, som behandler og mor kan se på sammen. - Det kan være, at moderen føler sig afvist, hvis barnet kigger væk, og derfor går endnu tættere på barnet for at få kontakt. Men måske har barnet i virkeligheden bare brug for en pause. Det kan være en stor lettelse for moderen at få at vide, at hendes barn sandsynligvis vil være klar til at tale med hende igen om lidt, forklarer Mette Væver. - De håber også, at forskningen kan bruges i sammenhæng med psykoterapi. Mange terapiformer bygger på antagelser om, hvad der er gået galt i det tidlige forhold mellem mor og barn. Derfor er der brug for viden om, hvad der rent faktisk sker i samspillet. - Vi har brug for at vise noget på en videnskabelig måde, 6 Psykolog nyt

5 så vi kan sige tingene med større vægt, siger Susanne Harder. Parallelt med spædbørnsundersøgelserne afvikler hun et pilotprojekt med to terapiforløb, der også registrerer vokal turtagning, på samme måde som i Babylab et. Formålet er at se, om nogle af de samme ting gør sig gældende i terapi som i interaktion mellem mor og barn. Udvikler metoder Lige nu er forskerne ved at undersøge en gruppe normaltfungerende børn og mødre. Det har taget tid at sætte sig ind i den avancerede teknologi, og det er nødvendigt at efterbehandle data både fra bevægelser og lyd, fordi de forskellige markører skal identificeres, og fordi der er forskellige former for støj på optagelserne. - Børnene bøvser og gylper, og de lyde skal sorteres fra, inden vi kan analysere turtagningsmønstre, forklarer Susanne Harder. Forskerne har derfor nedsat studentergrupper, der bearbejder data. Det tager en-to timer at efterbehandle bevægelsesdata og ca. fire timer at efterbehandle lyden fra ti minutters optagelse. Først derefter kan forskerne begynde at analysere data. Den del går forholdsvis hurtigt efterhånden, fordi de har udviklet programmer, der kan gøre det. Det har Forskerne har udført alle opgaverne i projektet selv, men er efterhånden nået dertil, hvor en del kan uddelegeres til andre. Og selv om processen har været krævende, er de blevet bekræftet i, at de kan få vigtig viden om børns udvikling på denne måde. - Forskning handler ikke bare om at have nogle gode teorier og ideer. Det handler også om at finde nogle måder at undersøge det på, siger Mette Væver. Det synes hun de har fundet med Qualisys. Ved at tage den nye teknologi i brug, får de en helt ny og detaljeret viden om børns udvikling, som ikke har været tilgængelig før. Vi er inde i tilknytningens værksted, som Mette Væver udtrykker det. Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist Selv om processen har været krævende, er forskerne blevet bekræftet i, at de kan få vigtig viden om børns udvikling på denne måde været en krævende proces, hvor de heldigvis har haft god hjælp af deres samarbejdspartner fra Universitetet i Edinburgh, der har arbejdet med Qualisys i nogle år, samt en fonetiker, som de samarbejder med om lydanalyserne. Til sidst kommer opgaven med at relatere resultaterne til de andre typer data. Og her er forskerne på hjemmebane. - Det er ren statistik, siger Susanne Harder. Psykolog nyt