Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse

Transkript

1 Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat) udgør 56 procent af det samlede pesticidforbrug i landbrugsafgrøder målt som behandlingshyppighed. Den politiske målsætning er, at dette forbrug skal reduceres mest muligt ved at udnytte principperne for integreret produktion, dvs. forebyggelse af ukrudtsproblemerne gennem sædskifte og kulturtekniske forataltninger samt bekæmpelse med inddragelse af alle kendte metoder. Vintersæd Reduceret dosis I landsforsøg med ukrudtsbekæmpelse med hel og halv dosis (figur 1 og 2) har henholdsvis 70 og 79 procent af behandlingerne været rentable under forudsætning af at omkostning til kemi og udbringning udgør henholdsvis 4,6 og 2,7 hkg pr. ha (345 kr. hhv. 203 kr. pr. ha). Den beskedne forskel i merudbyttet ved hel og halv dosis ligger på samme niveau uaet ukrudtsbestande størrelse. Der er altså ikke større risiko forbundet med at reducere dosis ved en stor ukrudtsbestand. Strategi med en eller to sprøjtninger Genbehandling af vintersæd, hvor der er bekæmpet ukrudt om efteråret, vurderes til at udgøre 60 procent af arealet. Forsøgsmæssigt er det godt belyst, at disse sprøjtninger, som ofte løfter behandlingsindekset op på et højt niveau, sjældent er rentable. Der er to veje at gå for at forbedre økonomien i ukrudtsbekæmpelsen og samtidig reducere forbruget: 1 Vælg en løsning og dosering om efteråret, som giver tilstrækkelig effekt til, at yderligere bekæmpelse om foråret undgås. Et behandlingsindeks på 0,5-0,8 vil normalt være tilstrækkeligt. 2 Efterårsbehandling med en lille indsats rettet mod ukrudtsarter, som mest effektivt bekæmpes om efteråret. Herefter en planmæssig opfølgning mod det øvrige ukrudt om foråret. Et samlet behandlingsindeks på 0,6-0,9 vil normalt være tilstrækkeligt. Ovennævnte kommer til udtryk i de konkrete sprøjteplaner/strategier fra rådgivningstjenesten, men kræver også hos den enkelte landmand et godt kendskab til ukrudtsforekomsten i marken og et godt produktkendskab. Sprøjtetidspunkt Boxer og Stomp virker i væsentlig grad som jordmidler. Det har derfor været diskuteret, om effekten er tilstrækkelig ved sprøjtning, når græsukrudtet har 2-3 blade. I figur 3 ses, at effekten ved behandling med 2,0 l Boxer + 0,5 l Quartrol pr. ha på tre sprøjtetidspunkter har været god og eartet. Det må antages, at vindaks og andet græsukrudt på det seneste tidspunkt har nået 2-bladsstadiet. Vindaks er bekæmpet så effektivt på alle 3 sprøjtetidspunkter, at der ikke har været frøbærende strå ved høst. Figur 1. Nettomerudbytte for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede med hel og halv dosis. = Nettomerudbytte ved hel dosis. = Nettomerudbytte ved halv dosis. 382 landsforsøg Figur 3. Tidspunkt for bekæmpelse af ukrudt i vinterhvede med Boxer + Quartrol. 0,5 l Quartrol svarer til 0,15 l Oxitril + 0,03 l DFF. 3 forsøg. Oversigt over Landsforsøgene Figur 2. Sammenhæng mellem antal ukrudtsplanter pr. m 2 og nettomerudbytte for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede med hel og halv dosis. = Nettomerudbytte ved hel dosis = Nettomerudbytte ved halv dosis. = Nettomerudbytte i enkeltforsøgene ved hel dosis. O = Nettomerudbytte i enkeltforsøgene ved halv dosis. 382 landsforsøg Tilsvarende er effekten af henholdsvis 1,5 l Stomp + 1,5 l Boxer pr. ha og 2,0 l Stomp + 0,4 l Primera Super pr. ha ved behandling i stadium 11 og 13 helt eartet. Der har i de fire forsøg i gennemsnit været 14 dage mellem behandlingerne. I et forsøg, hvor der har været 24 dage mellem behandlingerne, er effekten mod enårig rapgræs og vindaks ved den sene sprøjtning helt på højde med den tidlige sprøjtning. Effekten af de to løsninger mod vindaks har været e på begge sprøjtetidspunkter. Det ser således ud til, at kombinationen af bladmidlet Primera Super og Stomp ikke har haft bedre effekt mod vindaks end løsningen med de to jordmidler Stomp og Boxer. 25

2 Figur 4. Tidspunkt for bekæmpelse af ukrudt i vinterhvede med Stomp + Boxer og Stomp + Primera Super. 4 forsøg. Oversigt over Landsforsøgene Rajgræs Aøgninger om godkendelse af Hussar og Topik til ukrudtsbekæmpelse er indsendt til Miljøstyrelsen. Hussar er under behandling i det fælles EU-system med henblik på optagelse på liste 1 i direktivet om plantebeskyttelsemidler. Topik er et ældre produkt og søges derfor godkendt efter nationale regler. Landbrugets organisationer søger godkendelsen af midlerne fremskyndet, så mulighederne for bekæmpelse af rajgræs ikke fortsat afhænger af dispeation til anvendelse af IPU(Panther). Hussar og Topik er i 1999/2000 afprøvet til bekæmpelse af rajgræs. Figur 5 viser, at Hussar i sammenligning med Panther og Boxer giver den mest effektive bekæmpelse. Med Hussar, som kun vil blive godkendt til anvendelse om foråret, går der som følge af virkemekanismen en periode inden ukrudtet visner ned. Ved optælling ca. 4 uger efter behandling om foråret bliver effekten derfor undervurderet. Optællingen af antal aksbærende strå af rajgræs inden høst viser, at der er opnået fuld effekt. Der er tende til, at det største udbytte er opnået ved efterårsbekæmpelse med Panther trods en mindre effektiv bekæmpelse. Årsagen må søges i, at rajgræs konkurrerer med afgrøden om foråret og måske allerede om efteråret, hvor der ikke er behandlet om efteråret. Dette er sandsynligvis også årsagen til, at merudbyttet for sprøjtning med Boxer ligger på samme niveau, selv om effekten mod rajgræs er mindre. Hussar anvendt forår og Topik anvendt henholdsvis efterår og forår er sammenlignet i figur 6. Hussar har den bedste sluteffekt. Topik har haft samme effekt efterår og forår, men der er også i disse forsøg tende til, at det største merudbytte opnås ved efterårsbekæmpelse. Figur 6. Bekæmpelse af alm. rajgræs med Topik og Hussar. Gennemsnit af 5 forsøg, hvor alm. rajgræs (ukrudt) blev udsået sammen med afgrøden. Oversigt over Landsforsøgene Mekanisk bekæmpelse Ukrudtsharvning i vintersæd har i landsforsøgene ikke kunnet konkurrere med kemisk bekæmpelse med heyn til effekt og opnåede merudbytter. Ofte har det ikke været muligt at gennemføre den planlagte bekæmpelse på grund af vejrforholdene. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er derfor normalt ikke aktuelt i vintersæd. Vårsæd Reduceret dosis I landsforsøg med ukrudtsbekæmpelse med hel, halv og kvart dosis (figur 7) har 28 procent af behandlingerne været rentable ved hel dosis, 39 procent ved halv dosis og 54 procent ved kvart dosis. Dette er under forudsætning af, at omkostning til kemi og udbringning udgør henholdsvis 2,7 hkg, 1,7 hkg og 1,3 hkg pr. ha. For at udelukke forsøg med dårlig afgrødeetablering, er der kun medtaget forsøg med udbytte på mindst 45 hkg pr. ha i det behandlede forsøgsled. Risikoen for udbyttetab ved nedsat dosis kan opfattes som større i forhold til risikoen ved anvendelse af en højere dosis, idet der vil blive efterladt mere ukrudt. I 2000 er der gennemført 6 forsøg i vårbyg, hvor 3 forsøg er sprøjtet sidst i april og først i maj, og 3 andre forsøg er sprøjtet den maj (tabel 1). Vejret var tørt og varmt sidst i april, hvilket har resulteret i forøget vokslag på ukrudtsplanterne fra omkring maj. Effekten af dette ses i form af markant mindre virkning på ukrudtet, angivet som antal ukrudtsplanter pr. m 2 og procent dækning ved høst i de sent sprøjtede forsøg. Den ringe effekt har dog ikke påvirket merudbyttet ved forskellige doseringer. Figur 5. Bekæmpelse af alm. rajgræs med Hussar, Panther og Boxer. Gennemsnit af 5 forsøg. Oversigt over Landsforsøgene Figur 7. Nettoerudbytte for ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med hel, halv og kvart dosis. = Nettomerudbytte ved hel dosis. = Nettomerudbytte ved halv dosis. = Nettomerudbytte ved kvart dosis. 26

3 Tabel 1. Ukrudtsbekæmpelse med nedsat dosis i vårbyg. Oversigt over Landsforsøgene Hkg kerne Vårbyg Ukrudt pr. ha Behandl ingsindeks Antal pr. m 2 Pct. dækni ng v. høst forsøg behandlet 27. april til 3. maj 1. Ubehandlet 0, , tb Express + 0,3 l Starane 180 1) 0, ,3-2,7 3. 0,5 tb Express + 0,15 l Starane 180 1) 0, ,3-1,6 4. 1,0 tb Harmony Plus + 0,5 l Oxitril 1, ,2-3,0 5. 0,5 tb Harmony Plus + 0,25 l Oxitril 0, ,4-0,7 6. 0,25 tb Harmony Plus + 0,13 l Oxitril 0, ,3-0, g Synergy 1) 1,05 2 0,6 0,2-2, g Synergy 1) 0,53 3 0,8 0,5-1, g Synergy 1) 0, ,2-1,6 LSD 1-9 LSD forsøg behandlet 9. maj til 10. maj 1. Ubehandlet 0, , tb Express + 0,3 l Starane 180 1) 0, ,2-1,8 3. 0,5 tb Express + 0,15 l Starane 180 1) 0, ,2 0,3 4. 1,0 tb Harmony Plus + 0,5 l Oxitril 1, ,5-0,8 5. 0,5 tb Harmony Plus + 0,25 l Oxitril 0, ,0-0,1 6. 0,25 tb Harmony Plus + 0,13 l Oxitril 0, ,1 1, g Synergy 1) 1, ,8-2, g Synergy 1) 0, ,7-0, g Synergy 1) 0, ,9 1,5 LSD 1-9 LSD 2-9 1) Tilsat Lissapol Bio. Led 2-9 behandlet i stadium Mekanisk bekæmpelse Forsøg med kemikanisk bekæmpelse (kombination af mekanisk og kemisk bekæmpelse) i vårbyg er vist i tabel 2. Den kemiske bekæmpelse, svarende til et behandlingsindeks på 0,29, har resulteret i såvel den mest effektive bekæmpelse som et statistisk sikkert merudbytte. Efter 3 års forsøg kan det konkluderes: at ukrudtsharvning ofte er vakelig at gennemføre optimalt på grund af ugutige vejrforhold, at effekten under gutige forhold kan komme op på niveau med en kemisk indsats med omkring 1/4-1/3 normaldosis, at indsatsen kan bestå af en blindharvning før afgrøde fremspiring efterfulgt af en eller to harvninger efter fremspiring. at harvning efter fremspiring kan medføre udbyttereducerende skade på afgrøden, at ukrudtsharvning ikke er konkurrencedygtig under gældende prisforhold at ukrudtsharvning er en mulighed, hvor kemisk bekæmpelse ikke økes eller tillades. Markært Én sprøjtning Ukrudtsbekæmpelse med en 2-split-behandling med hel dosis har kun været rentabel i 19 procent af 162 forsøg (figur 8). Der er kun en ringe sammenhæng mellem antal ukrudtsplanter pr. m 2 og det opnåede merudbytte for ukrudtsbekæmpelse. Med de gældende prisforhold har ukrudtsbekæmpelse i ærter således alene det formål at sikre høsten og forhindre en uacceptabel opformering af ukrudtsfrøpuljen. Hkg pr. ha Kemi + kørsel Merudbytte landsforsøg Merudbytte Ukrudtsplanter Figur 8. Merudbytte for ukrudtsbekæmpelse i ærter ved splitbehandling med hel normaldosis. Omkostningerne til midler og kørsel er fastsat til 5,6 hkg pr. ha. Database for Markforsøg Antal pr. m 2 Udb. og merudb. Nettomerudbytte Tabel 2. Ukrudtsharvning og "kemikanisk" bekæmpelse i vårbyg. 15 forsøg Oversigt over Landsforsøgene Hkg kerne pr ha Behandlingsindeks Tokimbl. planter pr. m 2 Pct. dækning v. høst Udb. og merudb. Nettomerud bytte 1. Ubehandlet 0, ,9-2. PC-Planteværn, 50 % 0, ,7 1, x blindharvning og PC-Planteværn, 25 % 0, ,2 0, x blindharvning 0, ,1 0, x blindharvning og 1 x ukrudtsharvning 0, ,4-0,2 LSD 1-7 1,6 Led 2 behandlet i stadium Led 3 harvet før fremspiring og sprøjtet i stadium Led 4 harvet før fremspiring. Led 5 harvet før fremspiring og igen i stadium

4 5 forsøg i 2000 med reduceret dosis af Basagran Fenix usprøjtet i st. 31 viser, at den bedste økonomi er opnået ved halv normaldosis (figur 9). Ved høst har der været en dækning af tokimbladet ukrudt på 19 procent, som er reduceret til næsten samme niveau uaet dosering. Tilsvarende resultater er opnået med Toloran + Basagran M75, Stomp + Basagran M75 og Stomp + Basagran 480. Radrening i roer Høje kemikalieomkostninger og markedsføring af optisk præcisioudstyr til styring af bl.a. radreere vil skærpe interessen for kombination af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i roer. Demotratioforsøgene i tabel 3 viser, at forskellige strategier med kemikanisk bekæmpelse under visse forudsætninger kan være konkurrencedygtig såvel med heyn til effekt som økonomi. Majs Måltallet for ukrudtsbekæmpelse i majs er 1,1. Skal dette nås på landsplan forudsætter det, at en vis del af majsarealet radrees og at opformering af bl.a. rodukrudt undgås ved at undlade uafbrudt majsdyrkning. Mange majsavleres problemer med renholdelse af majs skyldes for dårlig timing af sprøjtningerne. Forsøgene har gennem årene vist (tabel 4), at ukrudtsbekæmpelsen skal starte tidligt, når ukrudtet er i kimbladsstadiet. Opfølgning med 2. sprøjtning skal ske, når nyt ukrudt har udviklet kimblade. Der kan efter behov suppleres med en radrening eller en 3. sprøjtning. Ved en beskeden ukrudtsbestand kan en til flere radreninger erstatte 2. sprøjtning. Figur 9. Merudbytte, nettomerudbytte og procent dækning af tokimbladet ukrudt ved høst ved reduceret herbicidindsats i ærter. Oversigt over Landsforsøgene Strategi i ærter Sats på halv dosis under gode sprøjteforhold, når ukrudt kun har kimblade. Hvis ukrudtet har løvblade under udvikling kan der satses på én behandling med 3/4 dosis. Kun hvor sprøjtningen er udskudt til ukrudtet har fuldt udviklede løvblade anvendes hel dosis. Sker der efter en tidlig sprøjtning en stor genfremspiring kan 2. splitsprøjtning overvejes. Kun ved en stor ukrudsbestand gennemføres den traditionelle splitsprøjtning. Glyphosat anvendes til høsthjælp, når den gennemførte bekæmpelse i nogle tilfælde viser sig utilstrækkelig. Starane 180 kan i visse situationer være med til at løse problemer med for stort ukrudt, hvor bekæmpelsen ikke sker planmæssigt. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at der ikke sprøjtes på majs med mere end 6 blade, idet risikoen for afgrødeskade ved sprøjtning senere end dette udviklingstrin er betydelig. Tabel 3. Båndsprøjtning og radrening af sukkerroer. Oversigt over Landsforsøgene Sukkerroer Behand- lings- Indeks 1) antal pr. m 2 antal pr. m 2 efter sidste sprøjtning pct. dækning af overflade, før aftopning pct. dækning af jorden Kemikalieudgift, kr. pr. ha Bekæmpelsesomkostninger 3) i alt demotratioforsøg x bredsprøjtning 3, x bredsprøjtning 2 x radrening 1, x bredsprøjtning 3 x båndsprøjtning 2) + radrening 1, x båndsprøjtning 2) + radrening 0, ) Båndbredde ved båndsprøjtning = 20 cm. 2) I det ene forsøg er der ikke båndsprøjtet ved 3. radrening. 3) Kemikalieudgift, bredsprøjtning 60 kr. pr. ha, båndsprøjtning 125 kr. pr. ha og radrening 250 kr. pr. ha. 28

5 Tabel 4. Ukrudtsbekæmpelse i majs. Oversigt over Landsforsøgene Majs Pct. dækning Udb. og merudb. kr. pr. ha Kemi- pris Behandlingsindeks planter pr. m 2 ved høst Juli Græs Tokimbl. a.e. pr. ha forsøg 1. Ubehandlet 0, , x 1,5 l Lido SC 1,20 2 0,7 1 42, x 1,0 l Lido SC 0,80 3 0,5 4 37, x 1,0 l Laddok TE 1) 1 x 1,3 l Laddok TE 1) 1, , x 1,25 l Inter Terbuthylazin + 0,4 l Starane 180 1) 1, , x 1,0 l Laddok TE + 0,3 l Starane 180 1) 1 x 1,3 l Laddok TE 1) + 0,3 l Starane 180 1) 1, , x 0,75 l Inter Terbuthylazin1) 1 x 2,5 l Laddok TE 1) 1, , x 0,7 l Cambio + 1,25 l Stomp 1) ,1 - LSD 1-8 LSD forsøg 1. Ubehandlet 0, , x 1,5 l Lido SC 1, , x 1,0 l Laddok TE1) 1 x 1,3 l Laddok TE1) 1, , x 1,0 l Laddok TE + 0,3 l Starane 180 1) 1 x 1,3 l Laddok TE + 0,3 l Starane 180 1) 1, , x 0,75 l Inter-Terbuthylazin 1) 1 x 2,5 l Laddok TE 1) 1, ,9 668 LSD , forsøg 1. Ubehandlet 0, , x 1,5 l Lido SC 1, , x 1,0 l Laddok TE 1) 1 x 1,3 l Laddok TE 1) 1, , x 0,75 l Gardoprim1) 1 x 2,5 l Laddok TE 1) 1, ,9 668 LSD ,9. 1)Tilsat Sun-oil 33 E. Led 2-8 behandlet på ukrudt med kimblade og igen ca. 10 dage senere. 29