Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Transkript

1 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Skatteøen, Helsevej 9, 3700 Rønne, telefon: Dato for tilsynsbesøg:15. januar 2015 Forrige tilsynsbesøg: 5. november 2008, 5. oktober 2009, 12. november 2010, 20. december 2011, 29. august 2012, 14. januar.2014 Tilstede ved tilsyn: Liselotte Schiarkow Forældrerepræsentant, Heddi Haack Faglig pædagogisk leder, Ulla Ahrens Larsen medarbejderrepræsentant og Hanne Nielsen tilsynsførende Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, Center for Børn og Familie, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra Center for Børn og Familie, faglig pædagogisk leder/leder, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra forældrerådet. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at forældreråd og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i forældreråd og personalegruppe. Konsulenten skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og 1

2 anbefalinger, kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering Indsats i forhold til inklusion og forebyggelse Personaleforhold Forældresamarbejde Sikkerhed Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder faglig pædagogisk leder/leder en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2014 Opfølgning fra tilsyn 2013 Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren Dialog om arbejdet med den forebyggende indsats Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2013 Kunne det være muligt at købe sig til en ekstra livredder i svømmehallen. Det er løst det betaler børnehuset sig fra. Er der ledige bygninger i Rønne/øvrige ø der kunne bruges til bevægelse? Efter den nye skole struktur, er det blevet vanskeligt at booke tider i skolernes lokale. Samling af dokumenter et sted Dragenettet/V-drev. Hvad sker der med de ting vi bringer op, hvordan kan vide at der arbejdes videre med tingene. Dialog i forældrerådet: hvordan TABULEX skal bruges? Generelt set er TABULEX oppe og køre i børnehuset, der har været en god information på forældremødet. Flere forældre bruger ikke systemet, hvilket betyder at forældre ikke er så godt informeret som før. Smart system? Der bliver løbende drøftet TABULEX i forældrerådet f t Hvad er det for nogle informationer der er vigtige. Mængden af informationer da ingen ønsker at blive druknet i informationer. Afsøgning af mulighederne for brug af andre rum til bevægelse. Fortsat noget børnehuset arbejder med, emnet er endnu mere aktuelt nu da det opleves næsten umuligt at booke lokaler på skolerne. Vigtigt ikke at lade sig stresse af arbejdet med inklusion, det skal have lov til at udvikle sig stille og roligt, de enkelte børnehuse skal have lov til at finde deres egen måde at arbejde med det på. Vi skal brede det ud til forældrene og involvere forældrene inden problemer og konflikter udvikler sig. Børnehuset arbejder konstant med inklusionsperspektivet. Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? Det giver for Børnehuset ingen mening at tale om milepæle i en tid med konstante kommunale strukturændringer. Den øgede centralisering giver medarbejderne en oplevelse af ikke at blive hørt og respekteret, og at de ikke tør sige deres mening. Det trængte arbejdsmarked skaber vilkår der gør, at medarbejderne går i konstant alarmberedskab af frygt for at blive de næste der bliver fyret. Det og den stramme økonomiske ramme udfordrer trivslen på arbejdspladsen. Børnehuset har deltaget i et EVA-projekt. I forbindelse med projektet er der arbejdet ud fra 3

4 mosaikmetoden, grundideen i projektet har været at se barnets perspektiv. 2 medarbejder har været på Sjælland og deltage i undervisning forløb. Projektet har været understøttet via dagtilbuddets Antorini midler. Projektet er slut børnehuset har tilegnet sig ny viden og kompetence, det er nu en udfordring at få metoden implementeret i børnehusets dagligdag. Om konverteringen af børnehavepladser til vuggestuepladser, har gjort at der er 24 vuggestuebørn i børnehuset. Det vil give mening, at det bliver en permanent beslutning at børnehuset har 24 vuggestuebørn.. Der er generelt en god stemning i huset, personalet kan lide deres arbejde, forældrene oplever god modtagelse. Til eventuel opfølgning: Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Hvordan opleves samarbejdet mellem hjem og institution? Generelt opleves et godt samarbejde. Børnehuset bruger TABULEX, i starten havde forældrene en følelse af, at alle informationer skulle findes på TABULEX, og personalet stoppede samtalen. Det har fundet et naturligt niveau. Der opleves en god kommunikation og information i samarbejdet. Børnehuset vægter at have tid til dialog med forældrene i hverdagen. Forældrene oplever sig velkommen i hverdagen også uden for afhentning og aflevering, det er muligt at være deltagende i hverdagen i huset eller på ture. Hvordan inddrages forældrene i deres barns hverdag i institutionen? Der deles information og orientering via TABULEX, igennem dagbogs beskrivelser med dagens oplevelser på alle stuer. Der er tid til samtale og hverdags historier om sit eget barn. Børnehuset benytter sig af hverdagens billeder til at understøtte kommunikationen. Der afholdes forældremøder i foråret, samt løbende forældrerådsmøder der tilpasses dagtilbuddets forældrebestyrelsesmøder.. Børnehuset holder opstartsmøde med forældrene til nye børn. 3 måneder efter opstart tilbydes et trivselsmøde. Der tilbydes individuelle samtaler 1 gang årligt, samt ved overgang interne og eksternt. Der udover afholdes der møder ved behov. Forældrerådets indflydelse på børnenes måltider? Forældrerådet har lige revideret i børnehusets kostpolitik. Der var her en debat om sukkerpolitik. Når forældre tager råvare med, skal det primært være økologi. Halal og andre særlige kost forehold, tages der hensyn til. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? TABULEX, børnehuset vil optimere brugen ud fra forældrenes ønsker. Dialogen og samarbejde med forældrene er altid på som fokus. Forældrerådet ønsker at vedligeholde de sociale arrangementer. Forældrerådet er bekymret for rengøringsstandarten, det virker til at der er sparret for meget, da der er tiltagende mere beskidt i huset. Ideer og fremtidsplaner: Børnehuset kunne godt tænke sig at skabe mulighed for at de etnisk danske familier blev kontakt familie for de nye flygtningefamilier. Der er ikke en konkret plan endnu. 4

5 Til eventuel opfølgning Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren Hvordan involveres henholdsvis vuggestue og børnehavebørn i forberedelsen af måltidet: Børnehuset har maddage som aktivitet. Maddagene fungere fint, børnene involveres efter alder og udviklingstrin og er med til at tilberede maden. Alle hverdage dækker børnene bord og er på den måde inddraget i forberedelsen af måltidet. Hvordan involveres henholdsvis vuggestue og børnehavebørn i selve måltidet: Børnene guides i at få spist deres madpakker men ellers arbejdes der på at børnene er deltagende og selvhjulpen. Tilbydes børnene 4 daglige måltider? Ja. Hvordan lever I op til ønsket om at 60 % af fødevarerene skal være økologiske? Børnehuset køber stort set alt økologisk, hvorvidt der leves op til 60% er ikke opmålt. Ideer og fremtidsplaner: Til eventuel opfølgning: Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om arbejdet med den forebyggende indsats Status: Har I kendskab til den tværfaglige håndbog? Ja, på forskellige niveauer alt efter faggruppe. Hvordan bruger I den i forhold til det forebyggende arbejde? Som et opslagsværk, at alle bruger de ting der er beskrevet. Alle pædagoger er bekendt med den tværfaglige håndbog som er et Udgangspunktet for er samarbejdet, kollegial sparring samt råd og vejledning fra Dagtilbudsrådgiver. Hvad fungerer særligt godt i det tværfaglige samarbejde? Fælles børn fælles ansvar, ideen med case arbejde er godt, og kan være med til at højne det tværfaglige samarbejde. Børnehuset oplever at: Samarbejdet med Dagtilbudsrådgiver, der er hurtig respons og en god koordinering af den/de indsatser der sættes i værk. Samarbejde med talepædagogerne, som er de tværfaglige samarbejdspartnere vi arbejder mest sammen med, fungere godt. Samarbejdet med specialpædagoger og fysioterapeuter funger også godt. P.t. eksisterer der ikke noget samarbejde med skolerne. Skolereformen og strukturen gør, at samarbejdet ikke opleves som optimalt i forhold til overgange. Har I gennemgået den nye beredskabsplan ved viden eller mistanke om overgreb mod børn? Nej ikke endnu. 5

6 Har I arbejdet med inspirationsguiden? Nej Hvis nej til ovenstående, hvilke planer har I for at komme i gang? Efter kursus i marts bliver der arbejdet med indholdet. Flere af tingene er ikke nye der er arbejdet i huset tidligere med samme emne. Har I valgt en ressourceperson? Ja. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Børnehuset har et ønske om at der bliver en bedre koordinering af de forskellige tilbud og muligheder for vejledning og hjælp. (tidligvejledning, PPR,dagtilbudsrådgiver mv.) Ideer og fremtidsplaner: Ønske om at flere medarbejdere kan komme på kursus i Inkluderende netværksmøder. Til eventuel opfølgning: Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor I vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? Arbejder I struktureret ud fra læreplanstemaerne Evaluerer i jeres læreplaner Arbejdes der med overgange ud fra principperne i den røde tråd? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning 2014 Ja Nej Bemærkninger 6

7 Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste år? Er sikkerheden på legepladsen blevet kontrolleret? Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? Andet Børnehuset har haft midlertidig stilling i en længere periode, da der skal kigges på interne behov før stillingen kan opslås. Der er i børnehuset fuldforståelse for at der er procedure og vi som dagtilbud skal overholde overenskomst og personalejura. Børnehuset oplever, det at være i en uafklaret personalesituation kan sætte udviklingen på pause. Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Tilsynets opfølgning Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde: Der udtrykkes tilfredshed omkring den daglige dialog, aktiviteter, informationsniveau og muligheden for forældreinddragelse. Dialog om mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren Børnehuset har ikke madordning. Der arbejdes ud fra Appetitvækkeren og børnehuset forsøger at leve op til 60% økologi. Dialog om arbejdet med den forebyggende indsats Børnehuset gøre brug af de tværfaglige tilbud og oplever generelt et godt samarbejde. Generelt Skatteøen opleves som et veldrevet børnehus. Der er ved tilsynet hverken givet anbefalinger eller henstillinger. 7