Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Transkript

1 Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj grad på, hvordan dem, som fører samtalen, vurderer svarene. For at kvalificere vurderingen af ansøgeren ud fra nedenstående spørgsmål og case har vi udformet et analyseværktøj. Spørgsmål som stilles under samtalen: Bed ansøgeren beskrive en episode fra sit arbejdsliv, hvor han/hun havde en alvorlig konlfikt med et barn/en ung, som han/hun arbejdede med (hvis ansøgeren ikke har erfaring med at arbejde med børn og unge, så spørg til en episode, der involverer en anden voksen). Bed ansøgeren fortælle mere: hvordan havde han/hun det og hvordan tror han/hun, at barnet/den unge havde det? På samme vis bedes ansøgeren beskrive en episode, hvor han/hun havde en rigtig god kontakt til et barn eller en ung, som han/hun arbejdede med. Hvordan havde ansøgeren det og hvordan tror han/hun, at barnet havde det? Spørg ansøgeren hvordan han/hun tror, at hans/hendes relation til de børn eller unge han/hun arbejder med, påvirker barnets eller den unges udvikling? Bed ansøgeren fortælle om en episode i forbindelse med arbejdet med børn eller unge, hvor han/hun blev vred. Hvordan håndterer han/hun sine følelser? Hvilken effekt har hans/hendes følelser for de børn eller unge, som han/hun arbejder med? Spørg ansøgeren hvordan det påvirker ham/hende, når de børn eller unge, han/hun arbejder med, oplever høj følelsesmæssig intensitet eksempelvis vrede eller ked af det? Hvad gør ansøgeren? Spørg ansøgeren, hvordan det påvirker ham/hende, når de børn eller unge, han/hun arbejder med, har destruktiv eller selvdestruktiv adfærd eksempelvis kravafvisning, selvskade, voldelig adfærd, råber mv. Hvad gør ansøgeren?

2 Case: Ansøgeren læser nedenstående case og stilles derefter de tilhørende spørgsmål. Thomas på 15 år er tvangsanbragt på Sparta og har boet i en afdeling med seks andre unge i fem måneder. Tidligere har Thomas været anbragt på to andre opholdssteder, før det på en døgninstitution og hos en plejefamilie. Han blev fjernet fra hjemmet, da han var tre år på grund af vanrøgt og forældrenes alkohol- og stofmisbrug. Af sagsakterne fremgår det, at der sandsynligvis har været vold begået af far imod mor. Forældrene gik fra hinanden umiddelbart efter tvangsanbringelsen af Thomas, og Thomas har kun haft kortvarig og sporadisk kontakt til sin far herefter. I løbet af barndommen har Thomas i perioder haft samvær i mors hjem. Under samværet har Thomas oplevet, at mor, som er prostitueret, dyrkede sex med kunder. I disse situationer gemte Thomas sig på værelset ved siden af. Aktuelt er samværet med mor begrænset til få timer ad gangen. Thomas savner sin mor og vil gerne være meget mere sammen med hende, end han er. Når samværet med mor aflyses eller forsinkes, bliver Thomas meget frustreret. Thomas taler jævnligt i telefon med sin mor. Under samtalerne skændes de ofte, og Thomas råber. Umiddelbart efter disse situationer forsøger Thomas for det meste at få fat i nogle stoffer. Mor ringer ofte til afdelingen og klager over forskellige forhold, f.eks. at Thomas ikke får nok mad på Sparta, at de ikke passer godt nok på Thomas på Sparta mv. Thomas har gået på otte forskellige folkeskoler. Nogle skoleskift skyldes flytninger, imens andre særligt skoleskift sent i barndommen skyldes bortvisning pga misbrugsrelateret adfærd på skolen. Thomas begyndte at ryge hash som 13- årig og solgte i en kort periode hash på den daværende folkeskole. Fagligt fungerer Thomas på 4. klasses niveau i både dansk og matematik. Det er uvist, hvorvidt det faglige niveau skyldes generelt nedsat kognitivt niveau eller de forhold, han er vokset op under. En af de psykologer, som er tilknyttet Sparta, er i færd med at lave en psykologisk undersøgelse af Thomas. Thomas er opsøgende i forhold til de andre unge på afdelingen. Personalet har på fornemmelsen, at de andre unge ser op til Thomas. En fra personalet har overhørt Thomas fortælle en af de andre piger på afdelingen, hvor fedt det er at tage ecstasy, og om hun vil prøve det med ham. Af sagsakterne fremgår, at Thomas eksperimenterer med forskellige stoffer og rusmidler i det hele taget. For nylig oplevede personalet en alvorlig situation, hvor Thomas var ved at drikke benzin. Mor havde netop aflyst samværet i den kommende weekend. Thomas gik fra afdelingen og fik fat i en benzindunk, som han tog med tilbage på sit værelse. Hans kontaktpædagog gik ind på værelset, hvor han så Thomas stå med dunken i hænderne, som han var ved at åbne.

3 Spørgsmål til casen: Hvordan den aktuelle situation med benzin ville påvirke ansøgeren, hvis det var ham/hende, som var gået ind på værelset. Hvad ansøgeren ville gøre i situationen. Hvilke bud ansøgeren har på, hvordan man kan forstå Thomas adfærd, herunder hvad der kan ligge bag hans adfærd. Hvilke pædagogiske tiltag ansøgeren generelt ville tage ift Thomas. Hvordan forestiller ansøgeren sig, at drengen mon ser sig selv og sin situation? Analyse af samtalen: Efter samtalen vurderen de, som deltog i ansættelsessamtalen, ansøgeren. En del af vurderingen vedrører, hvorvidt ansøgeren vil kunne arbejde mentaliseringsbaseret. Som en hjælp til denne vurdering kan nedenstående analyseværktøj anvendes. Ansøgerens svar på spørgsmålene vurderes ud fra nedenstående kendetegn ved henholdsvis god og dårlig mentalisering. Kendetegn ved god mentalisering: Aktiv indsats i forhold til at få indblik i de mentale tilstande, der ligger til grund for adfærd. o Forsøg på at forstå og beskrive, hvilke tanker og følelser der kan ligge bag andres og egen adfærd. o Generel interesse for og nysgerrighed i forhold til andres og egne mentale tilstande. Opmærksomhed på at mentale tilstande er ugennemsigtige. At man ikke med vished kan vide, hvad andre tænker eller føler. F.eks. måske troede hun, mon det kan skyldes at han var ked af det eller. Erkendelse af at sind er adskilte. F.eks.: Hun var vred fordi, hun troede, at hemmeligheden handlede om hende, men det gjorde den ikke. Erkendelse af at der kan være flere forskellige perspektiver på spil. Beskrive egne oplevelser fremfor at definere andres oplevelser og intentioner (obs forsøg på at tillægge andre mentale tilstande adskiller sig fra med vished at definere andres indre oplevelse). Erkendelse af at mentale tilstande påvirkes af den situation, som personen befinder sig i. Erkendelse af at ens egne mentale tilstande kan påvirke andres mentale tilstande og/eller andres adfærd. Forståelse af at interaktion imellem mennesker kan bruges til at regulere følelser.

4 Evne til at løse problemer ved at give og tage mellem eget og andres perspektiv. Nysgerrighed om andres perspektiv og forventning om, at eget perspektiv kan blive udvidet af andre. Tryghed, åbenhed og fleksibilitet ift mentalt at udforske adfærd, erindringer og oplevelser. Tryg uvished. Velvilje til at tage ejerskab for egne handlinger fremfor at tro, de bare sker. Kendetegn ved dårlig mentalisering: Undgåelse af mentalisering. At udelade beskrivelser af egne eller andres mentale tilstande, når der spørges til relationer. Fokus på fysiske forklaringsmodeller eller henvisninger til ydre forhold som årsag. F.eks. det er kommunens skyld, han ville lave lektier. Mangel på nysgerrighed i forhold til hvilke mentale tilstande, der ligger bag andres og egen adfærd. Andre tillægges mentale tilstande med skråsikkerhed. F.eks.: Jeg er sikker på, at han gjorde det for at provokere. Optagethed af regler, ansvar, rigtigt og forkert. Klicheer, banale eller overfladiske betragtninger. Generealiseringer og tendens til at forklare adfærd med diagnoser eller personlighedstræk. Ovenstående er lavet med inspiration fra: Fonagy, P., Target, M., Steele, Steele, (1998). Reflective Functioning Manual. Vrouva, I., & Fonagy, P. (2009). Development of the Mentalizing Stories for Adolescents (MSA). Journal of American Psychoanalytic Association, 57, s Target, M., Oandasan, C, & Ensink, K. (2001). Child Reflective Functioning Scale Scoring Manual.

5