HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 16. november 2017

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 16. november 2017 Sag 291/2016 (2. afdeling) Advokat Dan Terkildsen, Michael Eide, Revisor Flemming Sivertsen, Selskabet af 23. april 2008 ApS (tidligere Plen 10 A/S), Skælskør Bolig A/S i likvidation og Advokat Søren D. Andersen (advokat Dan Terkildsen for alle) mod Processelskabet af 28. august 2009 ApS (advokat Tage Siboni) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 2. marts 2015 og af Østre Landsrets 11. afdeling den 13. juni I påkendelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Appellanterne, advokat Dan Terkildsen, Michael Eide, revisor Flemming Sivertsen, Selskabet af 23. april 2008 ApS, Skælskør Bolig A/S i likvidation og advokat Søren D. Andersen, har nedlagt påstand om afvisning af Processelskabet af 28. august 2009 ApS anke til landsretten og ophævelse af landsrettens dom, subsidiært stadfæstelse af byrettens dom. Indstævnte, Processelskabet af 28. august 2009, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.

2 - 2 - Anbringender Appellanterne har til støtte for påstanden om afvisning af anken til landsretten og ophævelse af landsrettens dom anført navnlig, at byrettens afgørelse om afvisning blev truffet under forberedelsen af hovedforhandlingen. Afgørelsen, som burde være truffet ved kendelse, kunne derfor ikke indbringes for landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens 389 a. Da Procesbevillingsnævnets tilladelse ikke forelå, skulle landsretten have afvist sagen. Det forhold, at byretten har anvendt en forkert afgørelsesform, kan ikke føre til et andet resultat. Til støtte for påstanden om stadfæstelse af byrettens dom er anført navnlig, at konstruktionen med at lade Processelskabet føre sagen er båret af omgåelseshensigt. Poul Holmgård har ønsket at undgå selv at være part i sagen. Poul Holmgård har under den genanlagte sag anført, at selvskyldnerkautionen ikke omfattede denne sag. Processelskabet havde allerede af den grund ikke længere partsevne. Det forhold, at kurator i Poul Holmgårds konkursbo afslog at indtræde i selvskyldnerkautionen, fører også til, at Processelskabets partsevne må anses for ophørt. At der er tale om et omgåelsestilfælde må i det hele taget indebære, at appellanterne stilles som om, at sagen var anlagt af Poul Holmgård selv. Da kurator i Poul Holmgårds konkursbo ikke ville kunne indtræde i sagen, og da Poul Holmgård ikke selv ville have noget incitament til at indtræde i sagen, må sagen afvises. Processelskabet har heroverfor anført, at en formalitetsafgørelse, der afslutter sagens behandling, skal træffes ved dom, medmindre andet er bestemt i retsplejeloven. Afvisning på grund af manglende partsevne er ikke en af de typer af afvisningsafgørelser, der i henhold til retsplejeloven træffes ved kendelse. Byrettens afgørelse om afvisning af sagen er således med rette truffet ved dom. Retsplejelovens 389 a finder derfor ikke anvendelse, og Procesbevillingsnævnets tilladelse var ikke nødvendig for at indbringe afgørelsen for landsretten. For så vidt angår spørgsmålet om partsevne er anført navnlig, at hvis en fysisk person overdrager en fordring til et selskab med henblik på, at selskabet fører retssag om den pågældende fordring, kan afvisning ud fra omgåelsesbetragtninger undgås ved, at den fysiske person påtager sig at indestå for eventuelle sagsomkostninger, jf. U H. Østre Landsret har ved kendelse af 5. november 2010 fastslået, at Processelskabet kunne indtræde i sagen, idet Poul

3 - 3 - Holmgård som selvskyldnerkautionist indestod for sagsomkostningerne. Processelskabets partsevne kan ikke prøves på ny, selv om sagen blev genanlagt, fordi påstandsdokumentet i den oprindelige sag blev indleveret for sent. Poul Holmgård har desuden udtrykkeligt under den genanlagte sag og også efter konkursboets afslutning vedstået kautionsforpligtelsen. Det forhold, at Poul Holmgårds konkursbo ikke ønskede at indtræde i selvskyldnerkautionen, er uden betydning. Appellanternes mulighed for at opnå betaling af eventuelt tilkendte sagsomkostninger er ikke forringet ved Poul Holmgårds konkurs, idet hans personlige hæftelse for sagsomkostningerne fortsat er gældende. Hvis Poul Holmgård selv havde ført sagen, ville manglende indtræden fra konkursboets side ikke have udelukket ham fra at videreføre sagen, jf. konkurslovens 138. Processelskabet har frafaldet sine anbringender vedrørende sagens øvrige formalitetsspørgsmål. Højesterets begrundelse og resultat For Højesteret angår sagen i første række, om landsretten skulle have afvist anken af byrettens dom på grund af manglende tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Hvis dette ikke er tilfældet, er spørgsmålet, om sagen skal afvises på grund af manglende partsevne hos Processelskabet. Tilladelse fra Procesbevillingsnævnet Byretten besluttede den 15. december 2014 at udskille sagens formalitetsspørgsmål, herunder spørgsmålet om sagen skulle afvises, til særskilt behandling. Byretten bestemte ved dom af 2. marts 2015, at sagen skulle afvises på grund af manglende partsevne hos Processelskabet. Højesteret tiltræder, at byrettens afgørelse er truffet ved dom, jf. f.eks. Højesterets domme af 18. april 2000 (UfR ) og af 5. juli 2001 (UfR ). Allerede af denne grund finder bestemmelsen i retsplejelovens 389 a ikke anvendelse. Højesteret bemærker endvidere, at byrettens afgørelse om afvisning af sagen er en delafgørelse omfattet af retsplejelovens 253. Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke var heller ikke nødvendig efter denne bestemmelse, idet afgørelsen afsluttede sagen ved byretten, jf. 253, stk. 3, sammenholdt med stk. 4.

4 - 4 - Højesteret tiltræder herefter, at appellanternes påstand om afvisning af anken til landsretten ikke er taget til følge. Højesteret bemærker, at landsrettens afgørelse burde være truffet ved kendelse, jf. Højesterets kendelser af 20. januar 2017 (UfR ) og af 2. maj 2017 (UfR ). Processelskabets partsevne En part er ikke beskyttet mod at blive sagsøgt af en fysisk eller juridisk person, som måtte være insolvent, jf. bl.a. Højesterets dom af 14. januar 2005 (UfR ). Ved kendelse af 5. november 2010 traf Østre Landsret under forberedelsen i byretten af den oprindeligt anlagte sag afgørelse om, at Poul Holmgårds overdragelse af fordringen til Processelskabet havde til formål at omgå retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Landsretten fastslog samtidig, at der ikke var grundlag for at afvise sagen, idet Poul Holmgård havde erklæret at indestå som selvskyldnerkautionist for Processelskabets opfyldelse af sine forpligtelser under sagen. Højesteret tiltræder, at Poul Holmgårds indeståelse må anses for også at omfatte den genanlagte sag, og kautionsforpligtelsen kan ikke anses for ophørt ved Poul Holmgårds konkurs. Appellanterne er således ikke blevet stillet ringere i sagsomkostningsmæssig henseende ved, at sagen føres af Processelskabet og ikke af Poul Holmgård selv, jf. herved Højesterets kendelse af 2. maj 2017 (UfR ). Højesteret tiltræder herefter, at sagen ikke er afvist på grund af manglende partsevne hos Processelskabet. Sagsomkostninger I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal appellanterne solidarisk betale i alt kr. til Processelskabet, jf. princippet i retsplejelovens 312, stk. 2. Spørgsmålet om sagsomkostninger for byretten afgøres i forbindelse med sagens afslutning ved byretten.

5 - 5 - Thi bestemmes: Landsrettens afgørelse stadfæstes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal appellanterne solidarisk betale i alt kr. til Processelskabet af 28. august 2009 ApS.