Vor ref.: DSL. Dato: Sted: Svend. Ulrik. MedCom. Jacob. Complimenta. Karin Trine. Niels. Referat:

Transkript

1 Dato: : Vor ref.: DSL Referat fra kommuneleverandørmøde Dato: Sted: Torsdag den 27. oktober 2011 MedCom Deltagere: Bonnie Højlund Madsen, Avaleo Ole Vilstrup, CSC Scandihealth Thomas Iversen,, CSC Scandihealth Svend Holm Henriksen, Region Syddanmark Torfinn Kåringen, KMD Henrik Palne, KMD Care Jesper Haffgaard, Systematic Palle Gerry Petersen, SOR, SST Ulrik Schønnemann, MedWare Dorthe Skou Lassen, MedCom Kate Kusk, MedCom Jacob Glasdam, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Fraværende: Damantha Boteju, Avaleo Kenneth Tilsted,, Avaleo Complimenta Line Michelsen, CSC Scandihealth Jeppee Højholt Nielsen, CSCC Scandihealth Karin Glindtvad, CSC Scandihealth Trine Lind Madsen, CSC Scandihealthh Michael Demol, IBM Kim Bjørn Hansen, Logica Bolette Nybye Friis, KMD Niels Heikel Vinther, KMD Preben Lauritsen, KMD Merete Køppen, Evenex Jeanette Jensen, MedCom Michael Due Madsen, MedCom Referat: 1. Velkomst, dagsorden og meddelelser Velkomst v. Dorthe. Afbud fra Evenex og Logica. Kort præsentationsrunde. Kort gennemgang af dagsordenen.

2 2. Opsamling på test og drift af XML-VANSEnvelope og hjemmepleje-sygehus Hjemmepleje-sygehusstandarderne er bygget tæt op omkring sundhedsaftalerne. 2. generationssundhedsaftaler er i gang, da de dækker perioden Der er rigtig meget personale på henholdsvis sygehus- og kommuneside, som skal involveres i brugen af standarderne. Både regioner og kommuner har indgået økonomiaftaler med regeringen om digitaliseringsmål. Dette har bl.a. medført, at både KL s digitaliseringsstrategi, RSI s pejlemærker og sundhedsaftalerne har målsætning om at implementere MedCom-kommunikationen. Der er specielt fokus på hjemmeplejesygehusstandarderne. SST har lavet en handleplan for styrkelse af indsatsen for den ældre medicinske patient, hvor beskrivelse af funktionsevne også kommer i fokus. Dorthe præsenterede Danmarkskort over status på pilot af hjemmepleje-sygehusstandarderne. Dorthe præsenterede ligeledes noget tidlig statistik på standarderne. Der har været nogle tal fra Hillerød Kommune, som vi ikke har kunnet genfinde i VANS-statistikken. Det viser sig, at CSC kører noget af deres trafik internt, hvis det både er et CSC-hospital og en CSC-kommune, der kommunikerer. Det er aftalt, at CSC udstiller statistiktal fra deres interne trafik, når denne involverer tværsektoriel kommunikation. CSC: Har kørt test de sidste par måneder i henholdsvis Region Nordjylland og Region Hovedstaden, og de har været meget godt tilfreds, og det er gået nogenlunde godt og smertefrit. Der var lige lidt problemer i Halsnæs Kommune omkring kvitteringen. På omsorgsdelen har det også kørt fint, dog med lidt opstartsproblemer. Der opleves lidt forvirring om, hvorvidt man skal kvittere på VANSEnvelope og både anvende VANSEnvelope-kvitteringer (transportkvitteringer) og de traditionelle MedCom CONTRL-/XCONTRL-kvitteringer. Avaleo: Det går godt. Halsnæs går i drift 16. december. Brønderslev er i test. Der er lokale opstartsproblemer, som man arbejder med. Der har været forvirring omkring kvitteringer. Region Syddanmark: Har ikke prøvet så meget endnu. Har lige modtaget leverance på snitfladerne, som testes. Samtidig er man i gang med planlægning af test med kommunerne. Systematic: Skal snart til at udvikle hjemmepleje-sygehusstandarderne. Der er også fokus på fødselsanmeldelsen. Region Midtjylland bruger Evenex som VANS, og de begynder også at røre på sig, bl.a. omkring VANSEnvelope. KMD: Har brug for at vide, hvilke lokationsnumre parterne ønsker at bruge til XMLkommunikationen. Det er jo ikke nødvendigvis samme lokationsnummer, som man har brugt til EDIFACT-kommunikationen. Avaleo og Halsnæs Kommune skal huske at fortælle, hvilket lokationsnummer de går over til, når de går i drift. KMD Care: Er i denne uge i gang med at installere i Frederiksberg til noget test før pilottesten. Det skulle egentlig have været Aalborg, men der er aktuelt ikke testressourcer internt i kommunen. Er spændt på at se resultatet. Aalborg skal gå i pilotdrift i løbet af november. Dorthe vil på pilotgruppemødet den 3/11 gøre dem opmærksom på, at de skal huske at meddele KMD, hvilke lokationsnumre der skal bruges. KMD har et skema, som parterne skal udfylde. Skemaet findes her: Kvitteringer: Jacob skitserede, hvordan vi tilbage på et møde i april 2011 har aftalt, at VANSEnvelope skal bruges og betragtes. Vi havde en lang snak omkring dette og kvitteringsdelen. Det vil gøre det hele lidt mere 2

3 forståeligt, hvis vi standardiserer sprogbruget omkring kvitteringerne. Dokumentationen gennemgås, og hvis nødvendigt tilrettes, så den bliver præciseret. Dette gøres indenfor 1 uge af MedCom. Der var enighed omkring, at VANSEnvelope er et transportlag, som ikke erstatter kvitteringer fra andre lag. Så ved brug af de traditionelle MedCom-meddelelser sendes CONTRL-beskeder som vanligt, bare i en VANSEnvelope. Hvorvidt det koster noget at sende CONTRL via VANSEnvelope, ved Torfinn ikke. Som det er i dag, kan KMD ikke skelne imellem, hvad der sendes i en VANSEnvelope, da de ikke læser på beskedtypen i VANSEnvelope og dermed ikke kan se, hvorvidt det er en kvittering eller en anden meddelelse, der ligger i VANSEnvelope. Torfinn tager det op i KMD. Det er aftalt, at der altid skal sendes positiv kvittering på de 4 kommunemeddelelser, lige meget om der er vinget af i feltet ønsker positiv kvittering eller ej. Det skal præciseres i dokumentationen, hvilken type positiv kvittering hvornår, og at begge typer positiv kvittering er mandatory. Det komplicerer udvekslingen, at der findes ID i både e-message og VANSEnvelope, og det vil være hensigtsmæssigt, hvis ID fra e-message fases ud, men dette kan ikke gennemføres, så længe der anvendes MedCom-meddelelser, som ikke sendes via VANSEnvelope. Der var egentlig planlagt 2 rettelsesrunder på småfejl i år. August-rettelsen var ikke relevant, da projektet var forsinket. Herudover er der planlagt en rettelsesrunde i december, og der er nogle få rettelsesønsker, selv om der endnu ikke er så mange piloterfaringer. Dorthe hører fra regioner og kommuner, at der opstår spørgsmål omkring dataindhold i ydelser, medicin og funktionsevne. Region Hovedstaden og Region Nordjylland vil udskrive medicinskema og sende med patienten hjem, når vedkommende bliver udskrevet. Arbejdsgangsmæssigt kan medicindata ikke opdateres i udskrivningsrapporten, når patienten udskrives, da lægens arbejdsgang omkring medicindata er knyttet til epikriseskrivning. Endvidere implementerer regionerne FMK, og regionerne investerer ikke yderligere i medicinmodul for at kunne trække medicinoversigt til udskrivelsesrapporten. Indlæggelsesrapport: Man vil gerne fra kommuneside kunne sende medicindata med i indlæggelsesrapporten. Skulle gerne kunne indeholde generisk stof, ordinationsdato, oplysning om seponeringsdato fx ved kur, oplysning om p.n.-medicin, (hvis det ikke tydeligt fremgår af ordinationsfelt). Dosering efter skema. Leverandørerne giver udtryk for, at generisk stof kan volde store problemer, da der ofte er flere. Dosering efter skema er heller ikke nem, men man kunne selvfølgelig overveje et stort fritekstfelt med et sigende navn. Ulrik henviste til, at man har lavet noget i FMK, og hvis man kunne genbruge det, vil man jo ikke skulle lave så meget om, når FMK er klar. Dorthe henviser dog til, at det skal være en hurtig og nem løsning, indtil FMK løser det for os. De øvrige ønsker (ordinationsdato, seponeringsdato) til medicin skulle umiddelbart ikke volde problemer. Hele medicinområdet skal kun køre, indtil FMK kan håndtere det. Ydelsesoplysninger fra plejecentre skulle give udfordringer nogle steder. Leverandørerne kan ikke genkende dette. Dorthe snakker med pilotgruppen om det. Boligtype. Nogen ønsker den under stamdata i stedet for under ydelser. Man skal kunne sende indlæggelsesrapport uden forudgående indlæggelsesadvis, og man skal kunne modtage plejeforløbsplan på ukendte borgere. Ønske om mulighed for vedhæftede filer. Det nemmeste ville være at bruge MEDBIN. MEDBIN findes p.t. kun i en EDIFACT-udgave. Hvis KMD Care og formentlig også CSC Omsorg skal bruge MEDBIN, skal den foreligge i en XML-udgave. Jacob foreslår, at man også kan indlejre den i meddelelsen så ved man, at de hører sammen. MedCom tager den med internt. MedCom har udarbejdet stor guide til de nye hjemmepleje-sygehusstandarder. Den er også lavet som paperturn. Og så er der lavet en pixi-udgave. 3

4 Dorthe præsenterede eksempel på funktionsevneskema fra Bornholm, hvor de har lavet en fin lokal løsning, da brugerne selv kan opsætte brugergrænsefladen. Dorthe præsenterede oversigt over status på test og certificering. Spørgsmålet er, om vi skal tage ønskerne om medicinændringerne med nu, inden vi ruller mere ud, eller om vi skal tage alle rettelser til sommer. Leverandørerne kommer med en tilbagemelding indenfor 1 uge. MedCom fastlægger herefter datoer for, hvornår man skal henholdsvis kunne modtage og afsende. MedComs testcenter kan tilgås på og Der er mulighed for, at testcentret kan afsende et advis, så man trigger en indlæggelsesrapport. Dorthe spørger, om ikke alle kommuner og regioner kan sende til MedComs testlokationsnummer. Dette skulle ikke være et problem. Certificering bør gennemføres fra november/december 2011 til februar 2012 afhængig af om vi gennemfører rettelse nu. Kate skal have besked, når en kommune kan håndtere VANSEnvelope, så MedCom kan opdatere i SOR. MedCom henvender sig til hver enkelt leverandør og pilotdeltager mhp. test og certificering. 3. Koordinering til brug af advis Advis er kompliceret at bruge pga. bl.a. orlovsregistrering. Ligeledes ønske om at kunne udskrive til plejehjem. Dette skal drøftes i forhold til Fællesindholdet i LPR. Ligeledes ønske om at kunne bruge advis på andre områder i kommunen end plejeområdet, fx psykiatri og børneområdet. Stadig problemer ved advis i forbindelse med udskrivningsadvis, da overflytninger registreres som udskrivning/indlæggelse. 4. Adressering og brugen af lokationsnumre, SOR, SOR-EDI SOR-systemet har været i udvikling siden pilot i SOR indeholder data svarende til den gamle partnerskabstabel (hedder nu SOR-EDI) samt sygehus-afdelingsklassifikationen. Der samarbejdes med en SOR-leverandørgruppe bestående af repræsentanter fra EOJ-, PAS-, EPJog lægesystemleverandører samt MedCom. På utallige opfordringer startes der i næste uge et navnestandardiseringsarbejde op. Palle præsenterede eksempel på, hvilke oplysninger der ligger på en sundhedsinstitution (fx et hospital). Præsenterede ligeledes eksempel på en organisatorisk enhed (fx en sygehusafdeling). Det er hospitalerne selv, der vedligeholder navngivningen. Præsenterede ligeledes eksempel på lægepraksis. Hvis man til sammenligning kigger på sundhed.dk, vil der dog ikke nødvendigvis stå de samme oplysninger. Problemet er, at lægesystemleverandørerne selv skal opdatere ændringer på SOR. SOR vil prøve at imødegå dette problem ved at opdatere op imod yderregistret. MedCom har i forbindelse med pakkehenvisningsprojektet lavet en liste, hvor der trækkes oplysninger fra flere forskellige steder, herunder SOR. I denne liste tildeles sygehusafdelingerne nogle mere sigende navne, så de bliver nemmere for parterne at finde. På sidste SOR-leverandørmøde talte man en del om, på hvilke områder SOR giver problemer. Her blev bl.a. nævnt vedligeholdelse af oplysninger invalide data udsøgning af data samt anvendelse af SOR-data i it-systemer. SOR anvendes i direkte anvendelse til indberetning af genoptræning i kommunerne, til indberetning af utilsigtede hændelser samt indberetning af ventetider. I indirekte anvendelse benyttes SOR til sygehus-afdelingskoder, lokationsnumre/edi-typer til elektronisk kommunikation. I næste version af SOR vil der være koordinater på administrative adresser, så de kan vises på et Danmarkskort. Kommunernes organisation er ikke afspejlet, ligesom der mangler nogle private sundhedsaktører. 4

5 Vi talte lidt om kommunale lokationsnumre, og det er meget forskelligt, om en kommune har et eller op til flere lokationsnumre. I dag kører adviser kun ind til omsorgssystemerne, men der er efterhånden ønsker til også at modtage advis på fx psykiatriområdet og også børneområdet. Intern omfordeling ved brug af udelukkende ét lokationsnummer må nok være noget, kommunen selv håndterer, mens der kan være en udfordring for regionerne, hvis der skal sendes advis til flere lokationsnumre i kommunerne. Hvis advis skal anvendes indenfor psykiatrien og børneområdet skal der sikres en sortering på advis i forhold til ydelser. Et forslag er, at KMD S&A udvides. En udfordring kan være at få routet en meddelelse til rette modtager i kommunen, og hvis der er flere, som skal modtage meddelelsen, så kan intern videresendelse overvejes. En anden model ved flere modtagere/læsere internt i kommunen kan være at give adgang via brugerprofiler. Dette anvendes f.eks. i dag hos nogle CSC-kommuner. KMD Care-kommuner kan opsætte routingsprofiler og dermed målrette modtagergruppen. Odense Kommune arbejder med en glasplade -løsning, hvor kommunens personale på tværs af myndighedsområder kan få adgang til relevante data, uanset hvor data er lagret. Korrespondancemeddelelsen er en udfordring, hvis der er flere modtagere gemt bag et lokationsnummer. 5. MedCom8 år Forventede kommuneprojekter i MedCom8. Udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne. Udbredelse af standard for genoptræningsplaner. Udbredelse af elektroniske lægeblanketter. Fødselsanmeldelse. Kortlægning af psykiatriområdet og børneområdet. Analyse af rehabiliteringsområdet. Konsolidering på hjemmepleje-lægepraksis-apoteksområdet. Forebyggelseshenvisning m.m. SOR. Jesper fra Systematic spurgte lidt ind til fødselsanmeldelsen, da jordemødrene i Region Midtjylland synes, at standarden virker forældet. MedCom beder Rikke Viggers, som er projektleder for fødselsanmeldelsen, kontakte Jesper. 6. Henvisning til kommunale forebyggelsestilbud Kate gav en status på henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud. Der er p.t. 30 kommuner, der modtager henvisninger. REFHOST er opdateret med pakkehenvisningstilbud og SOFT-tilbud, som hentes fra sundhed.dk. Henvisningsstandarden REF01 ændres lidt, således at anamnesefeltet bliver lidt større. Der laves plads til 3 telefonnumre, som er specificeret, og der er lavet plads til e- mailadresse. Indtil videre træder den nye henvisning i kraft pr. 1. april Der er internt MedCommøde den 7. november. Leverandørgruppen giver udtryk for, at de er overraskede over ændringerne. Ole har kun hørt om udvidelse af anamnesefeltet, men ikke om de andre opdateringer. Vi bringer problematikken videre til vores bagland. 7. Kort orientering og input til beslutning: DGOP til XGOP, hvilken proces skal sættes i gang? Der køres noget DGOP-statistik. Det er uklart, om den er helt korrekt, da Aalborg Kommune og Region Midtjylland ikke har samme opfattelse, som vist i MedComs statistik, af hvem der modtager DGOP, og hvem der modtager i korrespondanceformat. KL har ytret ønske om at give borgere adgang til GOP via hotelløsning. Problematikken omkring overgang fra DGOP til XGOP har været vendt internt i MedCom i flere omgange, og man er nået til den konklusion, at hvorfor overgå til ny standard, når DGOP fungerer 5

6 derude. Og så vil man beholde konverteringen til korrespondancen til de praktiserende læger. Man har testet, om lægerne kan modtage en meget lang korrespondance, og det kan de godt. Jesper foreslår, om man ikke blot kan udnytte gentagelse af en række felter, som standarden giver mulighed for, da man fx i Region Midtjylland oplever behov for at sende flere SKS-koder med både i forhold til diagnosekoder og procedurekoder. Der er fortsat meget få ændringsønsker til genoptræningsplanen øgede tekstfelter flere steder, hjælpemidler skal hedde hjælpemidler/behandlingsredskaber samt problemet om, at der kun må sendes én genoptræningsplan per forløb samt manglende medsendelse/udfyldelse af telefonnummer på borger. Leverandørgruppen synes, at hvis der alligevel skal laves ændringer på standarden (selvom de er små), så kan man ligeså godt samtidig lave den om til en XGOP, da ingen anvender blanketdelen. Den påhæftes/fjernes ved afsendelse/modtagelse. MedCom skal tydeliggøre, om der er behov for ændringer i stamdatadelen og vender endnu en gang den kære DGOP internt. 8. Eventuelt Bornholms Kommune oplyser, at når de får en korrespondancemeddelelse fra en fysioterapeut, ser det ud som om, den kommer fra en læge. Hvis man vil hjælpe sin kunde med at skelne mellem læger og fysioterapeuter (og alle andre faggrupper som alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer), kan man sortere via yderregistrets liste. Overskrifter i korrespondance: det er en udfordring at håndtere korrespondancer uden overskrifter. Dette forekommer fra nogle praktiserende læger. Dorthe minder om, at der er MedCom7-afslutning i Odense den 15. december. 6