Effekt af rehabilitering til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse
|
|
- Alexander Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 Fag og Forskning oktober 2008 Faglig artikel Af fysioterapeut Karina Poulsen, Odense Universitetshospital : fafo.fysio.dk Effekt af rehabilitering til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse Et syv-ugers rehabiliteringsforløb øgede udholdenheden markant hos en gruppe patienter med KOL. Dette havde stor betydning for deres hverdag, viser en opgørelse gennemført på Odense Universitetshospital i Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) er en udbredt sygdom. Det anslås, at omkring mennesker lider af denne uhelbredelige sygdom. Rygning er hovedårsagen, idet mellem 85 og 90 procent af alle tilfælde af KOL skyldes rygning (8). Arbejdsbetingede påvirkninger og medfødte lungelidelser udgør resten. KOL medfører særdeles alvorlige konsekvenser for såvel den enkelte patient som for samfundet. I løbet af få år nedsættes patienternes lungefunktion og dermed funktionsniveau drastisk, hvorved livskvaliteten forringes væsentligt. Patienten oplever en invaliderende og angstprovokerende dyspnø i forbindelse med fysisk anstrengelse, og som sygdommen skrider frem rykkes grænsen for, hvilke aktiviteter der vanskeliggøres eller helt forhindres af dyspnøen. Rehabiliteringstilbuddet til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse blev etableret i 2003 på Odense Universitetshospital (OUH) på baggrund af anbefalingerne fra Dansk Lungemedicinsk Selskab. Der var på dette tidspunkt fremkommet stærk evidens for, at en tværfaglig indsats i form af undervisning og specielt fysisk træning har en positiv effekt på patienternes fysiske funktionsniveau som øget gangdistance samt selvvurderet livskvalitet. I maj 2007 udarbejdede Rehabiliteringsafdelingen en rapport med henblik på at evaluere effekten af de første ni KOL-rehabiliteringsforløb, der blev gennemført på Odense Universitetshospital mellem 2003 og Evalueringen var primært en resultatopgørelse af effekten på patienternes fysiske funktionsniveau målt ud fra ændringen af deres gangfunktion. Herunder en analyse af hvilken betydning køn, alder og sygdomsgrad havde for deres effekt af forløbet. Med denne artikel ønsker vi at videregive de vigtigste af resultaterne. Rehabiliteringsforløbet Anbefalingerne vedrørende KOL-rehabiliteringsforløbet omfattede nogle klare retningslinjer angående den fysiske træningsindsats samt hvilke validerede test, der skulle indgå til måling af patienternes subjektive oplevelse samt den objektive, fysiske effekt. Såvel hold- som hjemmetræningen var centreret omkring gangtræning, udarbejdet på baggrund af en individuel gangtest. Denne gangtest blev gentaget ved afslutningen på forløbene og fungerede derved som en væsentlig målestok i forbindelse med opgørelsen af patienternes udbytte. På OUH blev den anbefalede test til måling af patienternes subjektive oplevelse af effekt og livskvalitet ikke anvendt. Inklusionskriterier: diagnosticeret med KOL og henvist via lungeambulatoriet eller lungemedicinsk afdeling. Åndenøden er begrænsende for fysisk aktivitet. Patienten er motiveret for rehabiliteringen. Eksklusionskriterier: lidelser i bevægeapparatet, der hindrer patienten i at gå i forceret tempo, således at det ikke er patientens dyspnøe, der er den begrænsende faktor. hjertesygdom i en sådan grad at patienten ikke kan tolerere træning med en intensitet på 85 procent af den maksimale iltoptagelse. Mentale deficit eller problematikker der hindrer patienten i at forstå og udføre hjemmetræningen.
2 Patienterne blev efter henvisningen fra lægerne indkaldt til en forundersøgelse hos fysioterapeuterne. Ved forundersøgelsen blev patienterne præsenteret for rehabiliteringsprogrammets konkrete indhold og hjemmetræningsprogrammet blev uddybet. De fik udleveret en træningsdagbog og et stopur, og blev testet med to praktiske test, Shuttle Walking Incremental Test (SWI) og Shuttle Walking Endurance (SWE) (5,6,7) (se Måleredskaber.dk). Den første test, SWI, er en max-test, der fastsætter patientens maksimale iltoptagelse 1. Ud fra dette testresultat beregnes patientens træningstempo. Patienterne skulle træne med en ganghastighed svarende til 85 procent af den maksimale iltoptagelse. Dette gangtempo blev indøvet. Den anden test, SWE, er en udholdenhedstest. Her måles det, hvor lang tid patienten maksimalt kan fortsætte med at gå i sit træningstempo, før vedkommende må stoppe på grund af dyspnø. De inkluderede patienter blev herefter tilbudt at påbegynde et 7-ugers rehabiliteringsforløb på hold med ca. 10 personer på holdet. KOL-rehabiliteringen indbefattede: Daglig hjemmetræning. Fysisk træning på hold 2 gange om ugen i 1 time. teoretisk undervisning ved tværfagligt team 1 gang om ugen i 1 time. Patienterne skulle, i de 7 uger forløbet strakte sig over, dagligt gangtræne hjemme. De blev instrueret i at gå, så længe de kunne holde ud, med den udregnede hastighed. Når de stoppede på grund af dyspnø, noterede de i træningsdagbogen den tid, de havde gået, samt graden af dyspnø (ud fra Borgs dyspnøe Skala 0-10) i det øjeblik de stoppede. Dette var den eneste træning, de skulle udføre de dage, de ikke kom til holdtræningen. Holdtræningen bestod af følgende delelementer: siddende opvarmning ca. 15 minutter. Hovedvægt på respirations- og thoraxmobiliserende øvelser. individuel gangtræning på baggrund af SWE testen. Cirkeltræning med udholdende styrketræningsøvelser (25 30 gentagelser). Cykling på ergometercykel. Udspænding ca. 5 minutter. I forbindelse med den individuelle gangtræning var der kontrol af hver enkelt patients ganghastighed, for at sikre, at patienterne gik i deres træningstempo. Der blev desuden gennemført en kort samtale om, hvordan hjemmetræningen var gået siden sidste træningsseance. Samtalen tog ofte udgangspunkt i resultaterne fra træningsdagbogen. Den tværfaglige undervisning blev planlagt og gennemført på skift af det tværfaglige team, bestående af fysioterapeut, sygeplejerske, læge og socialrådgiver. Hovedformålet var undervisning i sygdommens karakter og patogenese, de psykiske og sociale konsekvenser heraf, samt effekten af træning. Desuden uddannelse af patienterne i den medicinske behandling og generelle råd omkring mestring af sygdommen. Efter afslutningen af rehabiliteringsforløbet blev patienterne de efterfølgende dage indkaldt til en samtale og sluttest. Her blev SWE gangtesten gennemført igen. Patientgruppen (n=66) Kønsfordeling: 23 mænd og 43 kvinder Alder: Gennemsnit: 66,4 (median 67, standarddeviation 7,2). FEV1: Gennemsnit: 32,1 (median 29,5, standarddeviation 15,6). Deltagelsesprocent på holdet: Gennemsnit: 86,1 (median 87,3, standarddeviation 14). Patienter Resultaterne er præsenteret som en samlet opgørelse af de i alt ni hold, der løbende blev gennemført i årene Det samlede antal patienter, der påbegyndte KOL-rehabiliteringsforløbet i denne periode var 97. I resultatopgørelsen er 31 patienter ekskluderet af det statistiske materiale. Det skyldes, at der på disse patienter ikke foreligger et anvendeligt slutresultat af gangtesten: Patienterne faldt fra under træningsforløbet (n=6) patienterne gennemførte forløbet, men mødte ikke op til sluttesten (n=12) ¹ Resultatet er i SWI testen beskrevet som deltagerens estimerede maksimale iltoptagelse og angivet ved formlen (ml:min x kg -¹). I beskrivelsen af testen anvendes dog ofte functional capacity og exercise ability i stedet for maksimal iltoptagelse.
3 patienterne gennemførte og blev sluttestet, men på et andet tempo end deres starttempo, da de på et tidspunkt under rehabiliteringsforløbet var blevet retestet og havde fået et nyt træningstempo (n=13). De 31 udeladte patienter adskiller sig ikke på nogen parametre fra de resterende 66 patienter, der er inkluderede i resultatopgørelsen. Metode Resultatopgørelsen er udført som en kvantitativ undersøgelse. Metoden er drøftet med og udført efter vejledning af biostatistiker fra Forskningsenheden for Statistik under Syddansk Universitet. De 31 ekskluderede patienter indgår ikke i databearbejdningen som intention-to-treat. Dette ud fra et ønske om at undgå at forvrænge resultaterne ved at fastsætte et fiktivt slutresultat. Under databearbejdningen har vi valgt ikke at ekskludere på baggrund af compliance. Dette primært fordi programmet baserer sig på både fremmøde til holdtræningen og daglig hjemmetræning. Mange af de patienter, der har lavt fremmøde til holdtræningen, har trænet hver dag hjemme. Effekten af træning på hold vs. hjemme er vanskelig at adskille. Fysioterapeuterne registrerede kvalitative data for alle patienter vedrørende forhold, som f.eks. årsager til, at en deltager blev re-testet, stoppede træningen osv. Medicinering eller sygdom på testdagen, samt om der under testen var gjort brug af ilt eller ganghjælpemidler blev ligeledes registreret. Talmaterialet er bearbejdet primært i Excel, enkelte udregninger er dog foretaget i statistikprogrammet Stata gennem Syddansk Universitet. Deskriptiv statistik og illustrative søjlediagrammer er foretaget i Excel. Sammenhæng mellem patientkarakteristika og resultater er undersøgt ved scatterplots og beregning af korrelationskoefficient med tilhørende 95%- konfidensinterval. Til udregninger af p-værdier er der brugt non-parametriske test (Wilcoxons Rangsumstest og Mann-Whitney). Resultater Her præsenteres resultaterne, som patienterne opnåede ved gangtesten, der blev gennemført umiddelbart før og efter rehabiliteringen. Resultatet er angivet ved den tid i minutter, som patienten klarer at gå i et tempo, der svarer til 85 procent af den maksimale iltoptagelse. gennemsnit 3,0,3 Median 2,, Standardafvigelse 1,,36 Minimum 0,16 1,2 Maksimum 1,1 2, Patienterne gik i gennemsnit 3,0 minutter før rehabiliteringen og 7,4 minutter efter. Det vil sige en gennemsnitlig forbedring på 4,4 minutter (p<0,01). Dette svarer til en gennemsnitlig procentvis forbedring på 167 procent (minimum -51,08, maksimum 847,49). Der er store individuelle forskelle på, hvor meget patienterne forbedrede sig. På nedenstående søjlediagram illustreres, hvorledes resultaterne er fordelt. Som det fremgår af tabel 1, var der ni deltagere, der ved sluttesten opnåede et resultat, der var fra 2,9 minutter dårligere til uændret i forhold til starttesten. 24 personer opnåede en forbedring på op til 2,9 minutter, og så fremdeles. I alt opnåede 57 personer en forbedring af deres gangtid ved sluttesten i forhold til starttesten.
4 Tabel 1. Patienternes ændring i gangtiden i antal minutter Otte personer i alt oplevede en forværring af deres gangtid ved sluttesten i forhold til starttesten, og en opnåede præcist samme resultat. I alt 39 personer opnåede en forbedring af deres gangtid på over 100 procent og næsten en tredjedel af patientgruppen en forbedring på mere end 200 procent. Det er forsøgt, om der ud fra resultaterne kan identificeres subgrupper, der responderer specielt godt eller dårligt på rehabiliteringen. Det har ud fra vores data og undersøgelse ikke været muligt at afdække specielle forhold eller karakteristika, der korrelerer med et godt eller dårligt resultat. Der fandtes ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem deltagernes start- og slutresultat (korrelationskoefficient 0,39. 95%-konfidensinterval 0 til 0,57). Ud fra disse resultater forholder det sig dermed ikke sådan, at de, der havde godt resultat ved starttesten, også havde et godt resultat ved sluttesten. Eller omvendt, at de, der havde et dårligt resultat ved start Y-aksen viser antal personer, x-aksen viser tiden i minutter, som deltagerne kunne gå henholdsvis længere eller kortere ved sluttesten i forhold til starttesten Tabel 2. Patienternes procentvise ændring i gangtiden * Obs: Intervallet ændret til 100 %
5 testen, også havde et dårligt resultat ved sluttesten. Der er således ikke fundet belæg for, at effekten af rehabiliteringen er afhængig af resultatet af den indledende test. Ligeledes fandtes der ingen sammenhæng mellem deltagernes resultat og alder (korrelationskoefficient -0,2; 95%-konfidensinterval -0,42 til 0,05). Eller mellem deltagernes resultat og deres lungefunktion (korrelationskoefficient -0,07; 95%-konfidensinterval -0,31 til 0,18). Det kan dermed ikke udledes, at det er de yngste deltagere eller deltagere med bedst lungefunktion, der opnår størst effekt af rehabiliteringen. Der er heller ikke fundet signifikant forskel på responsen mellem mænd og kvinder. Hvis man sammenligner de to køn, ses det, at mændene gennemsnitligt opnår en lidt større forbedring end kvinderne. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant (p=0,105). Tabel 3. Gangtid for mænd og kvinder. gennemsnitlig gangtid før rehabiliteringen (standardafvigelse) gennemsni tlig gangtid efter rehabiliteringen (standardafvigelse) gennemsnitlig forbedring i minutter gennemsnitlig procentvis forbedring 3,1 (1,1) 3,0 (2,1) 9,0 (6,3) 6,5 (4,6) 5,9 3,5 192 % 154 % Otte personer opnåede en dårligere gangtid ved sluttesten i forhold til starttesten. Der er ingen specielle karakteristika ved disse patienter i forhold til de faktorer, der er registreret. Dog er kvinderne procentvist overrepræsenterede. Ser man på de 10 procent, der har opnået størst forbedring, er det også umiddelbart vanskeligt at fremhæve specielle karakteristika ved disse. Udover at mændene er procentvist overrepræsenterede. Det er således ikke fundet signifikant sammenhæng mellem forskellige patientkarakteristika og resultat, og dermed ingen sikre prædiktorer for hverken god eller dårlig respons på rehabiliteringen. Diskussion Resultatopgørelsen er ikke en videnskabelig undersøgelse, men udelukkende en gennemgang af hvilken effekt på gangtid vores patienter oplevede efter rehabiliteringsprogrammet. Der er ikke foretaget opgørelse af deltagernes helbredsbetingede livskvalitet. Der har været en relativt stor frasortering af patienter i materialet. Det er vanskeligt at vurdere betydningen af dette. De 31 ikke-inkluderede patienter adskiller sig ved start ikke væsentligt fra de resterende patienter med hensyn til alder, FEV1 eller resultat ved starttest. Gruppens gennemsnitlige gangtid er ved starttesten en smule højere end den resterende gruppe, hvilket indikerer, at det ikke er de patienter, der ved starttesten var dårligst, der er blevet ekskluderet af materialet. Det kan konkluderes, at gruppen er uhomogen, hvad angår de meget store individuelle forskelle i deltagernes resultater. Resultaterne er derfor vanskelige at sammenligne med andre opgørelser, da der med så lille et materiale uvilkårligt vil forekomme store variationer i det samlede resultat. Overordnet har rehabiliteringen vist sig at have stor effekt i forhold til gangtiden. Ud af de 66 patienter opnåede 57 en forbedring af deres gangtid, heraf oplevede 39 en forbedring på over 100 procent. En stor procentuel fremgang kan naturligvis dække over en beskeden fremgang målt i absolutte tal, hvorfor den kliniske relevans må overvejes. Patientgruppen oplever i dagligdagen betydelige begrænsninger i udførelsen af deres daglige funktioner. Således kan selv en beskeden forøgelse af den enkelte patients gangtid f.eks. fra 30 til 60 sekunders gang i dette relativt anstrengende tempo medføre store ændringer i hverdagen. Generelt ønsker folk at deltage i almindelige sociale aktiviteter og være så uafhængig af hjælp fra andre som muligt. Derfor vil det ses som en stor forbedring at kunne gå ud til sin bil, ud i køkkenet og tilbage, op ad en trappe for at komme på besøg, eller at turde gå i bad uden at skulle overvåges af ægtefællen. Det er sådanne oplevelser, der bliver nævnt af deltagerne. Desværre har det ikke været muligt at undersøge patienternes helbredsbetingede livskvalitet eller subjektive bedømmelse af effekten. Det er derfor heller ikke muligt at fastslå, hvorvidt der er en sammenhæng mellem patienternes oplevede effekt, og den fysiske forbedring i form af øget gangdistance. En yderligere identificering af specielle karakteristika hos de patienter, der forbedrede gangtiden markant, henholdsvist beskedent eller slet ikke, som følge af re-
6 habiliteringen, kan have betydning for fremtidige deltageres udbytte. Ud fra vores data er der ikke er fundet nogen signifikant sammenhæng mellem forskellige patientkarakteristika og resultat. Denne gruppe er ikke repræsentativ for KOL-patienter generelt. Aldersmæssigt at patienterne er lidt yngre end gennemsnittet af KOL patienter. Derudover lider patienterne ikke samtidigt af ko-morbiditet af væsentlig betydning. Der var en overvægt af kvinder i forløbene, hvilket kunne tyde på, at det har været vanskeligere at rekruttere mænd. Hvis det forholder sig således, ligger det i tråd med hvad man oplever ved andre holdtilbud; at de mænd, der ikke har trænet før, er vanskeligere at motivere for træning end kvinder, der ikke har trænet før. Det kan også være, at holdtilbuddet og samværet tiltaler kvinder mere. Man kan også forestille sig, at de patienter, der har valgt at gennemgå et rehabiliteringsforløb, er meget motiverede for træning, og er indstillede på at forsøge at overvinde deres angst i forbindelse med åndenød. Når man sammensætter et program som dette, kan det være, at man får fat på den mest ressourcestærke gruppe. På OUH blev der allerede ved forundersøgelsen lagt meget vægt på, at det var et relativt anstrengende forløb, hvorfor man kan forestille sig, at man fik frasorteret en stor del af de mindre motiverede patienter jævnfør motivationskriteriet. Litteratur (1) Kjærgaard m.fl.: Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard, København (2) Kromann J, Olsen TT, Bleshøy UV, Winkel A, Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Forskning i Fysioterapi (online) 5. årg. S april (3) Lange, Brøndum, Bolton, Martinez: Rehabilitering af patienter med kronisk lungesygdom, Ugeskrift for læger 167/3, januar (4) Lange, Brøndum, Phanareth, Ringbæk: Praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med kronisk lungesygdom, Dansk Lungemedicinsk Selskab, (5) Revill SM, Morgan MD, Singh SJ, Williams J; Hardman AE: The endurance shuttle walk: a new field test for the assessment of endurance capacity in chronic obstructive pulmonary disease. Thorax, 1999 Mar; 54 (3): (6) Singh SJ, Morgan MD, Scott S, Walters D, Hardman AE: Development of a shuttle walking test of disability in patients with chronic airways obstruction. Thorax 1992 Dec; 47 (12): (7) Singh SJ, Morgan MDL, Hardman AE, Rowe C, Bardsley PA: Comparison of oxygen uptake during a conventional treadmill test and the shuttle walking test in chronic airflow limitation. Eur. Respir. J. 1994; 7; (8) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for KOL 2007.
Opfølgning på rehabilitering øger livskvalitet og gangdistance
Side 1 Fag og Forskning november 2009 Faglig artikel Af Lise Bernhard, fysioterapeut¹, Marie Lavesen, sygeplejerske², Linette Kofod, fysioterapeut³, Trine Stauning Rasmussen, fysioterapeut 4, 1 Fysio-
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereKOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE
KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?
Læs merefysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Praktisk vejledning i fysisk træning af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Peter Lange (formand) Eva Brøndum Klaus Phanareth Thomas Ringbæk D
Læs mereResumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter
Lungemedicinsk Afdeling Fysio- og Ergoterapiafdelingen Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter Titel: Resumé: Evaluering af tilbud om online rehabilitering til KOL-patienter
Læs mereHoslagt findes beskrivelser af tilbud om træning af KOL og hjertepatienter i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune Ældre- og sundhedschef Carsten Kaalbye Himmerlandsgade 9 9560 Hadsund Hoslagt findes beskrivelser af tilbud om træning af KOL og hjertepatienter i Mariagerfjord Kommune Kroniske sygdomme:
Læs mereProjekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereOnline KOL-rehabilitering
Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereTræning af patienter med KOL. Undervisningsplan. Definition af KOL. Stefan Clausen. Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens
Træning af patienter med KOL Stefan Clausen Fysioterapeut Regionshospitalet Horsens 1 Undervisningsplan Lektion 1: Arbejdet med patienter med KOL; problemstillinger ud fra erfaringer i det daglige arbejde
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereKOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs merekliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters
Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereRehabilitering af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
274 UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005 Antaget: 4. juli 2004 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Ingerslev J, Beck AM, Bjørnsbo KS et al. Ernæring og aldring. København: Ernæringsrådet, 2002:28.
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL
Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mereVelkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus
Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på
Læs mereKOL Online Rehabilitering
KOL Online Rehabilitering WHINN Odense 5. oktober 2016 Lisbeth Østergaard, sygeplejerske lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk Henrik Hansen, fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d.-studerende Henrik.hansen.09@regionh.dk
Læs mereTelemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs merefysioterapeuten nr. 14 september 2009
side 08 fysioterapeuten nr. 14 september 2009 Fysioterapeut Karen Mark (bagest) giver gode råd om træning til Hanne Gjesing og Bodil Tanghus (til højre), der har fået tilbudt et rehabiliteringsforløb efter
Læs mereside 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008
side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008 Erik Friang er ved at vurdere sin åndenød ved hjælp af Borg CR10 skala i forbindelse med træningen. På Århus Sygehus har fysioteraputerne god erfaring med at anvende
Læs mereOvergange i KOL-rehabilitering
Overgange i KOL-rehabilitering - trykkes der på de forkerte knapper? National konference i Dansk Gerontologisk Selskab, 29.10.2018 Projekt KOL Hvorledes kvalificeres kommunale rehabiliteringstilbud til
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereFysisk træning for hjertepatienter
Patientinformation Fysisk træning for hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Ambulatorium, Fysioterapien Hjerterehabiliteringsklinikken 1 2 rev. okt. 2010 Fysisk træning for hjertepatienter
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereTelemedicinsk træning og vejledning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning og vejledning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen Forsknings- og MTV-afdelingen Odense Universitets hospital Svendborg
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs mereKortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereUndersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereLogbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk
Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen
Læs mereRapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereLungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.
Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereLogbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5
Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen
Læs mereKOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune
KOL-forløbsbeskrivelse Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Målgruppe
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration
Læs mereAnalyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014
Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i
Læs mereKOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED
KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,
Læs mereBoks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?
SELVVURDERET HELBRED OG SF-36 Selvvurderet helbred Hvis man gerne vil måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne, kan man stille nogle overordnede spørgsmål, som ikke knytter
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereMidtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006
BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereEffekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs merePROJEKT MIT LIV MED KOL
PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs merePhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie
Læs mereLov om Social Service 86
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes
Læs mereCenter for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen
Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereDenne midtvejsevaluering består af 2 dele. Dels det nedenfor følgende statusnotat, udarbejdet af
GLADSAXE KOMMUNE Enhedsplejen Søborg Omsorgscentret Kildegården Midtvejsevaluering af KOL-rehabiliteringsprojekt på Kildegården September 2004 november 2005 Notat Dato: 29.11.2005 Af: Fysioterapeut Birgitte
Læs mereTræning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018
Træning til KOL Modul 1: 24. 26. september 2018 Modul 2: 26. november 2018 Hvidovre Hospital, undervisningsbygningen, Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre Ide og formål Der er stærk dokumentation for, at
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Center for Ældre og Omsorg 23 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Lov om social service 86 stk. 2. 2019 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.
Læs mere6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs mereMini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb
Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereDen gode genoptræning
Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet
Læs mereLogbog. Apopleksihold. Navn: 3650 Ølstykke. Ølstykke Fysioterapi. olstykkefys.dk. Johannedalsvej 17
Logbog Apopleksihold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17
Læs mereKursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk
Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs merePATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER
NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mere