Titel Profylaktisk kirurgi ved BRCA 1-2 og høj risiko for arvelig ovariecancer. Salpingectomi, bilateral salpingoohoprectomi, hysterektomi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel Profylaktisk kirurgi ved BRCA 1-2 og høj risiko for arvelig ovariecancer. Salpingectomi, bilateral salpingoohoprectomi, hysterektomi."

Transkript

1 Titel Profylaktisk kirurgi ved BRCA 1-2 og høj risiko for arvelig ovariecancer. Salpingectomi, bilateral salpingoohoprectomi, hysterektomi. Guideline omhandler ikke profylaktisk bilateralsalpingooophorektomi alene. Der henvises til DGCG guideline. Forfattere: Arbejdsgruppens medlemmer anføres alfabetisk efter efternavn. Navn: Stilling: Arbejdssted: Clausen, Helle V* overlæge Herlev Forstholm, Malene afdelingslæge Roskilde Hassan, Suher O kursist Herlev Kronschanbl, Manuela afdelingslæge Hvidovre Mandrup, Mette kursist Roskilde Mikkelsen, Maria reservelæge Hvidovre Mosgaard, Berit** overlæge Rigshospitalet Nielsen, Julie H reservelæge Rigshospitalet Tovholder * Repræsentant DCCG ** COI for arbejdsgruppens medlemmer: Se appendiks 1 Korrespondance: Tovholder: Helle Vibeke Clausen: mail: hv.clausen@dadlnet.dk Status Første udkast: Diskuteret af Hindsgavl dato: september 2017 Korrigeret udkast dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: 2019 Externt review: Guideline gennemgået af overlæge Lone Kjeld Pedersen og professor Jan Blaakjær forud for plenarmødet på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1 Indholdsfortegnelse: Oversigt over rekommandationer og forkortelser side 2 Indledning og afgrænsning side 3 Litteratursøgningsmetode: side 3 Hysterektomi ved profylaktisk bilateral salpingooophorektomi (PICO 1) side 4 Salpingektomi før oophorektomi eller bilateral salpingooophorektomi (PICO2) side 6

2 Resume af kliniske rekommandationer: Profylaktisk bilateral salpingektomi, fulgt af oophorektomi ved årsalderen kan overvejes som risikoreduktion af ovariecancer hos BRCA 1 bægere, der ikke ønske flere børn. Operationsricici og påvirkning af livskvalitet, skal tales grundigt igennem med kvinden. Præmenopausale kvinder med BRCA 1-/2, der ikke ønsker oophorektomi og som ikke ønsker flere børn, kan tilbud om bilateral salpingektomi overvejes, men ikke anbefales. Operationsricici og påvirkning af livskvalitet, skal tales grundigt igennem med kvinden. På nuværende tidspunkt kan kvinder med BRAC 1-/2 ( der har fået sine børn), ikke anbefales tilbud om profylaktisk bilateral salpingektomi efterfulgt af bilateral oophorektomi ved 45 årsalderen. Der mangler evidens vedrørende en eventuel nedsættelse at risiko for udvikling af ovarie-brystkræft, på trods af teoretisk forbedret livskvalitet ved at vente 5-10 år i forhold til operation i årsalderen. Hysterektomi samtidigt med profylaktisk bilateral salpingoopphorektomi hos kvinder med høj risiko for ovarie-/brystkræft, anbefales vurderet individuelt, da evidensen for forbedret overlevelse på nuværende tidspunkt er meget lav. D Forkortelser: HGSC: High grade serøst carcinom VUS: Forskellige arvelige genetiske varianter til bryst- og ovarie kræft. PBS: Profylaktisk bilateral salpingektomi PBSO: Profylaktisk bilateral salpingooophorektomi HRT: Hormone replacement therapy STIC: Serøst tubar intraepithelialt carcinom Indledning: Baggrund: I 2002 blev de første studier, der viste en gavnlig effekt af PBSO hos kvinder med BRCA 1-/2 på udviklingen af ovarie, tuba og peritonealkræft publiceret. (Knauf et al 2002, Rebbeck et al). Siden da har andre studier også påvist at PBSO reducerer risikoen for brystkræft med 40-70% og risikoen for ovarie-, tuba- og peritonealkræft reduceres med 80-90%. (Knauf et al 2008).

3 Der er fortsat diskussion om man skal tilbyde risikogrupper profylaktisk hysterektomi samtidigt. Premenopausale kvinder med brystkræft behandles med Tamoxifen i 10 år nu og antallet af endometriekræft tilfælde forventes at kunne stige fra 1,5 % til 3,4 %. BRCA1 bærere har også en øget forekomst af serøs--/serøstlignende endometriod kræft i endometriet, mens forekomsten af det almindelige endometroide adenocarcinom, ikke er øget. De serøse/ serøstlignede carcinomer udgør cirka 10% af corpus uteri cancerne, og anses for mere maligne og har dermed en dårligere prognose. Fyrre procent af de kvinder der dør af corpus cancer har serøs-/serøslignende endometroide cancere. Sarkomer ses ikke øget i antal. (Moore et al 2011). Desværre er de observationelle studier der findes af vekslende kvalitet, der er få deltagere, kort observationstid (3-6 år) og stor heterogenisitet. Specielt er der problemer med om kvinderne i studierne har været/ er i tamoxifenbehandling. (Shu et al 2016). Forbedrede genetisk tests kan nu diagnosticere flere kvinder med BRCA -og andre mutationer. Mange af de nye mutationer har man kun begrænset viden om, og nogle kvinder har måske også mere en end mutation. Der er også øget fokus på, og bedre muligheder for familietræsundersøgelser. Alle disse nye muligheder medfører, at et stigende antal kvinder henvises til profylaktisk kirurgisk behandling, primært PBSO. Hvornår er det optimale tidspunkt for PBSO hos risikogrupperne? Kvinder med BRCA1-/2, der opereres med PBSO og eventuel hysterektomi i 40 år +/- 5 år, her reduceres risikoen for ovarie-og peritonealkræft med cirka 90 %, og risikoen for brystkræft med 40-60%. Det er altid en afvejning af risiko udvikling af malign sygdom i forhold til bivirkninger og komplikationer efter profylaktisk kirurgi. Udvider man med profylaktisk hysterektomi vil såvel korttids, som senkomplikationerne stige (Dansk hysterektomi data base 2015, DUGA). Disse risici skal kvinden oplyses om ved samtalen inden operationen. Samtalerne med kvinderne i risikogrupperne bør helt fra starten af forløbet, med stor fordel fortages sammen med gynækologer. Oplysninger om HRT-behandlingsmuligheder og konsekvenser for livskvaliteten er vigtig. Litteratur søgningsmetode: Litteratursøgning afsluttet dato: april-maj 2017 Databaser der er søgt i: PUB-Med, Cochrane database, internationale guidelines. For detaljer se under de enkelte afsnit. Sprogområde: Engelsk Evidensgradering: Oxford gradering er anvendt. Hvor der i internationale guidelines er anvendt GRADE er dette nævnt i teksten. Emneopdelt gennemgang Problemstilling: (PICO 1) Bør kvinder med høj risiko for bryst- og ovariekræft (BRCA 1 og 2, anden kendt mutation eller familiær disposition) anbefales hysterektomi samtidig med profylaktisk bilateral salpingoooforektomi (PBSO)? Forfattere: Mette Mandrup, Manuela Kronschanbl, Malene Forstholm Potentielle fordele: Ingen risiko for endometriekræft.

4 Hvis der efterfølgende gives hormonbehandling (østrogen), kan man undvære gestagenbehandling. Potentielle ulemper: Længere operationstid og større risiko for komplikationer. P: Kvinder med høj risiko for bryst- og ovariekræft +/- brystkræft. I: PBSO + hysterektomi C: PBSO - hysterektomi O: Morbiditet og mortalitet Litteratursøgning afsluttet dato: Databaser der er søgt i: PubMed Søgetermer: 1: Risk reducing surgery in hereditary breast and ovarian cancer AND hysterectomy 2: Breast cancer AND risk-reducing surgery AND hysterectomy Sprogområde: Engelsk Efter hvilke principper er artikler udelukket: Artikler er ekskluderet, hvis de ikke indeholdt brugbare oplysninger om hysterektomi ved profylaktisk bilateral salpingooophorektomi hos kvinder med høj risiko for bryst- og ovariekræft (herunder og hovedsaglig BRCA1 og 2), samt ikkeengelske artikler. Da de fleste af de ovenstående fundne artikler er reviews, har vi, hvor det har været muligt, fundet de artikler der er baggrund for deres fund og anbefalinger. Literaturgennemgang: Studiet fra Lavie et al. 1 viser en 2.6 gange højere risiko for serøs endometriekræft hos BRCA1- bærere, dette dog overvejende kvinder, der er Ashkenazi jøder. Beiner et al 2 viser en øget risiko for endometriekræft (RR på 11.6) hos BRCA1/2-bærere, men kun hos dem som havde fået Tamoxifen for brystkræft. Shu et al. 3 fulgte 1083 kvinder med en kendt BRCA 1 eller BRCA 2 mutation, der havde fået foretaget PBSO, i en median follow-up tid på 5.1 år. De fandt 8 endometriecancere, hvoraf 5 var serøse eller med en serøs komponent. Risikoen for endometroidt adenocarcinom eller sarkm var ikke forhøjet hos BRCA- mutationsbærere. Incidensen af serøse cancere var højere end forventet med en observed/expected (O/E) ratio på 22.2 ( p < 0.001) hos BRCA 1 bærere og en O/E ratio på 6.4 (p =0.15) hos BRCA 2 bærere. Fire ud af 5 serøse endometriecancere blev fundet hos patienter med tidligere brystkræft, hvoraf 3 også havde fået Tamoxifenbehandling. I et studie fra 2013, undersøgte Segev et al 3, 4893 kvinder fra 11 lande i Nordamerika og Europa med BRCA 1 og 2. Kvinderne blev fulgt prospektivt med spørgeskema gennem gennemsnitligt 5.7 år. Sytten kvinder fik endometriekræft i forhold til forventet ni. Ti (forventet 1.8) af de 17 havde tidligere haft brystkræft og af dem var der otte kvinder, der havde fået Tamoxifen. De havde desværre kun patologisvar på seks kvinder, hvoraf fem havde endometrioidt adenocarcinom og én havde serøst adenocarcinom. De fandt en standardiseret incidens rate for endometriekræft hos BRCA1 på 1.91 (p = 0.02) og BRCA 2 på 1.75 (p = 0,2), samt endnu større risiko hos de kvinder, der havde haft brystkræft og var behandlet med Tamoxifen (4.39, p = < 0,001).

5 Levine et al 4 fandt i et studie med 199 jødiske kvinder med endometriekræft, at der ikke var øget risiko for endometriekræft hos BRCA mutationsbærere. Svagheden ved dette studie er at det kun inkluderede jødiske kvinder. Obermair et al 5 har i to omgange set på kvinder med brystkræft, der får foretaget en gynækologisk risikoreducerende operation og deres overall overlevelse, samt brystkræftspecifikke overlevelse. Den gynækologiske operation var PBSO +/- hysterektomi. Det første studie fra er et retrospektivt registerstudie på alle kvinder i Queensland med diagnosen brystkræft fra 1997 til 2008 og alderen 20 til 79 år kvinder indgik i beregningerne. Heraf havde 7 % (1426 kvinder) fået foretaget en risikoreducerende gynækologisk operation. 171 kvinder blev senere diagnosticeret med en gynækologisk cancer, alle i den ikke opererede gruppe. Dette er en signifikant forskel mellem de to grupper. De kvinder, der fik PBSO og hysterektomi, havde en signifikant højere overall- og brystkræftoverlevelse, end de kvinder, der ikke blev opereret. Dog kun i gruppen under 50 år (præmenopausale). Der var ingen signifikant forskel på dem, der havde fået PBSO og ikke opererede kvinder. Der er flere svagheder i studiet. Blandt andet at de ikke har set på BRCA-status. Samme gruppe har i lavet et tilsvarende registerstudie i Vestaustralien med kvinder. 82 % fik ikke en gynækologisk operation, mens 11.7 % blev hysterektomeret, 2.2 fik BSO og 4.1 % fik både hysterektomi og BSO. 778 fik sekundær brystkræft og 112 primær gynækologisk kræft, men ingen af dem var i PBSO og hysterektomi gruppen. "Unadjusted" overlevelse var højst blandt de kvinder der fik PBSO + hysterektomi, og de der kun blev hysterektomeret. Men efter at de har justeret for flere faktorer, fx diabetes og cardiovaskulære sygdomme, var der kun signifikant bedre overlevelse i hysterektomigruppen. Det samme gjorde sig gældende i brystkræft-relateret overlevelse. Lidt overraskende så havde de kvinder, der kun havde fået foretaget PBSO en øget mortalitetsrisiko i forhold til de ikke opererede kvinder. Forfatterne anbefaler forsigtigt, ud fra ovenstående, at kvinder med brystkræft muligvis vil have en positiv effekt af gynækologisk operation, i hvert fald hysterektomi. Havrilesky et al 7 har lavet en Markov model, hvor de kigger på fordele og cost-effectiveness af PBSO vs. PBSO + hysterektomi hos 40-årige kvinder med BRCA1 mutation. Udregningen er lavet ud fra Shu et al 8 beregninger for risiko for serøst adenocarcinom i endometriet hos disse kvinder. De finder at en 40-årig kvinde lever knap 5 måneder mere ved PBSO + hysterektomi end ved kun PBSO. Livstidsrisiko for at blive diagnostiseret med og dø af serøst adenocarcinom i endometriet, er hhv. 3.5 % og 2.9 % hos PBSO gruppen og 0 % hos PBSO + hysterektomi. Derudover fandt de, ud fra amerikanske udgiftsberegninger, at det er mere cost-effektivt at foretage PBSO + hysterektomi, end kun PBSO. Svagheder ved studiet er, er at de kun kigger på serøse adenocarcinomer, men forskellen ville formentlig være større, hvis der medtages alle typer kræft i corporis uteri, samt at beregningerne er lavet ud fra amerikanske udgiftsberegninger. I et studie af Kucera et al 9 har man kigget på operationstid og komplikationer hos 90 kvinder med brystkræft, hvor 48 kvinder fik lavet laparoskopisk BSO + hysterektomi og 42 kvinder kun BSO. De fandt en signifikant længere operationstid ved samtidig hysterektomi (87 vs. 48 min), men ingen forskel i blodtab og postoperative komplikationer. Konklusion:

6 Det er svært at komme med generelle anbefalinger ud fra den litteratur som foreligger. Vejledningen af kvinderne må være individuel og tage hensyn til kvindens egne ønsker og bekymringer. Man skal dog hele tiden være opmærksom på i rådgivningen af disse kvinder, at vi tilbyder operation på baggrund af sandsynlighed/risikoberegning til kvinder, der som udgangspunkt er gynækologisk raske, når de gennemgår operationen. Resume af evidens Evidensgrad Små retrospetive studier og et enkelt større prospektivt studie er inkonklusive hvad D angår risiko for endometriekræft hos kvinder med BRCA 1 og BRCA 2 mutation Der er øget risiko for udvikling af kræft i endometriet hos kvinder med BRCA mutation som behandles med Tamoxifen. Profylaktisk hysterektomi hos kvinder med brystkræft, kan muligvis give en øget overlevelse 2B D Kliniske rekommandationer Evidensgrad Vi anbefaler individuel vejledning omkring profylaktisk hysterektomi til kvinder med høj risiko for bryst- og ovariekræft, da evidensen på nuværende tidspunkt er D meget lav. Kodning: Indikationskoder: DZ 848AZ Familieanamnese med heriditær bryst- og ovarie kræft (HBOC) DZ 803 Familieanamnese med brystkræft DZ 804 Familieanamnese med kræft i kønsorganerne DZ 848 Familieanamnese med kendt genetisk defekt Operationskoder: KLAF 11 laparoskopisk bilateral salpingooophorektomi. KLBE 01 laparoskopisk salpingectomi KLC 01a laparoskopisk hysterektomi med laparoskopisk suturering af vaginaltoppen Referenceliste: (1) Lavie O, Hornreich G, Ben-Arie A et al. BRCA germline mutations in Jewish women with uterine serous papillary carcinoma. Gynecol Oncol. 2004;92(2): (2) Beiner ME, Finch A, Rosen B et al. The risk of endometrial cancer in women with BRCA1 and BRCA2 mutations. A prospective study. Gynecol Oncol. 2007;104(1):7-10. (3) Segev Y, Iqbal J, Lubinski J et al. The incidence of endometrial cancer in women with BRCA1 and BRCA2 mutations: an international prospective cohort study. Gynecol Oncol. 2013;130(1):

7 (4) Levine DA, Lin O, Barakat RR et al. Risk of endometrial carcinoma associated with BRCA mutation. Gynecol Oncol. 2001;80(3): (5) Obermair A, Youlden DR, Baade PD, Janda M. The impact of risk-reducing hysterectomy and bilateral salpingo-oophorectomy on survival in patients with a history of breast cancer--a population-based data linkage study. Int J Cancer. 2014;134(9): (6) Obermair A, Youlden D, Baade P, Janda M. Do breast cancer survivors benefit from prophylactic removal of uterus and ovaries? A population-based data linkage replication study. Asia Pac J Clin Oncol. 2017;13(1): (7) Havrilesky LJ, Moss HA, Chino J, Myers ER, Kauff ND. Mortality reduction and cost-effectiveness of performing hysterectomy at the time of risk-reducing salpingooophorectomy for prophylaxis against serous/serous-like uterine cancers in BRCA1 mutation carriers. Gynecol Oncol (8) Shu CA, Pike MC, Jotwani AR et al. Uterine Cancer After Risk-Reducing Salpingooophorectomy Without Hysterectomy in Women With BRCA Mutations. JAMA Oncol. 2016;2(11): (9) Kucera E, Holub Z, Svobodova G. Laparoscopic oophorectomy either with or without hysterectomy for early breast cancer. Eur J Gynaecol Oncol. 2007;28(4): Problemstilling (PICO2): Profylaktisk (kirurgi/salpingektomi) hos raske kvinder med BRCA1/2 mutation Forfattere: Maria Kehn Mikkelsen (reservelæge), Julie Helmer Nielsen (reservelæge), Suher Othman Abu Hassaan (kursist), Helle Clausen*( tovholder), Berit Mosgaard DGCG repræsentant Indledning: I Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe(DGCG) nationale retningslinie for ovariecancer bør kvinder med BRCA1/2 mutation informeres om mulighed for profylaktisk bilateral salpingooophorektomi(bso) med hormonal replacement terapi(hrt). Hvis kvinden samtidig ønsker en optimal risikoreduktion for udvikling af mammacancer skal indgrebet formentlig udføres inden 35 års alderen(1). Ved BSO ses en risikoreduktion af ovariecancer med 80-96% hos BRCA1/2-bærere samt risikoreduktion af brystkræft med 50% (2-5). BSO medfører også en tidlig menopause, associeret med øget morbiditet, mortalitet og nedsat livskvalitet (6, 7). Et dansk studie har vist at ca. 25% af BRCA 1/2 bærere efter 10 års opfølgning fravælger BSO (8). Over 90 % af ovariecancertilfældene er af epitelial type (carcinom), og salpinges betragtes som en vigtig årsag til udviklingen af denne type cancer (1). I præparater fra kvinder opereret profylaktisk uden forud mistænkte kræftforandringer, har man i salpinges fundet præmaligne forandringer, serøs tubar intraepithelialt carcinom (STIC) (9, 10). STIC kan spredes til ovarierne med udvikling af high grade serøs carcinom (HGSC), klassificeret som type 2 ovariecancer. Størstedelen af ovariecancer hos BRCA bærere er HGSC (11). STIC teorien kan forklare den risikoreduktion af ovariecancer, der ses hos kvinder, der er blevet salpingektomeret ved benign hysterektomi, men der ses også risikoreduktion ved sterilisation. (9, 12). Ved sterilisation ses størst risikoreduktion hos BRCA 1 bærere (13-16).

8 Ud fra ovenstående kan profylaktisk bilateral salpingektomi (PBS) tænkes at medføre en risikoreduktion af ovariecancer hos BRCA 1/2bærere, samt forbedre livskvaliteten som følge af bevaret ovariefunktion sammenlignet med profylaktisk BSO. Afgrænsning af emnet: Profylaktisk bilateral salpingektomi hos præmenupausale kvinder med BRCA 1/2 mutation, der ikke har udviklet bryst- eller ovariecancer og ikke ønsker flere børn. Der skelnes mellem BRCA 1 og 2 mutation, men tages ikke stilling til kvinder med høj risiko uden kendt mutation eller andre genetiske dispositioner. Der tages ikke stilling til samtidig hysterektomi eller HRT. Der gennemgås tre mulige strategier for PBS; 1. PBS fulgt af bilateral oophorektomi. PBS foretages når kvinden ikke ønsker flere børn. Efterfølgende foretages profylaktisk oophorektomi på det samme tidspunkt som BSO efter nuværende anbefaling dvs år. 2. PBS fulgt af forsinket bilateral oophorektomi. PBS foretages når kvinden ikke ønsker flere børn. Efterfølgende foretages profylaktisk oophorektomi ca. 5 år senere i forhold til den nuværende anbefaling, dvs. omkring 45 år, mhp. længere tid med bevaret ovariefunktion 3. PBS uden efterfølgende profylaktisk oophorektomi PBS foretages når kvinden ikke ønsker flere børn. Der foretages ikke profylaktisk oophorektomi, da kvinden ikke ønsker oophorektomi. Litteratur søgningsmetode: Litteratursøgning afsluttet maj 2017 Database der er søgt i: Pubmed, Cochrane og internationale guidelines. Søgetermer: ("genes, brca1"[mesh Terms] OR ("genes"[all Fields] AND "brca1"[all Fields]) OR "brca1 genes"[all Fields] OR "brca1"[all Fields]) AND ("genes, brca2"[mesh Terms] OR ("genes"[all Fields] AND "brca2"[all Fields]) OR "brca2 genes"[all Fields] OR "brca2"[all Fields]) AND ("salpingectomy"[mesh Terms] OR "salpingectomy"[all Fields]) Tidsperiode: April-Maj 2017 Sprogområde: Engelsk Epidemiologi Blandt kvinder med BRCA1/2 mutation er livstidsrisikoen for brystkræft % ved BRCA1 mutation og % ved BRCA2 mutation. Livstidsrisikoen for ovariecancer er % ved BRCA1 mutation og % ved BRCA2 mutation(1) Ca. 2-3% af BRCA 1 bærere udvikler ovariecancer inden 40 års alderen, og 10-21% inden 50 års alderen. Blandt BRCA 2 bærere ses ovariecancer sjældent inden 40 års alderen, og mindre end 3% udvikler ovariecancer inden 50 års alderen. Omkring % af BRCA 2 bærere udvikler brystkræft inden 50 års alderen(17) Ved profylaktisk BSO ses en risikoreduktion af ovariecancer med 80-96% hos BRCA1/2 bærere samt risikoreduktion af brystkræft med 50% (2-5). Et dansk studie vist at ca. 25% af BRCA 1/2 bærere efter 10 års opfølgning fravælger at få foretaget BSO (8). (Kommentar: denne sætning er lidt uklar! Er det efter de er kontrolleret eller efter de er opereret og kunne have valgt anderledes?) PICO Population: Kvinder med BRCA 1 eller 2 mutation uden ovarie- og brystcancer. Intervention:

9 1. PBS fulgt af bilateral oophorektomi ved års alderen. 2. PBS fulgt af forsinket bilateral oophorektomi ved 45 års alderen. 3. PBS uden efterfølgende profylaktisk oophorektomi. Compare: Profylaktisk BSO efter nuværende anbefaling. Outcome: Udvikling af ovariecancer og påvirket livskvalitet. Evidens: Der foreligger ingen publicerede randomiserede studier vedrørende PBS. Eksisterende evidens må derfor betragtes som teoretisk og understøttende. Ved alle tre typer af intervention skal der tages højde for operationsrisici. Ved salpingektomi med efterfølgende oophorektomi udføres to laparoskopiske indgreb i stedet for et indgreb ved BSO. I følgende afsnit gennemgås de tre mulige interventioner for PBS; Hvordan påvirkes ovariecancerrisiko og livskvalitet ved profylaktisk bilateral salpingektomi med efterfølgende bilateral oophorektomi (BO) ved til vanligt tidspunkt (35-40 år) hos kvinder med BRCA1/2 mutation? Ved PBS med efterfølgende BO til vanligt tidspunkt er det teoretisk muligt at opnå yderligere risikoreduktion i forekomsten af c. ovarie. Den største risikoreduktion vil primært opnås hos BRCA1 bærere, da op til 2-3% får ovariecancer inden 40 års alderen. Risikoen hos BRCA 2 bærere vil formentlig ikke blive reduceret, da de sjældent får ovariecancer inden 40 års alderen (17). Livskvaliteten kan tænkes påvirket i begge retninger. Den kan forringes på grund af en følelse af sygeliggørelse og angst ved tidlig kirurgi. Omvendt kan operationen hos andre tænkes at give en følelse af øget tryghed pga. en potentielt nedsat risiko for ovariecancer inden 40 årsalderen. Evidens og rekommandation Profylaktisk bilateral salpingektomi, fulgt af oophorektomi ved års alderen kan overvejes som risikoreduktion af ovariecancer hos præmenopausale, BRCA 1 bærere, der ikke ønsker flere børn. Operationsrisici og påvirkning af livskvaliteten skal drøftes grundigt med kvinden. Der foreligger ikke randomiserede studier, der underbygger en sådan anbefaling. evidensgrad Hvordan påvirkes ovariecancerrisiko og livskvalitet ved profylaktisk bilateral salpingektomi fulgt af forsinket bilateral oophorektomi(bo) ved 45 års alderen hos kvinder med BRCA1/2 mutation? Ved PBS fulgt af forsinket BO ved 45 års alderen kan risikoen for ovariecancer teoretisk øges eller reduceres. Kvinder med BRCA1 kan opnå en risikoreduktion inden 40 års alderen som følge af PBS. Omvendt kan forsinkelse af BO også øge risikoen, da 10-21% af BRCA1 bærere får

10 ovariecancer inden 50 års alderen(17). Risikoen for ovariecancer hos BRCA2 bærere vil formentlig ikke blive væsentlig påvirket, da mindre end 3% udvikler ovariecancer inden 50 års alderen, til gengæld kan forsinkelse af BO med en øget risiko for brystkræft grundet deres tidlige debut af brystkræft(17). Forsinkelsen af menopausen med ca. 5 år kan teoretisk medføre en øget livskvalitet grundet nedsat morbiditet og mortalitet associeret med tidlig menopause(6, 7). Et hypotetisk Markov Monte Carlo simulationsmodelstudie har sammenlignet profylaktisk BSO med PBS fulgt af forsinket BO. Ud fra antal af fremtidige bryst- og ovariecancertilfælde samt antal kardiovaskulære tilfælde forårsaget af den tidlige menopause giver modellen et estimat over forventet levetid samt forventet livskvalitet målt i quality-adjusted life expectancy. Resultatet viste størst risikoreduktion af ovariecancer og længst levetid ved BSO. Effekten målt i kvalitetsjusterede leveår var dog størst ved PBS fulgt af forsinket oophorektomi(18). Kvalitative studier viser at ca. 60% af gynækologer og onkologer samt en tredjedel af kvinder med BRCA 1/2 mutation er åbne over for PBS med forsinket oophorektomi hos kvinder, der er forbeholdene over for BSO til vanligt tidspunkt. Udskydelse af menopausen sås som den primære indikation både blandt eksperter og kvinder(19, 20). Blandt eksperterne er største ulempe manglende evidens (83%), øget operativ morbiditet som følge af to operationer (79%), manglende reduktion af brystkræftrisiko associeret med ophorektomi (68%), langsigtet follow-up (61%) samt mulighed for at kvinderne efter PBS ikke gennemfører den efterfølgende oophorektomi (66%)(20). Evidens og rekommandation evidensgrad Profylaktisk bilateral salpingektomi, fulgt af forsinket oophorektomi ved 45 års alderen kan overvejes hos BRCA 1 /2 bærere. Der mangler evidens vedrørende ovariecancer-og brystkræft risiko, mens der kan være en teoretisk forbedret livskvalitet. Der foreligger ikke randomiserede studier, der underbygger en sådan anbefaling. Hvordan påvirkes ovariecancerrisiko og livskvalitet ved profylaktisk bilateral salpingektomi hos kvinder med BRCA 1/2 mutation, der ikke ønsker bilateral oophorektomi? Ca. 25% danske kvinder med BRCA 1/2 fravælger profylaktisk BSO(8). Dette er på trods af en livstidsrisiko for ovariecancer på 20-60% ved BRCA1 mutation og % ved BRCA2 mutation(1). Udfra STIC teorien kan PBS uden oophorektomi derfor være en mulighed for risikoreduktion for ovariecancer sammenlignet med ingen kirurgi.

11 Evidens og rekommandation evidensgrad Profylaktisk bilateral salpingektomi uden oophorektomi kan overvejes som risikoreduktion af ovariecancer hos præmenopausale BRCA 1/2 bærere, der ikke ønsker flere børn eller oophorektomi. Operationsrisici og påvirkning af livskvalitet skal drøftes med kvinden. Der foreligger ikke randomiserede studier, der underbygger en sådan anbefaling Igangværende studier Der er tre igangværende prospektive studier omhandlende salpingektomi og/eller salpingektomi med forsinket oophorektomi hos BRCA1/2 bærere; Et fransk prospektivt observationelt studie inkluderer BRCA1/2 bærere til radikal fimbrektomi efterfulgt af oophorektomi. Her vil man undersøge 1. morbidteten, 2. raten af okkulte læsioner i prøverne fra fimbriektomierne, 3. incidensen af brystcancer og 4. compliance efter oophorektomi. Det forventes at være afsluttet i 2019 (NCT )(21). Et hollandsk prospektivt observationelt studie inkluderer BRCA1/2 bærere, der undergår profylaktisk salpingektomi efterfulgt af forsinket oophorektomi sammenlignet med BRCA1/2 bærer der undergår profylaktisk BSO. Her undersøges primært livskvalitet (NCT )(19). Et amerikansk studie inkluderer BRCA1/2 bærere, der undergår salpingektomi med forsinket oophorektomi. Her undersøges primært compliance, sekundære endpoints er livskvalitet og ovariecancerrisikoreduktion (NCT )(22). Øvrige internationale guidelines: The National Comprehensive Cancer Network (NCNN)(23), the American Congress of Obstetrics and Gynecology (ACOG)(24), Society of Gynecology (SGO)(25), National Institute for Health and Care Excellence (NICE)(26), Royal College of Obstetricians and Gynaecologists (RCOG)(27) og European Society for Medical Oncology (ESMO)(28) Vedrørende profylaktisk BSO; Der er international koncensus om, at kvinder med BRCA 1/2 mutation bør informeres om profylaktisk BSO, når der ikke ønskes flere børn eller mellem år. Vedrørende profylaktisk bilateral salpingektomi (PBS); RCOG og NCCN anbefaler på nuværende tidspunkt ikke PBS hos kvinder med BRCA1/2 mutation, da risikoen for ovariecancer og mortalitet ikke er belyst tilstrækkeligt. ACOG tager ikke stilling til salpingektomi. SGO anbefaler at PBS kan overvejes hos højrisikopatienter, når de ikke ønsker flere børn efterfulgt af BO ved 40-årsalderen. NICE har ikke lavet en guideline specifikt for denne patientgruppe, men kun om ovariecancer generelt. ESMO anbefaler udelukkende PBS som led i kliniske forsøg. Konklusion: På baggrund af den nuværende litteratur, kan der kun gives vage anbefalinger om, at profylaktisk salpingektomi kan overvejes i særlige situationer. Med de nye studier, der er på vej, kan

12 anbefalingerne muligvis ændres inden for få år, hvorfor denne guideline bør revideres, når de ovennævnte studier er publiceret. Referenceliste: 1. Ovariecancer retningslinjer [guideline]. DGCG; [updated 1. juli 2016]. 5. udgave:[available from: 2. Kauff ND, Satagopan JM, Robson ME, Scheuer L, Hensley M, Hudis CA, et al. Riskreducing salpingo-oophorectomy in women with a BRCA1 or BRCA2 mutation. N Engl J Med. 2002;346(21): Finch A, Beiner M, Lubinski J, Lynch HT, Moller P, Rosen B, et al. Salpingooophorectomy and the risk of ovarian, fallopian tube, and peritoneal cancers in women with a BRCA1 or BRCA2 Mutation. JAMA. 2006;296(2): Kauff ND, Domchek SM, Friebel TM, Robson ME, Lee J, Garber JE, et al. Riskreducing salpingo-oophorectomy for the prevention of BRCA1- and BRCA2- associated breast and gynecologic cancer: a multicenter, prospective study. J Clin Oncol. 2008;26(8): Rebbeck TR, Lynch HT, Neuhausen SL, Narod SA, Van't Veer L, Garber JE, et al. Prophylactic oophorectomy in carriers of BRCA1 or BRCA2 mutations. N Engl J Med. 2002;346(21): Premature Ovarian Insufficiency (POI) [guideline]. DSOG; Available from: 4f6cf60/546e7746e4b0d969a4f6cc6c/ /Premature-Ovarian- Insufficiency-POI.pdf?format=original 7. Postmenopausal hormonterapi med udgangspunkt i NICE guideline [guideline]. DSOG; Available from: dd50c73e34/ /ht2017.pdf 8. Skytte AB, Gerdes AM, Andersen MK, Sunde L, Brondum-Nielsen K, Waldstrom M, et al. Risk-reducing mastectomy and salpingo-oophorectomy in unaffected BRCA mutation carriers: uptake and timing. Clin Genet. 2010;77(4): Salpingektomi ved benign hysterektomi [guideline]. DSOG; Available from: 6fb5ec065a/ /Salpingektomi+ved+benign+hysterektomi+_final_korrek tur.pdf 10. Carlson JW, Miron A, Jarboe EA, Parast MM, Hirsch MS, Lee Y, et al. Serous tubal intraepithelial carcinoma: its potential role in primary peritoneal serous carcinoma and serous cancer prevention. J Clin Oncol. 2008;26(25): Prat J, Ribe A, Gallardo A. Hereditary ovarian cancer. Hum Pathol. 2005;36(8): Sterilisation af kvinder [guideline]. DSOG; [updated 2015]. 3. udgave:[available from: b51b/ /Kvindelig+sterilisationFinal+jan+2016.pdf 13. Cibula D, Widschwendter M, Majek O, Dusek L. Tubal ligation and the risk of ovarian cancer: review and meta-analysis. Human reproduction update. 2011;17(1):55-67.

13 14. Antoniou AC, Rookus M, Andrieu N, Brohet R, Chang-Claude J, Peock S, et al. Reproductive and hormonal factors, and ovarian cancer risk for BRCA1 and BRCA2 mutation carriers: results from the International BRCA1/2 Carrier Cohort Study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2009;18(2): Kjaer SK, Mellemkjaer L, Brinton LA, Johansen C, Gridley G, Olsen JH. Tubal sterilization and risk of ovarian, endometrial and cervical cancer. A Danish population-based follow-up study of more than sterilized women. Int J Epidemiol. 2004;33(3): Narod SA, Sun P, Ghadirian P, Lynch H, Isaacs C, Garber J, et al. Tubal ligation and risk of ovarian cancer in carriers of BRCA1 or BRCA2 mutations: a case-control study. Lancet. 2001;357(9267): Eleje GU, Eke AC, Ezebialu IU, Ikechebelu JI, Ugwu EO, Okonkwo OO, et al. Riskreducing bilateral salpingo-oophorectomy in women with BRCA1 or BRCA2 mutations Kwon JS, Tinker A, Pansegrau G, McAlpine J, Housty M, McCullum M, et al. Prophylactic salpingectomy and delayed oophorectomy as an alternative for BRCA mutation carriers. Obstet Gynecol. 2013;121(1): Holman LL, Friedman S, Daniels MS, Sun CC, Lu KH. Acceptability of prophylactic salpingectomy with delayed oophorectomy as risk-reducing surgery among BRCA mutation carriers. Gynecol Oncol. 2014;133(2): Chandrasekaran D, Menon U, Evans G, Crawford R, Saridogan E, Jacobs C, et al. Risk reducing salpingectomy and delayed oophorectomy in high risk women: views of cancer geneticists, genetic counsellors and gynaecological oncologists in the UK. Fam Cancer. 2015;14(4): Leblanc E, Narducci F, Farre I, Peyrat JP, Taieb S, Adenis C, et al. Radical fimbriectomy: a reasonable temporary risk-reducing surgery for selected women with a germ line mutation of BRCA 1 or 2 genes? Rationale and preliminary development. Gynecol Oncol. 2011;121(3): Harmsen MG, Arts-de Jong M, Hoogerbrugge N, Maas AH, Prins JB, Bulten J, et al. Early salpingectomy (TUbectomy) with delayed oophorectomy to improve quality of life as alternative for risk-reducing salpingo-oophorectomy in BRCA1/2 mutation carriers (TUBA study): a prospective non-randomised multicentre study. BMC Cancer. 2015;15: Genetic/Familial High-Risk Assessment: Breast and Ovarian Version : National Comprehensive Cancer Network. Available from: Acog. ACOG Practice Bulletin No. 89. Elective and risk-reducing salpingooophorectomy. Obstet Gynecol. 2008;111(1): Walker JL, Powell CB, Chen LM, Carter J, Bae Jump VL, Parker LP, et al. Society of Gynecologic Oncology recommendations for the prevention of ovarian cancer. Cancer. 2015;121(13): Ovarian cancer: recognition and initial management [guideline]. National Institute for Health and Care Excellence; 2011 [updated 2016]. Available from: Management of Women with a Genetic Predisposition to Gynaecological Cancers [Scientific Impact Paper No. 48]. Royal College of Obstetricians & Gynaecologists; Available from:

14 28. Paluch-Shimon S, Cardoso F, Sessa C, Balmana J, Cardoso MJ, Gilbert F, et al. Prevention and screening in BRCA mutation carriers and other breast/ovarian hereditary cancer syndromes: ESMO Clinical Practice Guidelines for cancer prevention and screening. Ann Oncol. 2016;27(suppl 5):v103-v10. Appendikser: Appendiks 1: COI for forfattere og reviewere

Salpingektomi ved benign hysterektomi. Forfattere:

Salpingektomi ved benign hysterektomi. Forfattere: Salpingektomi ved benign hysterektomi Forfattere: Camilla Skovvang Borg, gyn/obst. afd, Viborg Sygehus Pia Colding, gyn/obst. afd., Aalborg Universitetshospital Rikke Guldberg, gyn/obst. afd., Kolding

Læs mere

BRCA mutationer og brystkræft

BRCA mutationer og brystkræft BRCA mutationer og brystkræft Anne-Marie Gerdes (formand) 1 Kapitel 19: Opdateringer Henvisningskriterier Klinisk opfølgning i andre kapitler Webgenetik forbedrede data vedr. BRCA-analyser 2 At genetisk

Læs mere

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:

Læs mere

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft? FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft

Læs mere

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Salpingektomi ved benign hysterektomi guideline 2014

Salpingektomi ved benign hysterektomi guideline 2014 Salpingektomi ved benign hysterektomi Forfattere: Camilla Skovvang Borg Pia Colding Rikke Guldberg Kasper Ingerslev Ann Nygaard Jensen Susanna Djurhuus Johansen Janne Kainsbak Ole Mogensen Kristine Nielsen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom

Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Evidensprofil Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1). Subtotal eller total hysterektomi ved benign sygdom. Population:

Læs mere

Hereditær disposition til ovariecancer, HOC

Hereditær disposition til ovariecancer, HOC Hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan Blaakær 4, udpeget af DSOG. 1: Klinisk

Læs mere

Titel Oophorektomi ved hysterektomi på benign indikation

Titel Oophorektomi ved hysterektomi på benign indikation Titel Oophorektomi ved hysterektomi på benign indikation Forfattere: Arbejdsgruppens medlemmer anføres alfabetisk efter efternavn. Navn: Stilling: Arbejdssted: Ilda Amirian Kursist Hvidovre Sidsel oie

Læs mere

Sterilisation af kvinder

Sterilisation af kvinder Titel Sterilisation af kvinder Forfattere Forfattere: Ida Jepsen og Lene Hee Christensen. Referenter: Lars Franch Andersen, Peter Helm, Vibeke Kramer Lysdal og Sandra Teiblum. Arbejdsgruppens medlemmer

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DGCG

Resultater og erfaringer fra DGCG Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,

Læs mere

Dokumentet er godkendt af medlemmerne fra DSMGs onkogenetiske følegruppe og DSOG.

Dokumentet er godkendt af medlemmerne fra DSMGs onkogenetiske følegruppe og DSOG. National guideline for udredning af hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan

Læs mere

COI for arbejdsgruppens medlemmer: Se appendiks 1. Korrespondance: Ellen Løkkegaard, loekkegaard@dadlnet.dk

COI for arbejdsgruppens medlemmer: Se appendiks 1. Korrespondance: Ellen Løkkegaard, loekkegaard@dadlnet.dk Titel Oophorektomi ved hysterektomi på benign indikation. Forfattere: Arbejdsgruppens medlemmer anføres alfabetisk efter efternavn. Navn: Stilling: Arbejdssted: Ilda Amirian Kursist Hvidovre Sidsel oie

Læs mere

ASCO Brystkræft

ASCO Brystkræft ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Formulering af anbefalinger

Formulering af anbefalinger KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.

Læs mere

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric

Læs mere

METRORAGI hvorfor?? MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION

METRORAGI hvorfor?? MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? METRORAGI hvorfor?? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION Luteal Out Of Phase = LOOP EVENTS ROD I OVULATIONERNE Hale et al Menopause 16:50-59;2009 1 MENOPAUSEALE

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409) Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Forslag til national guideline for genetisk udredning af patienter med ovariecancer.

Forslag til national guideline for genetisk udredning af patienter med ovariecancer. Forslag til national guideline for genetisk udredning af patienter med ovariecancer. Udarbejdet af tværfaglig arbejdsgruppe bestående af: Dansk Selskab for Medicinsk Genetik: Overlæge Charlotte Lautrup,

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

13 års forskel i Ålborg

13 års forskel i Ålborg MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for på benign indikation søgning på Guidelines Kontakt projektgruppe Sigurd Beier Sloth /Christina Debes Helm, SST Kontakt søgespecialist

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. 1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

DFS. Guidelines DFS årsmøde Kontrolleret ovariel stimulation hos IVF/ICSI-patienter

DFS. Guidelines DFS årsmøde Kontrolleret ovariel stimulation hos IVF/ICSI-patienter DFS Guidelines DFS årsmøde 2017 Kontrolleret ovariel stimulation hos IVF/ICSI-patienter Mette Petri, Marie Louise Wissing, Mette Toftager, Vibeke Hartvig, Bettina Breitowicz, Carita Nørgaard Skaugen, Leif

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med

Læs mere

Nedtrapning af aksilkirurgi

Nedtrapning af aksilkirurgi Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning

Læs mere

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet

Læs mere

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU. Jan Sørensen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU. Jan Sørensen 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieplan Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU Jan Sørensen Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus: Sundhedsøkonomi (5 ECTS) Forfatter: Jan Sørensen

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER

HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER HORMONEL KONTRAEPTION OG ANER 22.6.2015 Hovedansvarlig: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder),

Læs mere

Lille mand stor biobank big data

Lille mand stor biobank big data Personlig medicin: styr på teknologien og de kloge hoveder Lille mand stor biobank big data Anne-Marie Gerdes Klinikchef, professor Klinisk Genetisk Klinik, RH Medlem af Etisk Råd Disclosure: Advisory

Læs mere

Skriftlig eksamen sommer 2016

Skriftlig eksamen sommer 2016 Skriftlig eksamen sommer 2016 Titel på eksamen: Uddannelse: Medis MMA Semester: 2. semester kandidat Dato: 17.06.2016 Tid: 09:00 11:00 Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr.

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere