Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder
|
|
- Christine Mølgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder
2 Kære elev, forældre og skole! At være i læse- og skrivevanskeligheder kan have alvorlige konsekvenser for barnets læring i skolen samt for barnets sociale- og emotionelle udvikling. Derfor er et særligt tæt samarbejde mellem hjem og skole nødvendigt for at afhjælpe de skriftsproglige vanskeligheder og kvalificere brugen af læse- skriveteknologi (LST). ROAL handleplan er tænkt som et redskab i grundskolen til dialog mellem elev, forældre og skole, så eleven i skriftsproglige vanskeligheder oplever sig reelt inkluderet i undervisningen trods sit læse- skrivehandicap. Når handleplanen udarbejdes, er det vigtigt at holde fokus på dialogen og ikke kun på at»udfylde felter«. Handleplanen tager udgangspunkt i en statusvurdering af elevens skriftsproglige kompetencer med og uden anvendelse af læse- skriveteknologi (LST), og ud fra dette udarbejdes målsætninger og aftaler for den kommende periode. Således er handleplanen fremadrettet, fungerer på tværs af fag og har fokus på elevens læring trods læseskrivehandicap samt på positivt samarbejde. Intentionen er, at der halvårligt afholdes møde med henblik på revidering af tidligere udarbejdet handleplan. Vi anbefaler, at eleven som udgangspunkt deltager i handleplansmødet. Der kan dog være forhold, som giver anledning til fravigelse af denne praksis, hvilket må bero på en konkret vurdering. Vi håber, værktøjet anerkendes politisk på kommunalt plan, så handleplanen bliver en naturlig del af skole-hjem-samarbejdet. Din viden er vigtig! Vi vil gerne høre om dine/jeres erfaringer med handleplansværktøjet. Hvad er godt? Hvad kan blive bedre? Så skriv til os på handleplan@roal.dk Teknisk vejledning Handleplanen er et gratis værktøj. Du bør altid downloade handleplanen på ny fra eller Gem handleplanen på din computer FØR du udfylder den, og gem igen EFTER ellers mister du de indtastede data! Roal handleplan understøtter tale-til-tekst genkendelse både på PC, tablet samt smartphones. På tablet og smartphones kan man benytte den indbyggede talegenkendelse, hvilket kræver installering af»adobe Acrobat Reader«(downloades gratis i din App Store). Man skal sikre sig at handleplanen åbnes i app en. Det skal være realistisk for alle parter at nå de opstillede mål. Derfor er antallet af felter i DEL 4-6 begrænset. Husk, at felter kun udfyldes såfremt, det findes relevant. Ligeledes lægges op til korte og præcise formuleringer. Side 2 af 6
3 Før handleplansmødet Nedenstående er forberedelse til handleplansmøde. Vi anbefaler, at mødeansvarlig samler elevs, forældres og læreres/læsevejleders input og sender udspillet til alle mødedeltagere FØR selve handleplansmødet. Vi anbefaler samtidig, at forældrene på forhånd taler med deres barn om hele udspillet. Eleven udfylder DEL 1: Elevens evaluering Forældrene udfylder DEL 2: Forældres evaluering Lærerne udfylder statusfelterne i: DEL 3: Kvalificerende it DEL 4: Læringsmiljø DEL 5: Læsefærdigheder DEL 6: Skriftlig formulering og stavefærdigheder Handleplansmødet Vis at du har styr på mødet, og sørg for at forældrene føler sig velkomne. Rammer og aftaler er derfor på plads inden mødets start. Senest ved mødets start vælges en referent (ikke mødeansvarlig/mødeleder). Det anbefales, at det skrevne vises på storskærm, så alle kan følge med. Mødeansvarlig indleder med en forklaring på, hvorfor man er samlet, og dagsorden for mødet præciseres. Derefter gennemgår mødeleder elevens og forældres evaluering, og der afsættes tid til uddybende dialog (max 10 minutter). Med udgangspunkt i elevens og forældres evaluering samt skolens status udarbejdes målsætninger. Vejen til målet fastsættes, tegn på læring ekspliciteres og konkrete aftaler indgås i forhold til almen- og supplerende undervisning samt hjemmearbejde. Udarbejdelse af handleplan DEL 1-2: ELEV OG FORÆLDRES EVALUERING DEL 1: ELEVENS EVALUERING Det er vigtigt, at eleven besvarer spørgsmålene uden forældres og læreres indflydelse. Besvarelserne giver efterfølgende anledning til en god dialog. Har eleven ex. svaret»dårligt«kan du spørge ind til, hvorfor svaret ikke er»super dårligt.«eleven får således mulighed for at forklare frem for at forsvare. DEL 2: FORÆLDRES EVALUERING Spørgsmålene bidrager til en forståelse af elevens selvværd, om eleven gennem det sidste halvår har fået bedre trivsel i skolen, og om eleven føler sig reelt inkluderet i læringsfællesskabet. Side 3 af 6
4 DEL 3-6: STATUSDEL Nedenfor gives bud på, hvad statusdelen kan byde på. Hvad der er relevant for den enkelte elev, må bero på en konkret vurdering i forhold til elevens vanskeligheder samt læringskonteksten. Inddragelse af skolens læsevejleder/testlærer har stor betydning for status på læse- stavefærdigheder og skriftlig formulering. DEL 3: KVALIFICERENDE IT Kvalificerende it har fokus på elevens mulighed for deltagelse i klassens læringsfællesskab ved anvendelse af LST, så eleven udvikler funktionelle læse- og skrivefærdigheder og dermed får mulighed for at tilegne sig viden og på sigt gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvilke teknologier foretrækker eleven at anvende? I hvilken udstrækning anvendes teknologierne? Beskriv elevens deltagelse i undervisningen med Læse-skrive teknologi (LST). I hvilken grad kvalificerer LST til reel inklusion? Er der udfordringer i forhold til, at eleven kan anvende LST optimalt? Hukommelsesstrategier? Læseforståelsesstrategier? Ordforråd? Forståelse af inferens (evnen til forståelse på linjen, mellem linjerne, bag linjerne)? Metakognition (opmærksomhed på egen forståelse). Er der tekniske udfordringer? Er der behov for yderligere hjælpemidler? Er der behov for at eleven udvikler nye it-kompetencer? Er der i teamet behov for kompetenceudvikling indenfor LST og inklusion af elever i læse- skrivevanskeligheder? DEL 4: LÆRINGSMILJØ Omgivelsernes opbakning for elever i skriftsproglige vanskeligheder har afgørende betydning for elevens trivsel og læring. Et optimalt læringsmiljø er således et miljø, hvor anvendelse af LST indgår som en naturlig del af undervisningen. Hvordan kan lærerteamet støtte op omkring inddragelse af LST? Hvordan kan lærerteamet sikre, at eleven oplever at lykkes i skolen? Har lærerne sørget for indmeldelse i Nota og Materialebasen? Er lærerne medlem af Nota? Hvordan er forældres og skoles opbakning til eleven? Er der balance mellem forældres og skoles krav til eleven? Hvordan kan forældrene støtte barnet ved ex. lektielæsning? I hvilken grad erkender eleven sine vanskeligheder? Er der opstået psykiske barrierer grundet de skriftsproglige vanskeligheder? Hvordan er elevens motivation for og indstilling til læring? Læser eleven for at lære? Beder eleven om hjælp ved behov? Har eleven brug for særlig støtte til strukturering af opgaver? Hvordan er elevens mulighed for tilegnelse af viden på lige fod med jævnaldrende? Anvendes Nota aktivt? DEL 5: LÆSEFÆRDIGHEDER For at kunne fastsætte mål skal man kende elevens mestringsniveau, nærmeste udviklingszone samt frustrationsniveau. Derfor er det vigtigt, at læse- og stavefærdigheder er afdækket og indført i planen INDEN handleplansmødet. Side 4 af 6
5 Gruppeprøver/screeninger er ikke tilstrækkelige til at belyse udfordringer for elever i skriftsproglige vanskeligheder. Her skal suppleres med individuelle test. Ideer til evaluering af læseudvikling kan eventuelt hentes i Lundbergs»Det gode læseforløb«(akademisk Forlag) eller i Læseraketten (SPF). Beskriv elevens forudsætninger for afkodning (funktionelt bogstavkendskab samt sproglydsopmærksomhed). Beskriv elevens ordlæsefærdigheder og ordlæsestrategier. Beskriv elevens sætnings- og tekstlæsefærdigheder. Beskriv elevens flydende læsning / automatiserede læsefærdigheder. Beskriv elevens læseforståelse. Beskriv elevens læseinteresse uden LST. DEL 6: SKRIFTLIG FORMULERING OG STAVEFÆRDIGHEDER Ideer til evaluering af skrive- staveudvikling kan evt. findes i Lundbergs»Det gode skriveforløb«(akademisk Forlag) eller i Stave- og Skriveraketten (SPF). Beskriv elevens motivation for at formulere sig skriftligt. Hvordan formulerer eleven sig skriftligt? I hånden? Ved brug af LST? (bl.a. ordforslagsprogram, tale-til-tekst-genkendelse ). Beskriv elevens stavefærdigheder i forhold til staveudviklingstrin. Beskriv elevens sætningskonstruktion og tekstform. Beskriv elevens funktionelle skrivefærdigheder. Beskriv elevens tekstskabende skrivefærdigheder. DEL 3-6: MÅLSÆTNING Ved målfastsættelse tages udgangspunkt statusdelens udfordringer, så der arbejdes indenfor elevens nærmeste udviklingszone. Lærernes udfordring for elever i skriftsproglige vanskeligheder er at fastsætte så små læringsmål, at der er reel mulighed for succes. Det er lærerens opgave at prioritere udfordringerne og derfor er der kun plads til max. 4 målsætninger indenfor hver del. Eksempler på målsætning: Eleven tænder sin pc og læse-, skrive teknologi ved skoledagens start og pakker først sammen ved skoledagens slutning. Læreren sørger for at elevens tekster er elektroniske. Eleven beder selvstændigt om hjælp ved behov. Teamet omkring eleven har viden om elevens skriftsproglige vanskeligheder og husker at medtænke den i planlægningen af undervisningen. Eleven lærer at anvende lyd-for-lyd strategi ved lydrette ord på op til 4 bogstaver. I klassens læsebånd sørger læreren for at eleven højtlæser med fokus på lyd-for-lyd strategi. Eleven bruger skriveskabeloner ved skriftlig formulering. Læreren modellerer hjælpesætninger, så eleven støttes i skriveprocessen. Side 5 af 6
6 DEL 3-6: VEJEN TIL MÅLET Under denne del beskrives, hvordan man vil nå hen til målet, med hvilken metode og indsats samt en beskrivelse af, hvornår målet er opnået. For denne elevgruppe er det vigtigt, at lærerne er tydelige i forhold til målsætning og vejen til målet, så det er let for eleven, at se om målet er nået. Eksempler på vejen til målet: Elev og lærere aftaler, hvordan eleven skal huske at få grejet i gang (huskeseddel på bordet eller andet). Læreren får viden om, hvordan tekster gøres elektroniske og OCR genkendes. Eleven får dagligt undervisning i VAKS-kursus Lyd-for-lyd strategi. Når eleven læser højt for læreren fokuseres på korrekt anvendelse af strategi uanset korrekt ordlæsning. DEL 7: TO DO - LISTE I forlængelse af vejen til målet er der ofte nogle helt konkrete opgaver, der skal løses af nogen. Alle skal være klar over ansvarsfordelingen med evt. deadlines. Eksempler på TO DO - LISTE: Eleven passer sin nattesøvn og går i seng senest kl. 22. Læreren sætter rammer for elevens brug af mobiltelefon i undervisningen. Forældrene sørger for at eleven får fortaget en høreprøve via egen læge. Læsevejler underviser lærerne i, hvordan man kan arbejde med modellerende hjælpesætninger. Skoleleder aftaler i samråd med lærer, elev og forældre særlige vilkår ved folkeskolens prøver. Skoleleder indmelder eleven i Nota. Næste handleplansmøde aftales til afholdelse dd-mm-åå. Handleplanen er udarbejdet af en Ad hoc-gruppe under ROAL (Samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder) bestående af Hanne Rude, ordblindelærer i Kalundborg Kommune, Annette Klint, Læsekonsulent i Kalundborg Kommune og Christian Bach Andersen, ordblind og medlem af ROAL. ROAL er et tværsektorielt og nationalt samråd bestående af interessenter, som repræsenterer netværk, foreninger, forvaltningsinstitutioner og enkeltpersoner med interesse for ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Side 6 af 6
ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder
ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre
Læs mereHandleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed
Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret
Læs mereHandleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed
Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret
Læs mereIt-hjælpemidler og elever med ordblindhed
It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereHandleplan for ordblinde elever Elevens navn og klasse: Kl.lærer/tovholder: Lærerteamet: Læsevejleder: Dato:
Handleplan for ordblinde elever Elevens navn og klasse: Kl.lærer/tovholder: Lærerteamet: Læsevejleder: Dato: FASE 1 MÅL OG INDSATS Elevens ressourcer Motivation og indstilling til læring Deltagelse i det
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereUdskolingen. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus
Udskolingen Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Indhold Hvad? Oplæg med afsæt i vores praksis med fokus på en miljøindsats At blive en aktiv læser og skriver At få gode og brugbare rutiner med it At
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.
Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. klasse Program Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed/dysleksi Hvilke udfordringer stiller en
Læs mereStrategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019
Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune August 2019 1 Indhold Indledning 3 Fakta om skolens forpligtelser i forhold til afdækning af ordblindhed 4 Forslag
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen
i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereSprogpilot Fredensborg
1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereHandleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs merev/ Line Leth Jørgensen Læsekonsulent og dysleksivejleder Hillerød, indehaver af Dysleksi og inklusion
Del 2 v/ Line Leth Jørgensen Læsekonsulent og dysleksivejleder Hillerød, indehaver af Dysleksi og inklusion Lærer og dysleksivejleder på en skole Læsekonsulent i en kommune Oplægsholder med kontakt til
Læs mereKommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående
Læs mereTASK på Holstebro Friskole
TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning
Læs mereHedensted kommunes ordblindeprocedure
Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 2014
Ordblinde og it-konferencen 2014 Tema og perspektiver på konferencen Pædagogisk og teknologisk status i 2014 Grundskolen Ungdomsuddannelser Voksen og videregående uddannelser Digitale tilgængelige læremidler
Læs mereRudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereLæse- og skriveteknologi - for unge med læse- og skrivevanskeligheder
Erik Arendal Læse- og skriveteknologi - for unge med læse- og skrivevanskeligheder Gylling, 20. april 2017 Rådgivnings- og støttecentret/rsc, Aarhus Universitet. Tidl. Hjælpemiddelinstituttet og Socialstyrelsen
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereDen digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole
Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn Marina Norling Læsevejleder Arden Skole Den digitale ordblindetest Find stavemåden Eleven skal skabe forbindelse fra lyd til bogstav (som i stavning) Find det,
Læs mereLæsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe
Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereLæse- og skriveteknologi for alle
Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.
Læs mereHøjmeskolens. Videns- og Kompetencecenter for Læsning. Kurser, sparring og tilpassede forløb. Ordblind/ Skriftsprogsvanskeligheder
Højmeskolens Videns- og Kompetencecenter for Læsning For alle 34 folkeskoler og skoletilbud under UngOdense i Odense Kommune Inkluderende læringsmiljøer Forskningsbaseret tilgang Kurser, sparring og tilpassede
Læs mereMIT BARN ER TESTET ORDBLIND HVA GØR JEG NU?
MIT BARN ER TESTET ORDBLIND HVA GØR JEG NU? Udarbejdet af Netværket for forældre til ordblinde børn på Skødstrup skole Vi er en gruppe forældre, som har været i samme situation, som den I er i nu. Vi savnede
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016 Læseresultater 2016 Kolding Kommune Evalueringsrapporten omhandler resultater fra de kommunale klasselæseprøver i Kolding Kommune. Den belyser elevernes sproglige
Læs mereHvad er ordblindhed..side 2. Ordblindestrategi for Halsnæs.side 2. Indsats for ordblinde elever fra 0.-9.klasse.side 3. Kommunal testplan...
Indholdsfortegnelse: Hvad er ordblindhed..side 2 Ordblindestrategi for Halsnæs.side 2 Indsats for ordblinde elever fra 0.-9.klasse.side 3 Kommunal testplan....side 3 Indsats for elever i læsevanskeligheder
Læs mereAftaler om samarbejdet om ordblinde elever.
Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,
Læs mereLæseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center
Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLæsecenter Herning. Indhold
Læsecenter Herning Indhold Indledning...3 Modellen for Læsecenter Herning Tidsplan for Læsecenter Herning...4 Mål...3 Eleven...5 Nøglebidrag som elev...5 IT-patrulje...5 Forældre:...6 Nøglebidrag som forælder:...6
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereTalegenkendelse. Indhold. Teknologien
Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver
Læs mere