Danskhed NB! Hvornår er jeg dansk nok? Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? 2a - Drejebog - Danskhed - s1. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskhed NB! Hvornår er jeg dansk nok? Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? 2a - Drejebog - Danskhed - s1. Indhold"

Transkript

1 2a - Drejebog - - s1 Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? Hvornår er jeg dansk nok? Indhold I Danmark bor der mennesker fra mange lande, og det skaber spørgsmål, udfordringer og muligheder. Det er universelt for alle mennesker at have behov for at være en del af et fællesskab, at føle sig anerkendt og betydningsfuld for fællesskabet. Mennesker, der er del af positive fællesskaber. I den følgende øvelse arbejdes der med, hvad den enkelte og gruppen kan gøre for at blive/være en del af et fællesskab. Denne øvelsesrække sætter fokus på, hvad fællesskaber er, hvorledes de påvirker menneskers liv, og hvad den enkelte og fællesskabet kan gøre for at skabe positive fællesskaber. NB! Afhængig af stemningen i klassen i forhold til eventuelle opdelinger skal opgaven overvejes grundigt, således at den ikke får evt. konflikter til at eskalere. Denne øvelsesrække består af: Associationsøvelser Tekster og videoklip Metoder til udvikling, afprøvning og efterbehandling af interviews Aktionsplan, der kan omsætte deltagernes idéer til konkrete tiltag

2 2a - Drejebog - - s2 Fælles Mål Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse Formål Formålet er, at deltagerne bliver præsenteret for forskellige tekster, artikler, videoklip og øvelser. Deltagerne får mulighed for at debattere og undersøge andres meninger om fællesskaber, herunder om man kan blive en del af et dansk fællesskab, og hvad er egentlig et dansk fællesskab? Endvidere gives input til, hvorledes deltagerne aktivt kan påvirke udviklingen af fællesskaber enten i skolen eller i lokalmiljøet. Gennem øvelsesrækken arbejder deltagerne med: Definitioner af hvad forskellige borgere i Danmark tænker danskhed er At anvende interviews, indsamle og formidle data At gøre en forskel i forhold til at være og invitere andre ind i fællesskaber At udvikle kompetencer til at agere i forhold til at omdanne en idé til en konkret handling Tid 5-8 timer. Øvelserne kan udføres i et samlet forløb, eller kan brydes op i mindre dele, og vil være afhængig af for eksempel omfanget af tekster. Opgaven med de konkrete idéer afstemmes i omfang med et realistisk timetal, som er afhængig af klassen af øvrige aktiviteter og planlægning. Materialer NB: Denne øvelse kræver adgang til Infomedia (få adgang med dit Unilogin), da der trækkes på artikler og klip fra Politiken, Information, Den Korte Avis og DR.dk. Du er dansk, hvis du føler dig dansk kan læses elektronisk ellers skal der printes til alle elever. De øvrige links kan supplere, og underviseren vælger de tekster ud, som underviseren vurderer er passende for klassen. I Sverige ville Basim bare være svensker her kan deltagerne læse om, hvornår man opfattes som en del af et nationalt fællesskab i andre lande. I Danmark taler vi dansk her kan deltagerne læse om, hvorledes sprog indgår i debatten om det at være dansk. Man bliver aldrig dansk nok hvad er det, der gør, at forfatteren oplever, at han aldrig kan blive dansk nok?

3 2a - Drejebog - - s3 Jens Philip Yazdani i debat med DF Martin Henriksen på Youtube. Formanden for danske skoleelever. Du er lige så dansk som alle andre drenge Poul Nyrup på DR.dk. Poul Nyrups svar til Jens Philip Yazdani. Martin Henriksen er den første der har betvivlet min danskhed, artikel i Politiken. Hvornår kan man med rette kalde sig dansk? Dette spørgsmål tages op i forbindelse med at Martin Henriksen stiller dette i debat med Danske skoleelevers formand Jens Philip Yazdani. 2b - Underviserark -, om begreberne Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. 2c - Deltagerark -, en interviewguide (print til alle elever). 2d - Deltagerark -, en aktionsplan (print til alle elever). Øvelse 1 Deltagerne starter med i 5 minutter at skrive om deres associationer, når de hører ordet dansk eller sætningen: Hvad vil det sige at være dansk? Efterfølgende laver klassen en fælles mindmap: Hvilke associationer er ens? Hvilke er forskellige? Hvorfor er vi enige om noget og uenige om andet? Underviseren giver et kort oplæg om, hvorledes Danmark har ændret sig i forhold til en gang at være et land med mange sprog, mange forskellige kulturer, mennesker rejste ud i verden for at lære osv. og hvilke begivenheder, der i stedet gav en opfattelse af, at Danmark er ét folk, ét sprog, ét land. Påvirker disse tanker stadig folks måde at definere danskhed på? For inspiration se 2b - Underviserark -, om begreberne Medborgerskab, Identitet og Demokratisk dannelse. Bed deltagerne læse artiklen: Du er dansk, hvis du føler dig dansk. Hvilken betydning vurderer deltagerne at Bertel Haarders udsagn kan have for måden, hvorpå man åbner det danske fællesskab op? Deltagerne kan supplere med at læse og se følgende: I Sverige ville Basim bare være svensker Her kan deltagerne læse om, hvornår man opfattes som en del af et nationalt fællesskab i andre lande. I Danmark taler vi dansk her kan deltagerne læse om, hvorledes sprog indgår i debatten om det at være dansk. Man bliver aldrig dansk nok hvad er det, der gør, at forfatteren oplever, at han aldrig kan blive dansk nok?

4 2a - Drejebog - - s4 NB! Jens Philip Yazdani i debat med DF Martin Henriksen på Youtube. Klip fra debatten mellem Martin Henriksen og danske skoleelevers formand Jens Philip Yazdani. Du er lige så dansk som alle andre drenge Poul Nyrup på DR.dk. Indlæg i debatten om, hvornår man er dansk. Martin Henriksen er den første der har betvivlet min danskhed, artikel i Politiken. Indlæg i debatten om, Jens Philip Yazdani er dansk. Opfølgning Hvilke tanker gør deltagerne sig om det at være dansk? Vær opmærksom på at støtte deltagerne i et inkluderende danskhedsbegreb; udfordre ligestilling imellem danskhed og etnicitet eller danskhed og statsborgerskab. Hvad har overrasket deltagerne i opgaven og i de tekster og indlæg de har arbejdet med? Er det nemt at definere for eksempel danskhed og danske værdier? Er værdierne meget forskellige fra det at være britisk, tyrkisk, arabisk, amerikansk? Er etnicitet et statisk eller dynamisk begreb? Har vi brug for at definere, hvad der er dansk, amerikansk, tyrkisk og så videre? Øvelse 2 Interviews om hvad danskhed kan være. Se: 2c - Deltagerark - - Interviewguide. Dette deltager ark kan anvendes, hvis deltagerne ikke tidligere har arbejdet med inter views Deltagerne formulerer egne spørgsmål. Deltagerne deler sig op i grupper og: Forbereder spørgsmål Fordeler opgaver for eksempel: hvem interviewer, hvordan registreres svar (mobil, tablet, noteres på papir, eventuelt billede- tilladelse til at tage og bruge billede?) Hvordan skal data efterbehandles og formidles? Derefter går deltagerne ud i nærmiljøet og interviewer forskellige personer. Tilbage i klassen drøfter deltagerne deres forskellige interviewsvar og fremlægger deres eksempler.

5 2a - Drejebog - - s5 Opfølgning Hvilke oplevelser/erfaringer mener deltagerne, de har fået af at arbejde med interviews? Kunne deltagerne anvende deres svar til at få ny viden? Øvelse 3 Anvendelse af svar fra interview. Deltagerne anvender nu deres svar med henblik på at formidle resultatet for andre. Herefter er nogle eksempler til inspiration til hvordan: Lav en stor planche eventuelt et Danmarkskort eller lokalt kort, der viser mangfoldigheden af mennesker i Danmark eller lokalt. Vis videoklip som beskriver de interviewedes erfaringer med fællesskab, og hvad de synes danskhed er. Fotoudstilling Læserbrev i avisen eller skolebladet Oplæg på forældremøde Deltagerne vælger selv, hvilken formidling de finder interessant Opfølgning Hvilken forskel gjorde det for deltageren, at de skulle formidle deres viden til andre? Hvilke formidlingsformer virkede bedst? Øvelse 4 Hvordan skaber vi et godt fællesskab på skolen? Cirka 2-6 timer afhængig af omfanget af aktionen og dermed også planlægningen. Se: 2d - Deltagerark - - Aktionsplan. Deltagerne skal nu brainstorme på idéer til, hvorledes alle på skolen kan føle sig som en del af fællesskabet. Deltagerne skal finde frem til og blive enige om: Mindst 1 konkrete idé til, hvorledes alle kan være med i klassens fællesskab. Mindst 1 konkret idé til, hvordan resten af skolen kan udvikle fællesskab for alle. Klassen kan vælge at arbejde med flere idéer, hvis det kan gøres overskueligt. Deltagerne fordeler sig i grupper og arbejder videre med deres konkrete idé/idéer.

6 2a - Drejebog - - s6 Formål Formålet er, at deltagerne skal oplever, at de bidrage til at ændre eller forbedre fællesskabet. Deltagerne skal arbejde så konkret og realistisk som muligt med deres idé. Deltagerne skal anvende 2 - Vi laver en aktion (Medborgerskab, Gøre) til at styre processen. Deltagerne kan inddrag følgende spørgsmål i deres overvejelser: Hvordan kan deltagerne i klassen og på skolen skabe et fællesskab, som alle kan være en del af uanset baggrund, køn, religion, sprog, alder, økonomi m.m.? Hvilke udfordringer og muligheder er der i forhold til det? Deltagerne skal vælge noget, de konkret kan handle på, således at de gør noget, der skaber en forandring. Deltagerne opstiller et succeskriterium Deltagerne udvikler en plan for, hvorledes idéen skal udvikles og udføres Deltagernes ideer præsenteres for klassen Klassen arbejder videre med projekterne inden for tidsrammen Formidling til andre klasser, lærere, forældre En konkret ændring registreres efter aftalt tid (for eksempel hvert år afholder vi en fællesskabsdag) Se eventuelt 2 - Vi laver en aktion (Medborgerskab, Gøre) for inspiration til at facilitere aktionsplanlægningen. Refleksion og opsamling Deltagerne drøfter, hvad de har lært i forhold til de forskellige øvelser. Hvornår er man dansk nok? Og hvad vil det sige? Og er det afgørende for at bo i Danmark? Hvad betyder det for et menneske, som gerne vil være dansk, at andre ikke synes vedkommende er dansk? Hvad skal den enkelte gøre for at føle sig som en del af et fællesskab? Hvad skal fællesskabet gøre, for at den enkelte føler sig som en del af fællesskabet? Kan interviewformen være et nyttigt redskab til at få viden, der ligger uden for eksempelvis klasseværelset? Får man lavet de rette spørgsmål? Andre erfaringer der er vigtige at huske, til næste gang deltagerne skal lave interviews? Hvordan kan deltagerne og skolen forankre erfaringer og resultater på skolen? Hvordan kan I fremadrettet bruge den viden I har fået gennem de forskellige øvelser?

7 2b - Underviserark - - s1 Baggrundspapir om Medborgerskab, Identitet og Demokratisk dannelse I 1789 begyndte demokratiet at presse sig på som ny styreform. Danmark bestod efter 1814 af kongeriget, hertugdømmerne Slesvig, Holsten, Lauenborg, Færøerne, Island, Grønland og de koloniale øer, bl.a. De Vestindiske Øer. Danmark var en såkaldt helstat, som var både multinational og flersproglig. I processen med udvikling af et demokratisk styre opstod spørgsmålet om, hvordan man kunne indføre demokrati og samtidig holde fast på helstaten. En vigtig del af demokratiet er demos/folket. Folket ændrede status fra at være undersåtter til at være borgere. Men hvem var folket i helstaten? Som nævnt ovenfor bestod helstaten på dette tidspunkt af flere forskellige folk og sprog. Rousseau og Herder formulerede principper for den nye politiske tænkning. Herder formulerede, at demos besidder den kulturelle magt. Folket kom til at være et særegent folk, som udviklede en kulturel identitet ved fx at have samme sprog. Udviklingen af den demokratiske proces i Danmark blev en lang og sej kamp, og i en periode havde Danmark to forfatninger, hvilket betød at demokratiet kun blev indført i kongeriget. I hertugstaterne gjaldt en anden forfatning. Med nederlaget i 1864 tabte Danmark de tre hertugstater. Dermed kom Danmark tæt på definitionen af en nationalstat, hvor der er overensstemmelse mellem stat, sprog, kultur og nation. Der var dog stadig danskere under tysk herredømme, og de nordatlantiske øer kunne heller ikke helt betragtes som del af den danske nationalstat.

8 2b - Underviserark - - s2 I den fortsatte proces udviklede etnicitetsprincippet sig i Danmark, hvilket afviklede den flersprogede og multinationale stat. Men efter 1864 blev det i Danmark forestillingen om en etnisk homogen nationalstat, der blev rammen for demokratiet i Danmark. Det betyder, at nationalisme som homogenitetsskabende faktor ikke kun afhænger af evnen til at huske, men også evnen til at glemme. Efter krigen i 1864 glemte man, at Danmark havde været en multinational stat, og i stedet udvikledes nye historier og fortællinger om danskhed og danskere i fortiden. Gennem historiske myter og fortællinger opstod fortællingen om Danmark som en dansk nation, der havde eksisteret i tusinder af år. Opbygningen af det nationale fællesskab, den nationale identitet, blev bl.a. udviklet i grundskolerne, højskolerne, gymnasiet m.m. Det nationale fællesskab blev grundlaget for det demokratiske fællesskab. Efter 1945 blev der på baggrund af krigen igen drøftet udviklingen af og grundlaget for demokrati. Men spørgsmål om identitet er fortsat til diskussion både i Danmark og i Europa. Danmark er del af en global verden, det er en multikulturel og flersproget nation, men det er tydeligvis vanskeligt at afvikle tanken om nationalstaten, hvilket afspejler sig i den offentlige debat om, hvem der kan være dansker, hvornår man kan være dansker, og hvornår man er dansk nok. Forfatter Liselotte Larsen, Pædagogisk konsulent i Ungdomsbyen. Yderligere læsning: Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. Ove Korsgaard (red.) 2005, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

9 2c - Deltagerark - - s1 Interviewguide At lave interviews er en måde at indsamle viden (empiri). Før I går i gang, skal I diskutere følgende: Kontrol af interviewet Hvilken type spørgsmål åbne eller lukkede? Etiske dilemmaer I hvor høj grad skal I styre interviewet, og hvor meget plads vil I give, den I interviewer til at komme med egne historier og refleksioner? Lukkede spørgsmål kan man svare ja/nej til, fx: Er demokrati godt? Åbne spørgsmål lægger op til et længere svar, fx: Hvad synes du om demokrati? Der kan være spørgsmål som interviewpersonen ikke ønsker at besvare. Overvej derfor hvilke spørgsmål I kan stille interviewpersonen. Det er vigtigt at skabe tryghed mellem sig selv, og den man interviewer. Hvem I vælger at interviewe Taler I kun med unge på jeres egen alder, eller vil i forsøge at snakke med flest muligt forskellige mennesker? Vil I interviewe én mand og én kvinde? Uanset hvad I vælger, skal I overveje, hvad det gør ved, de svar I modtager og kvaliteten af dem. Koordination Sørg for at aftale med jeres klassekammerater, hvem der går hvorhen.

10 2c - Deltagerark - - s2 Dokumentation Aftal hvordan I vil dokumentere interviewet. Vil I optage det på telefonen, vil I tage noter eller noget tredje? Rollefordeling Aftal indbyrdes hvem der stiller spørgsmål, og hvem der står for at dokumentere. Det kan være rart at hjælpe hinanden med at huske alle spørgsmålene. Det er en god ide at rotere rollerne, så I skiftes til at interviewe og optage. Interviewguide I skal lave en interviewguide, det vil sige, at I skal diskutere, hvilke spørgsmål I vil stille. Start altid med at få personens navn og alder. Spørgsmålene kan fx være: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvilke fællesskaber var du med i, da du var på min alder? Hvilke var de tre vigtigste og hvorfor? Hvilke tre fællesskaber er de vigtigste for dig nu og hvorfor? Har du selv prøvet at være uden for et eller flere fællesskaber, du gerne ville være med i? Hvad skete der, og hvordan reagerede du? Så er I klar til at interviewe Når I skal ud og interviewe, ved folk ikke, at I kommer, så I må være opsøgende. 1. Skab kontakt sig hej! 2. Præsentér jer selv hvad hedder I, og hvor er i fra, fx jeres skole. 3. Præsentér projektet og formålet kort hvorfor og hvad I gerne vil tale med dem om, og hvad skal det bruges til? 4. Spørg om I må interviewe personen og fortæl, cirka hvor mange spørgsmål I vil stille dem. I kan eventuelt øve jer i forvejen: Fx kan I parvis prøve jeres interview af på jeres lærer eller en gæst. Resten af klassen lytter opmærksomt, tager noter og giver efterfølgende konstruktiv feedback. Rigtig god fornøjelse!

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål 5a - Drejebog - Indfødsret - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indfødsretsprøven Indhold Ind f Ø d s r e t Fælles Mål I denne øvelse skal I forholde jer til hvad medborgerskab og stats borgerskab

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål 10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem

Læs mere

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål 3a - Drejebog - - s1 Hvad KAN en aktiv medborger? Indhold Denne øvelsesrække handler om, hvordan man som ung kan få indflydelse. I øvelsesrækken bliver deltagerne inddelt i grupper, der skal agere ungeråd.

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold 4a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelse handler om, hvorledes forskellige mekanismer og midler kan virke ekskluderende eller inkluderende. Igennem øvelsen

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og

Læs mere

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1 4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Sprog, identitet og kultur

Sprog, identitet og kultur Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål

Læs mere

Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 4a - Deltagerark - om medborgerskab - s1 Hvad VED en aktiv medborger? om medborgerskab Indhold I denne øvelsesrække skal deltagerne afholde et talkshow, der handler om demokratisk deltagelse. Øvelsesrækken

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1 Hverda g e n s H E l t e Hvad GØR en aktiv medborger? Hverdagens helte Indhold Hvilken betydning har det, at vi som borgere tager ansvar for det samfund, vi er en

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Stereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål

Stereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål 8a - Drejebog - - s1 Stereo t y p e r Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække indgår i forløb om inklusion og eksklusion og sætter her særlig fokus på stereotyper. Øvelsesrækken

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

CHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

CHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd CHAT PAARALUGU Klassetrin: 4.-7. Kære underviser 3 Øvelse 1: Brainstorm 4 Øvelse 2:

Læs mere

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

5.3: Rollespil til det gode interview

5.3: Rollespil til det gode interview 5.3: Rollespil til det gode interview Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvilke retningslinjer, der gør sig gældende for et godt interview, dels i forhold til forberedelse

Læs mere

Den demokratiske samtale

Den demokratiske samtale 4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer 0 - Synopsis - - Vide - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? I denne kategori har vi fokus på fællesskaber. Øvelsesforløbene er delt op i to emner: 1) Hvad ved en aktiv medborger om fællesskaber?

Læs mere

Færdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Vidensmål Eleven har viden om kultur og kulturbegreber

Færdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Vidensmål Eleven har viden om kultur og kulturbegreber Fag SAMFUNDSFAG Klassetrin 8.-10. Kompetenceområde Sociale og kulturelle forhold Politik Demokrati Færdigheds- og vidensmål Sociale og kulturelle forhold Færdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone. Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter? Lærerark Erfaringer med tobak Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at gennemføre et interview. Eleverne lærer derudover også vælge en metode til at præsentere deres interview fx en videooptagelse eller

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

Sa gor / dog noget O M

Sa gor / dog noget O M O Sa gor / dog noget T D A O M K E R I Indhold En kombination af formidlings- og vurderingsøvelser, hvor eleverne skal lære at vurdere, hvordan man sætter fokus på og forandrer utilfredsstillende situationer

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Kompetencemål for samfundsfag:

Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 217020 Skolens navn: Rudolf Steiner skolen Kvistgård 1.1 Navn på den eller de

Læs mere

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN. IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling HABIBI og elevernes

Læs mere

SKurser. kolebaserede

SKurser. kolebaserede SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN. IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring

Læs mere

Kickoff praktik 3 - dag 2

Kickoff praktik 3 - dag 2 - dag 2 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program 8.30 9.00 Velkommen og formål med dagene 9.00

Læs mere

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET.

PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE VELKOMMEN TIL UU-VEJLE-SEMINAR, HER PÅ SKARRILDHUS. MIT NAVN ER LAURA OG JEG ER OPKALDT EFTER MIN SKABER, SOM ER PÅ DATARIET. 1 REDEGØRELSE AF REFLECT-METODE-FORLØBET: 1) OPSTART

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

F r e m l æ g g e l s e u d f r a l æ r i n g s s t i l e

F r e m l æ g g e l s e u d f r a l æ r i n g s s t i l e U n d e r v i s n i n g s - o g l e k t i o n s p l a n M å l, D e l m å l, M e t o d e, I n d h o l d 1. 1 2. uv-gang H v a d e r s a m f u n d s f a g? I n d d r a g e l s e a f l æ r i n g s s t i l

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.

Læs mere

Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub.

Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub. FORMÅL Gode Fodboldforældre er et oplæg og en dialog, klubben kan tage med fodboldforældrene i jeres klub. Oplægget indleder en dialog mellem forældre og klub, der bringer forventningerne frem, som klub

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter/ samfundsfag Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Privatøkonomi Velfærdssamf undet Danmark i verdenen Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere