Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Transkript

1 Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret areal Privat anlæg Al sanitært- og procesvand der afledes fra bebyggelse samt anlæg, areal fra tag- samt befæstede flader, vand fra midlertidige tilledninger, filterskyllevand, afværgeboringer, perkolat og kølevand. Fastsat stofbelastningen fra en person Åbne såvel som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand i forbindelse med udledning til recipienter eller til afledning til jorden. Andre brugte ord: Kloaksystem, kloak Kystnære farvande, vandløb, kanaler, grøfter, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande, som fortrinsvis reguleres efter Vandløbsloven Plan som udarbejdes af amtet som en del af regionplanen. Her beskrives målsætninger for recipienterne. Lukkede ledninger som administreres efter Vandløbsloven. Er et område hvor kommunens spildevandsplan er gældende. Afstrømningsområde afgrænset af hvorfra der afledes regn- eller spildevand eller en sammenblanding. Defineret endeligt i kommunens spildevandsplan. Kloakopland hvor husspildevand samt tag- og overfladevand bortledes i hver sin afløbsledning. Kloakopland hvor kun husspildevand bortledes i afløbsledninger og med lokal afledning eller nedsivning af regnvand. Kloakopland hvor husspildevand samt tag- og overfladevand bortledes i samme afløbsledning for nedsivning af regn- og spildevand. Andet navn: Spildevand i det åbne land. Areal defineret inden for et givent kloakoplands afgrænsning. Areal defineret inden for et givent kloakoplands afgrænsning multipliceret med den hydrauliske afløbskoefficient. Spildevandsanlæg, der ikke er drevet og/eller vedligeholdt af en eller flere kommunalbestyrelser, men hvor drift og vedligeholdelse direkte påhviler de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg

2 Side 2 af 5 Privat fællesanlæg Spildevandslaug Offentlig anlæg Ansvar for offentlig anlæg Fælleskommunale anlæg Landvæsenkommissionskendelser Administrative dimensioneringskriterier Dimensioneringskriterier Afløbskoefficient Spildevandsanlæg, der ikke er drevet og/eller vedligeholdt af en eller flere kommunalbestyrelser, men hvor drift og vedligeholdelse direkte påhviler de interessenter/ Spildevandslauget, der er tilsluttet det pågældende anlæg Ejendomme i et område der etablerer, driver og vedligeholder et privat spildevandsanlæg. De udarbejder vedtægter og forslag til optagelse af spildevandsanlægget i spildevandsplanen som private anlæg. Vedtægten tinglyses på de tilsluttede ejendomme, når optagelsen af spildevandsplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen. Spildevandsanlæg der er drevet og/eller vedligeholdt af kommunalbestyrelser i henhold til kommunens spildevandsplan og betalingsvedtægt. Andet ord: Offentlige hovedledninger Hvis kommunen har udliciteret driften af et offentligt renseanlæg, er det således forsat kommunal-bestyrelsen, der har ansvaret for driften og dermed for overholdelse af udledningstilladelsen. Det er derfor stadig kommunalbestyrelsen, der kan retsforfølges, f.eks. hvis der sker overskri-delser af renseanlæggets udledningstilladelse. Spildevandsanlæg der er drevet og/eller vedligeholdt af flere kommunalbestyrelser. Dokument med juridisk bindinger, der i sin tid dannede grundlag for et givent spildevandsanlæg, opland, administrative dimensioneringskriterier. Er dimensioneringskriterier der beskriver afledningsretten fra en given matrikel. (før 1975??) Er dimensioneringskriterier som afløbskoefficient, regnintensitet og spildevandsbelastning der lægges til grund for spildevandsanlæggets dimensionering. Angiver brøkdel af oplandets areal som afleder regnvand til spildevandsanlægget, og som er et tal mellem 0 og 1. Der er to typer af befæstelsesgrader: 1) Administrativ befæstelsesgrad 2) Hydraulisk befæstelsesgrad.

3 Side 3 af 5 Udløb Beredskabsplan Bygværker Renseanlæg Overløbsbygværk Bassin Opspædningsgrad Målsætninger Handlingsplan Renoveringsplan Drift Vedligehold Renovering Grænseflade mellem kloakanlægget og recipienten hvor spildevandet udledes Plan der beskriver indsats mod spredning af forurening eller skader og ulykker, der kan spredes via kloaksystemet. Samlet betegnelse for specielle bygværker på afløbssystemet. Eksempel: Reguleringsbygværker, olieudskiller, overløbsbygværker, bassiner, sandfang, pumpestationer. Anlæg til rensning af spildevand samt efterbehandling og håndtering af restprodukter fra renseprocessen Bygværk eller brønd hvor spildevand fra et fælleskloakeret opland aflaster til enten en recipient eller til et andet afløbssystem Bygværk åbent eller lukket hvor spildevand magasineres i tilfælde af manglende kapacitet nedstrøms i afløbssystemet. Andre brugte ord: Opstuvningsbassin, forsinkelsesbassin, tilbagestuvningsbassin, lukkede bassiner, åbent bassin. Umiddelbart nedstrøms overløbsbygværk eller bassin angiver opspædningsgraden forholdet mel-lem spildevandsmængden i tørvejr og i regnvejr Politiske og forfatningsmæssige vedtagne beslutninger som definerer afløbsanlæggets tilstand og funktionsmæssige påvirkning på grænsefladerne. Overordnet plan for renoveringsplanlægningen. Områdeplan for fremtidige tiltag, der skal udføres med henblik på at bringe afløbssystemet op til den erklærede målsætning Andre brugte ord: saneringsplan, Løbende rensning, rodskæring m.m. med kort levetid Kort levetid defineres som en funkti-ons- /levetid på drift < 1 år Større reparationer der giver spildevandsanlægget længere funktions-/levetid år Gennemgribende reparationer af spildevandsanlæg ved opgravninger eller NO-DIG metoder hvor spildevandsanlæggets

4 Side 4 af 5 Nyanlæg NO-DIG Udsivning fra spildevandsanlæg Fælles kommunale anlæg hovedledninger Samletank Bundfældningstank Tagvand Overfladevand Bidragspligtige vandmængder Uvedkommende vand afledningsevne som minimum genskabes. Byggemodninger eller udbygning af spildevandsanlægget med ekstra bassinkapacitet, pumpestation m.m. Opgravningsfri udskiftning af spildevandsanlæg Spildevand der udsiver fra spildevandsanlæggene og infiltreres med grundvand eller dybere liggende spildevandsanlæg. Ledninger der administreres af den kommune hvori ledningen ligger, men hvor udgifterne for drift, vedligehold og renovering deles mellem de kommuner, som afleder spildevand til iht. en aftale f.eks. en Landvæsenkommissionskendelse. Andet ord: Fælles kommunale hovedledninger. Beholder til opsamling af spildevand. Kun med tilløb. Beholder til opsamling og omsætning af slam fra spildevand samt med afløb til nedsivningsanlæg eller recipient. Andre betegnelser: Septiktank og trixtank Regnvand som kun stammer fra tagflader, og som ikke har været i kontakt med terrænbelægninger. Regnvand som stammer fra tagflader og terrænbelægninger. Spildevand der betales afledningsbidrag af i iht. Betalingsvedtægten: - Spildevand fra husholdninger, virksomheeder m.m., - Perkolat (opsamlet vand fra lossepladser, depoter, mv.) - grundvand fra afværgepumpninger regnafstrømning fra fælleskloakerede arealer - Genanvend regnvand - Køle- og filterskyllevand - Midlertidige tilledninger Tilledning af spildevand til spildevandsanlægget som der ikke betales afledningsbidrag af: - Hurtigt afstrømmende: direkte nedbørspåvirkning - Langsomt afstrømmende: indirekte nedbørspåvirkning samt indsivning Andre ord: Indsivning

5 Side 5 af 5 Den direkte nedbørspåvirkning Indirekte nedbørspåvirkning Indbygger Industri Udløbstype Hydraulisk befæstelsesgrad Administrativ befæstelsesgrad Er den vandmængde, der kommer via fejlkoblede regnvandsstik Nedbørspåvirkning af et separat spildevandssystem under og umiddelbart efter en regnhændelse. Den indirekte nedbørspåvirkning er tilvæksten i uvedkommende vand under regn, som ikke sker direkte, f.eks. gennem hurtig grundvandsdannelse og derefter fremkommer via dræn eller overlækning Indbygger der er bosiddende inden for kloakoplandet Kunne erstattes med indbyggertal Opgøres ud fra PE-belastningen 1) OV - Overløb fra fælleskloak uden bassin 2) SB - Sparebassin på fælleskloak med nødoverløb 3) OB - Overløbsbygværk på fælleskloak med forsinkelse 4) BB - Sparebassin på fælleskloak med forsinkelse 5) SE - Separat regnvandsudløb uden bassin 6) FB - Separat regnvandsudløb med bassin 7) UB - Andet udløb uden bassin 8) MB - Andet udløb med bassin Typer af beregnet befæstelsesgrad: 1) Mouse-beregning 2) GIS- opmålt 3) Erfaringstal. Landvæsenkommissonskendelsens befæstelsesgrader.