Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse Udbud af rammeaftale om planlægning af mindre anlæg. Marts 2017

Transkript

1 Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse Udbud af rammeaftale om planlægning af mindre anlæg Marts 2017

2 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Marts / Niels Boesgaard Lauridsen UDBUD AF RAMMEAFTALE OM PLANLÆGNING AF MINDRE ANLÆG Bilag 1: YDELSESBESKRIVELSE Marts 2017 Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

3 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE YDELSESBESKRIVELSE... 2 Baggrund og formål... 2 Fase Fase Projektledelse... 6 Evalueringer... 6

4 SIDE 2 YDELSESBESKRIVELSE BAGGRUND OG FORMÅL Mindre anlæg i Vejdirektoratet omfatter primært forbedringer af det eksisterende statsvejnet indenfor trafiksikkerhed, miljø og fremkommelighed. Det er projekter, som har et begrænset omfang, de er almindeligvis tilknyttet en bestemt lokalitet på statsvejnettet, og de forventes at opnå en høj samfundsøkonomisk nytte. Mindre anlæg defineres som anlægsopgaver op til ca. 50 mio. kr. Størsteparten ligger dog i størrelsesordenen 5-20 mio. kr., dog kan enkelt projekter undtagelsesvis koste op til 150 mio. kr. I forbindelse med frembringelse af planlægnings- og beslutningsgrundlag for kommende anlægsprojekter anvender Vejdirektoratet en model med følgende faser: Fase 1, som generelt består i at skabe overblik over de enkelte anlægsprojekters indhold, problemstillinger og årsager, løsningsmuligheder og økonomi på et skønsmæssigt niveau. Udpegning af disse projekter tager som regel udgangspunkt i problemkortlægninger og lignende fra en indledende planlægning, Vejdirektoratets prioriteringsmodeller eller kendskab til politiske ønsker, hvortil der ønskes udarbejdet et analyse baseret beredskab. Det kan også dreje sig om henvendelser fra kommuner, borgere og virksomheder om nedsat fremkommelighed på statsvejnettet, ønsker om ændrede vejadgange til statsvejnettet. I denne fase gives et kvalificeret skøn på projektets omfang, og løsningsmuligheder, økonomi, tid, trafikafvikling, trafiksikkerhed, miljø og arealerhvervelse med udgangspunkt i en beskrivelse af projektets baggrund, lokale forhold og grundig problemanalyse. Der beregnes samfundsøkonomi på løsningsforslag. Fase 2, som generelt består i at skabe et solidt beslutningsgrundlag for indstilling af anlægsprojekter, hvortil der ønskes bevilget midler. Udpegning af disse projekter vil typisk tage udgangspunkt i enten udførte Fase 1 analyser eller starte med at tilvejebringe et grundlag som i en fase 1. I denne fase bearbejdes projekterne i en sådan grad, at alle afgørende forhold vedrørende omfang af den valgte løsning, indhold, økonomi, tid, trafikafvikling, trafiksikkerhed, miljø og arealerhvervelse er vurderet og beskrevet. Der beregnes samfundsøkonomi på de typer projekter, hvortil der foreligger modeller. Vejdirektoratet er organiseret på seks forskellige tjenestesteder: København, Næstved, Middelfart, Skanderborg, Fløng og Aalborg, som alle i mere eller mindre omfang kan have brug for ekstern rådgivningsbistand til ovennævnte opgaver. For alle opgaver omfattet af denne rammeaftale vil der som regel være mødeaktivitet, der fx kan være: Opstartsmøde, midtvejsmøde(r), afslutningsmøde/evalueringsmøde. Endvidere vil der gerne være en gennemgang af projektmaterialet, hvor det foreliggende projektgrundlag vurderes inden opgaveløsningen for alvor påbegyndes. Endelig laves der næsten altid besigtigelse af lokaliteten, hvor der som minimum er deltagelse af den projekterende samt en eller flere medarbejdere fra Vejdirektoratet. Rammeudbuddet omfatter derfor følgende opgaver: Fase 1 Fase 2 Projektledelse

5 SIDE 3 Evaluering af effekter FASE 1 Opgaverne vil typisk omfatte tilvejebringelse af overblik over udvalgte projekters indhold og økonomi på et skønsmæssigt niveau. Det kan f.eks. dreje sig om følgende typer: Fremkommelighed: Omfang af disse Fase 1 trængselspletanalyser kan variere og aftales nærmere for hvert projekt. Fase 1 trængselspletanalysen har til formål at afklare et problem med nedsat fremkommelighed på en flettestrækning, lokalitet eller kryds på statsvejnettet. Her afklares problemets årsag og omfang, ligesom mulige løsninger og disses lønsomhed afdækkes. Der skal gennemføres kapacitetsberegninger, dokumenteres problemets omfang, årsager og forventet udvikling. Løsningsmuligheder skal afdækkes og dokumenteres. Der vælges en løsning, hvor der laves løsningsforslag på for projekt niveau inkl. økonomioverslag og første samfundsøkonomisk beregning, der skal give indtryk af valgte løsnings lønsomhed. Såfremt der er tale om rene signalprojekter, kan der evt. laves aftale om at lave disse helt færdige. Dette aftales nærmere. Efter en fuld prøveaflevering af udkast til analysenotat, udfyldt stamblad og al dokumentationsmateriale granskes materialet internt i Vejdirektoratet, hvorefter opgaven vil være at rette al materiale til inden endelig aflevering. Fælles for alle analyser omkring fremkommelighed er, at der typisk skal foretages kapacitetsberegninger af de eksisterende forhold. Beregningerne skal efter behov foretages i enten DANKAP eller et mikrosimuleringsprogram som f.eks. VISSIM, og resultaterne skal analyseres, vurderes og beskrives. Omfang af beregninger med mikrosimuleringsprogram aftales fra analyse til analyse. På baggrund af resultaterne samt en besigtigelse af stedet/strækningen vil der skulle opstilles løsningsforslag, der kan afhjælpe eventuelle fundne problemer. Registrerede uheld og trafiksikkerhed i øvrigt skal tænkes ind i løsningsforslaget. Der foretages ligeledes kapacitetsberegninger på løsningsforslaget. For mange projekter vil der derudover også skulle foretages en samfundsøkonomisk vurdering, der er beskrevet i Vejdirektoratets notat 107 Samfundsøkonomisk vurdering af kapacitetsfremmende mindre anlægsinvesteringer Metode til anvendelse i sektoren. Hertil skal Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet (TeReSa) anvendes, og der udleveres fra Vejdirektoratet forudsætninger og års master til TeRaSa-beregningerne. Hovedaktiviteterne i en Fase 1 trængselspletanalyse kan kort sammenfattes til følgende 7 hovedaktiviteter: 1. Trafiktællinger, besigtigelse, omgivelser og interferens område 2. Analyse i form af: Kapacitetsberegninger, forsinkelser, kølængder, registrering af uheld, ombygning og ændringer de sidste 5 år 3. Alternative/kreative løsningsmuligheder, fordele og ulemper

6 SIDE 4 4. Udarbejdelse af forprojekt og anlægsoverslag 5. Samfundsøkonomisk beregning 6. Sondering af miljøforhold på lokalitet 7. Kvalitetssikring og afrapportering Indhold og udformning af analysenotat, udfyldt stamblad og al dokumentationsmateriale aftales nærmere for det enkelte projekt. Til- og frakørselsanlæg: Omfang af disse Fase 1 analyser kan variere og aftales nærmere for hvert projekt. Fase 1 analysen for til- og frakørselsanlæg har til formål at afklare, hvor et nyt til- og frakørselsanlæg bedst placeres på en given strækning, hvilken udformning det kan have, på baggrund af et løsningsforslag på for projekt niveau at give et første økonomioverslag og samfundsøkonomi på anlæg. Hovedaktiviteterne i en Fase 1 kan kort sammenfattes til følgende 6 hovedaktiviteter: 1. Trafiktællinger, besigtigelse, omgivelser og interferens område 2. Analyse i form af vejnetsanalyse og kapacitetsberegninger, sondering af miljøforhold på lokalitet, registrering af uheld, ombygning og ændringer de sidste 5 år 3. Alternative/kreative løsningsmuligheder, fordele og ulemper 4. Udarbejdelse af forprojekt og anlægsoverslag 5. Samfundsøkonomisk beregning 6. Kvalitetssikring og afrapportering Efter hovedaktivitet 6 sker der en fuld prøveaflevering af udkast til analysenotat, udfyldt stamblad og al dokumentationsmateriale. Al materiale granskes internt i Vejdirektoratet, hvorefter opgaven vil være at rette al materiale til inden endelig aflevering. Indhold og udformning af analysenotat, udfyldt stamblad og al dokumentationsmateriale aftales nærmere for det enkelte projekt. Samkørselspladser: Omfang af disse analyser kan variere og aftales nærmere for hvert projekt. Analyserne foretages på udvalgte steder, hvor der konstateres behov for nye eller udvidelse af eksisterende samkørselspladser. I analyserne inddrages forhold, som vurderes relevante og/eller kritiske for valg af løsning. På baggrund af dette og en besigtigelse udarbejdes løsningsforslag for placering og indretning af pladsen samt tilhørende økonomisk overslag. Indhold og udformning af endelig dokumentationsmateriale aftales nærmere for det enkelte projekt, men vil typisk omfatte beskrivelse af baggrund for og formål med projektet, kortillustration, overordnet beskrivelse af det foreslåede projekts indhold og forventede effekter, projektøkonomi og tidsramme.

7 SIDE 5 Bygennemfarter: En del af statsvejene går gennem byer af forskellig størrelse, karakter og udformning. Der er til stadighed behov for forbedringer af disse bygennemfarter. Omfang af disse analyser kan variere og aftales nærmere for hvert projekt. Analyser foretages på udvalgte bygennemfarter på statsvejnettet, hvor der konstateres behov for forbedringer. I analyserne inddrages forhold, som vurderes relevante og/eller kritiske i forhold til bygennemfarten. Det kan dreje sig om f.eks. skole- og fritidsaktiviteter i forhold til sti- og krydsningsbehov, trafiksikkerhed og fremkommelighed mv. Der udarbejdes typisk en tilgængelighedsanalyse, og på baggrund af denne og en besigtigelse udarbejdes der løsningsforslag samt tilhørende indledende økonomisk overslag. Ved nogle projekter vil det være muligt og relevant også at foretage en samfundsøkonomisk vurdering som beskrevet i Vejdirektoratets notat 107 Samfundsøkonomisk vurdering af kapacitetsfremmende mindre anlægsinvesteringer Metode til anvendelse i sektoren. Hertil skal Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet (Teresa) anvendes. Indhold og udformning af endelig dokumentationsmateriale aftales nærmere for det enkelte projekt, men vil typisk omfatte beskrivelse af baggrund for og formål med projektet, analyse, kortillustration, overordnet beskrivelse af det foreslåede projekts indhold og forventede effekter, projekt- og samfundsøkonomi og tidsramme. FASE 2 Fase 2 programmering er som udgangspunkt ens for alle typer af opgaver i aftalen. I denne fase skal det sikres, at projektet forslået i tidligere fase er bygbart, og at økonomien er robust. Det kan f.eks. dreje sig om følgende typer: Fremkommelighedsprojekter Trafiksikkerhedsprojekter Tilslutninger til motorveje eller andre statsveje Cykelstier Stikrydsninger af hovedlandeveje Bygennemfarter Samkørselspladser Fase 2 programmering udføres efter gældende paradigmer, og omfatter typisk følgende aktiviteter: Skitseprojektering: skitsering af løsningsforslag fra fase 1 analysen. Projektforslaget detaljeres således at alle kritiske elementer som natur og 3 områder, fredninger, miljø, forurenet jord, arealbehov, geoteknik, afvanding, ledningsforhold, belysning, arkæologi, trafiksikkerhed, tilgængelighed, konstruktioner og bygværker er afdækket, og at løsningen er i sammenspil med det øvrige vejnet mht. udformning og materialer, fysiske forhold, fremtidig drift og lignende. Arealanalyse: Udarbejdelse af materiale til arealanalyse (som udføres i Vejdirektoratet) TSR og TGR: Udarbejde materiale til trafiksikkersikkerhedsrevision. Hvis det vurderes relevant også til tilgængelighedsrevision.

8 SIDE 6 Kapacitetsberegninger: Tidligere gennemførte kapacitetsberegninger valideres, og forudsætningerne revurderes mht. Foreligger der ikke kapacitetsberegninger fra tidligere udføres disse i fase 2. Risikoanalyse: Gennemføres på enkelte større projekter over 100 mio. kr. Anlægsoverslag: Ud fra projektmaterialet opstilles et robust anlægsoverslag. Effektberegninger: Der laves effektberegninger for de projekter, hvor der foreligger en metode, typisk i form af antal sparede uheld samt sparet rejsetid. Samfundsøkonomi: Der laves en samfundsøkonomisk beregning ud fra anlægsoverslaget og de fundne effekter af projektet. Hertil skal Transportministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse for transportområdet (TeReSa) anvendes. Projektstamblade: Udarbejdelse af stamblade for de enkelte projekter. Indhold og endelig dokumentationsmateriale aftales nærmere for det enkelte projekt. Efter en fuld prøveaflevering af udkast til analysenotat, udfyldt stamblad og al dokumentationsmateriale granskes materialet internt i Vejdirektoratet, hvorefter opgaven vil være at rette al materiale til inden endelig aflevering. Dette erstatter ikke rådgivers forpligtigelse til at udføre og dokumentere egen kvalitetssikring af projektmaterialet. PROJEKTLEDELSE Vejdirektoratet kan i varierende omfang få brug for bistand til projektledelse af ovenstående opgaver. Typisk vil projektlederen have ansvaret for budgettering og opfølgning, styring af såvel interne medarbejdere som eksterne rådgivere tilknyttet projekterne samt styring af tid og økonomi. Ligeledes vil planlægning og opfølgning på projekternes kontakt til samarbejdspartnere, myndigheder, presse, borgere og trafikanter kunne indgå i opgaven Hvis opgaven tilsiger det, vil rådgiveren som projektleder i visse tilfælde tidsbegrænset få stillet arbejdsplads til rådighed på et givent tjenestested, hvor rådgiveren forventes at være fysisk til stede. Tjenestestedet vil kunne være København, Fløng, Næstved, Middelfart, Skanderborg eller Aalborg. EVALUERINGER Vejdirektoratet kan i varierende omfang få brug for bistand til evaluering inden for emneområderne: cykelstier, fremkommelighed og til- og frakørsler. Typisk vil der her blive lavet evalueringer af et mindre anlægsprojekt efter anlæggets åbning. Der vil som regel foreligge et evalueringskoncept, som rådgiver skal følge. I nogle opgaver kan det være en opgave at beskrive en før-situation og dokumentere denne, og i andre tilfælde vil det være at lave en egentlig evaluering efter anlægsåbning, hvor der f.eks. vil blive lavet effektvurdering og evaluering af de realiserede gennemførte tiltag, og evaluering af de fagligt valgte løsninger. På ensartede mindre anlægsprojekter arbejder Vejdirektoratet ud fra evalueringskoncepter målrettet det enkelte tema. Formål hermed er at sikre, at Vejdirektoratets evalueringer sker på en valid og konsistent måde uafhængig af evaluator, så sammenligning på tværs af evalueringer muliggøres, og der opnås en høj grad af troværdighed omkring evalueringernes resultater. Endvidere er det centralt for Vejdirektoratet, at evaluering af effekter skal skabe værdi for Vejdirektoratet og bidrage til at styrke innovationen i vej- og transportsektoren. Grundlæggende viden om og kompetencer indenfor evalueringsteknik og effektvurderinger samt emneområde skal således være til stede hos evaluator.

9 SIDE 7

10 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk