Kystbeskyttelsesloven under forandring

Transkript

1 Kystbeskyttelsesloven under forandring Jacob Brandt og Mark Christian Walters 2 Kystbeskyttelseslovens grundlæggende principper Ÿ Det grundlæggende princip er, at det er ejeren af den ejendom, der opnår kystbeskyttelse, der skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse 1

2 3 Kystbeskyttelseslovens grundlæggende principper 1987-loven var en sammenskrivning af digeloven og kystsikringsanlægsloven 1987-lovens forarbejder: Begge love bygger på det grundlæggende princip, at det er ejerne af de ejendomme, der opnår beskyttelse ved et anlæg, der skal tage initiativet til at bringe det til eksistens og afholde udgifterne ved dets etablering, drift og vedligeholdelse. 4 Kystbeskyttelseslovens grundlæggende principper Kystbeskyttelse bør dog ofte omfatte mere end én ejendom 1987-lovens forarbejder: Da et dige eller kystsikringsanlæg almindeligvis mest hensigtsmæssigt udføres på en kyststrækning, der dækker flere ejendomme, er det et hovedpunkt i digeloven og kystsikringsloven, hvorledes der skal gås frem, hvis en ejer ønsker, at der skal udføres et anlæg, der dækker flere ejendomme, og at alle disse skal bidrage til anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. 2

3 5 Beskyttelse af flere ejendomme kap. 1a-proceduren Kommunen modtager en skriftlig anmodning om igangsætning af proces om afklaring af grundlag for gennemførelse af kystbeskyttelsesprojekt på flere ejendomme Anmodning kan indgives af enhver, som vil kunne opnå beskyttelse eller anden fordel af en kystbeskyttelsesforanstaltning Begrundelse, f.eks. om det er en beskyttelse mod oversvømmelse eller mod nedbrydning af kystskrænten. Beskrivelse af den foranstaltning, som foreslås gennemført. Oversigt over omfattede ejendomme. Kommunen kan selv iværksætte processen Der kan for eksempel være et kommunalt ønske om at få renoveret en kyststrækning med forskelligartede, voldsomme eller forfaldne kystbeskyttelsesanlæg. 6 Beskyttelse af flere ejendomme kap. 1a-proceduren Forundersøgelser eller skitseprojektering kan iværksættes af Kommunalbestyrelsen De(n) anmodende part(er) Et kystbeskyttelseslag Evt. efter pålæg fra kommunalbestyrelsen Efter lovændringen pr. 1. januar 2017 kan Kystdirektoratet efter anmodning fra kommunen bistå tidligere i processen Konkret teknisk bistand Behovet for kystbeskyttelse, linjeføring, kystbeskyttelsesmetode, foreløbige vurdering af påvirkning af natur og miljø mv. Juridisk bistand Afsluttes ved endelig afgørelse om et konkret projekt 3

4 7 Beskyttelse af flere ejendomme kap. 1a-proceduren Kystdirektoratet udtaler sig om de foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltninger Kystdirektoratet forholder sig til behovet for kystbeskyttelse, herunder til udstrækning og udformning af en eventuel nødvendig foranstaltning. I den forbindelse undersøges det, om eventuel eksisterende kystbeskyttelse på nabostrækninger med fordel vil kunne inddrages i en samlet løsning. Udtalelsen baseres på kommunens redegørelse for, Påtænkte kystbeskyttelsesforanstaltninger Påtænkt linjeføring 8 Beskyttelse af flere ejendomme kap. 1a-proceduren Kommunen skal på baggrund af Kystdirektoratets udtalelse afgøre, om projektet skal fremmes Fremme => underretning af alle, som vil opnå beskyttelse eller anden fordel Kan ikke påklages Afvisning => underretning af anmodende parter Kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål Afskæring af klageadgang på fremme-afgørelser er ny, og det er begrundet i et ønske om at lette processen og udskyde klagemuligheden til, at der foreligger et endeligt projekt 4

5 9 Beskyttelse af flere ejendomme kap. 1a-proceduren Hvis sagen fremmes, kan kommunen vælge at afholde et indledende møde med de ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller anden fordel. Det var tidligere obligatorisk at holde møde på dette tidspunkt I sager med mange tusinde ejere af fast ejendom kan et sådant møde være meget ressourcekrævende at afholde og vanskeligt at gennemføre Det er med lovændringen overladt til kommunerne at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt med et møde på dette tidspunkt. Der peges i lovforslaget på, at det er muligt at holde de berørte ejere af fast ejendom orienteret via hjemmeside el.lign. kommunikation 10 Beskyttelse af flere ejendomme kap. 1a-proceduren Høring i 4 uger fra offentliggørelse Høj grad af kompleksitet eller nært forestående ferie skal føre til forlængelse: ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller anden fordel Interessenter: Væsentlig individuel interesse DN, Friluftsrådet, Grundejernes Landsorganisation og Fritidshusejernes Landsforening Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen Formål dokumenteres ved vedtægt Mindst 100 medlemmer Offentliggørelse samtidig med høring 5

6 11 Beskyttelse af flere ejendomme kap. 1a-proceduren Høring skal indeholde redegørelse for: Hvilke foranstaltninger Hvordan skal foranstaltningerne gennemføres Hvordan skal udgifterne afholdes og fordeles, herunder til Sagens forberedelse, forundersøgelse, projektering, udførelse og tilsyn Drift, vedligeholdelse og andre løbende foranstaltninger Ekspropriation Finansiering 12 Beskyttelse af flere ejendomme kap. 1a-proceduren Efter høring Evt. mindre ændringer som følge af høringen Evt. ny høring, hvis ændringen involverer nye parter Evt. væsentlige ændringer og deraf følgende ny høring Afgørelse om udførelse eller afvisning af projektet => underretning af høringsparter og offentliggørelse Afgørelse kan påklages inden 4 uger Klage har som udgangspunkt opsættende virkning Fuld prøvelse i Miljø- og Fødevarenævnet Efter klagesag eller udløb af klagefrist ansøger kommunen om tilladelse til udførelse af projektet hos Kystdirektoratet 6

7 13 Kapitel 1a proceduren Kilde: Vejledning til kystbeskyttelsesloven 14 Tilladelse til kystbeskyttelse Kystbeskyttelsesloven 16: Alle kystbeskyttelsesforanstaltninger, dvs. faste anlæg og andre foranstaltninger, både på kysten og søterritoriet, kun må udføres med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren. Kompetencen er delegeret til Kystdirektoratet, der skal meddele tilladelse til alle kystbeskyttelsesforanstaltninger, inden de udføres. One-stop-shop: Beslutningskompetencen skal ifølge aftale om kommunernes økonomi for 2018 samles hos kommunerne 7

8 15 Beskyttelse af flere ejendomme kap. 1a Kommunen kan endvidere træffe afgørelser om: Ekspropriation Oprettelse af digelag kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag Bestemmelse om, hvorledes midlerne tilvejebringes Bidragspligt, herunder det enkelte bidrags størrelse 16 Etablering af digelag Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der under kommunalbestyrelsens tilsyn oprettes et digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag, som de bidragydende ejere skal være medlem af. Kommunalbestyrelsen udfærdiger en vedtægt for laget. Den skal indeholde regler for lagets styrelse og udførelsen af lagets opgaver, herunder vedligeholdelse af udførte anlæg og udførelse af løbende foranstaltninger. Forslag til vedtægt sendes til lagets medlemmer. Beslutning om vedtægtens endelige indhold kan tidligst træffes 4 uger efter, at forslaget er afsendt. Efter kystbeskyttelseslovens 8 lader kommunalbestyrelsen for lagets regning vedtægten tinglyse på de ejendomme, der hører til laget. 8

9 17 Fordeling af bidragspligt Vejledning til lov om kystbeskyttelse De forskellige muligheder for fordeling af bidragspligten efter forskellige kriterier er omtalt i vejledningen. Der kan eksempelvis lægges vægt på ejendommenes størrelse og værdi, ejendommenes placering i forhold til kysten, nytteværdi i forhold til eksempelvis en erosionstruet strand foran de kystnære ejendomme. Regeringen vil ifølge aftalen om kommunernes økonomi for 2018 udarbejde vejledende modeller for bidragsfordeling 18 Fordeling af bidragspligt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. maj 2017 (NMK ) Kommunen havde anvendt Danmarks Højdemodel som en del af grundlaget for beregning af bidragsfordelingen En grundejer havde rekvireret en autoriseret landmålererklæring, der viste, at ejendommens sokkelkote lå højere end sikringskoten Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af ovenstående, at det er acceptabelt, at kommunen anvender Danmarks Højdemodel, som udgangspunkt for bidragspligten. Såfremt en grundejer ved en landmåler har fået udstedt en underskrevet landmålererklæring for sin specifikke ejendom, må ejeren imidlertid antages at have løftet bevisbyrden for, hvorvidt han skal pålignes bidrag som fastsat af kommunen. Såfremt sokkelkoten er over den af kommunen fastsatte højde, kan kommunen ikke kræve bidrag med henvisning til højdemodellen, da ejendommene ifølge den konkrete måling objektivt set ikke falder ind under kommunens afgrænsning. 9

10 19 Fordeling af bidragspligt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juni 2017 (NMK ) Kommunen havde truffet afgørelse om at fremme et kystbeskyttelsesprojekt, der strakte sig over 3,3 km og bestod af tre delprojekter: etablering af 5 nye høfder samt initial sandfodring sydvest for 18 eksisterende høfder, renovering af de 18 eksisterende høfder, og etablering af 2 høfder nordøst for de 18 eksisterende høfder. Kommunen anskuede kystbeskyttelsesprojektet som ét samlet projekt og havde i forlængelse heraf fastsat bidragsfordelingen herudfra. Miljø- og Fødevareklagenævnet fortolker loven således, at det klare udgangspunkt for bidragsfordelingen er, at der skal kunne dokumenteres en reel risiko for de bidragspålagte ejendomme, som afføder et behov for beskyttelse. Dokumentationskravet er løftet, når der er risiko for erosion på en bidragspålagt ejendom indenfor år. 20 Fordeling af bidragspligt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juni 2017 (NMK ) Da anden fordel af kystbeskyttelsesforanstaltning ofte vil ramme en meget vid og ubestemt andel af ejendomme, må kommunen, såfremt den vil pålægge andre ejendomme end de direkte risikoramte ejendomme bidragspligt, kunne sandsynliggøre, at netop disse ejendomme frem for alle andre opnår en fordel ved et projekt. Dette kan kommunen gøre ved eksempelvis at sandsynliggøre en økonomisk værdistigning for disse sidstnævnte ejendomme. Samlet set finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at kommunen ikke med tilstrækkelig sikkerhed har sandsynliggjort, at de bidragspligtige ejendomme, der for en dels vedkommende allerede er kystbeskyttede, og for en dels vedkommende ligger meter fra kysten, opnår beskyttelse eller anden fordel som følge af kystbeskyttelsesprojektet, hvilket er en betingelse for at kunne pålægge ejendommene bidrag. 10

11 21 Fordeling af bidragspligt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juni 2017 (NMK ) Miljø- og Fødevareklagenævnet finder tillige, at der i den konkrete sag ikke er tale om en sådan anden fordel for de bidragspligtige ejendomme, der kan betinge, at det af kommunen fastsatte område for bidragsforpligtelse kan opretholdes. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal endvidere bemærke, at kommunen, når den skal pålægge bidrag, må forholde sig til, hvorledes det konkrete kystbeskyttelsesprojekt er sammensat. Kommunen må holde sig for øje, at det ikke følger af loven, at man som grundejer skal være med til at betale til et helt kystbeskyttelsesprojekt, blot fordi det kystteknisk hænger sammen. Såfremt et samlet kystbeskyttelsesprojekt, som det i sagen omhandlede, eksempelvis består af forskellige delelementer, skal kommunen i overensstemmelse med kystbeskyttelseslovens bestemmelser sikre, at kun de ejendomme, der beskyttes eller opnår anden fordel af et projekt, bidrager hertil. Dette forudsætter en konkret vurdering af hvert enkelt kystbeskyttelsesprojekt og af beliggenheden af de beskyttede ejendomme 22 Andre regler der ofte vil være relevante ved kystbeskyttelsesprojekter Planloven Lokalplanpligt og/eller landzonetilladelser Høringsforslag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer om udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion afværgeforanstaltninger ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse i de udpegede områder Baseres på risikoanalyse for hele Danmarks kyststrækning Risici Kystbeskyttelsestiltag Kommuneplanen skal indeholde rammer for indholdet af lokalplaner i de udpegede område Kommuneplanen skal redegøre for sammenhængen med afværgeforanstaltninger i andre kommuner 11

12 23 Andre regler der ofte vil være relevante ved kystbeskyttelsesprojekter Planloven Høringsforslag (fortsat): Lokalplankataloget udvides med: etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse og erosion i områder, der kan blive udsat for oversvømmelse mulighed for at fastsætte krav om afværgeforanstaltninger som betingelse for ibrugtagning Krav om lokalplanlægning for afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse og erosion, når der planlægges i udpegede områder Eksempelvis krav om regnvandsbassiner minimumskrav til sokkelkoter for bebyggelsen diger eller højvandsmure 24 Andre regler der ofte vil være relevante ved kystbeskyttelsesprojekter Planloven Høringsforslag (fortsat): Forslag om undtagelse til lokalplanpligt for kystbeskyttelsesanlæg Hvis tilvejebringelse af en lokalplan vil forsinke processen væsentligt Eksempelvis når der foreligger tilladelse til kystbeskyttelse, men Planklagenævnet har ophævet lokalplanen Der skal foreligge særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få væsentlig negativ betydning Private hensyn eller samfundsøkonomiske hensyn i forhold til økonomi, forurening, miljø, sundhed osv. Konkret vurdering Afgørelse om ikke at udarbejde lokalplan skal offentliggøres, og denne kan påklages til Planklagenævnet. 12

13 25 Andre regler der ofte vil være relevante ved kystbeskyttelsesprojekter Naturbeskyttelsesloven Dispensationer fra eksempelvis Klitfredningslinjen Strandbeskyttelseslinjen 3-natur Offentlighedens adgang Miljøbeskyttelsesloven Nyttiggørelse af affald 26 Andre regler der ofte vil være relevante ved kystbeskyttelsesprojekter Miljøkonsekvensloven (VVM) VVM-screening og VVM-redegørelse 16-tilladelsen erstatter VVM-tilladelsen Habitatbekendtgørelsen Konsekvensvurdering Økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2018 angiver, at der fremadrettet kun skal gives en samlet tilladelse til en helhedsløsning, og at denne skal gives af kommunerne 13

14 27 Kan en kommune finansiere et kystbeskyttelsesprojekt? ophavsmand ukendt 28 S: Nødvendigt med flere penge til kystsikring Borgmestre truer staten med retssag i kystkrig Kilde: Altinget.dk 14

15 29 Kan en kommune finansiere et kystbeskyttelsesprojekt? Udgangspunktet er: Ejeren af den ejendom, der opnår kystbeskyttelse, der skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse Kommunal deltagelse i finansieringen er ikke udtrykkeligt reguleret/hjemlet i kystbeskyttelsesloven, men det er forudsat, at det kan være velbegrundet for en offentlig myndighed at deltage Forarbejderne til 2016-lovændringen: Ud over at lade kommunen bidrage som grundejer eller anden, som kan opnå en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen kan kommunalbestyrelsen vælge at lade kommunen bidrage i dens egenskab af offentlig myndighed inden for rammerne af de regler, der i øvrigt gælder for kommunale bidrag. 30 Kan en kommune finansiere et kystbeskyttelsesprojekt? Kommunens deltagelse i finansieringen af kystbeskyttelsen skal begrundes i lovens bestemmelser, saglige og relevante hensyn og/eller almen kommunal interesse, herunder eksempelvis Kommunen kan finansiere forundersøgelser og skitseprojekt Kommunen er ejer af ejendom, som opnår kystbeskyttelse eller andre fordele Kommunale anlæg, herunder spildevandsanlæg eller infrastruktur, opnår beskyttelse eller andre fordele Kystlandskabets bevarelse og genopretning Forbedrede rekreative udfoldelsesmuligheder for offentligheden Sikring af adgang til kysten Naturens frie udfoldelse En forholdsmæssig stor andel af kommunens borgere er berørt af kystbeskyttelsesprojektet Såfremt der ikke kan påvises en kommunal interesse, vil medfinansiering kunne være i strid med retsgrundsætningen om forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner. 15

16 31 Kontakt Jacob Brandt Mark Christian Walters Partner København Specialistadvokat København Offentlig Virksomhed Offentlig Virksomhed T M E jab@bechbruun.com T M E mcw@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T