Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
|
|
- Carl Bjerregaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske problemer på, som du måtte have, samt vise dig en vej til at komme over dem; lære dig, hvordan du kan lave forandringer i dit liv, så du kan fungere bedre, være gladere og mere tilfreds; hjælpe dig med at styrke din følelsesmæssige stabilitet, dit grundlæggende velbefindende og din evne til at tåle smerte eller stress, uden at du kommer til at handle på måder, som skader dig. Det er ambitiøse mål, som vil kræve både tid og anstrengelse af dig. Programmet vil hjælpe dig med at forstå dine følelser, behov og tanker, og hvordan barndomsoplevelser påvirker dit nuværende liv, og tilbyde dig nogle sundere coping redskaber, som du kan afprøve i gruppens trygge og støttende miljø. Gruppens grundregler er ikke til for at forbyde det ene og det andet, men for at hjælpe med at gøre gruppen til et trygt og støttende sted at være for alle. Reglerne er blevet udviklet gennem årene på baggrund af råd fra mange grupper med patienter som jer. Vi har disse grundregler, så alle ved, hvad de kan forvente, og hvad der forventes af dem, både gruppens medlemmer og terapeuterne. Hvis reglerne giver pro- Metode-vejledning i schema terapi: En vejledning for professionelle i at tilrettelægge og udføre individuelle, gruppe- og integrerede Schema Mode behandlingsprogrammer. Første udgave, Joan M. Farrell, Neele Reiss og Ida A. Shaw Forlaget Sydgården.
2 blemer, kan de altid tages op til diskussion i gruppen, lige som vi, hvis noget viser sig ikke at passe til den enkelte gruppe, kan snakke sammen om, hvordan vi kan ændre det uden dog at gå på kompromis med sikkerheden. Vi ønsker, at reglerne skal fungere for netop denne gruppe. 1. Deltagelse i gruppen Vi forventer, at I som gruppemedlemmer deltager i alle sessioner og alle kommer til tiden. Det er med tiden blevet reglen, at hvis man er mere end 10 minutter forsinket og det ikke skyldes en nødsituation eller noget andet, som ingen kan have kontrol over (fx trafikproblemer på grund af en ulykke eller vejarbejde) kan man ikke bare komme ind og deltage i gruppen, når de andre er begyndt at arbejde. Så bliver man nødt til at vente til pausen og så deltage derefter. Kun helligdage, planlagte ferier, nødstilfælde eller uforudsete forhindringer accepteres som tilstrækkelig grund til at blive væk fra en gruppesession. Hvis der opstår et nødstilfælde, bedes du ringe og informere os, så de andre i gruppen ikke behøver at bekymre sig unødigt om, om du er ok. 2. Dit ansvar som medlem af gruppen Som medlem af gruppen er det blandt andet dit ansvar at gøre en indsats. Øvelserne er udviklet til at hjælpe dig med at lære dine følelser og modes at kende, så du oplever at have større kontrol over dem. Vi forventer samtidig, at alle gruppedeltagere passer på sig selv i gruppen, så godt de kan. Hvis gruppen således laver en øvelse, som du ikke føler dig i stand til at gennemføre endnu, må du tage ansvar for at få sagt fra. Der er som regel øvelser knyttet til sessionerne. Disse øvelser er beregnede på at hjælpe dig med at bringe de ting, du har lært i gruppen, i spil, så du kan bruge dem i dit liv uden for gruppen. Det at prøve vil således blandt andet sige, at du som gruppemedlem forventes at gøre det bedste, du kan, for at gennemføre de enkelte øvelser, og samtidig, at du siger til, hvis du af en eller anden grund bare ikke er i stand til det, og fortæller os, hvad der kommer i vejen, så vi kan hjælpe dig med det. 3. Respekt for de andre i gruppen Alle i gruppen forventes at respektere de andre gruppedeltageres fysiske og følelsesmæssige rum. Det betyder, at ingen skal røre et anden medlem af gruppen uden tilladelse, og at det bliver respekteret, hvis nogen ikke har lyst til at besvare et spørgsmål. At råbe ad andre, bruge øgenavne, kaste med ting eller true nogen med vold er indlysende
3 eksempler på uacceptabel mangel på respekt, som ikke vil blive tolereret. På et emotionelt niveau vil det også sige kun at stille andre spørgsmål, som du selv ville have lyst til at svare på, og at acceptere et svar som: Det er jeg ikke helt tryg ved at svare på lige nu. Det er desuden vigtigt at være hensynsfuld og forsigtig i forhold til andre, når de befinder sig i den Sårbare Barne Mode. Vi er godt klar over, at det kan være vanskeligt, hvis du kæmper med at få kontrol over din vrede og dine verbale udbrud, og terapeuterne vil derfor hjælpe dig med at få styr på den type adfærd, hvis den kommer til udtryk i gruppen. Du bliver ikke smidt ud, fordi du har besvær med den slags symptomer. Men vi vil bede dig om at tage en time out lidt afsides eller uden for grupperummet, så du igen kan få kontrol over din problemadfærd. 4. Gruppeterapeuternes rolle Alle medlemmer af gruppen skal vide, at terapeuterne vil opretholde sikkerheden og sørge for at sætte passende grænser. Nogle gange vil det handle om at minde jer om grundreglerne og bede jer om at stoppe en bestemt adfærd, som bryder med dem. I den forstand er terapeuternes og patienternes roller forskellige i gruppen. I schema terapi har gruppeterapeuterne til opgave at opføre sig som omsorgsfulde forældre. Det kan betyde noget forskelligt, alt efter hvilken mode en gruppedeltager befinder sig i. Hvis du er i den Sårbare Barne Mode (SBM), vil en omsorgsfuld forælder undersøge, hvad du har brug for, og inden for grænserne af den terapeutiske relation forsøge at give dig det eller hjælpe dig med at få det. For eksempel vil en person i SBM ofte give udtryk for at være bange eller såret. Terapeuten kan da formidle beskyttelse, bekræftelse, tryghed eller trøst til patienten. Hvis du er i den Vrede eller Impulsive Barne Mode, som vi betragter som medfødte reaktioner på uopfyldte behov, vil en omsorgsfuld forælder eller terapeut sætte grænser da det er et af behovene i disse modes. Det Vrede Barn har også brug for at blive hørt og nogle gange få lov til at lufte sine vrede følelser. At ventilere sine følelser er noget andet end at angribe andre. Nogle gange kan en sådan ventilering blive for omfattende til, at det kan foregå i gruppen. Så kan en af terapeuterne gå ud sammen med patienten en stund og så komme tilbage, når vedkommende har fået luft. Et impulsivt barn har måske brug for at blive stoppet, inden han eller hun gør ting, som kan skade vedkommende selv eller hans eller hendes relationer til andre. Coping modes kan også blive aktiveret i gruppen. Hvis et medlem af gruppen benytter undvigende coping bliver væk, pludselig går, når vedkommende bliver ramt, er fjern og ukoncentreret vil terapeuterne konfrontere
4 vedkommende med det på en empatisk måde. Det samme gælder for den overmedgørlige coping mode. Terapeuterne vil gribe fat i det og hjælpe patienten med at undersøge, om den måde at gøre tingene på faktisk opfylder vedkommendes behov som voksen. De overkompenserende modes som Dominere/Angribe er de modes, som terapeuterne især er nødt til at sætte tydelige grænser for. Disse modes må ikke stå uimodsagte, da de kan skade gruppens miljø, og de i øvrigt er de modes, som kan bringe folk i de værste problemer ude i den virkelige verden. De kan i sidste ende føre til fængselsstraf eller tab af ens venner eller familie, fordi man kommer til at brænde sine broer. Når terapeuterne opfører sig som omsorgsfulde forældre, vil patienterne reagere på en række forskellige måder, hvoraf nogle stammer fra patienternes forhold til deres virkelige forældre i barndommen. Nogle gange vil terapeuterne tage fat i schemaer eller modes, som fører til gammel, usund coping adfærd. Når det sker, opstår der en vigtig mulighed, hvor patienten kan lære noget om, hvad der fremkalder dem, og hvordan de kan få adgang til deres Sunde Voksen Mode, så de i stedet kan få sat ord på deres behov. 5. Tavshedspligt Det forventes, at alle respekterer tavshedspligten i gruppen af hensyn til alles privatliv og sikkerhed. Alt det, der tales om i gruppen, og som vedrører et gruppemedlems helt personlige anliggender, må ikke deles med andre uden for gruppen, undtagen med din individuelle terapeut. Lad derfor være med at fortælle en anden gruppedeltager, som ikke var til stede under en session, hvad han eller hun gik glip af. Det skal terapeuterne nok tage sig af, hvis det er nødvendigt. De øvelser og redskaber, som gruppen har arbejdet med, må gerne deles med andre. 6. Medicinering/afsked med gruppen Undlad så vidt muligt at tage beroligende medicin, som du selv administrerer, inden du kommer i gruppen. Og lad venligst være med at forlade gruppen undtagen i nødstilfælde. Sørg for at have været på toilettet, før gruppen starter, så du kan holde dig i en time. Hvis du bliver nødt til at gå, så fortæl gruppen, hvad grunden er, men på en måde, som forstyrrer mindst muligt. Når nogen går, virker det forstyrrende på gruppen. Andre vil typisk frygte, at vedkommende går på grund af noget, de har sagt. Det kan føles som mangel på respekt, hvis nogen går, medmindre det er et nødstilfælde.
5 7. Du forpligter dig på gruppen Vi vil bede dig overveje meget grundigt, om du er klar til at forpligte dig på at deltage i schema terapi programmet. Gruppeterapi kan være frustrerende, og du kommer måske til at opleve stærke følelser og reaktioner i forhold til andre i gruppen. Du er en af otte, som der er plads til i en gruppe, og dermed også en af de få, der får tilbud om at deltage i det integrerede program. Vi beder dig om at gå helhjertet ind i det, lige som vi også investerer seriøse ressourcer og en masse tid i dig. Du skal vide, at andre står i kø for at få muligheden. Vi vil bede dig tage ansvar, så du fuldt ud kan udnytte den mulighed, du har her, for at modtage programmets specialiserede behandling. Du er her, fordi de, der har henvist dig, tror på, at du kan få relevant hjælp, og fordi vi i schema terapi programmets team er enige. Vi er overbeviste om, at dette program kan gavne dig, hvis du gennemfører det.
Kapitel 5 Uddelingsmateriale
Metode-vejledning i schema terapi: Kapitel 5 Uddelingsmateriale En vejledning for professionelle i at tilrettelægge og udføre individuelle, gruppe- og integrerede Schema Mode behandlingsprogrammer Joan
Læs mereKapitel 4 Øvelser fra bogen
Metode-vejledning i schema terapi: Kapitel 4 Øvelser fra bogen En vejledning for professionelle i at tilrettelægge og udføre individuelle, gruppe- og integrerede Schema Mode behandlingsprogrammer Joan
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Øvelser fra bogen
4 Metode-vejledning i schema terapi: Øvelser fra bogen Gruppeøvelse 1: Øvelse for at skabe samhørighed i gruppen Vi vil nu lave en øvelse med dette garnnøgle. Jeg starter med at sno garnet to gange om
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereKapitel 4 Uddelingsmateriale
Metode-vejledning i schema terapi: Kapitel 4 Uddelingsmateriale En vejledning for professionelle i at tilrettelægge og udføre individuelle, gruppe- og integrerede Schema Mode behandlingsprogrammer Joan
Læs mereØvelsesark 1. Min mode oversigt
Øvelsesark 1 Min mode oversigt Øvelsesark 2 Min sårbare barne mode S. 1/2 Mit navn til denne mode (fx lille Lisa ): 1) Hvordan kan jeg vide, at jeg befinder mig i den sårbare barne mode? Hvad kan typisk
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereGruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.
Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
4 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Undervisning i schema terapi, session 1: Hvad er et schema? Et schema er et mønster Det udvikles i løbet af barndommen og ungdommen og
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereVelkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereTAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereTilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON
Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereKom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber
Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereÅrhus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen
Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår
Læs mereTrin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin
Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereMonitorering Styr debatten og skab en god tone på Facebook
GODE RÅD OM FACEBOOK Monitorering: Styr debatten og skab en god tone på Facebook Flere og flere frivillige og lokalafdelinger i Ældre Sagen har aktive Facebooksider eller Facebookgrupper. Som bruger af
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereHvordan man omhyggeligt plejer
Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereKonflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair
Konflikthåndtering EnviNa 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair Hvem er jeg? Udgivet 5 fagbøger og et spil Uddannet cand.mag i psykologi og kultur- og sprogmødestudier, projektleder,
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereSelvkompetence-Guide
Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereJa, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1
DETALJER Tabellerne viser svarfordeling for hvert underspørgsmål (spredning) samt den gennemsnitlige score for hvert underspørgsmål for egen og øvrige afdelingsledere Susanne Nielsen 5 4 3 2 1 Antal besvarelser
Læs mereSærligt sensitive. Web: Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage.
Særligt sensitive - og hvordan de sætter grænser Det sensitive karaktertræk Sansesart Letpåvirkelig Kreativ Samvittighedsfuld 1 2 Indtryk kan blive en plage Vegetativ tid Særligt sensitive tager flere
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereSTJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.
STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over
Læs mereInstitutionens navn: Børnehaven Sansehuset
Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Udad reagerende adfærd er egentlig kontakt-rebusser et ønske om kommunikation (Nissen, M.) Adfærdsforstyrrelser er det demente menneskes rimelige reaktion på urimelige situationer
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereAntimobbestrategi 2018
Antimobbestrategi 2018 Princip for mobning på Lyne Friskole På Lyne Friskole har vi nul tolerance overfor mobning. Det betyder, at når vi bliver bekendt med det, handler vi. Mobbepolitik Lyne Friskole
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereAHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK
AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i
Læs mereRejser som pædagogisk redskab
Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereRobusthed.dk - almen praksis. Om Tanker
- almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereBarnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.
Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereGuide: Sådan omskriver du din pengehistorie. Dine pengehistorier styrer dine beslutninger gennem livet
Guide: Sådan omskriver du din pengehistorie Dine pengehistorier styrer dine beslutninger gennem livet Hvorfor? 2 Hvis du vil have kontrol over dine penge og din økonomi, er det vigtigt, at du kender dine
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereRusmiddelpolitik for Platangårdens Ungdomscenter
Rusmiddelpolitik for Platangårdens Ungdomscenter Baggrund Det er et anerkendt vilkår, at risikovillighed og det at eksperimentere med bl.a. identitet, tilhørsforhold og rusmidler fylder forholdsvis meget
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereNoter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet
Noter til dias 1 Konflikthåndtering i detailhandelen Fortæl lidt om baggrunden for mødet Du kan for eksempel tage udgangspunkt i: Hvorfor butikken har valgt at holde dette møde om konflikthåndtering? Overvej
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereKAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT
GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mere