ECB Månedsoversigt September 2004

Transkript

1 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev også fastholdt på henholdsvis 3,0 pct. og 1,0 pct. Beslutningen om at fastholde s officielle renter afspejler Styrelsesrådets vurdering af, at udsigterne for prisstabiliteten samlet set - trods visse opadrettede risici - stadig er i overensstemmelse med prisstabilitet på mellemlangt sigt. Historisk set er både den nominelle rente og realrenten meget lav, hvilket er med til at understøtte den økonomiske aktivitet. De seneste måneders data viser, at det økonomiske opsving i euroområdet har fastholdt sin styrke, og at det også skulle blive solidt i de kommende kvartaler. Inflationstakten har været noget højere, hvilket hovedsagelig skyldes olieprisudviklingen. Styrelsesrådet vil fortsat årvågent følge enhver udvikling, der indebærer en risiko for prisstabiliteten på mellemlangt sigt. Hvad angår den økonomiske analyse, der ligger til grund for Styrelsesrådets vurdering, bekræfter de senest offentliggjorte data, at det økonomiske opsving i euroområdet fortsætter. I henhold til Eurostats foreløbige skøn steg kvartal-til-kvartal væksten i realt BNP 0,5 pct. i 2. kvartal 2004 efter en stigning på 0,6 pct. i 1. kvartal. Det er de højeste vækstrater i euroområdet i nogen tid. De seneste tal for produktion og efterspørgsel stemmer stadig overens med vedvarende vækst i den reale aktivitet i 3. kvartal 2004 og understøttes i stigende grad af den indenlandske efterspørgsel. Set i et fremadrettet perspektiv er betingelserne, for at opsvinget fortsætter, stadig til stede. Selv om den økonomiske vækst uden for euroområdet skulle blive udsat for midlertidige udsving, fortsætter den med at være robust, og den skulle fortsat understøtte væksten i euroområdets eksport. I euroområdet skulle de positive globale forhold og de meget gunstige finansieringsvilkår fremme investeringsaktiviteten. Forbedringer i virksomhedernes effektivitet og indtjening understøtter også erhvervsinvesteringerne. Desuden skulle det gradvise opsving i det private forbrug fortsætte nogenlunde på linje med væksten i den disponible realindkomst, der senere - med den sædvanlige forsinkelse - skulle blive yderligere understøttet af en stigning i beskæftigelsesvæksten. 1

2 Det økonomiske opsving i euroområdet forventes på denne baggrund at fortsætte og at blive bredere funderet i de kommende kvartaler, hvilket skulle føre til et noget kraftigere opsving i løbet af Denne udvikling afspejles også i de fremskrivninger, som s stab har offentliggjort i september, og som viser, at den gennemsnitlige vækst i realt BNP i euroområdet skulle blive mellem 1,6 pct. og 2,2 pct. i 2004 for derefter at stige til mellem 1,8 pct. og 2,8 pct. i Disse vækstrater svarer stort set til estimater for den langsigtede potentielle vækst og er for begge års vedkommende en lille smule højere end forventet i de fremskrivninger, som Eurosystemets stab offentliggjorde i juni. Prognoser fra internationale organisationer og andre kilder tegner nogenlunde samme billede. Alt i alt synes de risici, som fremskrivningerne indebærer, at være stort set afbalancerede. På den ene side kan den dynamik, der er i opsvinget for tiden, være tegn på en mere positiv udvikling i den økonomiske vækst i de kommende kvartaler. På den anden side giver de økonomiske ubalancer i andre dele af verden fortsat anledning til bekymring. Disse ubalancer vil måske kunne påvirke det økonomiske opsvings holdbarhed. Et andet risikomoment i forbindelse med fremskrivningerne af væksten vedrører olieprisudviklingen. Et højere olieprisniveau, end det markederne forventer for øjeblikket, vil kunne dæmpe både den udenlandske og den indenlandske efterspørgsel. Ved vurderingen af disse risikofaktorer bør der imidlertid tages højde for, at de seneste olieprisstigninger omregnet til euro har været betydeligt mindre, end det tidligere har været tilfældet i situationer, hvor stigninger i oliepriserne fik alvorlige følger for verdensøkonomien. Oliepriserne udtrykt i faste priser er desuden markant lavere end det rekordniveau, de har nået ved tidligere lejligheder. Hertil kommer, at afhængigheden af olie i produktionssektoren er faldet betydeligt både i og uden for euroområdet i forhold til 1970 erne og 1980 erne. Endelig må det ikke glemmes, at olieprisstigningerne i år i modsætning til tidligere perioder med turbulente oliepriser ikke kun skyldes faktorer på udbudssiden, men også drives af den kraftige vækst i verdensøkonomien. Alle disse faktorer sætter de nedadrettede risici for den økonomiske aktivitet, der skyldes oliepriserne, i perspektiv. Den seneste udvikling i oliepriserne har imidlertid haft en synlig, direkte effekt på prisudviklingen i euroområdet. Eurostats foreløbige skøn over den årlige HICP-inflation i august var 2,3 pct., hvilket var uændret i forhold til juli. På baggrund af de aktuelle 2

3 markedsforventninger til oliepriserne virker det ikke sandsynligt, at de årlige inflationsrater igen kommer under 2 pct. i løbet af På nuværende tidspunkt er der imidlertid ingen tegn på, at et kraftigere underliggende inflationspres er under opbygning i euroområdet. Lønudviklingen har på det seneste været moderat, og denne tendens forventes at fortsætte i nogen tid fremover i betragtning af den fortsat høje arbejdsløshed i euroområdet. Holder dette skøn stik, og opstår der ikke igen engangsstød til priserne fra fx oliepriser eller afgifter og administrativt fastsatte priser, skulle den årlige inflationstakt igen falde til under 2 pct. i På denne baggrund skønnes den gennemsnitlige årlige HICP-inflation ifølge septemberfremskrivningerne at blive mellem 2,1 pct. og 2,3 pct. i 2004 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i Intervallernes nedre grænse ligger en lille smule over de værdier, der blev anslået både for 2004 og 2005 i junifremskrivningerne. Inflationsfremskrivningerne fra september stemmer stort set overens med andre nyligt offentliggjorte prognoser. Der er dog flere risikomomenter i forbindelse fremskrivningerne, der vil kunne føre til højere inflation. Det er især olieprisudviklingen, der giver anledning til bekymring, og som fortsat kan påvirke inflationen i synlig grad. Olieprisstigningerne indebærer endvidere en risiko for, at der opstår afledte virkninger i forbindelse med løn- og prisdannelsen, en risiko, der øges, når det økonomiske opsving tager fart. Den fremtidige udvikling i afgifter og administrativt fastsatte priser udgør yderligere en opadrettet risiko for prisstabiliteten. Opadrettede risici for inflationen afspejles også i det høje niveau, som målene for de langfristede inflationsforventninger, der udledes af finansmarkedsindikatorer, stadig befinder sig på. Selv om disse indikatorer altid bør tolkes med forsigtighed, befinder de sig for tiden på et niveau, der maner til særlig årvågenhed. Hvad angår den monetære analyse, der ligger til grund for Styrelsesrådets vurdering, er den årlige vækstrate for M3 aftaget betydeligt siden sommeren Dette skyldes hovedsagelig normaliseringen af investorernes porteføljeadfærd, efter at den ekstraordinære økonomiske og finansielle usikkerhed, som var fremherskende mellem 2001 og begyndelsen af 2003, er aftaget. Ikke desto mindre er M3-væksten stadig robust. Det lader til, at omgørelsen af tidligere porteføljeomlægninger skrider langsommere frem, end det kunne forventes på grundlag af 3

4 historiske observationer. Dette kan være en afspejling af, at husholdninger og virksomheder er blevet mere risikoaverse efter de aktiekursfald, som de oplevede mellem 2000 og foråret Det lave renteniveau fortsætter desuden med at understøtte væksten i pengemængden og især væksten i de mest likvide aktiver i det snævre pengemængdemål, M1. Det lave renteniveau synes også at stimulere væksten i udlån til den private sektor, der er steget til en forholdsvis robust vækstrate i løbet af de seneste måneder. Eksempelvis er væksten i husholdningernes optagelse af lån mod pant i fast ejendom forholdsvis høj, og den er i flere eurolande forbundet med en ret dynamisk udvikling på boligmarkedet og i ejendomspriserne. Der er betydelig mere likviditet i euroområdet, end der er behov for til at finansiere en ikke-inflationær økonomisk vækst. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvordan den overskydende likviditet vil blive anvendt i fremtiden. Hvis en betydelig del af disse likvide beholdninger blev overført til transaktionskonti, ville det betyde stigende inflationsrisiko. Dette gælder især på et tidspunkt, hvor tilliden stiger, og den økonomiske aktivitet tager til. Et stort likviditetsoverskud og en kraftig vækst i kreditgivningen kunne desuden blive en medvirkende årsag til store stigninger i aktivpriserne. Sammenfattende viser den økonomiske analyse, at udsigterne er i overensstemmelse med fastholdelse af prisstabilitet på mellemlangt sigt, selv om der findes en række opadrettede risici, der kræver nøje overvågning. Et krydstjek med den monetære analyse kan også bruges som argument for, at det er nødvendigt at være meget årvågen, for så vidt angår realiseringen af de risici, der findes for prisstabiliteten. Hvad angår finanspolitikken, viser de seneste data for 2004, at de fleste eurolande sandsynligvis ikke er i stand til at opfylde de oprindelige budgetmål i deres opdaterede stabilitetsprogrammer. Visse lande synes at have baseret deres programmer på alt for optimistiske antagelser om den økonomiske udvikling. Desuden har nogle lande gennemført færre konsolideringstiltag end oprindeligt planlagt. Det er derfor sandsynligt, at den samlede budgetbalance for euroområdet ikke bliver forbedret i Fremskridt i budgetkonsolideringen skal prioriteres højt og bør være en del af et omfattende og vækstfremmende reformprogram. 4

5 Hvad angår EUs finanspolitiske rammer, er det stadig Styrelsesrådets overbevisning, at der ikke er behov for at ændre ordlyden i traktaten og stabilitets- og vækstpagten. Pagten udgør en hensigtsmæssig ramme, der sikrer en ensartet behandling af udviklingen i de offentlige finanser i de forskellige lande. Samtidig er Styrelsesrådet af den holdning, at det ville være muligt at forbedre gennemførelsen af pagten. Som det fremgår af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, skal de økonomiske politikker sigte mod at fremme vækst og stabilitet i euroområdet. Dette kræver en vedvarende indsats for at øge fleksibiliteten på arbejds- og varemarkederne. Flere regeringer i euroområdet har i løbet af de seneste måneder taget en række modige skridt på dette område. Det er vigtigt, at reformdynamikken bibeholdes, og at den drager fordel af det økonomiske opsving. Dette vil ikke kun medføre en stigning i den generelle økonomiske effektivitet og forbedre vækstudsigterne i euroområdet på længere sigt, men vil også styrke grundlaget for et varigt opsving. 5