Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014!"

Transkript

1 Kirkens Ja og Nej i fortid, nutid og fremtid Kirkens Ja og Nej 2014! Hans Olav Okkels ved jubilæumsstævnet I DAG FEJRER VI, at 11 præster for 50 år siden formulerede Kirkens Ja og Nej til forsvar for bibelsk og luthersk kristendom. Noget af det, som vakte vældig modstand, var selve titlen: Kirkens ja og nej. De måtte da gerne komme med deres mening, men ligefrem erklære, at det var Kirkens ja og nej det vakte vrede. Sådan var det også, da Grundtvig i 1825 imod en rationalistisk professor skrev Kirkens Gienmæle. Engang imellem må man have mod til at sige: Dette er kristendom og Dette er vranglære - Vi er taknemmelige over, at de 11 vovede at udgive Kirkens Ja og Nej. Muligvis ville én og anden af os visse steder have valgt andre ord, men vi føler, at vi står i den samme kamp i dag, som den de førte i Men selvom Kirkens Ja og Nej ikke er mindre aktuel i dag, end da den blev skrevet, så opstår der nye fronter nye udfordringer. Vi har derfor valgt at formulere et Kirkens Ja og Nej Da også nogle af kirkens mænd synes optaget af at søge anerkendelse hos vor tids men- [1]

2 nesker, minder vi indledningsvis om at overveje de problemer, som vi tager op under evighedens synspunkt, for Verden forgår, men Guds Ord består. 1. Jesus er vejen, sandheden og livet. Baggrunden for at vi nævner det, er, at endog danske biskopper kan hævde, at andre religioner f.eks. Islam også kan være frelsesveje til Gud. Derfor fremhæver vi dette ord af Jesus sammen med ordet fra ApG 4.12: Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under Himlen, som vi kan blive frelst ved. Det 2. Vatikanerkoncil har udtrykt nogle positive tanker om andre religioner. De kan være meget religiøse f.eks. i Islam, men vi frelses nu engang ikke ved vor egen religiøsitet, men ved tro af Guds nåde på grund af Kristi gerning. Vi afviser ikke dermed, at Gud kan frelse andre, men det er så på grund af Kristi gerning. Og vi har ikke fået vist andre veje end Jesus. Dette punkt er blevet sørgelig aktuelt gennem konflikten mellem Fyns biskop, Tine Lindhardt og iraneren Massoud, som efter selv at være blevet kristen med fare for sit liv forkynder Evangeliet blandt muslimer og har døbt mange. Tine Lindhardt siger, at hun både vil støtte dem, der vil [2]

3 dialog, og Massoud, men har øjensynlig flere midler at hjælpe med til dem, der blot vil dialog og ikke mission, end til Massoud, som vil mission. Nogle af de biskopper, som mener, at der er flere frelsesveje, har øjensynligt udtrykt mishag med Massouds virke. Mon det er sådan, at nogle mener, at hvis Danmark bliver multikulturelt, skal folkekirken helst også acceptere multireligiøsitet? 2. Kirken. Med Bibelen fastholder vi, at ligesom Gud udvalgte Israel til at være et udvalgt folk, gennem hvis historie Gud åbenbarer sig, således har Jesus indstiftet sin Kirke som Den nye Pagts Gudsfolk. Dermed er Kirken ikke en menneskelig sammenslutning af folk, som er komet til tro, men et af Gud udkaldt folk desværre også et splittet folk, men udkaldt til at være ét folk. 3. Dåben. Der har været nogen uklarhed om dåben. Der kan i frikirkelige kredse være en tendens til kun at betragte den som en bekendelseshandling, mens man i visse folkekirkelige kredse hævder, at dåben blot er en forkyndelse af, at vi allerede fra fødslen er Guds kære børn. Derfor fastholder vi, at dåben ikke [3]

4 blot er en bekendelseshandling, men at vi i dåben genfødes til at være Guds børn. I dåben oprettes barneforholdet. Derfor har den lutherske kirke fra gammel tid lagt vægt på hurtig dåb efter fødslen, ligesom den anbefaler hjemmedåb af syge børn. I KSBB har vi mødt den udfordring, at vi måtte tage stilling til nogle dåbssager. Vi har værnet sammenhængen mellem dåb og oplæring. Og der har vi stået over for det, at mange ikke forstår, at ting får konsekvenser. Så længe alle børn i folkeskolen i princippet får en god evangelisk-luthersk religionsundervisning, kan man have en meget imødekommende dåbspraxis, men sekularisering af skolens religionsundervisning må få den konsekvens, at man gør forældrene opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de har omsorg for deres børn kristelige oplæring. 4. Den Hellige Nadver. Også når det gælder Nadveren er der en del uklarhed: I mange kirker lyder det: alle er velkomne ved Nadverbordet. - Så længe man kunne regne med, at alle i kirken var døbte, kunne det lade sig høre, men nu indbyder en del præster også muslimer til nadveren, ligesom man føler sig berettiget til at erstatte vin med saft, og mange steder uddeles [4]

5 uindviet brød til altergæsterne. Her over for minder vi om, hvad Luther siger i sin lille Katekismus, at alterets sakramente er vor Herre Jesu Kristi sande legeme og blod, i brødets og vinens skikkelse, indstiftet af Kristus selv til mad og drikke for os kristne altså ikke for ikke-kristne. Allerede et af de tidligste skrifter i Oldkirken De tolv Apostles lære indskærper også, at kun døbte må tages til alters og henviser til Jesu ord om ikke at give hunde det hellige. Vi fastholder med Luther, at det er Jesu indstiftelsesord, som virker, at brød og vin tillige rummer Jesu legeme og blod, hvorfor der ikke bør uddeles uindviede elementer. Når Jesus selv brugte vin, finder vi det ikke passende at bruge noget andet end det, som Jesus anvendte. 5. Gudstjenesten. Dette punkt er taget op, fordi der i visse kredse er tilbøjelighed til at ændre gudstjenesten til et møde. Derfor understreger vi, at Jesus Kristus er gudstjenestens hovedperson. Den er derfor stedet for Guds frelsesnærvær, og dens form må bestemmes heraf. Og overfor tendenser til at erstatte søndagsgudstjenesten med hverdagsgudstjenester, indrømmer vi, at der kan holdes gudstjeneste på hverdage, men understreger samtidig, at Søndag er skabel- [5]

6 sens første dag og tillige Jesu opstandelsesdag og Pinsedag og derfor den naturlige gudstjenestedag, hvad der da også er antydninger af i NT. 6. Ægteskabet. Vi fastholder, at mennesket er skabt af Gud som mand og kvinde, og at Gud dermed har indstiftet ægteskabet og velsignet mand og kvinde til som Skaberens medarbejdere at blive frugtbare og talrige (1 Mos 1,27f). Den guddommelige indstiftelse af ægteskabet som en livsvarig forbindelse mellem én mand og én kvinde har Jesus bekræftet (Matt 19,4-5). Guds velsignelse er oftest forbundet med et kald til tjeneste jf. Sl 67, hvor Gud velsigner Israel, for at Hans navn må blive kendt på jorden. De velsignes til at drive mission. I NT ser vi, at mand og kvinde i ægteskabet skal fremstille forholdet mellem Kristus og Kirken (Ef 5,22-33). Vi afviser, at Folketinget skulle have kompetence til at omtolke ægteskabet til at kunne være et forhold mellem to af samme køn. Og i betragtning af Bibelens afvisning af praktiseret homoseksualitet finder vi det yderst beklageligt, at flertallet af biskopper har accepteret denne omtolkning og udarbejdet et ritual for ægteskab mellem to personer af samme køn. [6]

7 Et af den vestlige verdens store problemer er de mange skilsmisser, hvilket ofte rammer børnene hårdt. Man hører ofte, at nu har de to lovet hinanden at elske og ære hinanden underforstået, at de så kan forholde sig frit til hinanden. Men efter ordlyden er det Gud, som de lover at elske og ære hinanden, indtil døden skiller dem. Og den del af løftet kan verdslig myndighed ikke ophæve. Undertiden hævdes, at Luther betragtede ægteskabet som en verdslig ting, som Kirken ikke skal blande sig i. Det er blevet misforstået. Luther vil med ordet en verdslig ting, understrege, at også ikke-kristnes ægteskab er guddommelig indstiftet og velbehageligt for Gud. Mens ægteskabssager i Tyskland betragtedes som hørende under verdslig øvrighed, havde man her de såkaldte tamperretter med juridisk og teologisk sagkundskab, som skulle behandle ægteskabssager. Det varede indtil rationalismens tid. Og her står vi igen med manglende forståelse for konsekvenser. Så længe skilsmisser først blev bevilliget af en tamperret, som tog hensyn til bibelske formaninger, følte mange præster ikke at det var et problem at vie mennesker, som havde fået skilsmisse; men når det var en rent verdslig behandling af ægteskabssager, blev det for mange et problem at vie alle fraskilte. [7]

8 7. Autoriteten i Kirken. Når det gælder tro, lære og liv, hævder reformatorerne, Bibelen som autoriteten i Kirken. Og dermed er vi frigjort fra at skulle bøje os for Pavens autoritet. Og når reformatorerne siger: Skriften alene, så er det for at afvise paver eller kirkemøder som autoriteter på linje med Skriften. Det holder de reformerte sig meget til, mens man i Lutherdommen ofte siger: Skrift og Bekendelse. De første kristne havde Bibel fælles med jøderne, men ud fra Kristusbekendelsen fortolkede de Bibelen på den rigtige måde. Siden har Kirken og sekterne haft fælles Bibel, men Bekendelsen har været en god hjælp til at tolke Bibelen ret. Siger man ikke Bibel og Bekendelse, bliver det så let Bibelen og fornuften eller Bibelen og Filosofien. Vi ser da også, hvordan Paulus i 2 Kor 4 taler om, at der hviler et dække over oplæsningen af den gamle Pagt, og kun i Kristus bliver det fjernet, ligesom han i 2 Tim 3,15 siger: Fra barnsben kender du de hellige skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. I de første godt 200 år efter Reformationen var Bibelens autoritet stort set ikke anfægtet, men så kom den såkaldte oplysningstid med begyndende bibelkritik, hvilket medførte, at man søgte [8]

9 supplerende autoritet i fornuften eller i den religiøse erfaring. Her over for hævder vi, at Skriften selv og ikke tidsånden skal give os svar på, hvad der er sand kristendom. 8. Kirkens forhold til staten. Som tidligere sagt har Jesus ikke forberedt sine disciple på, at de skulle søge verdslig magt. Han siger selv: Mit rige er ikke af denne verden (Joh 18,36) og i Matt 22,21: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. De første kristne anerkendte kejserens altså statens magt som legitim. I Rom 13 lægger Paulus vægt på at lyde øvrigheden, men samtidig definerer han øvrighedens opgave. Allerede de første kristne afviste kejserdyrkelsen som afgudsdyrkelse. I vore dage taler man sommetider om kirkens betydning som sammenhængskraft. På den måde kan mennesker, som ikke selv er troende, gå ind for folkekirken. Det er lidt tankevækkende, at i Romerriget var det netop kejserdyrkelsen, som man opfattede som sammenhængskraften. Det var derfor, at man forfulgte de kristne, når de nægtede at ofre til kejseren og de romerske guder. De kristne søgte ikke magten, men de havde noget at minde magthaverne om: netop, at de ikke [9]

10 var guddommelige, men de havde den store opgave at sikre ret og orden. Med Konstantin den Store og især under Theodosius den Store fik kristne del i magten. Hvad brugte man den til? Man forbød, at forælde udsatte uønskede eller svage børn i naturen i den hensigt, at de skulle omkomme. Man forbød at brændemærke slaver, fordi de som alle mennesker er skabt i Guds billede. På samme måde må vi lægge hen til staten at beskytte det ufødte liv. I 1900-tallet har vi oplevet totalitære ideologier som kommunisme og nazisme, som har villet beherske børneopdragelse og kulturliv. Netop fordi disse ideologier ikke føler sig forpligtet på kristendommen, har de en tendens til at guddommeliggøre sig selv. I den egentlige islamisme møder vi den samme tendens. I det nazistiske program om kirkerne, hedder det at man fordrer frihed for de religiøse bekendelser, så vidt de ikke støder an mod den germanske rases sædelighed og moralfølelse. Altså ideologien fordrede anerkendelse, hvis kirken skulle have frihed. Det afvistes af bekendelseskirkerne. I Norge formulerede kirkelige ledere Kirkens Grunn (1942) indeholdende den totalitære stats krav om at beherske børneopdragelse og kulturliv og vel også Kirken selv. Det førte til at [10]

11 mange kristne ledere blev afsat og mistede friheden. Biskop Berggrav kom i husarrest og skrev i denne periode en senere udgivet bog Staten og Mennesket. Heri hævder han, at kirkens opgør med det totalitære diktatur er for intet at regne mod det opgør, som senere må komme med det totalitære demokrati. Det blev det opgør, som ikke mindst Børre Knudsen påtog sig. Kirken må være på vagt, når en demokratisk stat udvikler totalitære tendenser. Nu har vi fået heldagsskole. Og man truer med at ville tvinge visse forældre til at sende deres børn i vuggestue. Det at kvinder også mødre mere og mere presses ud på arbejdsmarkedet i ligestillingens navn, selvom mange mødre hellere ville have deltidsarbejde, gør det nok lettere at lade staten overtage en større del af børneopdragelsen, men det skal jo nødig ende med, at forældre reduceres til at sætte statens børn i verden. Gud har betroet forældrene omsorgen for børnene. Da Han lod sin Søn blive menneske, var det hverken kongen eller Ypperstepræsten, men Maria og Josef, der fik kaldet til at værne barnet Jesus. Vi må ikke høre op med at kræve, at staten værner det ufødte barns ret til at blive født og døbt. I oldtiden begyndte flere jødeforfølgelser med forbud mod jødiske skikke [11]

12 f.eks. omskæring. Vi bør derfor værne jøders og muslimers ret til at omskære deres sønner, når det blot sker under forsvarlige forhold. 9. Nedlæggelse af kirker Når et sogn mister sit helligsted, går der noget tabt. Kirken er jo stedet, hvor slægt efter slægt er blevet døbt konfirmeret, måske viet og stedt til hvile på den omliggende kirkegård. I kirken forkyndes Guds Ord og Nadveren fejres. Der bedes for sognet og velsignelsen lyses. Derfor vil vi mane til tilbageholdenhed med hensyn til nedlæggelse af gamle landsbykirker. [12]

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Barnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18

Barnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18 Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Sakramenterne og dåben

Sakramenterne og dåben Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen. Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb: Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Nadveren betragtes som et mindemåltid over Jesu død og opstandelse. Kirken afholder regelmæssigt nadver. Der er intet fastsat ritual for, hvordan nadveren

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016 Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7 Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for

Læs mere

Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn

Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Agapes frivilligdag den 2. marts 2019 Diakonisyn - definitioner: Diakoni er kirkens omsorg for mennesker i nød. (Torleiv Austad) Diakoni er kristnes arbejde for mennesker

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

Fra Jerusalem til folkekirken

Fra Jerusalem til folkekirken Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig

Læs mere

Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige.

Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige. Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige. Tekster: Sl 84; Rom 12,1-5; Mark 10,13-16 1. søndag efter Hellig 3 konger, 1. tekstrække. De

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

HÆNG UD MED GUD. Læs i Bibelen sammen. Og snak om teksten. - BIBELÅBNER FOR FAMILIER

HÆNG UD MED GUD. Læs i Bibelen sammen. Og snak om teksten. - BIBELÅBNER FOR FAMILIER - BIBELÅBNER FOR FAMILIER Læs i Bibelen sammen. Og snak om teksten. Paulus brev til Galaterne Galaterbrevet (Gal) er skrevet af Paulus til kristne, som boede i et område, der i dag ligger i Tyrkiet. intro

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN 4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Helligåndens virke. kasperbergholt.dk/jesus. Helligåndens virke. Find dias på kasperbergholt.dk/jesus

Helligåndens virke. kasperbergholt.dk/jesus. Helligåndens virke. Find dias på kasperbergholt.dk/jesus Helligåndens virke Find dias på Disposition 1. Fra evighed til evighed 2. Åndens opgave(r) 3. Gerning under den gamle pagt 4. Gerning under den nye pagt 5. Hvad med i min hverdag??? 6. Et bibelsk eksempel

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 12. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Lektion 2. Nadver. God fornøjelse. Julie

Lektion 2. Nadver. God fornøjelse. Julie Lektion 2. Nadver Kære konfirmand Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver alle opgaverne, du må gerne skrive

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Kl Burkal Kirke: 726, 332; 54, 345 Kl Bjolderup Kirke: 318, 398, 332; 54, 334. Tema: Hvem Jesus er for mig! Evangelium: Matt.

Kl Burkal Kirke: 726, 332; 54, 345 Kl Bjolderup Kirke: 318, 398, 332; 54, 334. Tema: Hvem Jesus er for mig! Evangelium: Matt. Kl. 9.00 Burkal Kirke: 726, 332; 54, 345 Kl. 10.30 Bjolderup Kirke: 318, 398, 332; 54, 334 Tema: Hvem Jesus er for mig! Evangelium: Matt. 16,13-26 På det teologiske fakultet i København var der en meget

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere