Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i generel pædagogik Kandidatuddannelsen i generel pædagogik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.6. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 1. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. og 24. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.pæd. i generel pædagogik Master of Arts (Education) in General Education Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD: 7745 AUDD: 7745 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Universitets- og Bygningsstyrelsen har ikke fastsat maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 13 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Universitets- og Bygningsstyrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen på 140 studerende, samt at universitetet har oplyst ACE Denmark om udvælgelseskriterierne. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for (generel) pædagogik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Adgangskrav Adgang til kandidatuddannelsen i generel pædagogik har ansøgere med følgende uddannelser: - Bachelor i antropologi, i filosofi, i psykologi, i pædagogik eller i sociologi. - Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab - Anden bachelor med tilvalg af pædagogiske moduler af et omfang på mindst 45 ECTS-point. - Professionsbachelor som folkeskolelærer eller som pædagog eller professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik. Retskravsbachelorer: Bacheloruddannelse i pædagogik, antropologi, filosofi, psykologi og sociologi. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet kan optage ansøgere, der ikke opfylder de ovenfor nævnte adgangskrav, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger. Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. adgangsbekendtgørelsens 29, stk. 1 og 2: Prioriteringskriterierne er følgende: - De kvalificerede ansøgere opdeles efter deres adgangsgivende uddannelsesmæssige baggrund i forskellige grupper, fx professionsbachelor som lærer, professionsbachelor som pædagog og humanistisk universitetsbachelor. - De udbudte pladser fordeles forholdsmæssigt på de forskellige grupper efter antallet af ansøgere i grupperne. Det vil sige, at optaget repræsenterer ansøgerskaren procentvis. - Derefter optages ansøgerne i deres respektive kategori efter princippet om faldende kvotient. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Begrundelsen for prioriteringskriterierne er at få så bredt et optag som muligt ud fra de adgangsgivende uddannelser samt at tage hensyn til ansøgerne. Det er ikke hvert år, at der er ansøgere fra samtlige adgangsgivende uddannelser. DPU/AU arbejder løbende med at optimere udvælgelseskriterierne. Internt på DPU/AU er vi i dialog om at samle alle de adgangsgivende uddannelser i en kategori og så optage efter princippet om faldende kvotient. Begrundelsen for kun at lave en kategori er at sikre en større gennemsigtighed for ansøgerne. Undersøgelser indikerer, at der stadig optages bredt fra de forskellige typer adgangsgivende uddannelser, selvom man samler udvælgelseskriterierne til en kategori (Samlet ansøgning, s. 59). Udbudssted Uddannelsen udbydes i Emdrup og Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter.

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 , Kandidatuddannelse i generel pædagogik Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 8 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 9 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for generel pædagogik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for generel pædagogik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i generel pædagogik består af: Kernefaglig ekspert Professor Sven Andersson, Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Linköping Universitet Aftagerrepræsentant Uddannelsesleder Lis Madsen, University College Capital Studerende Studerende Jonas Caben Iversen, stud.mag. i læring og forandringsprocesser, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 4. oktober 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. kriterium 2 (campus) Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 20. januar 2011 Bemærkninger Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har siden sommeren 2009 været i gang med en reform af sine kandidatuddannelser. Reformen skal være endelig implementeret i Som en del af uddannelsesreformen skal den nuværende kandidatuddannelse i generel pædagogik udvikles i en grad, så der i en akkrediteringsmæssig sammenhæng muligvis bliver tale om at skulle akkreditere uddannelsen som en ny uddannelse. I så fald vil den nye uddannelse, såfremt den akkrediteres positivt, skulle erstatte den nuværende kandidatuddannelse i generel pædagogik, og studerende på generel pædagogik vil så blive overflyttet til den nye uddannelse i overensstemmelse med god praksis og gældende regler (Dokumentationsrapport, s. 3). 5

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i generel pædagogik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i generel pædagogik på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet det vurderes at de studerende på campus i Aarhus kun i begrænset omfang har en nær tilknytning til aktive, relevante forskningsmiljøer. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet det på baggrund af uddannelsens frafald er uklart, om uddannelsen er tilrettelagt på en måde, der gør det muligt for alle studerende, der optages, at nå målene for viden, færdigheder og kompetencer, der er beskrevet i kompetenceprofilen. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger Udbudssted Aarhus og Emdrup Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Universitetets bemærkninger til grundoplysningerne I årene 2007 og 2008 varetog DPU selv optagelsen på kandidat- og suppleringsuddannelserne til kandidatuddannelserne. I 2009 var opgaven overdraget til Århus Universitets centrale administration. Ved optagene 2007 og 2008 blev alle optaget i København uden skelnen mellem, hvorvidt de skulle følge undervisningen i København og/eller Århus. Det er derfor ikke muligt at uddrage tal for fordelingen mellem aktiviteter i Århus og København for disse tidspunkter. Det samme gør sig gældende for opgørelserne i forhold til antal indskrevne og færdiguddannede. I indberetningerne til VTU har man forholdt sig til det samlede tal for DPU. Kommentar til antal indskrevne studerende: Det fremgår af tallene, at der d. 1. oktober 2009 var 608 studerende indskrevet på kandidatuddannelsen i generel pædagogik. Der er dags dato (24. juni 2010) indskrevet 460 studerende på uddannelsen. Årsagen til differencen mellem disse to tal er, at DPU siden 30. september 2009 har udmeldt 149 studerende, der var faldet for 5-års fristen for færdiggørelsen af deres uddannelse (jf. studieordningens regler og faglige progressionsbestemmelser, s. 4) (Samlet ansøgning, s. 52). hvis man for studieåret 2008/2009 anvender den procentdel af de studerende, der følger undervisningen i henholdsvis Århus og Emdrup på første semester (efteråret 2009), jf. akkrediteringsansøgningens side 17, kan man udlede, at 261 studerende ud af de samlede 457 ressourceudløsende studerende fulgte undervisningen i Emdrup, mens 197 studerende fulgte undervisningen i Århus (Supplerende dokumentation modtaget 22. september). 7

12 Uddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse Kandidaten har viden om pædagogiske teorier, begreber, metoder og deres historiske, kulturelle og videnskabsteoretiske grundlag. Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over pædagogiske teorier, metoder, problemstillinger og praksisser, på såvel et nationalt, europæisk som et globalt plan. Kandidaten kan identificere, formulere, analysere og vurdere pædagogiske problemstillinger og indsætte dem i deres socio-kulturelle sammenhæng. Færdigheder Kandidaten kan mestre udvalgte pædagogiske teorier, begreber og metoder, der kan bruges i forhold til foreliggende pædagogiske praksisfelter og institutioner. Kandidaten kan vurdere og udvælge pædagogiske teorier, begreber og metoder med henblik på at gennemføre faglige analyser, undersøgelser samt udarbejde faglige løsningsmodeller. Kandidaten kan formidle, indgå i dialog samt diskutere forskningsbaseret pædagogisk indsigt med fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kandidaten kan reflektere over og styre håndteringen af komplekse praksisrelevante problemstillinger, der fordrer nye løsningsmodeller ved udvikling af pædagogisk praksis og institutioner. Kandidaten kan igangsætte et samarbejde i faglige, tværfaglige og flerkulturelle sammenhænge på en selvstændig og faglig ansvarlig måde. Kandidaten kan reflektere kritisk over egen pædagogisk praksis og fagligt videreudvikle denne praksis. Den enkelte kandidat kan kvalificere og tone sine faglige kompetencer i forhold til arbejdsområder som f.eks. undervisning, planlægning, udviklingsarbejde, ledelse, rådgivning, vejledning, evaluering, konsulentbistand og forskning. Kandidaten kan udvikle et kritisk-sensitivt blik for pædagogiske in- og eksklusionsprocesser. Bilag 3.2 Revideret studieordning for kandidatuddannelsen i generel pædagogik.pdf Uddannelsens struktur Bilag 3.2 Revideret studieordning for kandidatuddannelsen i generel pædagogik.pdf 8

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at DPU i 2010 har nedsat et aftagerpanel (advisory board) på hvert af de tre institutter: Institut for Pædagogik, Institut for Læring og Institut for Didaktik. Kandidatuddannelsen i generel pædagogik er forankret på Institut for Didaktik, og medlemmerne af aftagerpanelet fremgår af bilag 1.1. I aftagerpanelet sidder repræsentanter fra: BUPL, Læreruddannelsen Blaagaard, Frederiksberg Seminarium, Nationalt Videncenter for Læremidler, Køge Gymnasium, Dafolo, University College Sjælland, Flyvevåbnets Officersskole, Novo Nordisk og Gentofte Kommune. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at aftagerpanelets sammensætning er relevant for kandidatuddannelsen i generel pædagogik. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der før etableringen af aftagerpanelet ikke har været en systematisk og løbende dialog med aftagere. Dialogen har primært taget udgangspunkt i censorerne og de studerende, som typisk har arbejdet eller arbejder som lærere eller pædagoger. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet relativt sent er begyndt at arbejde systematiske med aftagerpaneler, men vurderer samtidig på baggrund af besøget på uddannelsen, at universitetet har til hensigt at inddrage aftagerpanelet løbende i den kommende revision af kandidatuddannelserne på DPU. Aftagerpanelet, der dækker kandidatuddannelsen i generel pædagogik, holdt sit første møde den 8. juni Referatet fra dette møde fremgår af bilag 1.3. Af referatet fremgår, at uddannelsens kompetenceprofil har været diskuteret, og på besøget blev det uddybet, at aftagerpanelets kommentarer har ført til øget opmærksomhed omkring vigtigheden af at integrere visse kompetencer mere tydeligt i uddannelsen f.eks. projektstyringskompetencer, relationelle kompetencer og itkompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens ledelse anvender dialogen med aftagerpanelet til at udvikle uddannelsens relevans og kvalitet. Dertil kommer, at DPU i 2009 gennemførte en større arbejdsmarkedsundersøgelse, som havde til formål at kortlægge dimittendernes karriereveje og identificere nye arbejdsmarkeder. Undersøgelsen består af en registerundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsgivere (445 respondenter) og dimittender (46 respondenter) med 15 opfølgende interviews. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at arbejdsmarkedsundersøgelsen har givet DPU detaljeret kendskab til både i hvilke brancher og i hvilke stillinger, dimittenderne fra generel pædagogik finder arbejde, men også hvilke kompetencer relevante aftagere efterspørger. Af arbejdsmarkedsanalysen fremgår det, at aftagerne lægger vægt på, at uddannelsen skal tilrettelægges med henblik på i stigende grad at udvikle de studerendes relationelle kompetencer (kommunikations-, samarbejds-, sociale- og adaptive kompetencer) og personlige kompetencer (personlige egenskaber, lærings-, selvledelses og ledelseskompetencer) (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet på systematisk vis har indhentet informationer om arbejdsmarkedet for uddannelsens dimittender, som anvendes i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet bemærker dog samtidig, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at arbejdsmarkedsundersøgelsen har været ressourcekrævende og ikke vil være løbende. Dialog med dimittender Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet løbende gennemfører dimittendundersøgelser senest i 2007 (Bilag 5.4), men det er DPU s arbejdsmarkedsundersøgelsen, der fremhæves som central i forhold til dialogen med dimittenderne fra kandidatuddannelsen i generel pædagogik. I arbejdsmarkedsundersøgelsen indgik både en registerundersøgelse og en dimittendundersøgelse, og resultaterne af dimittendundersøgelsen fremgår af bilag 1.4 og 1.5. Af universitetets sammenfatning i dokumentationsrapporten fremgår 9

14 det, at dimittenderne efterspørger mere fokus på relationelle, personlige og generiske (kognitive-, analytiske-, metode- og projektledelseskompetencer) kompetencer, herunder kvantitative metodekompetencer. Udviklingen af kandidatuddannelsen i generel pædagogik, herunder hvordan læringsaktiviteterne skal foregå, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedsanalysen. Det er dog allerede besluttet, at Center for grundskoleforskning skal udvikle et tilvalgsmodul i kvantitative metoder (Dokumentationsrapport, s. 6). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at resultaterne af dimittendundersøgelsen anvendes til at udvikle uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker dog samtidig, at arbejdsmarkedsundersøgelsen jf. ovenstående ikke er løbende, og at det er uklart, hvordan dimittendundersøgelserne fra Aarhus Universitet, der er løbende, anvendes. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der ikke findes et dimittendnetværk for uddannelsen, og at der afventes retningslinjer fra Aarhus Universitet. Det fremgår således samtidig af dokumentationsrapporten, at Aarhus Universitet på nuværende tidspunkt [er] i gang med at udvikle et kvalitetssystem, der skal sikre opfyldelsen af principperne i kvalitetspolitikken. Når dette kvalitetssystem foreligger endeligt, vil DPU inden for disse rammer etablere et dimittendnetværk for DPU-kandidater (Dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse af etableringen af et dimittendnetværk kan styrke den løbende, direkte dialog med uddannelsens dimittender. Beskæftigelse Universitet har dokumenteret beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i generel pædagogik med Universitets- og Bygningsstyrelsens tal for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelsen af uddannelsen. Antallet af beskæftigede mv. ligger i perioden enten over eller på niveau med gennemsnittet for det humanistiske hovedområde på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at de studerende på kandidatuddannelsen i generel pædagogik typisk er kendetegnede ved allerede at have en kompetencegivende uddannelse f.eks. i form af en professionsbachelor, som typisk også giver gode beskæftigelsesmuligheder. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsen har betydning for dimittendernes beskæftigelsessituation, men bemærker samtidig, at det fremgår af arbejdsmarkedsundersøgelsen, at kun 54 % af respondenterne har angivet, at de var ansat inden for uddannelsens faglige område. Samtidig har 36 % angivet, at de arbejder inden for enten grundskolen eller sociale institutioner til børn (vuggestuer, børnehaver mm.). Dertil kommer, at 17 % angiver, at de fortsat er ansat i den stilling, de havde, da de begyndte uddannelsen. På mødet med de studerende blev det fremhævet, at selvom der kunne være en del usikkerhed om beskæftigelsesmulighederne, så har DPU ikke en egentlig karrierevejledning. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne overordnet set finder beskæftigelse inden for det relevante, pædagogiske område, men bemærker samtidig, at det er uklart, hvor stor en andel, der finder beskæftigelse på AC-niveau. På mødet med underviserne blev det uddybet, at der især i kommunerne er et øget potentiale for at afsætte dimittenderne til akademisk arbejde, men det vurderes at være uklart, hvor mange dimittender, der reelt finder beskæftigelse på dette område, samt hvorvidt universitetet evt. vejleder de studerende og gør dem opmærksom på muligheden. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.1 Medlemmer af Advisory Board på Institut for Didaktik.pdf Bilag 1.2 Invitation til Advisory board-møde på Institut for Didaktik.pdf Bilag 1.4 Uddrag af dimittendundersøgelse.pdf Bilag 1.5 Uddrag af bilagsrapporten til DAMVADS undersøgelse.pdf Bilag 1.3 Referat fra møde med Advisory Board den 8. juni 2010 om generel pædagogik.pdf 10

15 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet har opstillet sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer, de tilknyttede VIP ers forskningsområder samt de forskningsenheder og -programmer, som de indgår i, i en oversigt på side 9-12 i dokumentationsrapporten. Af oversigten fremgår det, at uddannelsen dækkes af et bredt udsnit af forskningsmiljøerne fra DPU f.eks. forskningsprogrammet fagdidaktik og forskningsenhederne i hhv. relationsprofessioner samt vejledning, erhvervs- og professionsuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der overordnet set er en god sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Det bemærkes positivt, at bredden i universitetets forskningsmiljøer udnyttes i forhold til uddannelsen. Det fremgik f.eks. af besøget på uddannelsen, at det aktuelle fokus på det at implementere it som et element i uddannelsen jf. kriterium 1, netop blev koblet til et aktuelt forskningsprogram inden for området. Forholdet mellem forskningsmiljøerne i Aarhus og Emdrup behandles under Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningens samvirke med praksis Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet finder, at forskningsområderne bag uddannelsen er særligt praksisrettede. Der er derfor redegjort for, hvordan flere af de centrale forskningsområder fra ovenstående oversigt samvirker med praksis f.eks. forskningsenheden om relationsprofessioner: Forskningsenheden om relationsprofessioner undersøger professionelle organisationer og de relationsprofessionelles situation og muligheder i disse organisationer (skoler i hele forløbet samt pædagogiske-, sundheds- og serviceorganisationer) for at give nye bud på, hvordan diskurser, kontekster og praksis kan analyseres og reflekteres. Udgangspunkt for undersøgelserne er, at den samfundsmæssige modernisering producerer ændrede vilkår for de professionelles arbejde i organisationerne med nye relationer mellem supra-nationale statsformer, stat, kommune, organisationer og individer. Det kommer bl.a. til udtryk i anvendelsen af nye styreformer og nye sociale teknologier og dokumentationskrav. Forskningsenheden undersøger uddannelser, rekruttering og fastholdelse af relationsprofessionelle (Dokumentationsrapport, s. 13). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af beskrivelsen af forskningsenhederne, at forskningen bag kandidatuddannelsen i generel pædagogik samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Kandidatuddannelsen i generel pædagogik hører under studienævnet ved Institut for Didaktik og har både en studieleder og en studiekoordinator, som står for den overordnede tilrettelæggelse af uddannelsen. For hvert fagelement på uddannelsen er der desuden en eller to ansvarlige VIP er. Det fremgår af den supplerende dokumentation modtaget 22. september 2010, at 4 af de VIP er, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af de enkelte fagelementer, har tjenested i Aarhus mens 8 sidder i Emdrup. På baggrund af cv er og publikationslisterne for studieleder, studiekoordinator og tilrettelæggerne af de enkelte fagelementer vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har i den supplerende dokumentations opgjort forholdet mellem VIP- og DVIP-årsværk i forhold til kandidatuddannelsen i generel pædagogik i hhv. Aarhus og Emdrup: 11

16 VIP og DVIP-årsværk 2008/2009 Campus Emdrup Campus Århus VIP-årsværk 4,67 3,6 DVIP-årsværk 0,07 0,36 VIP-DVIP-ratio 66,71 10 (Supplerende dokumentation modtaget 22. september, s. 2) Til sammenligning var den gennemsnitlige ratio på det humanistiske hovedområde 2,4 i Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i Emdrup og Aarhus i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Det fremgår af den supplerende dokumentation modtaget den 22. september, at i forbindelse med... optagene i 2007 og 2008 blev alle optaget i Emdrup uden skelnen mellem, hvorvidt de skulle følge undervisningen i Emdrup eller Århus. Det er derfor ikke muligt at opgive nøjagtige tal for, hvor mange studerende, der følger undervisningen i Århus og i Emdrup. Men hvis man for studieåret 2008/2009 anvender den procentdel af de studerende, der følger undervisningen i henholdsvis Århus og Emdrup på første semester (efteråret 2009), jf. akkrediteringsansøgningens side 17, kan man udlede, at 261 studerende ud af de samlede 457 ressourceudløsende studerende fulgte undervisningen i Emdrup, mens 197 studerende fulgte undervisningen i Århus (Supplerende dokumentation modtaget 22. september, s. 2). Samtidig fremgår det af dokumentationsrapporten, at 457 studerende producerede 125,25 STÅ i året 2008/09. Universitetet opstiller følgende oversigt: Stud./VIP-ratio i 2008/2009 Campus Emdrup Campus Århus Antal ressourceudløsende studerende Antal VIP Stud./VIP-ratio i antal 9 9,85 Ressourceudløsende studerende 71,25 (57 % af 125,25) 54 (43 % af 125,25) VIP i årsværk 4,67 3,6 Studerende/VIP ratio i årsværk 15,26 15 (Supplerende dokumentation modtaget 22. september, s. 2) Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at fordelingen af indskrevne studerende i Aarhus og Emdrup ikke nødvendigvis afspejler fordelingen af STÅ-optjeningen, men det vurderes, at forholdet mellem studerende og VIP såvel i antal som årsværk viser, at de studerende overordnet set har mulighed for en tæt kontakt til uddannelsens VIP er. Akkrediteringspanelet bemærker dog samtidig, at en betydelig del af undervisningen i Aarhus leveres af VIP er fra Emdrup, som pendler. De konkrete forskelle på de studerendes muligheder for kontakt i Aarhus og Emdrup uddybes under Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Kandidatuddannelsen i generel pædagogik udbydes på DPU s campusser i Aarhus og i Emdrup. Det fremgår af den supplerende dokumentation modtaget 22. september, at fire af de VIP er der underviste på campus i Aarhus i 2008/09 havde tjenestested i Aarhus. De resterende 20 VIP er havde tjenestested i Emdrup. Af besøget på uddannelsen fremgik det, at de undervisere, der pendler, typisk underviser i de samme fagelementer i Emdrup og i Aarhus. Forskningsmiljøet bag uddannelsen er dog primært tilknyttet universitetets campus i Emdrup, og akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet først og fremmest har sikret, at de studerende i Emdrup har en nær tilknytning til relevante, aktive forskningsmiljøer. I forhold til de studerende på universitetets campus i Aarhus lægger universitetet vægt på tre forhold med betydning for tilknytningen til forskningsmiljøet: Antallet af VIP er, der pendler fra Emdrup Opbygning af relevante forskningsmiljøer i Aarhus IKT-støttede læringsaktiviteter 12

17 På besøget på uddannelsen blev ovenstående forhold uddybet, og akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at de studerende på campus i Aarhus kun i nogen grad sikres en nær tilknytning til de aktive forskningsmiljøer i Emdrup. Det vurderes således, at selvom antallet af VIP er, der pendler fra Emdrup til Aarhus, er tilstrækkeligt til at sikre et hensigtsmæssigt forhold mellem antallet af studerende og VIP er i undervisningen så medfører logistikken, at den reelle mulighed for vejledning uden for undervisningen begrænses. På mødet med de studerende fra Aarhus blev det f.eks. pointeret, at det var en udfordring at få vejledning med fysisk tilstedeværelse op til eksamen, når semesterets undervisning var afsluttet selvom det var efterspurgt. Der var således eksempler på, at de studerende måtte rejse til Emdrup for at få vejledning. Akkrediteringspanelet vurderer, at de begrænsede muligheder for vejledning uden for undervisningen for de studerende i Aarhus er problematisk især set i lyset af, at VIP erne med tjenestested i Aarhus ikke dækker alle uddannelsens fagområder. Vigtigheden af, at de studerende mødes med underviserne, blev understreget på mødet med underviserne, hvor det blev pointeret, at det ikke var hensigtsmæssigt kun at gennemføre vejledning pr. . I høringssvaret kommenterer universitetet uddannelsens tilknytning til et aktivt forskningsmiljø: Det er korrekt, at størstedelen af forskningsmiljøerne omkring uddannelsen er fysisk placeret på campus i Emdrup, men undervisning og vejledning varetages af aktive forskere ansat ved DPU/AU både på campus i Århus og i Emdrup. Dette er dokumenteret i akkrediteringsansøgningen og i besvarelsen af ACE Denmarks uddybende spørgsmål i kraft af VIP/DVIP-ratioerne og stud./vip-ratioerne. At undervisning og vejledning varetages af aktive forskere må være en vigtigere præmis for, om studerende har nær tilknytning til aktive forskningsmiljøer end spørgsmålet om, hvor forskernes kontorer fysisk er placeret (Høringssvar modtaget 10. januar 2011, s. 1). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at VIP/DVIP- og stud/vip-ratioerne ikke giver anledning til bemærkninger. Det vurderes imidlertid samtidigt, at høringssvaret ikke giver anledning til at ændre vurderingen af forskningsmiljøets tilknytning til de studerende på campus i Aarhus, idet vurderingen tager højde for de problematikker, der blev diskuteret på mødet med de studerende. Akkrediteringspanelet er yderligere opmærksomt på, at universitetet prioriterer campus i Aarhus ved nyansættelser det fremgår således af den supplerende dokumentation modtaget 22. september, at to VIP er er flyttet til Aarhus, og at der snarest [vil] blive opslået to nye lektoratstillinger med tjenestested på campus i Århus (Supplerende dokumentation modtaget 22. september, s. 3). Det fremgik af mødet med de studerende, at der udover de fire VIP er, der underviste på uddannelsen i 2008/09, er yderligere ca. fire relevante VIP er med tjenestested i Aarhus. Samtidig fremgår det af dokumentationsrapporten, at DPU har sin egen studievejledning i Aarhus. På besøget på uddannelsen gav de studerende udtryk for vigtigheden af, at studiemiljøet blev koblet til et aktivt forskningsmiljø, og at forskningsmiljøet i Aarhus ikke var tilstrækkeligt omfattende til at skabe et samlet, fagligt studiemiljø omkring uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at hovedparten af underviserne ikke har tjenestested på campus og i højere grad opleves som gæsteforelæsere, kan have en negativ effekt på opbygningen af et studiemiljø i Aarhus. Akkrediteringspanelet vurderer således, at forskningsmiljøet i Aarhus aktuelt kun i nogen grad dækker uddannelsens fagområder og ikke er tilstrækkeligt omfattende til at danne udgangspunkt for et fagligt studiemiljø. I forhold til de IKT-støttede læringsaktiviteter fremgår det af dokumentationsrapporten, at der både i Aarhus og i Emdrup anvendes e-læringsplatformen Blackboard, og at der derudover er kontakt mellem studerende og undervisere. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der var en hensigtsmæssig brug af Blackboard for de studerende i Emdrup, mens de studerende fra Aarhus i højere grad fandt, at ikke alle undervisere havde en systematisk tilgang til at anvende Blackboard f.eks. i forhold til hvor centrale dokumenter placeres eller i forhold til at uploade dokumenter i tide. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det elektroniske læringsmiljø ikke anvendes målrettet for at kompensere for den manglende nære tilknytning til aktive forskningsmiljøer for de studerende i Aarhus. Det bemærkes samtidig, at det fremgik af besøget, at universitetet ikke sikrer alle underviseres kompetencer i forhold til mulighederne i de nyeste versioner af Blackboard. I forhold til anvendelsen af Blackboard, bemærker universitetet i høringssvaret: Hvad angår undervisernes anvendelse af Blackboard, så tilbyder DPU/AU fortløbende kurser i anvendelsen af Blackboard, herunder de til enhver tid nyeste versioner af e-læringsplatformen, så undervisere, der måtte have 13

18 behov for oplæring i anvendelsen af Blackboard, har mulighed for at få dette (Høringssvar modtaget 10. januar, 2011). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at universitetet tilbyder relevante kurser, men det vurderes samtidig på baggrund af besøget på uddannelsen, at det i mindre grad er en praksis blandt underviserne at deltage på disse kurser, selvom en systematisk anvendelse af Blackboard kan ses som et centralt redskab til at forbedre tilknytningen mellem forskningsmiljøet og de studerende på campus i Aarhus. Det fremgår yderligere af dokumentationsrapporten, at universitetet siden 2006 har haft forskningsprojekter angående brugen af IKT i undervisningen, men akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af besøget på uddannelsen, at det er uklart, hvilken betydning disse forskningsprojekter har haft for den pædagogiske praksis på kandidatuddannelsen i generel pædagogik. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes begrænsede mulighed for at møde underviserne til vejledning ud over undervisningen, det aktuelle omfang af relevante forskningsmiljøer i Aarhus samt den manglende systematiske praksis for anvendelsen IKT-støttede læringsaktiviteter herunder anvendelsen af de kurser, som universitetet tilbyder samlet set betyder, at de studerende på campus i Aarhus kun i nogen grad har en nær tilknytning til aktive, relevante forskningsmiljøer. Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at forskningsmiljøet bag kandidatuddannelsen i generel pædagogik går på tværs af institutterne og forskningsenhederne på DPU. Universitetet har opgjort antallet af forskningspublikationer for de 32 VIP er, der er mest centrale i forhold til uddannelsen. Af tabellen på side 17 i dokumentationsrapporten fremgår det således, at det samlede antal forskningspublikationer er steget fra 49 i 2007 til 56 i 2008 og 75 i Det er især antallet af peer-reviewed artikler, som er steget (fra 15 i 2007 til 25 i 2009). På mødet med ledelsen blev det bemærket, at udviklingen kunne afspejle, at indberetningen fra 2007 ikke var helt korrekt, men at stigningen i antallet af peer-reviewed artikler generelt afspejler universitetets strategi på området. Akkrediteringspanelet vurderer, at tallene samlet set viser, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på campus i Aarhus kun i nogen grad sikres en nær tilknytning til aktive, relevante forskningsmiljøer, idet det vurderes at de har begrænsede muligheder for vejledning, at forskningsmiljøet i Aarhus ikke alene kan dække uddannelsens fagområder, samt at der er en manglende systematisk praksis for at anvende IKT-støttede læringsaktiviteter på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at uddannelsens fagelementer samlet set understøttes af forskningsmiljøerne bag uddannelsen dog primært forskningsmiljøerne i Emdrup, at forskningen bag kandidatuddannelsen i generel pædagogik samvirker med praksis, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen, at de studerende både i Emdrup og i Aarhus i udstrakt grad undervises af VIP er, at forholdet mellem studerende og VIP såvel i antal som årsværk viser, at de studerende overordnet set har mulighed for en tæt kontakt til uddannelsens VIP er i undervisningen at antallet af forskningspublikationer samlet set viser, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende dokumentation modtaget 22. september Bilag 2.1 Forskningsprofil for DPU.pdf Bilag 2.2 CV for studiekoordinator Bernard E. Jensen.pdf Bilag 2.3 Publikationsliste for tilrettelæggere.pdf Høringssvar modtaget 10. januar

19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Kandidatuddannelsen i generel pædagogik giver ret til titlen cand.pæd. i generel pædagogik, og det fremgår af dokumentationsrapporten, at kandidatuddannelsen i generel pædagogik er designet på en sådan måde, at den lever op til det navn, som den bærer altså at det er en pædagogisk generalistuddannelse, der klart adskiller sig fra de pædagogiske specialistuddannelser, der bliver udbudt på DPU (Dokumentationsrapport, s. 18). Samtidig har universitetet i den supplerende dokumentation modtaget den 22. september yderligere redegjort for, hvordan uddannelsens kompetenceprofil lever op til beskrivelsen for titlen cand.pæd. i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1, 1.6, hvor det fremgår at den studerende skal kunne formidle, undervise, vejlede og lede læreprocesser i private og offentlige virksomheder inden for det pågældende fagområde (Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 uddannelsesbekendtgørelsen, bilag 1, 1.6). I den supplerende dokumentation har universitetet redegjort for, hvordan uddannelsens kompetenceprofil lever op til kravene i uddannelsesbekendtgørelsen primært i kraft af følgende formuleringer fra kompetenceprofilen: At dimittenden kan formidle, indgå i dialog samt diskutere forskningsbaseret pædagogisk indsigt med fagfæller og ikkespecialister styre håndteringen af komplekse praksisrelevante problemstillinger, der fordrer nye løsningsmodeller ved udvikling af pædagogisk praksis og institutioner. igangsætte et samarbejde i faglige, tværfaglige og flerkulturelle sammenhænge på en selvstændig og faglig ansvarlig måde kan kvalificere og tone sine faglige kompetencer i forhold til arbejdsområder som f.eks. undervisning, planlægning, udviklingsarbejde, ledelse, rådgivning, vejledning, evaluering, konsulentbistand og forskning. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil overordnet set svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har opstillet et skema i dokumentationsrapporten, som viser, hvordan målene for viden, færdigheder og kompetencer i kvalifikationsrammen er dækket af tilsvarende mål i kompetenceprofilen for generel pædagogik. F.eks. er målet i kvalifikationsrammen om, at den studerende skal forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger dækket af et tilsvarende mål i kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i generel pædagogik: Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over pædagogiske teorier, metoder, problemstillinger og praksisser, på såvel et nationalt, europæisk som et globalt plan. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil både dækker de indholdsmæssige og niveaumæssige krav og dermed lever op til den relevante typebeskrivelse for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker samtidig positivt på baggrund af besøget på uddannelsen, at universitetet har arbejdet systematisk med at implementere kvalifikationsrammens begreber i den seneste studieordning, der trådte i 15

20 kraft pr. 1. september Målene for viden, færdigheder og kompetencer vurderes således at være gennemarbejdede både i forhold til kompetenceprofilen og læringsmålene for de enkelte fagelementer. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende dokumentation modtaget 22. september Bilag 3.2 Revideret studieordning for kandidatuddannelsen i generel pædagogik 16

21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det fremgår af dokumentationsrapporten, at følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i generel pædagogik: Bachelor i antropologi, i filosofi, i psykologi, i pædagogik eller i sociologi. Anden bachelor med tilvalg af pædagogiske moduler af et omfang på mindst 45 ECTS-point. Professionsbachelor som folkeskolelærer eller som pædagog eller professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik. I forlængelse af dette anbefaler universitetet i studieordningen, at de studerende: kan læse faglitteratur på engelsk, tysk eller fransk og nordiske sprog behersker akademisk skrivning (herunder at konstruere problemformuleringer og argumenter, der tager udgangspunkt i fagligt begrundet anvendelse af teori og metoder) behersker akademisk læsning (er i stand til at ekstrahere teoretiske perspektiver og reflektere de antagelser, der ligger til grund herfor samt at fortolke empiriske resultater i forhold til teoretiske argumenter) kan anvende netbaseret kommunikations- og undervisningsteknologi kan udføre litteratursøgninger herunder anvende elektroniske databaser kan kommunikere og formidle faglige problemstillinger til fagfæller (Dokumentationsrapport, s. 21) Det fremgår yderligere, at det er et politisk bestemt vilkår for kandidatuddannelsen i generel pædagogik, at såvel universitetsbachelorer med et relevant pædagogisk fagligt indhold som professionsbachelorer som folkeskolelærer, pædagog eller professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik har adgang til uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 21). Akkrediteringspanelet er således opmærksomt på, at DPU s kandidatuddannelser traditionelt har haft karakter af efter-/ videreuddannelse, og at universitetet udbyder suppleringsuddannelse som forudsætning for optagelse, hvis den studerende ikke lever op til ovenstående adgangskrav. Akkrediteringspanelet er yderligere opmærksomt på, at diversiteten i de adgangsgivende uddannelser således er et grundvilkår for kandidatuddannelsen i generel pædagogik. På besøget på uddannelsen blev de studerendes forskellige fagligheder fremhævet som befordrende for undervisningen, og akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne arbejder med at inddrage og diskutere de studerendes forskellige perspektiver på det pædagogiske felt specielt i modul 1 og 4. Akkrediteringspanelet vurderer således, at den største udfordring er at sikre, at alle studerende opnår det metodiske og videnskabsteoretiske niveau, der kendetegner kandidatuddannelser. Akkrediteringspanelet bemærker positivt på baggrund af mødet med underviserne og de studerende, at der er bevidsthed om denne udfordring, og at den akademiske tilgang diskuteres løbende. Universitetet fremhæver tilbud om ekstra kurser i akademisk skrivning som en væsentlig metode til at sikre sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau. Akkrediteringspanelet bemærker positivt på baggrund af besøget på uddannelsen, at det akademiske skrivecenter på campus i Emdrup er velfungerende og anvendes af de studerende. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det fremgår af høringssvaret, at: Tilbuddene om akademiske skrivekurser til studerende på campus i Emdrup og i Århus er i al væsentlig- 17

22 hed de samme både, hvad angår specialekurser og kurser i almindelig opgaveskrivning. Den eneste forskel er, at skrivecentrets tilbud om individuel vejledning i opgaveskrivning til studerende på campus i Århus gennemføres pr. telefon, hvorimod det på campus i Emdrup foregår face-to-face (Høringssvar modtaget 10. januar, 2011 s. 2). Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremgik af mødet med de studerende, at der har været eksempler på, at studerende på campus i Aarhus er blevet afvist på grund af manglende plads på det akademiske skrivecenters kurser men er samtidigt opmærksomt på, at det fremgår af høringssvaret, at Det er muligt, at nogle få studerende i Århus måtte være blevet afvist på specialeskrivekurserne i foråret 2010 grundet en helt uventet stor efterspørgsel i både Århus og Emdrup (Høringssvar modtaget 10. januar 2011, s. 2). Modul 1: Kultur, dannelse og identitet blev både af undervisere og studerende på besøget beskrevet som vigtigt i forhold til at sikre den faglige integration, og akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af besøget på uddannelsen, at de ansvarlige undervisere arbejder målrettet med at sikre sammenhængen mellem de studerendes adgangsgrundlag og det faglige niveau, og at ændringerne i den seneste studieordning understøtter dette arbejde. Det gælder f.eks. ændringen af prøveformerne, hvor der i stedet for en kombineret skriftlig synopsis og mundtlig fremstilling med ekstern censur er indført løbende aflevering af mindre skriftlige opgaver med intern vurdering. Akkrediteringspanelet vurderer at universitetet har en særlig forpligtelse til at sikre sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Det vurderes, at uddannelsens ledelse og underviserne overordnet set har fokus på og arbejder med at sikre, at alle studerende kan nå læringsmålene. Det fremgår dog samtidig af dokumentationsrapporten, at der er et højt frafald på uddannelsen, hvilket uddybes i det følgende, og det bemærkes samtidig, at de studerende i Aarhus ikke har samme muligheder for ekstracurriculære kurser i akademisk skrivning, som de studerende i Emdrup. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Universitetet har redegjort for kandidatuddannelsens struktur, sammenhæng og faglige progression i dokumentationsrapporten. Uddannelsen består af fem obligatoriske moduler, et valgfag og specialet: (Dokumentationsrapport, s. 22) Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de første tre moduler er deciderede generalistmoduler mens modul 4, 5 og 6 giver de studerende mulighed for at specialisere sig inden for et mere specifikt område: Modul 1 sætter fokus på menneskers lære- og dannelsesprocesser i et arts- og individhistorisk perspektiv og interesserer sig følgelig især for, hvordan menneskers kulturtilegnelse er med til at forme deres identitetsdannelse og dermed deres handlemuligheder. Modul 2 videreudvikler de studerendes indsigt i og viden om de mange former for pædagogisk praksis med tilhørende institutioner, der findes i et samfund som det nuværende danske ved at inddrage den relevante forskning. Modul 3 bevæger sig dernæst fra de pædagogiske praksisser og institutioner videre til et arbejde med foreliggende pædagogiske teorier, hvorved de studerende får mulighed for at oparbejde et kritisk og eftertænksomt forhold til deres egen faglige virksomhed. Modul 4 har fokus på, hvordan det at ville fremme læreprocesser ofte vil fordre, at der må arbejdes mere indgående med didaktiske og curriculære problemstillinger. Gennem dette modul udbygger de studerende således deres indsigt i, 18