Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.

Transkript

1 Bettina Carlsen Maj 2011 FTFs ungdomsundersøgelse 2011 De unge sygeplejerskers forventninger til og oplevelse af arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de 538 beskæftigede sygeplejerskers oplevelse af og forventninger til arbejdslivet. Dette er hovedkonklusionerne i notatet: - To ud af tre af de beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen føler, at sygeplejerskestudiet har rustet dem godt til det arbejde de har nu. - De tre vigtigste årsager til, at de beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen valgte sygeplejerskestudiet, er: 1) At jeg arbejder med mennesker hver dag, 2) At uddannelsen kan bruges til mange ting og 3) At jeg fortsat kan udvikle mig. - Flere end otte ud af 10 tillægger det stor betydning for deres arbejdsglæde, at 1) arbejdet er interessant og spændende, 2) ledelsen er forstående og respekterer de ansatte, 3) de føler, at de kan lave et godt stykke arbejde, 4) det psykiske arbejdsmiljø er godt og 5) der er et godt socialt samvær på arbejdspladsen. - Tre ud af fire af de beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen, drømmer om at specialisere sig fagligt i fremtiden knapt hver anden ønsker at have mulighed for at skifte til nye arbejdsområder i fremtiden. - Knapt hver anden beskæftigede sygeplejerske i undersøgelsen er mest enig i, at lønnen bør tilpasses til den enkelte lønmodtagers kompetencer. Om ungdomsundersøgelsen I februar 2011 gennemførte FTF en undersøgelse blandt de yngre medlemmer af deres medlemsorganisationer, med henblik på at afdække de unges holdninger til arbejdslivet og den faglige organisering. Som medlemsorganisation i FTF har DSR fået adgang til de data om DSRs medlemmer, der er genereret i undersøgelsen. Det giver dermed DSR mulighed for at analysere resultaterne for de sygeplejerskestuderende og sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, og som er organiseret i DSR. Ungdomsundersøgelsen er gennemført via internettet. De unge medlemmer, der er yngre end 35 år, og medlem i en FTFs medlemsorganisationer, er blevet inviteret til at deltage på mail og/eller ved opfordringer på flyers, plakater og medlemsorganisationernes hjemmeside. Blandt deltagerne var 964 sygeplejerskestuderende og sygeplejersker 295 (31% 1 ) er studerende, 538 (56%) er i arbejde, 65 (7%) er ledige og 66 (7%) laver noget andet (fx orlov). Svarprocenten for de deltagende sygeplejerskestuderende og sygeplejersker er 20%. De beskæftigede sygeplejersker i ungdomsundersøgelsen har følgende karakteristika: 3% er mænd, mens 97% er kvinder. 23% bor alene, 39% bor sammen med en/flere og 38% er gift. 240 ud af de 538 sygeplejersker har børn, hvilket betyder at 45% af de beskæftigede 1 Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Unge sygeplejerskers forventning til og oplevelse af arbejdslivet.docx

2 sygeplejersker i undersøgelsen har ét barn eller flere. De beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen er år, og har en gennemsnitsalder på 29,2 år. I bilaget ses det, at knapt hver tredje af de beskæftigede i undersøgelsen har været i arbejde i henholdsvis 0-2 år, 2-5 år eller mere end 5 år. Tre ud af fem: Muligheden for at arbejde med mennesker hver dag var vigtigt for valget af sygeplejerskestudiet I tabel 1 ses de beskæftigede sygeplejerskers vigtigste bevæggrunde for at vælge sygeplejerskeuddannelsen de har haft mulighed for at vælge tre af de i alt 14 givne muligheder. Ca. hver anden beskæftigede sygeplejerske angiver følgende tre årsager som de vigtigste for valget af sygeplejerskeuddannelsen: 1) At de kan arbejde med mennesker hver dag, 2) At uddannelsen kan bruges til mange ting og 3) At de fortsat kan udvikle sig. Tabel 1. Hvad var vigtigst for dig, da du valgte uddannelsen At jeg arbejder med mennesker hver dag % At uddannelsen kan bruges til mange ting % At jeg fortsat kan udvikle mig % Faget er spændende % At jeg var sikker på at kunne få job % At jeg har et ansvar i jobbet % Faget giver mig stolthed 65 12% Uddannelsen lød spændende 53 10% At jeg kan bidrage til et bedre samfund 52 10% At der er gode karrieremuligheder 48 9% At uddannelsen var overskuelig 25 5% At jeg kan arbejde selvstændigt 20 4% Andet 13 2% At lønnen er god 10 2% Anm: Det var muligt at angive 3 årsager, som de vigtigste for at vælge sygeplejerskestudiet. Der er gennemsnitligt angivet 2,96 årsager Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. n=538. Kilde: DSR analyse/ftf. Sygeplejerskearbejdet stemmer godt overens med forventningerne fra studietiden I tabel 2 ses det, at knapt fire ud af fem oplever, at deres job stemmer overens med de forventninger, de havde fra studiet. Hver femte er uenig i dette. DSR Analyse Side 2 af 9

3 Tabel 2. Mit job stemmer overens med mine forventninger fra studiet Ja % Nej % % Anm: Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Kilde: DSR analyse/ftf. Når de beskæftigede sygeplejersker overvejer, om de føler at sygeplejerskestudiet har rustet dem godt til deres arbejde, svarer to ud af tre, at de føler sig rustet til de sygeplejefaglige opgaver. Hver tredje føler derimod ikke, at de er rustet til deres job gennem sygeplejerskestudiet. Dette ses i tabel 3. Tabel 3. Jeg føler at mit studium har rustet mig godt nok til mit job Ja % Nej % % Anm: Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Kilde: DSR analyse/ftf. Syv ud af 10 foretrækker at være fastansat på fuldtid I bilaget ses det, at syv ud af 10 af de beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen foretrækker at være fastansat på fuldtid, mens hver fjerde helst vil være tilknyttet arbejdsmarkedet som fastansat i en deltidsstilling. 6 ud af de 538 beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen vil gerne være tilknyttet arbejdsmarkedet som freelance, hvorimod 3% ikke ved hvilken tilknytningsformer de foretrækker. I forhold til de foretrukne arbejdstider og timetal, foretrækker tre ud af fem fleksible arbejdstider og fast timetal, hvorimod hver fjerde foretrækker faste arbejdstider og fast timetal. Hver 10. foretrækker fleksible arbejdstider og fleksibelt timetal. I tabel 4 ses det, flere end hver anden foretrækker meget selvstændigt ansvar i deres daglige arbejde, mens 44% foretrækker noget selvstændigt ansvar i det daglige arbejde. Ni ud af 538 foretrækker lidt selvstændigt ansvar. Tabel 4. Hvor meget selvstændigt ansvar foretrækker du i dit daglige arbejde? Meget selvstændigt ansvar Noget selvstændigt ansvar Lidt selvstændigt ansvar 9 2 DSR Analyse Side 3 af 9

4 I tabel 5 har det været muligt at angive hvor meget det betyder for en, at arbejde i grupper/teams/netværk på arbejdspladsen. Hovedkonklusionen er, at det har betydning at arbejde i grupper/teams/netværk på arbejdspladsen, men at det er forskelligt hvor stor betydning det har for den enkelte. For knapt syv ud af 10 har det stor betydning at arbejde i grupper/teams/netværk på arbejdspladsen, mens det har nogen betydning for 28% af de beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen. For 16 ud af 538 har det mindre betydning at arbejde i grupper/teams/netværk på arbejdspladsen. Tabel 5. Hvor meget betyder det for dig at arbejde sammen med andre i grupper, teams eller i netværk på arbejdspladsen? Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning 16 3 Ingen betydning 2 0 Tabel 6 viser de beskæftigede sygeplejerskers holdning til, hvordan de helst ser at arbejdet på arbejdspladsen bliver organiseret. Hver fjerde foretrækker teamwork med varierende arbejdsopgaver, knapt hver 20. foretrækker teamwork med faste arbejdsopgaver, 7% foretrækker individuelt arbejde med varierende arbejdsopgaver, mens 3 ud af 538 foretrækker individuelt arbejde med faste arbejdsopgaver. To ud af tre foretrækker et mix af individuelt arbejde og teamwork med både faste og varierende arbejdsopgaver. Tabel 6. Hvordan ser du helst, at arbejdet på en arbejdsplads bliver organiseret? Individuelt arbejde med faste arbejdsopgaver 3 1 Individuelt arbejde med varierende arbejdsopgaver 38 7 Teamwork med faste arbejdsopgaver 20 4 Teamwork med varierende arbejdsopgaver Et mix af ovenstående Anm: Det har kun været muligt at vælge én foretrukken arbejdsform. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summere til 100. Kilde: DSR analyse/ftf. I tabel 7 ses omfanget af arbejdsopgaver, der ikke har de beskæftigede sygeplejerskers personlige interesse, men som de alligevel gerne vil acceptere. Hver syvende vil i stort omfang acceptere arbejdsopgaver, der ikke har deres personlige interesse. To ud tre vil i noget omfang acceptere arbejdsopgaver, der ikke har deres personlige interesse, mens DSR Analyse Side 4 af 9

5 knapt hver femte i lille omfang vil acceptere dette. Fire ud af 528 vil slet ikke acceptere sådanne arbejdsopgaver. Tabel 7. I hvilket omfang vil du acceptere arbejdsopgaver, der ikke har din personlige interesse? I stort omfang I noget omfang I lille omfang Slet ikke 4 1 Arbejdsglæde kommer af et spændende arbejde med en indfølende ledelse I tabel 8 ses det, der er af stor betydning for de beskæftigede sygeplejerskers arbejdsglæde. I undersøgelsen tilkendegiver 96% ud af 538 at det er af stor betydning for deres arbejdsglæde, at deres arbejde er interessant og spændende. Næsten lige så mange fremhæver, at ledelsens evne til at vise forståelse og respektere de ansatte, har stor betydning for deres arbejdsglæde. Ni ud af 10 tilkendegiver, at det er af stor betydning for deres arbejdsglæde, at de føler, at de laver et godt arbejde og at det psykiske arbejdsmiljø er godt. For otte ud af 10 har det også stor betydning for arbejdsglæden, at det sociale samvær på arbejdspladsen er godt. For tre ud af fire har det stor betydning for arbejdsglæden, når/hvis der er tryghed i ansættelsen, når det fysiske arbejdsmiljø er i orden og når/hvis der er gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling. DSR Analyse Side 5 af 9

6 Tabel 8. Arbejdsglæde At arbejdet er interessant og spændende At ledelsen viser forståelse og respekt for de ansatte At jeg kan føle, at jeg laver et godt stykke arbejde At det psykiske arbejdsmiljø er godt At der er et godt socialt samvær på arbejdspladsen At der er tryghed i ansættelsen At det fysiske arbejdsmiljø er i orden At der er gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling At der er gode muligheder for karriere At lønnen er god At jeg selv kan bestemme en masse At jeg selv kan bestemme arbejdstiden Anm: Tabellen rummer kun tallene for det, de beskæftigede sygeplejersker mener, er af stor betydning for deres arbejdsglæde. Tabellen kan derfor ikke tolkes som om, at det at lønnen er god, ikke har betydning for de beskæftigede sygeplejerskers arbejdsglæde, men derimod kun som om, at den gode lønnen har stor betydning for 46% af de beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal. n=538. Kilde: DSR analyse/ftf. Tre ud af fire vil gerne specialisere sig fagligt i fremtiden I tabel 9 ses de beskæftigede sygeplejerskers ønsker for fremtiden. Tabellen rummer det antal og det procenttal, der har angivet, at de i fremtiden i høj grad ønsker at udvikle sig i retningen af for eksempel en faglig specialisering. Tre ud af fire ønsker i høj grad at specialisere sig fagligt i fremtiden. Knapt hver anden ønsker i høj grad at kunne (eller have muligheden for at) skifte til nye arbejdsområder i fremtiden. 7% ønsker i høj grad at blive leder og/eller selvstændig i fremtiden. Tabel 9. Ønsker for fremtiden på arbejdsmarkedet 2 At specialisere dig fagligt At kunne skifte til nye arbejdsområder At blive leder 39 7 At kunne blive selvstændig 37 7 Anm: Tabellen rummer kun tallene for dem, der i høj grad ønsker at deres fremtidige arbejdsliv kommer til at rumme en specialisering, skift til et nyt arbejdsområde, at blive leder eller at blive selvstændig.. N=538 I ungdomsundersøgelsen er de beskæftigede sygeplejersker blevet spurgt, om de har overvejet at skifte job eller erhverv. I tabel 2 ses det, at 44% svarer, at de ikke har overvejet at skifte job eller erhverv. Hver fjerde beskæftigede sygeplejerske i undersøgelsen har overvejet 2 Man kan overveje, om det ikke lige så meget er ønsket om muligheden for at kunne bevæge sig i en eller flere af disse retninger, som det er et reelt ønske om, at dette skal ske. DSR Analyse Side 6 af 9

7 at skifte job, for at få et bedre job. Hver sjette har overvejet at skifte job, for at søge en tilsvarende beskæftigelse et andet sted. Hver 14. har overvejet at skifte sygeplejerskeerhvervet ud med et andet erhverv. Hver 20. tilkendegiver, at de har overvejet alternativer til de givne muligheder. Tabel 10. Har du overvejet at skifte job/erhverv? Nej % Ja, for at få et bedre job (fx med bedre løn eller på et højere niveau) % Ja, for at søge tilsvarende beskæftigelse et andet sted 85 16% Ja, jeg ønsker at forlade faget til fordel for et andet fag 35 7% Andet 28 5% Jeg overvejer at blive selvstændig inden for mit fagområde 2 0% % Anm: Det har kun været muligt at vælge ét udsagn. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Kilde: DSR analyse/ftf. Tre ud af fire: Uddannelsens længde bør påvirke lønnens størrelse Knapt tre ud af fire af de beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen synes, at uddannelsens længde bør påvirke lønnens størrelse. 27% er imod, at uddannelsens længde bør påvirke lønnens størrelse. Dette ses i tabel 11. Tabel 11. Synes du, at uddannelsens længde bør påvirke lønnens størrelse 3? Ja Nej I tabel 12 tilkendegiver de beskæftigede sygeplejersker i undersøgelsen, hvad de er mest enige i bør bestemme lønnens størrelse. Knapt hver anden er mest enig i, at lønnen bør tilpasses til den enkelte lønmodtagers kompetencer, mens knapt hver femte er mest enig i, at der bør være lige løn for lige arbejde 4. Hver sjette er mest enig i, at lønnen bør tilpasses til den enkeltes ansvar. Hver 10. er mest enig i, at lønnen bør følge medarbejderens anciennitet, mens hver 11. tilkendegiver, at de er mest enige i, at lønnen bør tilpasses til den enkelte lønmodtagers indsats. 3 Spørgsmålet kan læses på følgende to måder: 1) MIN uddannelseslængde bør påvirke lønnens størrelse eller 2) uddannelseslængder generelt, bør påvirke lønnens størrelse. Det betyder, at vi ikke med sikkerhed kan vide, om der er blevet svaret på det samme i spørgsmålet. 4 Man kan overveje, om det giver mening at tale om lige arbejde i Danmark. Lige arbejde indebærer antageligt, at det er muligt at kvantificere det arbejde, der bliver gjort og at sikre, at arbejdet er ensartet for alle i det arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, om det type arbejde findes i udpræget grad i Danmark? DSR Analyse Side 7 af 9

8 Tabel 12. Hvad er du mest enig i bør bestemme lønnens størrelse? Lønnen bør tilpasses den enkelte lønmodtagers kompetencer Der bør være lige løn for lige arbejde Lønnen bør tilpasses den enkeltes ansvar Lønnen bør følge medarbejderens anciennitet Lønnen bør tilpasses den enkelte lønmodtagers indsats 46 9 Anm: Det har kun været muligt at vælge ét udsagn. Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor de ikke nødvendigvis summere til 100. Kilde: DSR analyse/ftf. DSR Analyse Side 8 af 9

9 BILAG Tabel 1b. Hvor mange år har du været i arbejde? Mindre end 2 år % 2-5 år % Mere end 5 år % % Anm: Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Kilde: DSR analyse/ftf. Tabel 2b. Den foretrukne tilknytning til arbejdsmarkedet: Fastansat på fuldtid Fastansat på deltid Freelance-ansat (herunder projektansat samt vikaransættelse) 6 1 Selvstændig 1 0 Ved ikke 15 3 Tabel 3b. Hvad foretrækker du, når det gælder arbejdstider og timetal? Faste arbejdstider og fast timetal Fleksible arbejdstider og fast timetal Fleksible arbejdstider og fleksibelt timetal Ved ikke 7 1 DSR Analyse Side 9 af 9