Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester. Operation og Intensiv Syd Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Operation og Intensiv Syd Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Operation og Intensiv Syd er en af tre afdelinger på Aarhus Universitetshospital (AUH) med afsnit inden for specialerne operation, anæstesi, opvågning og intensiv. I afdelingens operationsafsnit modtages patienter til kirurgisk behandling inden for de lægefaglige specialer: Mave og tarmkirurgi Urinvejskirurgi Plastikkirurgi I intensiv modtages patienter til intensiv behandling inden for forskellige specialer - både medicinske og kirurgiske. Afsnittene inden for operation, opvågning og intensiv er placeret på de forskellige matrikler på AUH, men vil i blive samlet i det nye universitetshospital på Palle Juul-Jensens Boulevard. Afdelingen er uddannelsessted for studerende på 2. semester i operation- og intensivafsnit. 3 Sygeplejefaglige forhold De sygeplejefaglige problemstillinger er beskrevet i forhold til både operations- og intensivafsnit, og du skal kun læse og forholde dig til beskrivelsen, som relaterer sig til det afsnit, du har fået tildelt som praktiksted altså enten operation eller intensiv. 3.1 Operationsafsnit Patientkategorier i operationsafsnittet Patienterne i operationsafsnittet kan aktuelt være både børn og voksne med akutte eller kroniske diagnoser. Patienterne er som ofte indlagt til planlagt kirurgi, men der kan også foregå akutte operationer. 2/8

3 Operationstyperne spænder bredt fra malign cancerkirurgi, benigne operationer, operationer med forebyggende karakter, rekonstruktioner fra tidligere operationer og medfødte misdannelser, transplantationer og protesekirurgi af forskellig karakter, sårbehandling, stomi-operationer mv. Patienterne opereres i både generel anæstesi samt lokal anæstesi. Patienter, der kommer til operation, kan være forskellige steder i deres sygdomsforløb og dermed med forskelle i muligheder for at varetage egne behov inden operationen. Den professionelle skal således møde patienten og tilpasse sygeplejen individuelt og betinget af, om operationen skal foretages i generel- eller lokalanæstesi. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger på operationsafsnittet På operationsafsnittet er sygeplejersken ansvarlig for at varetage den præ-, per-, og postoperative sygepleje. Operationerne varierer fra små biopsier i lokal bedøvelse til langvarige operative indgreb i generel anæstesi. De kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver i forhold til patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge relaterer sig til: Forberedelse, information og vejledning til operation o Relation og korttidskontakt med patient o eks. etablere tryghedsskabende relation i den korte kontakt med patienten o Patientens psykiske reaktioner i relation til operation eks. angst for ikke at vågne efter anæstesien Etik o eks. selvbestemmelse ved beslutning om operation Patient- og pårørendeperspektiv / -involvering o eks. inddragelse af oplysninger fra patient og evt. pårørende Hygiejne o håndhygiejne, antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder o infektionshygiejniske forholdsregler Respiration og cirkulation o eks. monitorering og observation af patientens respiration og cirkulation under operation Lejring o lejring af patient på operationsleje o forebyggelse af lejringskomplikationer Kropstemperatur o forebyggelse af varmetab under operation o observation af kropstemperatur Ernæring o eks. vurdering af patientens ernæringstilstand o faste Væskebehov, væsketab og væskeregulering i relation til operation Udskillelse o eks. anlæggelse af kateter à demeure før operation o observere udskillelser under operation Sår, dræn og katetre o sår og sårbehandling 3/8

4 o eks. dræntyper Smerter o observation af smerter præ-, per-, og postoperativt o smertebehandling i relation til operation Utilsigtede hændelser (UTH) o forebyggelse af fejl eks. "sikker kirurgi" Dokumentation i relation til operation o anvende EPJ til indsamling af data om patient o dokumentation i relation til operation Anæstesiologi og farmakologi o eks. præmedicinering o eks. brug af analgetika Organisation og ledelse o mono- og tværfagligt samarbejde i relation til operation og patientforløb o Tværsektorielt samarbejde 3.2 Intensiv Patientkategorier på intensiv Intensiv er et afsnit med patienter fra udvalgte medicinske og kirurgiske specialer. Patienterne indlægges på intensiv fra sengeafsnit eller akutte modtageafsnit på AUH, eller fra andre intensivafdelinger i Regionen. Generelt vil patientens kritiske og evt. akutte sygdomstilstand være afgørende for indlæggelse på intensiv og en eller flere af nedenstående sygdomsproblemstillinger vil være årsagen: Infektioner / sepsis Væske- og elektrolytforstyrrelser Kredsløbsinsufficiens Respirationsinsufficiens Akut nyreinsufficiens Patienter på intensiv vil således have en kritisk sygdomstilstand med påvirket organfunktion og deraf følgende sundhedsudfordringer, som kræver intensiv og specialiseret overvågning, behandling og sygepleje. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger på intensiv Den intensive sygepleje har et særligt fokus på den behandlende, forebyggende, sundhedsbevarende og lindrende sygepleje og i mindre grad den sundhedsfremmende og rehabiliterende sygepleje. Alle intensive patienter er tilkoblet teknologisk udstyr, der giver mulighed for monitorering og overvågning af hjerterytme, puls, BT, saturation, respirationsfrekvens og kropstemperatur. Observationerne vurderes og dokumenteres på et observationsskema og i EPJ. Observationer, såvel de kliniske som de monitorerede, er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne i forhold til den intensive patient. De kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver i forhold til patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge relaterer sig til: 4/8

5 Kommunikation og relation o eks. nonverbalkommunikation med intuberet patient o eks. etablere tryghedsskabende relation til patient med kritisk sygdom Patient- og pårørendeperspektiv / -involvering o eks. indhente og anvende relevante informationer om patientens liv Hygiejne o eks. kropspleje til sengeliggende patient, o eks. anvende arbejdsgange der bryder smittekæde Mobilisering og aktivering o eks. mobilisering af patient til stol vha. lift Respiration o eks. lejre patient med svær dyspnø o eks. udføre respirationsstøttende iltterapi Cirkulation o eks. observere og behandle patient med lavt BT Væske- og elektrolytbalance o eks. føre væskeregnskab o eks. monitorere patientens elektrolytbalance med blodgasanalyse o Ernæring o eks. ernæring via sonde Udskillelse o eks. observere og dokumentere udskillelse fra dræn o eks. vurdere patientens mave tarmfunktion Hud og slimhinder o eks. trykskadeforebyggelse Smerter og sanseindtryk o eks. skærme patient for uhensigtsmæssigt sansepåvirkning som lyde/støj o eks. lindre og behandle smerter Søvn og hvile o eks. skabe en døgnrytme for patienten med mulighed for at få søvnbehovet dækket Psykosocialt o eks. anvende scoringsredskabet CAM-ICU til vurdering af om patienten har delirium Medicinering o eks. udføre administration af inj. Fragmin Organisation og ledelse o eks. tilrettelægge mobilisering og aktivering af patient i samarbejde med fysioterapeut og serviceassistent. Etik o eks. dilemmaet: patient med delirium modsætter sig at få udført mundpleje Eksempler på patientforløb på intensiv til illustration af typiske sygeplejefaglige problemstillinger: Patient overflyttes fra mave- tarmkirurgisk afdeling på grund af komplikationer opstået efter kirurgisk indgreb. Patienten har lækage fra mave-tarmregionen, som har medført svær infektion og sepsis og dermed svær almen påvirkning samt påvirkning af respiration og blodtryk. Patienten 5/8

6 behandles for infektionen samt de organpåvirkninger, den har medført eksempelvis respiratorbehandling. Indlæggelsesforløbet på intensiv kan blive langvarigt (2-3 uger). Patient overflyttes fra lungemedicinsk afdeling. Patienten har en kronisk obstruktiv lungelidelse, som nu er forværret på grund af en pneumoni. Indlægges på intensiv til tæt observation af respirationen ud fra kliniske iagttagelser, målinger fra overvågningsudstyr og blodprøver med blodgasanalyser. Patienten er alment svækket og præget af angst pga. lufthunger og får respiratorisk behandling med non-invasiv respiratorbehandling. Patienten behandles desuden med antibiotika intravenøst. Efter 5 dage på intensiv flyttes patienten tilbage til sengeafsnittet. Metoder i klinisk praksis Analyse- og beslutningsredskaber Der arbejdes med model for klinisk beslutning og sygeplejeprocessen at analysere og integrere videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, intervenere, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygepleje til patienten. Samtidig anvendes model for klinisk beslutning og sygeplejeprocessen som refleksionsredskaber i den kliniske undervisning. Narrativ metode Den narrative metode bruges til at gøre patientens situation til genstand for analyse og refleksion i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Model for praktisk færdighedsudøvelse Modellen anvendes i den kliniske undervisning i forhold til de praktiske færdigheder i sygeplejen. Dokumentationsredskaber Alle observationer af faktuelle data om patientens fysiologiske og mentale livsfunktioner dokumenteres på et skema eller anæstesijournal. Disse anvendes sammen med EPJ som dokumentationsredskaberne for sygeplejen i operation og intensiv. Scoringsredskaber Til vurdering af patientens oplevelse af smerteintensitet anvendes scoringsredskabet NRS eller CPOT (critical-care pain observation tool). Ved observation og vurdering af patientens mentale og neurologiske funktion anvendes Glasgow Coma Scale, RASS eller CAM-ICU. Værdier fra TOKS- scoring kan anvendes ved modtagelse og overflytning af patienten. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb på intensiv og operation Den kliniske vejleder er ansvarlig for tilrettelæggelsen og organiseringen af den kliniske undervisning og varetager den kliniske undervisning i samarbejde med afsnittets øvrige sygeplejersker. 6/8

7 Den studerendes tilstedeværelse i afsnittet planlægges ud fra et læringshensyn, og i den daglige koordinering og tildeling af patienter tilstræbes det, at patientsituationen har sammenhæng med den studerendes læringsforløb og giver muligheder for at følge patientforløb. Den studerende vil altid følges med en sygeplejerske med mulighed for at iagttage kompetente sygeplejersker som rollemodeller. Det tilstræbes, at den studerende følges med den kliniske vejleder mindst én gang ugentligt. Den studerende kan arbejde med en beskrevet studieaktivitet; patientcase, der giver øvelse i systematisk dataindsamling, analyse og kliniske beslutningstagen samt faglig argumentation. Lærings- og uddannelsestilbud på operationsafsnittet: Følge en anæstesi sygeplejerske i 2 dage med fokus på anæstesi og den bedøvede patients grundlæggende behov. Refleksion sammen med andre studerende én gang ugentligt. 1-2 uger på sengeafsnit eller opvågningsafsnit. Mulighed for at tilrettelægge studiebesøg på andre samarbejdende afdelinger. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. 7/8

8 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8