Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber

Transkript

1 Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS MÅNSSON, PARTNER, CENTER FOR SOCIAL BÆREDYGTIGHED LEKTOR, PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON

2 Udvikling af resiliensfremmende læringsmiljøer 2 OPLÆGGET TAGER AFSÆT I ET FORSKNINGS-, OG UDVIKLINGSPROJEKT, SOM CESOB DELTOG I I ÅRENE PROJEKTET BLEV FINANSIERET AF EN SOCIALMINISTERIELT UDMELDT PULJE (RUNDT 11 MILLIONER). RED BARNET VAR OVERORDNET PROJEKTLEDENDE. CESOB VAR UNDERLEVERANDØR OG SAMARBEJDSPARTNER.

3 Udvikling af resiliensfremmende læringsmiljøer 3 CESOB S PRIMÆRE OPGAVER I PROJEKTET: UDARBEJDELSE AF ET FORSKNINGSREVIEW UDFORMNING, AFPRØVNING OG EVALUERING AF EN FORANDRINGTEORI/HANDLEPLAN/LOKALT FORMULEREDE UDVIKLINGSPROJEKTER FOR SKOLER UDFORMNING OG AFPRØVNING AF ET MÅLEREDSKAB FOR SOCIAL RESILIENS

4 Udviklingsprojektet Formål AT SKABE RESILIENS OG RESILIENSFREMMENDE MILJØER PÅ DE SKOLER, DER DELTOG I PROJEKTET VED AT UNDERSTØTTE BØRNS FAGLIGE, PERSONLIGE OG SOCIALE UDVIKLING OG FÆLLESSKABER 4 AT SKABE VIDEN OM OG INDSIGT I, HVORDAN FORSKELLIGE INDSATSER KAN BIDRAGE TIL AT FREMME RESILIENS HOS DEN ENKELTE ELEV OG I KLASSEN/SKOLEN SOM HELHED. AT DENNE VIDEN OG INDSIGT INDSAMLES OG EVALUERES, SÅLEDES AT RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA UDVIKLINGEN OG IMPLEMENTERINGEN AF PROJEKTET VIL KUNNE INSPIRERE ANDRE SKOLERS ARBEJDE MED AT STYRKE SOCIAL RESILIENS I KLASSEN/SKOLEN.

5 Udviklingsprojektet og skolereformen 5 DET BLEV VÆGTLAGT, AT DELTAGELSE I PROJEKTET IKKE SKULLE UDGØRE EN EKSTRA BYRDE, MEN SNARERE SOM EN MULIGHED FOR AT SKÆRPE FOKUS OG KVALIFICERE ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN OG ANDRE FX LOKALE UDVIKLINGSPROCESSER MED SÆRLIG OPMÆRKSOMHED PÅ BØRNS SELVVÆRD, TRIVSEL OG LÆRING. DELTAGELSE I PROJEKTET SKULLE SÅLEDES MEDVIRKER TIL AT SKABE SYNERGI OG SAMMENHÆNG I FORHOLD TIL OPFYLDELSE AF FOLKESKOLENS GRUNDLÆGGENDE FORMÅL OG OPGAVER.

6 Det initiale teoretiske afsæt 6 RESILIENS KAN FORSTÅS SOM ET SÆT AF KOMPETENCER, SOM GØR ÉN I STAND TIL AT KUNNE NAVIGERE OG FORHANDLE I DE FORSKELLIGE FÆLLESSKABER, MAN LEVER I, SÅ MAN OPNÅR MENING I SIT LIV OGSÅ SELVOM MAN MØDER FORHINDRINGER I ENS BESTRÆBELSE PÅ AT OPNÅ MENING. MICHAEL UNGAR

7 Resiliens den initale definition AT NAVIGERE I FORHOLD TIL SIT EGET LIV OG I DE FORSKELLIGE FÆLLESSKABER MAN ER EN DEL AF 7 AT FORHANDLE DVS. AKTIVT MEDVIRKE TIL UDVIKLING AF DE FÆLLESSKABER MAN ER EN DEL AF

8 Resiliens kan udvikles RESILIENS ER IKKE EN UFORANDERLIG TILSTAND, DEN ENKELTE BEFINDER SIG I LIVET IGENNEM. RESILIENS ER DERIMOD EN UDVIKLINGSPROCES, DER AFHÆNGER AF SAMSPILLET MELLEM: DEN ENKELTE OG DENNES FORSKELLIGE (BIOLOGISKE, PSYKOLOGISKE, KULTURELLE ETC.) FORUDSÆTNINGER OG POTENTIALE OG 8 ANDRE MENNESKER, SOM DEN ENKELTE INTERAGERER MED I 1:1-RELATIONER OG INDEN FOR RAMMERNE AF FORSKELLIGE SOCIALE FÆLLESSKABER, FX FAMILIEN, DAGTILBUDDET, SKOLEN OG NÆRMILJØET.

9 Resiliens kan udvikles - og er derfor pædagogisk interessant RESILIENS ER IKKE EN UFORANDERLIG TILSTAND, DEN ENKELTE BEFINDER SIG I LIVET IGENNEM. RESILIENS ER DERIMOD EN UDVIKLINGSPROCES, DER AFHÆNGER AF SAMSPILLET MELLEM: DEN ENKELTE OG DENNES FORSKELLIGE (BIOLOGISKE, PSYKOLOGISKE, KULTURELLE ETC.) FORUDSÆTNINGER OG POTENTIALE OG 9 ANDRE MENNESKER, SOM DEN ENKELTE INTERAGERER MED I 1:1-RELATIONER OG INDEN FOR RAMMERNE AF FORSKELLIGE SOCIALE FÆLLESSKABER, FX FAMILIEN, DAGTILBUDDET, SKOLEN OG NÆRMILJØET.

10 Vores særlige tilføjelse: Social og faglig mening 10 RESILIENS HOS ET BARN KAN STYRKES VED, AT DETS OMGIVELSER ER MED TIL AT UNDERSTØTTE OG VIDEREUDVIKLE DETS EVNE OG FÆRDIGHED TIL AT NAVIGERE OG FORHANDLE MED HENBLIK PÅ AT SKABE MENING I DETS LIV. DET HANDLER OM, AT BARNET GIVES MULIGHED FOR AT INDGÅ I GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER, HVOR BARNET UDVIKLER RESILIENS VED AT SKABE SOCIAL OG FAGLIG MENING. SOCIAL BETYDER MED NOGEN OG FAGLIG BETYDER OM NOGET FX KENDSKAB TIL EGNE OG MERE GENERALISERET BØRNS RETTIGHEDER.

11 Analysematrix 11 Faglig mening (mening om noget) Social mening (mening sammen med nogen) Relationer mellem primær målgruppe (børn, unge, borgere mv.) Relationer mellem primær målgruppe og medarbejdere i teamet Relationer mellem medarbejdere i teamet (og på tværs af professioner)

12 Resiliensfremmende læringsmiljøer et koncentrat af forskningsreviewet 12 Et resiliens-fremmende læringsmiljø er karakteriseret ved, at deltagerne oplever, at deltagelse i læringsmiljøet giver personlig og fælles mening. DeSe knyser sig også Vl oplevelse af medbestemmelse og akvv deltagelse i opbygning og videreudvikling af et gensidigt forpligtende og socialt miljø.

13 Resiliensfremmende læringsmiljøer et koncentrat af forskningsreviewet 13 Hvis børn og unge derimod ikke inddrages i meningsgivende akvviteter i fællesskaber, udvikles fremmedgørelse og/eller marginalisering, der øger risikoen for en svækkelse af børns resiliens. DeSe skaber samvdig en forøget risiko for et reduceret fagligt udbyse af at gå i skole.

14 Seks indsatsområder, der fremmer resiliens i skolen GIV ELEVERNE SOCIAL STØTTE OG ANERKENDELSE, 2. LAD DEM MÆRKE, AT DER ER SAT HØJE MÅL OG AT DER ER POSITIVE FORVENTNINGER TIL, AT DE KAN NÅ DISSE MÅL, 3. GIV DEM MULIGHEDER FOR AT DELTAGE I FOR DEM MENINGSFULDE AKTIVITETER, 4. HJÆLP DEM MED AT OPBYGGE MELLEMMENNESKELIGE VÆRDIER VED AT INDGÅ I GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER TIL HINANDEN, 5. GIV DEM KLARE RAMMESÆTNINGER I FORHOLD TIL FORSKELLIGE LÆRINGSMILJØER OG 6. VIS DEM I PRAKSIS HVORDAN GODE MILJØER, DER FREMMER TRIVSEL FOR ALLE, KAN OPBYGGES OG VEDLIGEHOLDES, SÅ DE KAN TAGE DENNE VIDEN MED SIG, NÅR DE FORLADER SKOLEN. HENDERSON (2012)

15 Skolens ansvar en væsentlig dansk tilføjelse 15 SKOLEN HAR ET SÆRLIGT ANSVAR FOR, AT SKOLEN, HJEMMET OG NÆRMILJØET INDGÅR I ET INTERAKTIVT SAMSPIL MED HINANDEN BL.A. MED HENBLIK PÅ AT SKABE OG VIDEREUDVIKLE RESILIENS HOS SKOLEELEVER. FOLKESKOLEREFORMEN OPPRIORITERER NETOP DEN ÅBNE SKOLE, HVOR SKOLE, HJEM OG NÆRMILJØ I LANGT HØJERE GRAD END TIDLIGERE TRÆKKER PÅ HINANDENS FORUDSÆTNINGER, MULIGHEDER OG POTENTIALER. HER VIL FOKUS PÅ FREMME AF ELEVERS RESILIENS GIVE GOD MENING.

16 Processen i projektet 16 KICK-OFF ARRANGEMENT VED SKOLEÅRETS BEGYNDELSE SKOLEN ANVENDER MÅLEREDSKABET FOR HENHOLDSVIS ELEVER OG MEDARBEJDERE MV. SNAREST EFTER KICK-OFF DAGEN DER GENNEMFØRES KLASSESAMTALER SNAREST DEREFTER LÆRINGSTEAMS UDARBEJDER MED BIDRAG FRA OG AKTIV INVOLVERING AF ELEVERNE EN HANDLEPLAN, DER VIRKER RESTEN AF SKOLEÅRET EFTERMÅLING AF RESILIENSEN I KLASSEN I FORSOMMEREN DER GØRES STATUS VED SKOLEÅRETS AFSLUTNING

17 MÅLEREDSKABET 17 MÅLEREDSKABET BESTÅR AF TRE DELE: ELEVSKEMA LÆRER/PÆDAGOG-SKEMA KLASSESAMTALE

18 Måleredskabet den sociale resiliens 12 temaer 18 Tillid at stole på sig selv og andre Mening at skabe individuel og fælles mening Retfærdighed at behandle hinanden på en fair måde Selvstændighed at kunne sætte mål for sig selv og for klassen sammen med de andre elever Medbestemmelse at deles om beslutninger og ansvar Samarbejde at deltage aktivt og sammen i løsning af opgaver Fællesskab at trives med at være sammen Livsglæde - at tro på at kunne lykkes Rettigheder at respektere og anerkende hinanden Omsorg at være tryg og tage hensyn Lokalsamfundet samspillet med skolens nærområde Hjemmet hjemmemiljøet og relationen skole og hjem

19 Måleredskabet den sociale resiliens 12 temaer 19 Tillid at stole på sig selv og andre Mening at skabe individuel og fælles mening Retfærdighed at behandle hinanden på en fair måde Selvstændighed at kunne sætte mål for sig selv og for klassen sammen med de andre elever Medbestemmelse at deles om beslutninger og ansvar Samarbejde at deltage aktivt og sammen i løsning af opgaver Fællesskab at trives med at være sammen Livsglæde - at tro på at kunne lykkes Rettigheder at respektere og anerkende hinanden Omsorg at være tryg og tage hensyn Lokalsamfundet samspillet med skolens nærområde Hjemmet hjemmemiljøet og relationen skole og hjem

20 Tillid som eksempel 20

21 Klassesamtale om resiliens

22 Det vigtigste i klassen er, at: 1 vi kan stole på hinanden 2 det giver mening at være her 3 alle behandles lige godt 4 kunne gøre ting bedre, hvis der er brug for det 5 være med til at bestemme 6 samarbejde med hinanden 7 have lyst til at hjælpe hinanden 8 være glad 9 vores rettigheder og grænser respekteres 10 have venner 11 lokalsamfundet inddrages i undervisningen 12 vores forældre interesserer sig for skolen

23 I: Tillid som eksempel Hvordan kan I selv sørge for, at alle i klassen kan stole på hinanden? Hvordan kan jeres lærere og pædagoger hjælpe til med at skabe tillid i klassen?

24 HANDLEPLANSARBEJDET 24 HANDLER OM AT ARBEJDE FOKUSERET, SYSTEMATISK OG MÅLRETTET MED ET ELLER FLERE UDVALGTE TEMAER, DER HAR FREMME AF RESILIENS HOS ELEVERNE OG KLASSEN SOM PEJLEMÆRKE UDVÆLGELSE AF TEMA(-ER) BESTEMMES AF SKOLEN SELV UD FRA ELEVINDDRAGELSE, UDVIKLINGSBEHOV OG ANDRE TILTAG

25 25

26 Og vigtigt at inddrage elevernes perspektiv 1 vi kan stole på hinanden 2 det giver mening at være her 3 alle behandles lige godt 4 kunne gøre ting bedre, hvis der er brug for det 5 være med til at bestemme 6 samarbejde med hinanden 7 have lyst til at hjælpe hinanden 8 være glad 9 vores rettigheder og grænser respekteres 10 have venner 11 lokalsamfundet inddrages i undervisningen 12 vores forældre interesserer sig for skolen

27 Kvalitetsparametre for resiliens 27

28 Kvalitetsparametre for resiliens 28

29 Kvalitetsparametre for resiliens 29

30 Kvalitetsparametre for resiliens 30

31 Landsdækkende undersøgelse med deltagelse af ca elever 31 "vi ser en mangedobling af andelen med høj trivsel blandt elever med stærk fællesskabsoplevelse sammenlignet med elever med svag fællesskabsoplevelse. Citater fra rapporten: Fællesskaber og trivsel i skolen 5. sept DCUM, AU, SDU, Metropol

32 Landsdækkende undersøgelse med deltagelse af ca elever 32 De elever, som både oplever stærke elevfællesskaber og elev-lærer-fællesskaber har i særklasse høj trivsel, mens elever som både oplever en lav grad af elevfællesskab og en lav grad af fællesskab med lærerne er tilbøjelige til at mistrives. Citat fra rapporten: Fællesskaber og trivsel i skolen 5. sept DCUM, AU, SDU, Metropol

33 Tabel fra samme rapport/elev-elev-fælleskab 33

34 Tabel fra samme rapport/elev-lærer-fællesskab 34

35 Effekt af arbejdet med social resiliens/elever Tillid Jeg stoler på de andre elever i klassen Jeg stoler på lærerne Jeg tør sige min mening i klassen Initialt 2,3 2,1 2,5 Finalt 2.6 2,8 2,5 Mening Det vi lærer i skolen er interessant Jeg synes det er interessant at høre de andres meninger i undervisningen Lærerne/pædagogerne er interesserede i at høre elevernes meninger Initialt 2,0 2,1 2,4 Finalt 2,2 2,7 2,9

36 Effekt af arbejdet med social resiliens/elever Jeg bliver behandlet retfærdigt af de andre elever i klassen Jeg behandler andre elever i klassen retfærdigt Her på skolen behandler lærere/ pædagoger eleverne retfærdigt Initialt 2,4 2,1 2,6 Finalt 2,7 2,9 2,9 Retfærdighed Selvstændighed Jeg ved hvor jeg skal hen hvis jeg selv eller en anden behandles dårligt I vores klasse kan vi finde ud af at være gode kammerater Vi er gode til at løse konflikter i klassen Initialt 2,5 2,2 2,3 Finalt 3,1 2,8 2,7

37 Effekt af arbejdet med social resiliens/elever Omsorg Hvis jeg har et problem så kan jeg trygt tale med nogen i klassen om det Hvis nogen i klassen har det svært, så hjælper vi andre ham/hende Her i klassen siger vi fra hvis nogen taler negativt om andre Initialt 2,7 2,5 2,6 Finalt 3,6 3,0 2,8 Livsglæde/ Optimisme Jeg har det godt i klassen Jeg tror, at min fremtid bliver god Lærerne/ pædagogerne er glade Initialt 2,7 2,0 2,6 Finalt 3,1 3,2 2,9

38 Effekt af arbejdet med social resiliens/lærere Tillid Eleverne i klassen stoler på hinanden Jeg stoler på eleverne i klassen På vores skole kan alle trygt give udtryk for deres meninger Initialt 2,7 2,3 2,2 Finalt 3,2 2,4 2,8 Mening Eleverne kan godt se meningen med at gå i skole Jeg lytter til elevernes forslag og ideer I lærerteamet lytter vi til hinandens meninger Initialt 1,9 2,2 2,7 Finalt 2,2 2,4 3,2

39 Social resiliens kan udvikles De elever, som både oplever stærke elevfællesskaber og elev-lærer-fællesskaber har i særklasse høj trivsel, mens elever som både oplever en lav grad af elevfællesskab og en lav grad af fællesskab med lærerne er tilbøjelige til at mistrives. 39 Vores projekt viser, at Social resiliens kan der gøres noget ved, hvis alle gør sig umage og gensidigt forpligter hinanden.

40 Læs mere - om udvikling af resiliensfremmende fællesskaber i: 40 Hans Månsson (2017): Udvikling af social resiliens i skolen. I: Kognition & Pædagogik, nr. 103, s eller via linket: staerke-sammen/rykke-sammen/