SARTRE EKSISTENSTÆNKNING OG SELVETS DRAMA SUNE LIISBERG, EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET

Transkript

1 SARTRE EKSISTENSTÆNKNING OG SELVETS DRAMA SUNE LIISBERG, EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET

2 PUNKTER Del 1 At tænke eksistensen og eksistere tænkningen Del 2 Eksistensens drama 2

3 KORT BIOGRAFI Født 21/6-1905, død 15/ Romanforfatter gennembrud med Kvalme 1938 Filosof gennembrud med Væren og intet 1943 Eksistentialist folkeligt gennembrud med humanisme-foredraget 1945 JEAN-PAUL SARTRE ( ) Latteren er det særlige ved mennesket, fordi mennesket er det eneste dyr, der tager sig selv alvorligt. (IF, bd. 1, s. 822) Marxisme og eksistentialisme hovedværkerne Metodespørgsmål 1957 og Kritik af den dialektiske fornuft 1960 Nobelpris afslået 1964 Filosofiske biografier f.eks. storværket Familiens idiot

4 DEL 1 AT TÆNKE EKSISTENSEN OG EKSISTERE TÆNKNINGEN

5 AT TÆNKE EKSISTENSEN? Eksistensfilosofien: à Selvet à Hvordan kan selvet være genstand for tænkning? Nogle fejlslagne forsøg 5

6 RENÉ DESCARTES ( ) Jeg tænker, altså er jeg à Refleksionsmodellen Jeg er en tænkende ting 6 à Splittelsen ml sjæl og legeme

7 HVAD HAR HJERNEFORSKNINGEN AT SIGE? 7

8 ALVORSMENNESKET AT TÆNKE SIG SELV SOM TING I VERDEN Det alvorlige menneske er verdensagtigt og kan ikke længere søge nogen tilflugt i sig selv; det overvejer end ikke længere muligheden af at forlade verden, for det har givet sig selv klippens eksistenstype, værenmidt-i-verdens fasthed, inerti og uigennemsigtighed. Det giver sig selv, at det alvorlige menneske på bunden af sig selv skjuler bevidstheden om sin frihed; det bedrager sig selv, og dets selvbedrag har til formål i dets egne øjne at præsentere det som en konsekvens: Alt er konsekvens for det, og der er aldrig noget princip; det er derfor, at det er så opmærksomt på konsekvenserne af sine handlinger. Marx fastsatte alvorens første dogme, da han hævdede objektets prioritet over subjektet, og mennesket er alvorligt, når det tager sig selv for et objekt. (Sartre: Væren og intet 2013, s. 666) 8

9 MARTIN HEIDEGGER Tre typer af væren 1) Tingsobjekter: Det forhåndenværende à Distanceret betragtning, objektivering, meningsløshed, subjekt-prædikat 2) Brugsting: Det vedhåndenværende à Tøj : Værktøj, legetøj mv., den umiddelbare brug, kontekst, meningen med noget, sammenhængshelhed 3) Eksistens (Dasein): Den væren, der forholder sig til sin egen væren à Mennesket = det selvfortolkende dyr (Charles Taylor) 9

10 AT EKSISTERE TÆNKNINGEN HEIDEGGER OG SARTRE VÆREN-I-VERDEN Enheden af menneskelig eksistens og brugsting à Umiddelbar proces à Meningssammenhænge Fx Katederoplevelsen (Heidegger) Eller det hodologiske rum (Sartre/ Proust) 10

11 VEJEN TIL SVERIGE Og den umiddelbarhed, vi kan afdø fra i fremmedgørelsens tilbagestød (jf. Kierkegaard/Sløk) 11

12 EKSISTENSEN GÅR FORUD FOR ESSENSEN EKSISTENTIALISMENS FØRSTE PRINCIP VALGET DØMT TIL FRIHED Hvad betyder det, at eksistensen går forud for essensen? Det betyder at mennesket først eksisterer, møder sig selv, dukker op i verden, og at det definerer sig bagefter. Hvis mennesket, som eksistentialisten forstår det, ikke kan defineres, er det, fordi det i begyndelsen ingenting er. Det bliver først noget efterfølgende, og det bliver det, som det har gjort sig selv til. Således er der ingen menneskelig natur, eftersom der ikke er en Gud til at udtænke den. [ ] Mennesket er ikke andet, end hvad det gør sig selv til. Det er eksistentialismens første princip. Sartre 1946: Dømt til frihed Ikke at vælge er også at vælge Valgets autonomi før viljens autonomi: Jeg kan ville tilslutte mig et bestemt parti, skrive en bog, gifte mig, alt dette er ikke andet end en manifestation af et mere oprindeligt valg, der er mere spontant end det, man kalder vilje. Valget som selvvalg (Sartre 1946: 23-24) Spontant udtryk for min selvforståelse Den kreative selvopdagelse 12

13 DEN ETISKE ANGST VÆRDIEN EDVARD MUNCH SKRIGET, CA Angst: Unik erfaring af frihed, min egen intethed Hverdagens moralitet vs. etisk angst Det refleksive forhold til værdien: Værdien får sin væren fra sin fordring og ikke sin fordring fra sin væren. [ ] den kan [ ] kun afsløre sig for en aktiv frihed, som får den til at eksistere som værdi alene i kraft af at anerkende den som sådan. Følgen er, at min frihed er det unikke grundlag for værdierne, og at ingenting, absolut ingenting, retfærdiggør min antagelse af denne eller hin værdiskala. (Sartre 1943: 56-57) 13

14 DEL 2 EKSISTENSENS DRAMA

15 GUD SOM DEL AF LIGNINGEN SIDEBLIK TIL KIERKEGAARD Ethvert menneskeliv er lagt religiøst an Gudsforholdet indgår i selvets struktur som et nødvendigt moment I fremmedgørelsens tilbagestød til den tomme frihed (angsten) er mødet med Gud uundgåeligt (Sløk) Gud er ikke et mystisk væsen, men modstødet der standser og forpligter (Sløk) Den menneskelige vildrede er fortvivlelsen: 1) Personlighedens tvivl 2) Et misforhold i selvet Den kristne Gud er et paradoks, som vi må forholde os til med lidenskab: At gå fra forstanden for at tro på det absurde, at for Gud er alt muligt Troens sundhed: At kunne løse modsigelser 15

16 MENNESKEHEDEN SOM DEL AF LIGNINGEN SARTRE ARGUMENTER Gud er død-programmet fra Nietzsche Ingen kan skabe ud af intet heller ikke Gud Al skabelse forudsætter et forud givet materiale (væren) Bevidstheden kan frembringe en verden, men ikke væren Hvis en guddommelig bevidsthed eksisterer, må den derfor eksistere på samme vilkår som den menneskelige KONSEKVENSER Mennesket må overtage Guds plads Menneskeheden bliver derfor den forpligtende instans Hvad har vi tilbage? 1) Det sociale (konflikt) 2) Friheden (selvvalget og selvbedraget) Begrebet om Gud = en selvmodsigelse 16

17 SARTRE OG DET SOCIALE G.W.F. Hegel: Gensidig anerkendelse af hinandens frihed er en selvfølgelighed i det borgerlige samfund Eksistensfilosofien: Men dermed er sagen om det sociale ikke udtømt for den enkelte: à à à Det individuelle subjekts privacy Affektiviteten (emotioner og følelser, fx skam og stolthed) Konflikten: Helvedet er de andre 17

18 SUBJEKTIVITET OG EGOETS TRANSCENDENS MANFRED FRANK (TYSK FILOSOF, F. 1945) Når jeg er forelsket [ ] kan [det] hænde mig, at alle, der er sammen med mig og betragter mig, ved, hvad der sker med mig, mens jeg [endnu] ikke selv ved det. Men når jeg fra distancen af en vågnende bevidsthedsfølelse tilslutter mig deres tydning af min tilstand, så gør jeg det ud fra evidenser, som de ikke har haft rådighed over og som alene er afgørende. Følgelig må bevidstheden formidle en kontinuitet mellem denne viden, hvorledes og denne viden, at, og det sidste må have sin erkendelsesgrund i det første. (Frank 1991: 246) SARTRE Subjektiviteten er privat Egoet er offentligt : Når vi taler om hinanden taler vi om hinandens egoer Et filosofisk grundproblem ved dimensionen væren-for-andre : Hvordan kan vi også have en vishedserfaring af den andens subjektivitet? 18

19 MIT VÆRENSFORHOLD TIL ANDRE Mit værensforhold til den anden er givet med visheden om eksistensen af andre Konkret erfares den anden bl.a. som : En decentrering af mit centrum (mit kropsligt givne synspunkt på verden) En fremmedgørelse af den verden, som jeg organiserer Mine muligheders død min friheds grænse Min natur (ond, god, vredladen, venlig, osv.) Mit syndefald (skam og skyld) Mit udenfor dvs. min mulige væren-objekt Den, over for hvem, jeg skammer mig over mig selv Den, over for hvem, jeg er hovmodig Min transcenderede transcendens og mit modsvar eller tilbagekast Den som sidder inde med hemmeligheden om det, som jeg er à konflikten 19

20 SELVBEDRAGETS TO GRUNDFORMER 1) Transcendens-fortrængning à Café-tjeneren (forveksler funktion/rolle med identitet) 2) Fakticitets-fortrængning à Kvinden på date (fortrænger det faktiske begær, der er impliceret i at gå på date alligevel går hun på date) Selvbedragets grundlæggende problem à At det er en konstant trussel mod det menneskelige projekt Samtidig viser det, at mennesket kan trodse sin naturlighed dvs. det er ikke væsensbestemt som menneske qua natur 20

21 HVORFOR BEDRAGER VI OS SELV? Vores væren-for-andre: Selvbedraget motiveres af, at den anden erfares som en spørgende frihed og det kan realiseres, fordi jeg selv er frihed En måde, hvorpå vi omgås vores skyldighed Rejser en etisk problemstilling! 21

22 EKSISTENSENS DRAMA Problemet med at skabe balance mellem selvets poler Fx mellem nødvendighed og mulighed i et levet liv (Kierkegaard) Balancen skal samtidig tilvejebringes i et forhold til andre, som ligger inde med hemmeligheden om det, som jeg er (Sartre) Resultatet er fortvivlelse og selvbedrag Kierkegaard: Kun i kraft gudsforholdet kan vi blive os selv Sartre: Vi må selv påtage os ansvaret for, hvad mennesket skal være Vi vælger i det større perspektiv altid også på menneskehedens vegne 22