Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator.
|
|
- Klaus Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator. Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der skal identificere og måle dansk forskningspublicering på tværs af institutioner. Formålet med indikatoren er at styrke kvaliteten af dansk forskning og understøtte adfærd, der fremmer publicering i de mest anerkendte fagfællebedømte udgivelseskanaler. Indikatoren skal indgå i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings finansieringsmodel til fordeling af basismidler til forskning i forbindelse med udmøntning af Finansloven A. Principper for den bibliometriske forskningsindikator. Nedenstående principper udgør den overordnede ramme for en teknisk og faglig opbygning af den bibliometriske forskningsindikator. Dette notat redegør for udfoldelsen af nogle af disse principper og vil blive udviklet i takt med udviklingen af den bibliometriske forskningsindikator. Den bibliometriske forskningsindikator bygger på følgende principper: 1. Indikatoren bygger på forskningspubliceringsaktiviteter. Indikatoren skal bygge på kvalitetsmål, som er fælles for hele det videnskabelige felt. Registreringen af videnskabelige publiceringsaktiviteter er på nuværende tidspunkt et bredt accepteret mål for forskningskvalitet, som kan anvendes på tilfredsstillende vis inden for hele det videnskabelige område. 1. august 2008 Bredgade København K Telefon Telefax E-post fi@fi.dk Netsted Sagsbehandler Lotte Faurbæk Telefon Telefax E-post lof@fi.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 2. Indikatoren tager afsæt i en autoritetsliste over publikationskanaler og publikationsformer. Med udgangspunkt i, at publikationskanalerne er krumtappen i publikationsaktiviteterne, er der behov for klare og entydige retningslinier for, hvilke forskningspublikationer, som skal indgå i indikatoren og hvilke, som ikke skal. På baggrund af en indstilling fra Fagligt Udvalg har Styregrupppen besluttet, at følgende publikationsformer skal indgå i den bibliometriske forskningsindikator: 1. Videnskabelige Monografier. Det vil sige alle monografier med et videnskabeligt sigte, som har et ISBN-nummer samt er udgivet i en publiceringskanal (et videnskabeligt forlag), der opfylder kravet om fagfællebedømmelse. En monografi vur-
2 deres ud fra publiceringskanal. Det er således ikke monografien som publiceringsform, der skal optræde på autoritetslisten. Det er det videnskabelige forlag, som har rutiner for fagfællebedømmelse, som skal optræde på autoritetslisten. I forhold til de lokale registreringssystemers kategorisering skal det tilføjes, at en videnskabelig rapport kun medregnes i den bibliometriske indikator, såfremt den er udgivet på et videnskabeligt forlag, som opfylder kravet om fagfællebedømmelse. 2. Videnskabelige artikler i tidsskrifter (periodika eller serier). Det vil sige artikler med et videnskabeligt sigte, som er udgivet i en publiceringskanal, der har rutiner for fagfællebedømmelse, samt har et ISSNnummer. Igen er det tidsskriftet med tilhørende ISSN-nummer og ikke selve artiklen, som kan optræde på autoritetslisterne. I forhold til de lokale registreringssystemers kategorisering medregnes følgende artikelformer i den bibliometriske forskningsindikator: Letters og review-artikler i fagfællebedømte tidsskrifter. Følgende artikelformer udelukkes af indikatoren: Editorials, kommentarer, debatindlæg og anmeldelser, selvom de måtte optræde i et tidsskrift, som opfylder kravene om fagfællebedømmelse. Side 2/3 3. Videnskabelige artikler i antologier. Det vil sige artikler, som udgør en del af et større videnskabeligt værk, som har et ISBN-nummer, og som er udgivet i en publiceringskanal, der opfylder kravet om fagfællebedømmelse. Igen er det forlaget og ikke selve værket, der kan optræde på autoritetslisterne. I forhold til de lokale indregistreringssystemers kategorisering medregnes følgende artikelformer i indikatoren: Konferenceartikler (proceedings), såfremt de er en del af et værk, som har et ISBN-nummer og er publiceret på et videnskabeligt forlag, som opfylder kravet om fagfællebedømmelse, samt indledning- og afslutningskapitler, som indgår i antologien. Følgende artikelformer udelukkes fra indikatoren: Posters, abstracts, foredragsmanuskripter og powerpoint-præsentationer fra konferencer, encyklopædiartikler (uanset videnskabelig kanal), redaktørhverv, samt forord, efterord og kommentarer, som ikke regnes for artikler. 4. Patenter. Det vil sige publikationer om patenterede opfindelser, som er udstedt og registrerede på de mest anerkendte patent-databaser. 5. Ph.d.-afhandlinger og doktorafhandlinger. Endelig har Styregruppen besluttet at udelukke lokale publiceringskanaler fra autoritetslisten, hvorfor publikationer i disse kanaler ikke indgår i den bibliometriske forskningsindikator. En publiceringskanal er lokal, såfremt mere end 2/3 af forfatterne af videnskabelige publikationer kommer fra samme institution. 3. Indikatoren bygger på registrering af forskningspublikationer, der som forudsætning for udgivelse har gennemgået en vurdering af fagfæller. Fagfællebedømmelse er en grundlæggende metode i forskningsverdenen til at kvalitetssikre forskningsproduktionen. På baggrund af en indstilling fra Fag-
3 ligt Udvalg, har Styregruppen besluttet, at fagfællebedømmelse af et manuskript indebærer, at der udarbejdes en skriftlig vurdering, som godtgør dets videnskabelige kvalitet. Dette indebærer ikke nødvendigvis, at der skal kunne fremvises skriftlig dokumentation, før et forlag eller tidsskrift kan defineres som havende rutiner for fagfællebedømmelse. Spørgsmålet om fagfællebedømmelse skal afgøres i det enkelte tilfælde og indeholder et vist råderum for skøn, da der vil være forskel på den konkrete udformning af fagfællebedømmelsen inden for de forskellige fagområder. Der stilles følgende krav til fagfællebedømmelse: 1. Fagfællebedømmelse sker altid før publicering. Fagfællebedømmelse er en proces, som altid ligger forud for udgivelse. Det er et led i publiceringsprocessen. Derfor kan en boganmeldelse f.eks. ikke defineres som fagfællebedømmelse. 2. Mindst én bedømmer skal være ekstern i forhold til publiceringskanalen/institutionen. Et manuskript (det være sig til en bog eller en artikel) skal som minimum være vurderet af én ekstern bedømmer, som er ekspert inden for området. Der stilles ingen krav om, hvorvidt en ekstern bedømmer er kendt eller anonym. Det beror på et skøn i hvert enkelt tilfælde, om en ekspert kan regnes for ekstern i forhold til forlaget eller tidsskriftet. Side 3/3 3. Bedømmere skal være forskningskyndige. En ekstern bedømmer skal som minimum have forskningskompetence på ph.d.-niveau. Også her er der et vist råderum for skøn i hvert enkelt tilfælde. Der kan benyttes både nationale og internationale bedømmere. Bedømmere kan hentes fra alle miljøer, såfremt de opfylder kravet om at være ekstern i forhold til forlaget/tidsskriftet. Bedømmere kan således også hentes fra museer, biblioteker eller andre relevante institutioner, så længe bedømmeren er ekstern i forhold til kanalen og mindst har forskningskompetence på ph.d.-niveau. 4. Indikatoren fremmer adfærd, der skaber incitament til at publicere i de mere prestigefyldte tidsskrifter og forlag. Formålet med dette princip er at pointere, at det ikke er et formål blot at stimulere til mere publicering. Indikatoren skal skabe incitament til, at det kan betale sig at publicere i de mest anerkendte og prestigefyldte publiceringkanaler inden for fagområdet. Derfor skal der ske en niveauinddeling af autoritetslistens publiceringskanaler. Styregruppen har på baggrund af en indstilling fra Fagligt Udvalg om niveauinddeling besluttet at: 1. Autoritetslisten inddeles i 2 niveauer 2. Fordelingen mellem niveau 1 (det normale niveau) og niveau 2 (det høje niveau) er 80 % af fagets publiceringer på verdensplan på niveau 1 og 20 % på niveau 2.
4 Fagligt Udvalg har lagt til grund, at der ved 2 niveauer opnås en enkel og let gennemskuelig model, som kan anvendes for samtlige fagområder. Fagligt Udvalg har desuden lagt til grund, at en 80/20-procentfordeling fortsat vil gøre det attraktivt for forskerne at publicere på det normale niveau 1, mens der samtidig vil skabes et stærkt incitament til at publicere i de mest anerkendte og prestigefyldte publiceringskanaler på niveau 2. Styregruppen har besluttet, at der skal gælde 2 overordnede retningslinjer for nominering til niveau 2. Niveau 2 må kun omfatte publiceringskanaler, som: 1. Opfattes som de ubetinget førende af brede kredse inden for faget og udgiver de mest betydningsfulde publikationer fra forskellige landes forskere. 2. Tilsammen udgiver omkring en femtedel af fagets videnskabelige publikationer på verdensplan. Første punkt indebærer, at publiceringsmønsteret for fagområderne udvikler sig i en ønskværdig retning. Det indebærer bl.a. en øget vægt på internationalisering. Det vil således være et krav, at publikationerne har en international forfatterkreds, hvilket indebærer, at højst 2/3 af forfatterne er fra samme land, og at der benyttes et for fagområdet internationalt sprog i kanalen. Dog kan der blive tale om en lempelse af reglerne for nogle få fag, som fx jura og historie, da disse er mere nationalt orienterede fagområder. Side 4/4 Andet punkt indebærer, at der er tale om en femtedel af samtlige artikler mv. på verdensplan udgivet gennem publiceringskanalerne på autoritetslisten. Det betyder, at der udarbejdes en oversigt over hver enkelt publiceringskanals andel af den samlede produktion på verdensplan. Opgørelsen baseres på international statistik dels for de tidsskrifter, der er dækket via ISI Web of Science og dels for de tidsskrifter, som er omfattet af den danske artikeldatabase. For de resterende publiceringskanaler foretages en skønsmæssig opgørelse baseret på mere summariske oplysninger om tidsskrifternes volumen. 5. Der skal være mulighed for at sammenligne forskellige typer publikationsformer. Forskellige publikationsformer gør det umiddelbart vanskeligt at sammenligne den videnskabelige produktion, såvel inden for den enkelte forskningstradition som mellem de respektive forskningstraditioner. Derfor skal indikatoren indeholde en vægtning af de forskellige publikationsformer i forhold til publiceringskanal således, at det bliver muligt at sammenligne på tværs af forskningsområder. Fagligt Udvalg udformer en indstilling om vægtning af de forskellige publikationsformer til Styregruppen. 6. Indikatoren håndterer problemstillinger vedrørende forskelle i antallet af forfattere til enkelte publikationer. Problemstillingen omkring flerforfatterskaber handler om, at der er store forskelle mellem fagområderne med hensyn til tradition for antallet af forfattere,
5 samt opgørelsesmetoden af forfatterne (f.eks. rækkefølgen). En optælling, som tildeler hver publikation det fulde antal publikationspoint, vil give et skævvredet billede af dansk forskning. Derfor skal der ske en fraktioneret tildeling af publikationspoint. Med en fraktioneret tildeling af publikationspoint i forhold til forfatterskaber vil den samme publikation ikke kunne indgå med fuld vægt for to forskellige institutioner eller tælles med flere gange inden for den enkelte institution. Fagligt Udvalg udformer en indstilling om retningslinjerne for fraktionering i tilfælde af flerforfatterskaber til Styregruppen. 7. Indikatoren bygger på én central database med fælles standarder. Et helt afgørende element af den bibliometriske forskningsindikator er, at der kan tilvejebringes valide og sammelignelige data for forskningsproduktionen i Danmark. I dag foregår indregistrering af forskningsproduktion i de lokale PURE- og Orbit-systemer på universiteterne, hvorefter disse data høstes til Den Danske Forskingsdatabase (DDF), som p.t. hostes af DTIC på DTU. Hidtil har Den Danske Forskningsdatabase fungeret som et udstillingsvindue for dansk forskning, og har sammen med de lokale systemer haft forskellige formidlende formål. Teknisk Udvalg har undersøgt den eksisterende struktur og udformet en række anbefalinger i forhold til udviklingen af en tværgående database, som kan bruges i forbindelse med den bibliometriske forskningsindikator. Teknisk Udvalg anbefaler, at implementeringen af en database skal køres i to tempi af hensyn til tidsplanen for projektet. Derfor drejer anbefalingerne sig i første omgang kun om en løsning for Teknisk Udvalg vil i løbet af 2008 diskutere andre mulige løsninger på lidt længere sigt. Styregruppen har tilsluttet sig denne proces. Side 5/5 Teknisk Udvalg vurderer, at der er opbygget et velfungerende forskningsregistreringssystem på de danske universiteter, som den tværgående forskningsdatabase kan tage afsæt i og bygge videre på. Der skal dog ske forskellige justeringer i de lokale systemer, opbygges hjælpedatabaser, samt ske en styrkelse af datavalideringen i forhold til den automatiske validering, som sker i Den Danske Forskningsdatabase. For at styrke datakvaliteten skal der i første omgang opbygges to typer hjælpedatabaser: En database med autoritetslisterne over tidsskrifter og forlag, som giver point i den bibliometriske indikator, samt en hjælpedatabase med oplysninger om alle forskere på universiteterne i Danmark. Formålet med begge disse hjælpedatabaser er at lette indregistreringsprocessen og at hjælpe til en standardisering af data således, at de bliver sammenlignelige. Som det er i øjeblikket, indtastes et tidsskrifts navn i et fritekstfelt, hvilket øger problemer med fejlstavninger og forskellige stavemåder, som gør det uklart, om der er tale om det samme tidsskrift. Ved at oprette en hjælpedatabase og få den til at samspille med de lokale systemer, bliver det muligt at vælge det rigtige tidsskrift fra autoritetslisterne, såfremt det findes på listerne. En hjælpedatabase med personoplysninger vil afhjælpe nogle af problemerne med dobbeltregistreringer i tilfælde af flerforfatterskaber og tværinstitutionelt samarbejde. Som det er i dag, kan kun institutionens egne forskere tilknyttes en bestemt publikation, når den indregistreres. Forskere fra andre institutioner skal
6 indtastes i et fritekstfelt, hvilket gør dem sårbare for stavefejl og adressefejl. Derved er det ikke entydigt, hvorvidt det rent faktisk er den forsker, man har samarbejdet med, som bliver registreret. Ved at oprette en hjælpedatabase over personer, bliver det i højere grad muligt at knytte de rigtige forskere til den aktuelle publikation på tværs af institutionsgrænser. Derved bliver det dels lettere at identificere identiske poster. Dels kan en feedback-procedure hindre, at den samme publikation indregistreres flere gange. Universiteterne har givet tilladelse til, at der hentes oplysninger om forskerne ud af deres lokale systemer. Det drejer sig kun om følgende oplysninger: Fuldt navn Universitetstilknytning Institut/forskergruppetilknytning -adresse Disse oplysninger er i juridisk forstand at betragte som ufølsomme personoplysninger, og forskerdatabasen skal derfor ikke anmeldes til Datatilsynet. For at styrke valideringsprocessen anbefaler Teknisk Udvalg, at der afsættes ressourcer til en menneskelig validering som supplement til den automatiske validering, der allerede eksisterer i DDF. Af hensyn til legitimiteten skal disse ressourcer være uafhængige af universiteterne. Side 6/6 Derudover skal der ske nogle småjusteringer i de lokale registreringssystemer - specielt i henhold til kategorisering af de publikationsformer, som Styregruppen har besluttet skal være en del af den bibliometriske indikator. Endelig anbefaler Teknisk Udvalg, at der indgås en aftale om videreudvikling af DDF med hensyn til tilknytning af regnemaskinen, som FI skal bruge i forbindelse med den nye finansieringsmodel. Det drejer sig primært om trækningsmetoder og om den regnetekniske frembringelse af publikationspoint - både med hensyn til publikationsform, publikationskanal og fraktioneret optælling. 8. Indikatoren skal bygge på åbenhed og legitimitet i forskningsverden. Kun gennem valide data og legitimitet i forskningsverdenen er der tillid til indikatoren. Dette er væsentligt, når indikatoren blandt andet skal anvendes i finansieringsmodellen for universiteternes basismidler. Den bibliometriske forskningsindikator søges forankret gennem organiseringen af udviklingen. Således er arbejdet med at udforme autoritetslister lagt ud til 68 faggrupper bestående af ca. 500 forskere i erkendelse af, at forskerne er de eneste, som ved, hvilke tidsskrifter og forlag, som er vigtige for dem og deres kolleger. På samme måde vil faggrupperne spille en afgørende rolle i niveauinddelingen af disse tidsskrifter og forlag, og i den løbende opdatering og revision af autoritetslisterne og niveauinddelingen hvert år. Repræsentation og inddragelse af forskerne i udviklingen af indikatoren går også igen i opbygningen af Fagligt Udvalg. Fagligt Udvalg blev nedsat efter en omfattende høringsproces og dækker det videnskabelige område bredt. På denne måde søges de vigtigste beslutninger og den vigtigste udviklingsvirksomhed forankret i forsk-
7 ningsmiljøerne. Styrelsen er meget bevidst om legitimitetsbehovet og behovet for åbenhed i processen. Der er også oprettet en hjemmeside for indikatoren, hvor brugerne og øvrige interessenter kan finde den vigtigste information og de centrale dokumenter om indikatorens udvikling. Hjemmeside-adressen er: Der bliver desuden holdt løbende informationsmøder med faggrupper, teknisk personale og indberetningsansvarlige på universiteterne. Der skal endelig sikres så stor åbenhed som muligt i forhold til den tværgående database således, at det bliver gennemskueligt for universiteterne og de øvrige forskningsinstitutioner, hvordan publikationspoint udregnes. 9. Indikatoren skal bygge på enkelthed. Indikatoren skal være tilgængelig og simpel at forstå for alle brugere af indikatoren herunder forskere, forskningsinstitutioner og forskningsadministrerende organer. Side 7/7 10. Indikatoren er dynamisk og udvikles løbende. Indikatoren skal løbende tilpasses udviklingen i forskningsverdenen eksempelvis i takt med ændret status af tidsskrifter eller hvis der opstår nye måder at publicere forskning på. Derfor er det meningen, at faggruperne fortsat skal eksistere i en eller anden form, så de kan have afgørende indflydelse på den løbende opdatering og revision af indikatoren. Der er en risiko for, at den bibliometriske forskningsindikator bliver konserverende, hvis ikke den løbende opdatering er effektiv. B. Organisering Den overordnede organisering af arbejdet med den bibliometriske forskningsinidkator kan skitseres således:
8 (FI) Styregruppen Danske Universiteter Teknisk Udvalg Fagligt Udvalg Teknisk Arbejdsgruppe 68 faggrupper Side 8/8 Styregruppen har ansvar for, at der sker en udvikling af databasen og indikatoren. Styregruppen består af 1 repræsentant fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, 3 repræsentanter fra Danske Universiteter og 1 repræsentant for. Ledelsesforankringen er blevet styrket, da processen omkring udviklingen af indikatoren gik over i en anden fase i august Styregruppen er ansvarlig for at sikre, at der er truffet beslutninger om udviklingen af databasen således, at den kan fungere til indrapportering for 2008-data. Herefter er Styregruppen ansvarlig for at sikre, at selve indikatoren udvikles i henhold til principperne. Dette arbejde skal være færdigt i december Teknisk Udvalg har ansvaret for den tekniske udvikling af indikatoren - herunder udvikling og implementering af databaser og IT-systemer til indberetning af forskningspublikationer. Teknisk Udvalg består af repræsentanter for indregistreringspersonale og andre tekniske eksperter med hensyn til de lokale indregistreringssystemer. Teknisk Udvalg har i løbet af foråret 2008 udarbejdet et forslag til Styregruppen omkring udvikling af de lokale indberetningssystemer, samt et forslag til Styregruppen om den fremtidige organisering og drift af den tværgående database for forskningsregistrering, herunder også forslag til fremtidig validerings- og kontrolproces. Styregruppen har tilsluttet sig Teknisk Udvalgs anbefalinger. Teknisk udvalg arbejder herefter videre med den langsigtede tekniske udvikling af systemlandskabet omkring den bibliometriske forskningsindikator. Teknisk Arbejdsgruppe har ansvaret for at hjælpe og Teknisk Udvalg med at sikre, at de enkelte dele af databasen bliver ud-
9 viklet og gennemført i overensstemmelse med tidsplanen. Teknisk Arbejdsgruppe skal i den forbindelse sørge for, at Teknisk Udvalgs anbefalinger bliver gennemført. Arbejdsgruppen står desuden for at indhente alle de tekniske leverancer, der er behov for, så arbejdet med databasen skrider planmæssigt frem. Teknisk Arbejdsgruppe ledes af en teknisk projektleder. Fagligt Udvalg består af seks anerkendte forskere. Udvalget skal samlet set dække hele det videnskabelige spektrum og have indsigt i forskellig publicerings- og registreringspraksis fra såvel institutioner som faglige områder. Fagligt Udvalg har til opgave at indstille løsninger, der kan anvendes i udviklingen af databasen og indikatoren. Fagligt Udvalg indstiller løsningsforslag til Styregruppen på følgende områder: - Niveauinddeling af autoritetslisterne - Fraktionering i tilfælde af flerforfatterskaber - Vægtning af publikationsformer i forhold til hinanden Faggrupperne har ansvar for at foretage en forskningsfaglig vurdering af, hvilke udgivelseskanaler, der for hvert fagområde bør indgå i autoritetslisterne. Faggrupperne tager afsæt i de eksisterende autoritetslister for udgivelseskanaler og udgivelsesformer, der er udviklet i Norge. Som inspirerende supplement til de norske autoritetslister kan der endvidere sammenlignes med NSI - tidsskriftslister og det arbejde, der er foretaget i EU-regi (ERIH). Side 9/9 Faggrupperne drøfter og indstiller også til Fagligt Udvalg om niveauinddeling af publikationskanaler. Faggrupperne har endvidere ansvaret for, at der løbende sker en revision af alle autoritetslister med henblik på at sikre en dynamisk indikator. C. Proces Den bibliometriske forskningsindikator skal være færdigudviklet i foråret 2009, så den kan indgå i finansloven Første fase af processen handlede om at udvikle principperne og rammerne for udviklingen af den bibliometriske forskningsindikator. Denne fase sluttede i juni 2007 og afsluttedes med princippapiret om den bibliometriske forskningsindikator, som blev udviklet af den daværende styregruppe. Anden fase begyndte i august 2007, og handler om udviklingen af den tværgående forskningsdatabase og autoritetslisterne. Den forløber fra august 2007 til juli 2008, hvor faggruppernes forslag til autoritetslister skal være klar til at blive indarbejdet i den tværgående forskningsdatabase som en hjælpedatabase. Tredje fase starter sideløbende fra januar 2008 og slutter i november 2008 med den endelige indstilling af et samlet løsningsforslag fra Fagligt Udvalg til Styregruppen. Styregruppen beslutter endeligt i december Herefter starter en fjerde fase, som for så vidt vil blive gentaget hvert år: Opdatering af autoritetlisterne og revision af niveauinddelingen.
Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator
Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der
Læs mereModtager(e): Styregruppen for udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator. Revideret udgave af princippapir af 14. juni 2007.
Notat Modtager(e): Styregruppen for udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator Revideret udgave af princippapir af 14. juni 2007 Princippapir Vision for udviklingen af en dansk forskningskvalitetsindikator
Læs mereBogserier i den bibliometriske forskningsindikator
Bogserier i den bibliometriske forskningsindikator Oversigt 1.Baggrund 2.Hvorfor bogserier? 3.Hvad er bogserier? Kriterier fra Fagligt Udvalg 4.Autoritetsliste og niveauinddeling 5.Den videre proces Baggrund
Læs mereIntroduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle
Læs mereUniversiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske
Notat Modtager(e): Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske forskningsindikator Kopi: Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs merePublikationskategorier og definitioner
Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation
Læs mereRetningslinjer for forskningsregistrering til den bibliometriske forskningsindikator
BFI-sekretariatet - version 1.0 Retningslinjer for forskningsregistrering til den bibliometriske forskningsindikator Disse retningslinjer indeholder en gennemgang af definitioner, begreber og principper
Læs mereAARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet
PURE INFORMATIONSMØDE 2012 - for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER Uni Aarhus versitet PROGRAM Gennemgang af principperne i : Den bibliometriske forskningsindkator (BFI) Myndighedsrådgivningsindikatorerne
Læs mereVIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER
VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres
Læs merePURE INFORMATIONSMØDER 2014
15. JANUAR 2011 SPECIALKONSULENT VED AU LIBRARY Au library PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME PROGRAM Introduktion Publikationer: Den bibliometriske forskningsindikator Principper for klassifikation Principper
Læs mereAARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE med fokus på indikatorprojektet STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet
PURE INFORMATIONSMØDE 2011 - med fokus på indikatorprojektet STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER Uni Aarhus versitet PROGRAM Gennemgang af principperne i den bibliometriske forskningsindkator Udfordringer for
Læs mereForskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker
. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs merePURE Validatorer på IKM
PURE Validatorer på IKM Om PURE og hvad det bliver brugt til Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Om workflow og validering i PURE Et forslag til organisering af validatorer på IKM Seniorrådgiver,
Læs mereVIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab
VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereAfrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter
Afrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter RESUMÉ Der er blevet udarbejdet en rapport om Open Access til artikler i danske og nordiske tidsskrifter. Kortlægningen af
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereForskning og udvikling på Metropol
Forskning og udvikling på Metropol 2015 Juni 2016 Introduktion Metropol ønsker at være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi uddanner til og med. Det gør vi først og fremmest med
Læs mereBrugervejledning for niveauinddeling
Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mere02-11-2009. Universitetsloven:
FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,
Læs mere1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006)
Centerberetning 2005 for Skov & Landskab Underbilag A03-2 S&L s supplerende vejledningsmateriale til PURE PHH 22-08-2006 Som supplement til DVJB s vejledningsmateriale, jf. underbilag A03-1, har Skov &
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereTilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter
Tilskrivning af BFI- point til AAU, Fakulteter og Institutter Udarbejdet af VBN- redaktionen Version 1 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 14/2-2014 Version 2 udarbejdet af VBN- redaktionen d. 13/3-2014
Læs mereUndersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering
Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Kort introduktion til Open Access Set i relation til akademisk publicering handler Open Access om digital, vederlagsfri litteratur/artikler,
Læs mereFilen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført
Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,
Læs mereForslag til oprettelse af et konferencemodul
Forslag til oprettelse af et konferencemodul Motivation Konferencerelaterede aktiviteter kan i dag ikke registreres tilfredsstillende. En forsker, der har været på konference, vil typisk skulle registrere
Læs mereForskningsevaluering December 2012
Forskningsevaluering December 2012 Videncenter for Innovation og Forskning - for sundhed og vækst i hovedstaden 1. Indledning Forskningsevaluering 2012 er den fjerde forskningsevaluering, og den baserer
Læs mereOpen Access med Pure
Open Access med Pure I 2014 vedtog Uddannelses- og Forskningsministeriet Danmarks Nationale Strategi for Open Access med henblik på at skabe fri adgang til dansk forskning. 1 Universiteternes Open Access-procenten
Læs mereDen bibliometriske forskningsindikator - ny IT-teknisk løsning
Den bibliometriske forskningsindikator - ny IT-teknisk løsning Projektleder Styrelsen for Forskning og Innovation Dagsorden Baggrunden for en ny teknisk løsning for BFI IT-projekter i staten Processen
Læs mereBilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker
Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker 1. Ansøger Projektejer: DTU Bibliotek Medansøgere: UC Sjælland, VIA, UC viden sekretariatet, Metropol,
Læs merePURE ændringer i forbindelse med implementering af FI's forskningsindikator
atirabeskrivelse PURE ændringer i forbindelse med implementering af FI's forskningsindikator Oprettet af: Bo Gundersen Dato: 16. maj 2008 Version: 1.0 Atira A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg +45
Læs mereNy model for fordeling af universiteternes basismidler
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 12. marts 2008 KS Sagsnr. 200800255 Ny model for fordeling af universiteternes basismidler udfordringer og problemer Indledning Universitets- og Bygningsstyrelsen
Læs mereaf Mads Meier Jæger, Jon Kvist og Anders Holm Forskningens kvalitet og kvantitet
af Mads Meier Jæger, Jon Kvist og Anders Holm Quo Vadis? Forskningens kvalitet og kvantitet Formanden for Dansk Sociologforening, Rasmus Willig (RW), udtrykker i et åbent brev til Videnskabsminister Helge
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereBekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden
Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereMål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016
Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101
Læs mereDen bibliometriske forskningsindikator. vs. Den videnskabelige kommunikation
Den bibliometriske forskningsindikator vs. Den videnskabelige kommunikation Bachelorprojekt Mikael Krog, årgang 2008 Vejleder: Jeppe Nicolaisen 24/5 2012 Antal ord: 11.987 Abstract The introduction of
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning. Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning
Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning Af mange forskellige grunde er det vigtigt, at AU Herning opbygger et robust forskningsmiljø,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50
Læs mereForskningsevaluering December 2013
Forskningsevaluering December 213 Videncenter for Innovation og Forskning - for sundhed og vækst i hovedstaden 1. Indledning Forskningsevaluering 213 er den femte forskningsevaluering og baserer sig på
Læs mereStrategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereVersion 1.2 (redaktion slut: 20.03.2013)
KUBIS bibliografisk vejledning til CURIS Version 1.2 (redaktion slut: 20.03.2013) 1 0. Indledning Formål: Formålet med denne vejledning er, at beskrive de procedurer man som redaktør og validator skal
Læs mereVejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Læs mereDatakvaliteten i den bibliometriske forskningsindikator for 2015-data 2. version
Datakvaliteten i den bibliometriske forskningsindikator for 2015-data 2. version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 3 3. Datakvaliteten i BFI en... 3 4. Kriterier for BFI en... 4 5.
Læs mereDer vedlægges fire dokumenter, der bør læses, da de udgør grundlaget for forskningstilsynet:
Fra: Institutledelsen, EDU Sendt: 5. juli 2013 14:22 Til: #EDU Alle Cc: Hanne Løngreen; Henrik Nitschke Emne: Forskningstilsyn 2010-2012 Kære alle VIP Som I sikkert har erfaret via jeres forskningsprogramledere
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Artikelgenrer Publiceringsvenues Poetisk forskningsafrapportering (Laura Watts)
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 17 Artikelgenrer Publiceringsvenues Poetisk forskningsafrapportering (Laura Watts) + Læringsmål Kunne beskrive hvad en artikel er Kunne beskrive hvad der karakteriserer
Læs mereBørne- og Socialminister Mai Mercados talepapir
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt Børne- og Socialministeriet Børne- og Socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed
Læs mereDCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007)
NATIONALMUSEET FORSKNINGSSTRATEGI FOR NATIONALMUSEET (Vedtaget af direktionen i februar 2007) Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og en sektorforskningsinstitution (ABM-institution)
Læs mereSundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst
Sundhedsforskning på hospitalerne - en forudsætning for kvalitet og vækst Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråds forskningskonference 16. november 2011 Store auditorium, Herlev Hospital Koncerndirektør
Læs mereProcedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)
Til: centerdirektørerne Opgang 5212 Afsnit 5212 Personaleafdelingen Personale og Jura Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35456422 Direkte 35456422 Fax 35456645 Mail anne.mette.ellyton@regionh.dk Ref.:
Læs mereForskningsevaluering 1.oktober 2013
Forskningsevaluering 1.oktober 2013 Videncenter for Innovation og Forskning - for sundhed og vækst i hovedstaden 1. Indledning Forskningsevaluering 2013 er den femte forskningsevaluering og baserer sig
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser
Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser September 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereAnsvarlig Handling Indhold
Opgaver i forbindelse med datatræk fra UC Viden til Baseline 2013 og videnregnskabet (Alle skal indtaste nedenstående handlinger i UC Viden) Ansvarlig Handling Indhold Medarbejdere Inddatere Skriftlige
Læs mereVEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG
VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereVedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde. Præambel
Vedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde Præambel I forlængelse af offentliggørelsen af den første danske roadmap for forskningsinfrastruktur i april 2011 og et efterfølgende udvalgsarbejde etableres
Læs mereHvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense
PDS og PU:RE Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense Kurt Bilde kub@sdu.dk Fuldmægtig i projektafdeling Hvorfor? Øget krav fra bevillingsgivere
Læs mereRegelsæt for Dansk Podcast Index. Afsnit 1: Det overordnede regelsæt
Regelsæt for Dansk Podcast Index Afsnit 1: Det overordnede regelsæt FORMÅL: Formålet med Dansk Podcast Index er: - At illustrere omfanget af Podcast til og på det danske marked, henvendt til et dansk publikum.
Læs mere[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed
videnskabelig uredelighed [Til Indklagede] Klage indbragt for I har på vegne af [KLAGER] ved brev af 16. april 2012 indgivet klage mod [FORSKNINGSINSTITUTION] og [INDKLAGEDE] til (UVVU). I klagen anfører
Læs mereVejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018
Vejledning Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata September 2018 Vejledningen er godkendt af universitetsrektorer og regionsdirektører Vejledning Tværinstitutionelt
Læs merePublikationer - Hvilke data skal du aflevere til os?
Publikationer - Hvilke data skal du aflevere til os? Bidrag til tidsskrift/konferencebidrag i tidsskrift/ Bidrag til avis Publikationstype (Tidsskriftartikel, Konferenceartikel, Letter, Review, Anmeldelse,
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereHvordan. Publikationsindberetning. Side 1
Hvordan Publikationsindberetning Kun den første interne SDU forfatter skal indberette en publikation, også selv om andre SDU forfattere bidrager til publikationen. De vil også få kredit for deres arbejde!!!
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereForskningsstrategi for Odense Bys Museer for årene 2012-2016
Forskningsstrategi for Odense Bys Museer for årene 2012-2016 Odense Bys Museers forskningsstrategi Forskningsstrategien for 2012-2016 har som overordnet mål at styrke opbygningen af et forskningsmiljø
Læs mereEDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences
EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond
Forretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond Forretningsordenen har hjemmel i 20, stk. 1, i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks
Læs mereAnnette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen
Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereHumaniora og online publicering
Humaniora og online publicering Rapport til Det humanistiske Fakultet, KU, 2009 Gunner Lind og Catharina Raudvere Denne rapport er en skitse af situationen for Det humanistiske Fakultet og de humanistiske
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereForskningsdagen 23. september 2015
Forskningsdagen 23. september 2015 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Prodekan Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Velkommen - til den tredje forskningsdag i Sund-Tek Præsentationer
Læs mereKONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV
KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om satspuljen
Rigsrevisionens notat om beretning om satspuljen Februar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satspuljen (beretning nr. 17/2014) 3. februar 2017 RN 302/17 1. Rigsrevisionen følger
Læs mereMyndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg
Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs mereMål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets
Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen
Læs mereVEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET
SYDDANSK UNIVERSITET VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET De overordnede bestemmelser vedrørende bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandlingen
Læs mereB 103 - Bilag 6 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Reviewprocessen
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 20 Reviewprocessen + Læringsmål Forstå reviewprocessen ved videnskabelige artikler Kende til almindelige reviewkriterier Kunne udføre et review (inden for
Læs mereReferat af BFI-stormøde for faggruppeformænd den 2. maj 2019
Referat Til stede > Se vedlagte deltagerliste Referat af BFI-stormøde for faggruppeformænd den 2. maj 2019 1. Frokost 2. Velkomst Formanden for BFI-styregruppen, vicedirektør Niels C. Beier, bød velkommen
Læs mereForskningsdokumentation og -kommunikation. Indsatsområde 3: Digital kommunikation og interaktion i forbindelse med forskningsresultater
Afrapporteringsskema til DEFF-projekter Projekttitel Kontaktperson Indsatsområde Kort beskrivelse af projektet Status i forhold til tidsplan - Hvornår er projektet startet op, og hvornår forventes det
Læs mere