Mål for Den pædagogiske Læreplan Børnehuset Næringen

Transkript

1 Mål for Den pædagogiske Læreplan Børnehuset Næringen

2 Læreplaner Vejlby dagtilbud 2014/2015 Baggrund Dagtilbudsloven stiller lovmæssige krav om udarbejdelse af læreplaner for dagtilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Dagtilbudsloven stiller krav om, at læreplanerne skal evalueres mindst hver andet år og at evalueringsformen skal fremgå af selve læreplanen. Indledning Læreplanerne er det pædagogiske personales arbejdsredskab i det pædagogiske arbejde. Læreplanernes forskellige temaer sikrer, at personalet kommer hele vejen rundt om barnet i tilrettelæggelse af det daglige arbejde. Dagtilbuddet menneskesyn bygger på en helhedsforståelse af barnet. Barnet er en del af samfundets kultur både forstået som den kultur barnet selv kommer fra; den medbestemmelses- og demokratikultur, som det danske samfund bygger på; samt den kultur, der udspringer af menneskets kreative processer. Det er essentielt for barnet at det både forstår og præger dets omgivende kultur og at barnet bliver præsenteret for alle de medier der er forbundet med kulturformidling. Naturen er det der omgiver os alle og for at understøtte dagtilbuddets helhedstænkning skal barnet opfatte sig selv som en del af naturen og opfatte naturen som en del af det selv. 2

3 Barnets omgang med sig selv, sin krop og andre, fordrer og fremmer kommunikation. Derfor er alle læreplanstemaer stærk forbundne. Sammenhæng med den Lokale Udviklingsplan Læreplanerne er udarbejdet med afsæt i den lokale udviklingsplan for Vejlby Dagtilbud 2013/2014. Udgangspunktet for sammenhæng og mål er Vejlby Dagtilbuds vision om, at vi vil: Give børn lige muligheder Skabe muligheder for at børn udvikler livsgnist og glæde Skabe mulighed for at børn udvikler eftertænksomhed og vitalitet Skabe et dynamisk og udviklende miljø for børn og medarbejdere Dagtilbuddets lærings- og inklusionsforståelse danner rammen for de pædagogiske læreplaner: Læringsforståelsen tager afsæt i, at læring foregår hele tiden og i alle situationer og at børn har forskellige forudsætninger for og måder at lære på. Læring foregår som oftest gennem legen. Legen er grundlaget for læring og dannelse, derfor vægter vi legen i de daglige aktiviteter og samvær. Leg og læring stimuleres både gennem voksentilrettelagte aktiviteter og børnenes egen organisering af legen. Vi har derfor fokus på at skabe rum til både leg og strukturerede aktiviteter, hvor de voksne sætte mål for aktiviteten; er inspiratorer/rollemodeller og arbejder målrettet med, at der sker udvikling for den enkelte. Dagtilbuddets inklusionsforståelse tager afsæt i en fællesskabsforståelse, hvor den enkelte føler sig som en uerstattelig del af fællesskabet og at fællesskabet ikke er det samme, hvis man ikke er der. Inklusionsforståelsen knytter an til vores læringsforståelse, idet vi altid i det pædagogiske arbejde har fokus på fællesskabet, men er bevidste om at alle har forskellige forudsætninger for og måder at lære på. I praksis betyder dette, at alle bliver behandlet forskelligt for at kunne indgå i fællesskabet på lige fod. Metode I Vejlby Dagtilbud har vi valgt at udarbejde samtlige læreplaner i en SMTTE model 1. Sammenhæng og Mål er fælles for hele dagtilbuddets pædagogiske virke og er udarbejdet på baggrund af et Metamøde 2, hvor alle pædagogiske medarbejdere har været med til at udforme måludkast. Tegn og Tiltag i læreplanerne skal den udarbejdes for hvert enkelt af dagtilbuddets afdelinger og evalueringsmetode aftales i fællesskab for hele dagtilbuddet. 1 SMTTE modellen er et pædagogiske handlings- og evalueringsværktøj, der sikre pædagogisk refleksion. Bogstaverne står for: SammenhængMålTegnTiltagEvaluering. 2 Metamødet er et møde, hvor alle dagtilbuddets pædagogiske medarbejdere samles og drøfter pædagogiske spørgsmål og temaer 3

4 Dagligt læreplansarbejde I dagtilbuddet arbejder vi altid med alle læreplanstemaer hele tiden og samtidigt. Vi kan have forskelligt fokus i forskellige pædagogiske aktiviteter eller gøremål. Opdelingen i mål for de forskellige læreplanstemaer er derfor en sikring af, at vi kommer hele vejen rundt og de skal altid sættes i sammenhæng med hinanden. 4

5 Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, der foregår i samspil med de mennesker, barnet omgås og i det miljø, barnet er i. For at lære at forstå samspillet med andre også det konfliktfyldte - og udvikle selvfølelse og turde udfolde sig selv, skal barnet føle sig afholdt og værdsat som den, det er. Det er den voksnes opgave at skabe rammerne for dette med en vekslen mellem det forudsigelige i trygge rammer og passende udfordringer, så barnet lærer sig selv og sine mange potentialer at kende og derved får et stadigt større kendskab til både sig selv og andre og oparbejder styrken og modet til at sige til og fra. De nære voksne og andre børn er vigtige medspillere, når barnet skal gøre sig følelsesmæssige erfaringer. Barnet har brug for at gennemleve forskellige følelser og få disse bearbejdet i samspil med andre børn og voksne. Mål: At barnet har empati Delmål: forståelse for og indlevelse i andre, barnet henter hjælp, Mål: At barnet har integritet Delmål: Barnet handler selvstændigt Mål: At barnet har kendskab og mestrer egne kompetencer Delmål: Barnet kender sine egne ressourcer, kan bruge kompetencer, bringer kompetencer i spil sammen med andre Tegn: 0-2 år. At barnet giver udtryk for egne følelser (nonverbalt/verbalt) At barnet viser interesse for andre At barnet udfordrer sig selv At barnet spejler sig i andre At barnet har en begyndende selvhjulpenhed Vi anerkender barnets følelser og sætter ord på Vi opmuntrer barnet til at mestre nye udfordringer Vi øger barnets forståelse af sig selv og dets omverden Vi støtter barnet i at løse konflikter ved at sætte ord på Tegn: 3-6 år. At barnet giver udtryk for egne følelser 5

6 At barnet opnår selvhjulpenhed At barnet sætter grænser for sig selv At barnet viser sit værd ved at have lyst til andre Vi anerkender barnets følelser og hjælper med at sætte ord på Vi opmuntrer barnet til at mestre nye udfordringer Vi støtter barnet i at løse konflikter, ved at sætte ord på Vi øger barnets forståelse af sig selv og dets omverden 6

7 Sociale kompetencer Sammenhæng: Fællesskabet er fundamentet for, at barnet kan lære og udvikle sig sammen med andre. Det er essentielt for barnets samfundsmæssige dannelse og medindflydelse, at det lære at indgå i fællesskaber. Værdifulde fællesskaber dannes af dem, der indgår i dem og barnet dannes samtidig af fællesskaberne. Gode fællesskaber karakteriseres ved, at det enkelte barns kultur er indoptaget i det etablerede fællesskab og at fællesskabet danner en kultur, hvor alle føler sig inddraget. Dagtilbuddets fællesskaber, skal give mulighed for, at barnet får medindflydelse og derigennem opøver medborgerskab. Det er den voksnes opgave at facilitere, skabe og vedligeholde gode børnefællesskaber, sådan at børnene lærer at identificere kvalitet i fællesskaberne. Barnet skal lære at opøve evnen til at vurdere, hvilke fællesskaber indeholder god og dårlig kvalitet. Mål: At barnet etablerer og deltage i fællesskaber. Delmål: At barnet evner at invitere sig selv og andre ind i fællesskaberne At barnet indgår i forpligtende, gensidige og respektfulde fællesskaber Delmål: At barnet evner at identificere gode fællesskaber og indgå i dem og sige fra ifht. dårlige fællesskaber At barnet tilegner sig og mestrer sociale koder. Delmål: At barnet deltager i lege og fællesskaber Tegn: 0-2 år. At barnet tager både kontakt til børn og voksne At barnet begynder at sætte grænser for sig selv At barnet begynder at give udtryk for egne behov i kontakt med andre At barnet spejler sig i andre At barnet begynder at indgå i lege At barnet begynder at kunne vente på tur At barnet begynder at skifte med at tage initiativ og gå på kompromis At barnet begynder at knytte venskaber 7

8 Vi tager ansvar for at barnet indgår i relationer Vi lader børnene lege og støtter dem i at indgå i samspil med hinanden Vi veksler mellem planlagte og spontane aktiviteter, så alle børn får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber Vi er tydelige og nærværende Vi vejleder børnene i at takle uenigheder Tegn 3-6 år: At barnet knytter og fastholder venskaber At barnet indgår i lege At barnet tager kontakt til både børn og voksne At barnet sætter grænser for sig selv At barnet kan vente på tur At barnet skifter mellem at tage initiativ og gå på kompromis At barnet giver udtryk for egne behov i kontakt med andre Vi lader børnene lege og støtter dem i samspillet Vi veksler mellem planlagte og spontane aktiviteter, så alle børn får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber Vi er tydelige og nærværende Vi vejleder børnene i at takle uenigheder. 8

9 Sprog Sammenhæng: Sproget er det værktøj vi bruger til at modtage og udtrykke behov, følelser, tanker og erfaringer. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og udvikler sine sproglige kompetencer i samspil med andre børn og voksne. Sproglig udvikling starter med det lille barns pludren, skelnen mellem de forskellige sproglyde over til en impressiv sprogforståelse. Det et- til toårige barn begynder at tale og bruge og forstår sproget på en situationsafhængig måde med en forankring i det konkrete og nærværende og i mimik og kropssprog. Derefter forfines barnets sproglige kompetencer i form af mestring af situationsuafhængigt sprog, evnen til at bruge sproget om det, der ikke er til stede, uafhængigt af den konkrete situation. Et velfungerende talesprog er grundlaget for barnets skriftsprogsudvikling. Når barnet møder skriftsproget stimuleres barnets brug af et situationsuafhængigt sprog idet skriftsproget netop er kendetegnet ved at kunne stå alene. Barnet skal have mulighed for at stifte bekendtskab med skriftsproget samt mulighed for selv at udtrykke sig på skrift startende med legeskrivning. Det er den voksnes opgave at være bevidst om at bruge sproget nuanceret og inddrage børnene i hverdagens kommunikative samspil. Barnets interesse og nysgerrighed til udvikling af sproglig kreativitet skal støttes, således at barnet kan udtrykke sig på forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikative udtryksformer. Mål: At barnet kan rette sin opmærksomhed mod andre børn Delmål: At barnet etablerer sproglig kontakt Mål: At barnet er i dialog med sin omverden Delmål: At alle børn har daglige dialoger med andre børn samt voksne. Mål: At barnet mestrer sprogets forskellige udtryksformer Delmål: At barnet kan bruge sproget relevant og fyldestgørende verbalt og nonverbalt Tegn 0-2 år: At barnet bruger kropssprog og ord At barnet begynder at sætte ord på følelser og behov At barnet begynder at bruge sproget relevant Vi sætter ord på det, vi forstår ved barnets kommunikation og ser på barnets reaktion, om vi er på rette spor 9

10 Vi vægter dialogen (nonverbal/verbal) Vi støtter børnene i at sætte ord på følelser Vi læser højt for/ med børnene Vi benævner effekter og handlinger Vi laver aktiviteter med sang, rytme, rim og remser Vi sætter ord på oplevelser Tegn 3-6 år: At barnet gengiver fortællinger og hændelser At barnet sætter ord på følelser, tanker og behov At barnet bruger sproget relevant At barnet kender forskel på tal og bogstaver At barnet begynder at legeskrive Vi sætter ord på oplevelser og opfordrer børnene til at sætte ord på deres oplevelser og tanker Vi vægter dialogen Vi støtter børnene i at sætte ord på følelser og handlinger Vi læser højt for/med børnene Vi laver aktiviteter med sang, rytme, rim og remser Vi giver børnene mulighed for at lege og eksperimentere med skriftsprog 10

11 Krop og bevægelse Det er gennem kroppen, at barnet lærer om sig selv og sin verden. Barnet sanser, oplever, erfarer og udtrykker sig gennem sin krop. Kroppen er et sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. I en verden med konstante bombardementer af forstyrrelser, tilbud og indtryk er det vigtigt, at barnet lærer evnen til at være i ro med sig selv. Det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges, så alle sanser bliver stimuleret og børnene skal støttes i at udvikle grov- og finmotoriske færdigheder. Den voksne skal skabe rum og rammer, både ude og inde, så barnet opmuntres og udfordres til udfoldelse, alene og i samspil med andre. Mål: At barnet er fysisk aktiv Delmål: At barnet bruger kroppen aktivt i leg med andre Mål: At barnet er selvhjulpent Delmål: At barnet tager initiativ til at ville og kunne selv afhængig af egen udvikling Mål: At barnet kender sine egne kropslige muligheder og begrænsninger Delmål: At barnet afpasser sine udfoldelser til situationen og sin egen formåen Tegn 0-2 år: At barnet bruger kroppen aktivt både ude og inde At barnet udfordrer sig selv fysisk At barnet viser interesse for selvhjulpenhed At barnet har begyndende kendskab til kroppen At barnet kan være i både ro og bevægelse Vi støtter børnenes initiativer til- og interesser i fysiske lege og aktiviteter Vi støtter børnene i at være aktive i hverdagens gøremål Vi giver børnene mulighed for at bevæge sig på forskelligt underlag og terræn Vi igangsætter aktiviteter, der understøtter både børnenes fin- og grovmotoriske udvikling Vi skaber rum for, at børnene kan opnå kropslig ro Tegn 3-6 år: At barnet bruger kroppen aktivt både ude og inde At barnet udfordrer sig selv fysisk At barnet med tid opnår selvhjulpenhed At barnet har kendskab til kropsdele og begyndende kendskab til kroppens funktioner 11

12 At børnene både er i ro og bevægelse Vi støtter børnenes initiativer til- og interesser i fysiske aktiviteter og lege Vi støtter børnene i at være aktive i hverdagens gøremål Vi giver børnene mulighed for at bevæge sig på forskelligt underlag og terræn Vi igangsætter aktiviteter, der understøtter både børnenes fin- og grovmotoriske udvikling Vi skaber rum for, at børnene kan opnå kropslig ro 12

13 Natur og naturfænomener Sammenhæng: Barnet oplever og undersøger naturen gennem legen, kroppen og sanserne. Barnets observationer og eksperimenter i og med naturen giver det afgørende erfaringer og forståelse for naturen og hvordan denne opretholder sig selv. Den voksne er rollemodel for barnet i sin omgang i naturen og med miljøet. Den voksne skal med respekt for forskellige syn på naturen og dennes fænomener tilbyde barnet en dannelsesrejse i og med naturen, hvor barnet kan drage egne erfaringer med naturens æstetiske storhed. Det er den voksnes opgave at skabe et læringsmiljø, så barnet inddrages i naturen og får mulighed for at bruge alle sanser, således at barnet lærer at efterleve naturens adfærdsregler og opnår bevidsthed om miljøet. Mål: At barnet kender naturen og omgås planter og dyr med forståelse Delmål: Barnet undersøger naturens fænomener og elementer Mål: At barnet kender årstidernes gang Delmål: Barnet skal drage egne erfaringer via oplevelser med naturens fænomener f.eks. mørke, lys, sne, sol og regn Mål: At barnet er miljøbevidst Delmål: Børnene kender til affaldssortering, økologi og ressourcespild Tegn 0-2 år: At barnet gerne vil være udenfor i al slags vejr At barnet deltager i dyrkning af planter i institutionen At barnet lægger mærke til vejrskift og årstiderne Vi giver børnene mulighed for at komme udenfor i al slags vejr. Vi gør børnene opmærksomme på vejr og vejrskift Vi fodrer fugle Vi finder dyr, bær og nødder Tegn 3-6 år: At barnet viser interesse for naturen og de fire elementer At barnet viser respekt for planter og dyr At barnet gerne vil udenfor i al slags vejr 13

14 At barnet hjælper med at rydde op og affaldssortere At barnet lægger mærke til vejrskift og årstiderne At barnet har begyndende bevidsthed om ressourceforbrug At barnet deltager i dyrkningen af planter i institutionen Vi organiserer fælles oprydning på legepladsen Vi går på containerpladsen Vi sørger for, at forstørrelsesbeholderne er tilgængelige for børnene, vi understøtter børnenes nysgerrighed og tager ansvar for, at levende dyr sættes ud igen Vi giver børnene mulighed for at komme udenfor i al slags vejr Vi følger årstidernes skiften Vi sår, planter og fodrer fugle Vi ordner have og fejer Vi laver bål 14

15 Kultur og kulturelle udtryksformer Sammenhæng: Barnets kreativitet, nysgerrighed og fantasi udvikles i mødet med det nye og ukendte. Gennem nye oplevelser udfordres og inspireres barnets opfattelse af verden. Dette er grundlaget for en positiv tilgang til læring. Differentierede kreative processer og kulturelle input er med til at åbne for barnets omverdensforståelse og respekt for forskellighed. Barnet er en del af et demokratisk fællesskab. Ved at deltage i beslutningsprocesser og blive taget alvorligt lærer barnet, hvad demokrati er. Når barnet bliver inddraget i beslutninger lærer det betydningen af at blive hørt og får mulighed for at påvirke sin omverden. Mødet med og udforskningen af verdens mangfoldighed af kulturelle og kreative udtryksformer støtter barnets kulturelle og demokratiske forståelse og giver barnet flere måder at opleve verden på. Det er den voksnes opgave at skabe og facilitere kulturelle læringsmiljøer, hvor barnet inspireres og deltager aktivt, således at det opnår redskaber til at udtrykke sig og derigennem forstår sin omverden. Mål: At barnet har medbestemmelse Delmål: At barnet inkluderes i valg af beslutninger i sin hverdag Mål: At barnet får kendskab til egne og andres kulturer. Delmål: At barnet deltager i forskelligartede traditioner og kulturelle fællesskaber. Mål: At barnet kender og bruger forskellige kulturelle udtryksformer. Delmål: At barnet har mulighed for at udtrykke sig selv gennem eks. drama, kunst, musik og digitale medier. Tegn 0-2 år: At barnet indgår i forskellige lege At barnet eksperimenterer med forskellige materialer At barnet begynder at danse og synge At barnet lytter til musik At barnet kigger i bøger Vi synger og danser Vi læser for børnene og sørger for, at bøgerne er tilgængelige for børnene Vi indretter rummene, så der er mulighed for leg og kreativ udfoldelse 15

16 Vi har traditioner i Børnehuset Næringen Vi markerer forskellige højtider Vi har ipad Tegn 3-6 år: At barnet selv vælger hvor og med hvad, det vil lege At barnet byder ind med valg af sange til f.eks. samling At barnet kommer med forslag til aktiviteter At barnet indgår i forskellige lege At barnet eksperimenterer med forskellige materialer At barnet danser og synger At barnet tager initiativ til at høre musik At børnene spørger om de må holde samling At barnet kigger bøger Vi spørger ind til, hvad og hvor børnene har lyst til at lege Vi synger og danser Vi læser for børnene og sørger for, at bøger er tilgængelige for børnene Vi indretter rummene, så der er mulighed for leg og kreativ udfoldelse Vi arrangerer udstillinger sammen med børnene ud fra pædagogiske aktiviteter Vi har traditioner i Børnehuset Næringen Vi markerer forskellige højtider Vi stiller digitale medier til rådighed 16