Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Transkript

1 Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center

2 Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er en hyppig lidelse, og hyppigheden stiger med alderen. Den rammer i gennemsnit 5 % af befolkningen. Selve sygdommen Urinsyregigt Der er tale om en sygdom, som opstår, fordi der ophobes urinsyre i kroppen. Mennesket er det eneste pattedyr, der ikke selv kan nedbryde urinsyre og derfor også kan udvikle sygdommen. Urinsyre ophobes, fordi man udskiller mindre, end man danner og indtager med føden. Det svarer til et badekar, hvor hanen løber lidt stærkere end afløbet, og på et tidspunkt løber det over. Urinsyre ophobes i og omkring led og langs sener. Urinsyre er kraftigt lokalirriterende og kan derfor give meget smertefulde ledhævelser. Normalt er kroppen i balance, og urinsyren ligger stabilt i depoter, men ved tilstande som f.eks. dehydrering - efter eksempelvis hård fysisk aktivitet eller efter alkoholindtag kan krystallerne frigives til et led. Når kroppen opdager dette, udløses en kraftig inflammation, som opstår hurtigt, og leddet bliver varmt, rødt, hævet og ømt. Hvis man ikke gør noget ved tilstanden, vil ubalancen mellem urinsyreindtag og -udgift være skæv og depoterne vil tiltage i størrelse. Det ser man nogle gange som kroniske urinsyreknuder (= tofi). Resultatet er, at sygdommen ubehandlet langsomt bliver værre og værre.

3 Der skelnes mellem tre tilstande: En tilstand med forhøjet urinsyre uden anfald Anfaldsvis urinsyregigt Kronisk tilstand med urinsyreknuder og mange angrebne led Et anfald opstår typisk i løbet af natten og svinder spontant i løbet af en til to uger. Det er typisk særdeles smertefuldt. Podagra er den tilstand, hvor storetåens led rammes, men principielt kan alle led rammes. Følgesygdomme Der forskes i disse år intenst i denne sygdom og relaterede tilstande, og der dukker flere og flere beviser op for, at urinsyregigt ikke alene er en følge af forhøjet blodtryk, type II sukkersyge, nedsat nyrefunktion, fedme og blodpropper, men måske også i sig selv er en risikofaktor for at udvikle disse tilstande. Der er derfor rigtig god grund til at behandle sygdommen. Behandling: Vores behandlingsmål er at få urinsyreværdien ned under 0,36 samt at undgå anfald. For at opnå dette bruges medicin, der får nyrerne til at udskille mere urinsyre. Kroppens overskud af urinsyre skal skylles ud gennem nyrerne, og jo større depoterne er, jo længere tid tager det, og det er ikke ualmindeligt, at det tager 1 2 år, før dette er opnået. Når behandlingen påbegyndes, ved vi, at der er risiko for at udvikle anfald. Det er vigtigt, at du som patient er klar over dette. Vi skelner mellem behandling af hhv. den forhøjede urinsyre og anfald. Der findes en række kostråd, som man med fordel kan leve efter!

4 Kostråd De fleste har hørt vendingen undgå rødt kød og rødvin dette er dog ikke helt korrekt. Alkohol i sig selv samt øl er ganske vist en risikofaktor for udvikling af anfald, men vin i moderate mængder ser ud til at være neutralt. Du kan således med god samvittighed nyde et glas rødvin af og til. Forværrende faktorer: Indmad Rødt kød Bælgfrugter Sukkerholdige læskedrikke Alkohol Skaldyr (Seafood) Endelig bør man undgå dehydrering, så husk at drikke rigeligt! Beskyttende faktorer: Mejeriprodukter med lavt fedtindhold Kaffe (også koffeinfri) C-vitamin Diabetesvenlig kost

5 Anfaldsbehandling Der findes flere alternativer: Gigtpiller NSAID Eksempelvis Diclofenac 75 mg x 2 eller Ibuprofen 600 mg x 3. Dette er en god og effektiv behandling, som ofte benyttes af de praktiserende læger. Desværre tåles denne behandling ikke af alle patienter. Colchicin En tablet max. 3 gange daglig Dette er et gammelkendt stof, som vi er begyndt at bruge igen. Det virker specielt godt ved urinsyregigt. Det kan give kvalme og diarre, og man skal være forsigtig ved nedsat nyrefunktion. Binyrebarkhormon Enten som indsprøjtning direkte i det angrebne led eller som tabletkur på 25 mg dagligt i 5 dage. Det er særdeles effektivt, men kan ved gentagne behandlinger give betydelige bivirkninger (Se brochuren Injektion med binyrebarkhormon ). Urinsyrenedsættende behandling Vores førstevalgsbehandling er oftest Allopurinol, men virker dette ikke, eller tåles det ikke, er der alternativer.

6 Tablet Allopurinol (900) mg en gang dagligt. Behandlingen startes altid med 100 mg dagligt. Herefter vil vi skrue dosis op, indtil vores mål er nået. Langt de fleste tåler det godt, men enkelte klager dog over kvalme og madlede. Få patienter tåler det slet ikke og udvikler et kløende udslet. Opstår disse bivirkninger, skal du søge læge og ophøre med behandlingen. En meget sjælden, men alvorlig bivirkning er et rødt, skællende og kløende udslet, som kan ramme hele kroppen. Vi kontrollerer løbende din urinsyreværdi samt nyre- og leverfunktion. Derfor skal du have taget blodprøver regelmæssigt. I starten af behandlingen er det hver 4. uge, men senere kan dette interval sættes op. Tablet Probenecid mg gange to dagligt. Tåles Allopurinol ikke, er næste skridt Probenecid, hvilket dog kræver, at nyrefunktionen ikke er svært nedsat. Nogle tåler det ikke, idet de får kvalme og madlede. En anden risiko er udvikling af nyresten. Dette kræver blodprøvekontroller på samme måde som for Allopurinol. Tablet Adenuric (Febuxostat) 80 mg en gang dagligt. Dette er en ny behandling, som er blevet godkendt til brug i Europa i Medicinen kan kun fås på afdelinger med speciale i sygdommen. Vi ansøger om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen, og man skal derfor selv lægge pengene ud den første gang, man henter medicinen, som man så senere får refunderet.

7 Bivirkninger kan bl.a. være et let kløende, men forbigående udslet, kvalme og madlede. Da der er tale om en ny behandling, har vi pligt til at indberette bivirkninger, så vi vil derfor spørge til eventuelle bivirkninger, når du kommer til kontroller her. Der tages blodprøvekontroller på samme måde som for Allopurinol. Alle behandlinger er principielt livslange idet ubalancen mellem urinsyre ind- og udgift kun ændres under behandling. Ved alle behandlinger er der risiko for at udvikle akutte anfald. Hvis det skulle opstå, må du ikke holde pause med din medicin. Kontakt til ambulatoriet Du får ved første besøg udleveret et kontaktkort, hvorpå der er anført telefonnummer. Hvis du får et akut anfald, må du gerne ringe til os, så vi kan finde en akut tid til behandling. Træffetiden er kl på alle hverdage. Kontroller i ambulatoriet Ved første besøg vil vi høre din sygehistorie og udføre en undersøgelse, herunder undersøgelse af dine led, samt måling af blodtryk. Al din medicin vil blive registreret, og vi vil ofte foretage ændringer i denne. Du vil få udleveret medicinliste. Ved opfølgende besøg registreres eventuelle anfald og behandlingen justeres. Imellem kontrollerne er det vigtigt, at du følger dine blodprøvekontroller, så vi dels kan se, hvordan det går med urinsyren og dels kan følge din nyre og leverfunktion. Ofte vil vi efter to til tre besøg have opnået behandlingsmålet - og i så fald, vil vi afslutte dig til fortsat kontrol ved egen læge.

8 Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Falkevej Silkeborg Tlf Version: Marts 2012 Udarbejdet af: Konstitueret Overlæge Jacob Kaae Astrup, Speciallæge i intern medicin, Reumatolog, Reumatologisk Center Regionshospitalet Silkeborg Falkevej Silkeborg Tlf.: