Budgetprocedure for budgetåret Samt budgetoverslagsårene

Transkript

1 Budgetprocedure for budgetåret 2014 Samt budgetoverslagsårene

2 Budgetvejledning for Rebild Kommune - Budget Indledning Politiske temamøder og budgetseminar Fælles temadrøftelser:... 4 Politikker og kontrakter... 4 Fagudvalgenes rolle:... 4 Eksempler på temaer... 5 Budgetseminarer Tidsplan Forudsætninger i basisbudget Rammer for budgetlægningen i Særligt om de eksterne udsigter i Særlige udfordringer for økonomien i i Rebild Kommune Tilvejebringelse af økonomisk råderum/budgetbalance i Pris og Lønregulering Budgetforberedelsesfasen Budgetforhandlingsfasen Høringer Opfølgnings- og informationsfasen Bilag Løn og prisfremskrivning opdateres løbende

3 1. Indledning. Der er i forbindelse med planlægningen af Rebild Kommunes budget 2014 samt overslagsårene udarbejdet et sæt retningslinjer for budgetlægningen i form af nærværende budgetprocedure. Forvaltningen har udarbejdet oplæg til budgetproces for med udgangspunkt i seneste års proces og evalueringen heraf på de politiske møder i februar Der er således indarbejdet en politisk proces før sommerferien, der blandt andet indebærer at Byråd og fagudvalg får større indflydelse og en mere rammesættende rolle for indholdet i basisbudgettet. Det forventes samtidig, at ejerskabet styrkes og at involveringen af den nye centerstruktur i forhold til indsatsen i centrene styrkes via blandt andet en tidligere mulighed for formidling af styrings- og udviklingsmæssige udfordringer på fagudvalgenes områder. Sidst kan det betyde, at der fremkommer et mere politisk bearbejdet høringsmateriale til høringen mellem 1. og 2. behandlingen. Hovedformålene med budgetproceduren kan opdeles i følgende 4 hovedformål: Budgetproceduren skal give overblik over budgetprocessen for budgetåret og overslagsårene. Budgetproceduren angiver tidsfrister og placerer ansvaret for, at de enkelte opgaver udføres i overensstemmelse med den politisk vedtagne procedure. Budgetproceduren skal sikre indsigt, gennemskuelighed og stort informationsniveau. Budgetproceduren skal skabe ejerskab til budgettet. Budgetproceduren udgør en samlet vejledning over hvilket budgetmateriale, der skal anvendes samt hvornår og hvordan dette materiale tilvejebringes. Budgetprocessen kan opdeles i 2 overordnede spor. Det teknisk/administrative spor Administrationen udarbejder et basisbudget ud fra retningslinjerne i denne budgetprocedure i perioden marts august I basisbudgettet foretages tekniske reguleringer, som fremskrivning af budgettet, beregning af demografi for de normtalsstyrede områder, indarbejdelse af politiske beslutninger med virkning i , herunder eventuel regulering for engangs- og flerårsbevillinger fra tidligere budgetår m.v., samt øvrige politiske beslutninger. Det politiske spor I marts 2013 fastlægges sporet for budgetarbejdet gennem vedtagelsen af budgetvejledningen med udgangspunkt i evalueringen på de politiske møder i februar Budgetvejledningen indeholder de overordnede rammer for den kommende budgetproces, samtidig med at de overordnede rammer for udarbejdelse af basisbudget fastlægges. Samtidig skal der tages stilling til eventuelle mål for råderum, reduktioner m.v. I foråret starter budgetdrøftelserne i fagudvalgene indenfor de kendte økonomiske rammer i eksisterende budgetter. Der er i tidsplanen indlagt mulighed for opsamling af drøftelserne i fagudvalgene, på henholdsvis Økonomiudvalget og Byrådet i maj/juni. 3

4 I juni 2013 modtages de første meldinger på de økonomiske rammer for Rebild Kommune i forlængelse af, at regeringsaftalen forventes vedtaget medio juni 2013 og præsenteres for Byrådet på temamøde i juni måned, sammen med opfølgning på udvalgenes budgetdrøftelser i foråret. I august afholdes budgetseminar for Byrådet, hvor basisbudgettet og udfordringer for bliver præsenteret og drøftet. Herefter bliver den følgende budgetproces primært politisk. 2. Politiske temamøder og budgetseminar. Fælles temadrøftelser: I den tidlige budgetproces lægges der op til, at Økonomiudvalget/Byrådet på forhånd kan udvælge temaer, som kan have et større tværgående politisk fokus, og hvor eventuel tilførsel af ressourcer er et fælles anliggende. Der vil være mulighed for, at den strategiske ledergruppe, i samarbejde med lederforum, udarbejder forslag til tværgående budgettemaer som kan drøftes i budgetprocessen i foråret. Umiddelbart er der ikke en entydig definition på, hvad et tema skal og kan omfatte/- indeholde. Det kan f.eks. være temaer, som har en strategisk betydning for kommunens udvikling, f.eks. Rebild Kommune i 2020, fremtidens ældrepleje, digitalisering m.m. Det kan også være mere konkrete temaer som mellemkommunalt samarbejde vedr. det specialiserede socialområde, effektivisering, m.m. Politikker og kontrakter Der er i en tidlig budgetproces også mulighed for, at evaluere og drøfte eksisterende politikker i Byrådet, mens fagudvalgene kan drøfte overordnede mål for kontraktstyringen på deres ressort områder (eksempelvis skoler) Dette kan iværksættes via diskussionsoplæg fra centrene (Direktørerne) med fokus på politiske indsatsområder for det kommende år. Fagudvalgenes rolle: Fagudvalgenes rolle før sommerferien er en del af budgetforberedelsesfasen, hvor selve behandlingen af de økonomiske rammer, afventer finansieringsgrundlaget og derfor er planlagt efter budgetseminaret i august måned. Fagudvalgenes budgetarbejde får således større koncentration i perioden fra marts/pril og frem til maj/juni måned, hvor der kan foretages drøftelser af serviceniveauer, nuværende politikker og kontrakter m.v. for blandt andet at skabe større overblik og ejerskab. Dette indebærer, at fagudvalgene vil få et mere detaljeret kendskab til budgetrammerne og derved bliver mere bevidste og skarpe på indholdet og de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet. Den tidlige opstart betyder mere tid i fagudvalgene til drøftelse og bearbejdning af budgettet og herunder lejlighed til, at drøfte eventuelle forslag til prioriteringer indenfor eget udvalgsområde. Dette vil, alt andet lige, skabe større ejerskab til budgettet for såvel det politiske som 4

5 det administrative niveau, fagligt i form af, at centerchefer (og direktører) får lejlighed til tidligt at vurdere, om der er styrings og/eller udviklingsmæssige forhold (økonomiske såvel som faglige), der med fordel kan drøftes politisk i foråret. I budgetprocessen er der samtidig lagt op til, at Byrådet på årets visionsseminar kan drøfte temaer, som kan have et tværgående politisk fokus, hvilket kan involvere flere fagudvalg. Sideløbende hermed kan der løbende foregå temadrøftelser i fagudvalgs regi, hvor eventuelle økonomiske konsekvenser forudsættes prioriteret inden for udvalgets ramme. Samtidig med fagudvalgenes løbende drøftelser omkring det indholdsmæssige, skal Fagudvalgene, som hidtil, løbende foretage nødvendige tilpasninger/omstillinger af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget. Udvalgene tænkes i denne model for det tidligere budgetfokus, i væsentligst omfang at komme til at arbejde med fagspecifikke oplæg indenfor egne budgetområder, mens større og tværgående tiltag fortsat skal forankres i Byrådet. Dette foreslås, at ske ved, at udvalgene forelægger ideer til principiel drøftelse i det samlede byråd via økonomiudvalget på møder i henholdsvis maj og juni måned, samt eventuelt på temadrøftelse på Byrådets seminar i juni måned. Det kunne eksemplificeres ved, eksempelvis Børne- og Ungdomsudvalgets temadrøftelser om fremtidens dagtilbud, udfordringer og løsninger på det specialiserede børneområde visningen m.v., ender til drøftelse og behandling i henholdsvis Økonomiudvalg og Byråd. Nedenfor skitseres en række eksempler på temaer og områder som fagudvalgene kunne drøfte i foråret. Eksempler på temaer Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Reformer eksempelvis beskæftigelsesområdet, førtidspension og fleksjob m.v. Tildelingsmodeller, kvalitetsstandarder, fremtidens dagtilbud, de specialiserede områder for børn og unge samt specialundervisning, inklusion m.v. Harmonisering af tilskudsområder, kulturelle fyrtårne, fremtidens klubtilbud, kommunale haller m.v. Tildelingsmodeller, kvalitetsstandarder, fremtidens ældrepleje, det specialiserede social område for voksne, sundhedsområdet m.v. Affaldsområdet, kommunale ejendomme, veje, grøn energi, kollektiv trafik m.v. Digitaliseringsstrategi, erhvervspolitik, boliger, demografisk udvikling, anlæg, fremtidens styreformer m.v. Budgetseminarer Visionsseminar - marts 2013 Tema: Drøftes og fastlægges på Økonomiudvalget primo året 5

6 1. budgetseminar afholdes medio/ultimo juni 2013 Tema: Opsamling og prioritering af fagudvalgenes budgetdrøftelser Orientering om økonomiaftalen. Oplæg: Fagudvalgene/fagudvalgsformændene præsenterer deres budgetoplæg og evt. hvilke drøftelser fagudvalget har lagt til grund for prioriteringen Kort præsentation af Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Drøftelse/prioritering af anlægsniveau 2. budgetseminar afholdes august 2013 Tema: Basisbudget Oplæg: Status på økonomien (ØKV2/halvårsregnskab) Præsentation af basisbudgettet for kommende år 3. Tidsplan. Der er udarbejdet en tidsplan for budgetprocessen. Tidsplanen er udtryk for den proces, der er ønskværdig dels set fra administrationens side og dels medvirkende til, at den demokratiske proces med dertilhørende høringer og medinddragelse af brugere, borgere og ansatte kan forløbe tilfredsstillende. Der er tale om en tidsmæssig stram proces omkring høringsfaser, grundet de lovgivningsmæssige rammer for den politiske behandling af budgettet med 1. og 2. behandlingen. Dato/periode Aktivitet hvem Budgetforberedelse og drøftelser Januar/ februar Behandling af forudsætninger for kommende års budgetproces Økonomiudvalg 5. og 6. februar Evaluering af budgetprocessen og beslutning af Fagudvalg og ØK februar budgetproces , herunder de overordnede rammer for det videre arbejde med det tekniske grundbudget basisbudgettet marts Visionsseminar Byråd m.v. 20. marts Dialogmøde bl.a. med Hovedudvalget ØK + HU 3. april Regional møde mellem kommuner og KL for byrådsmedlemmer. Forventninger og krav til økonomiforhandlingerne 2014 til debat. Mødet afholdes i Rebild. røftes. 22. april Sidste frist for indberetning af prognose tal for regnskab april K-98 møde. Forberedelse af borgmestermøde den 30. april. 30. april Borgmestermøde. Sammenfatning af drøftelserne på de April juni regionale møder, samt drøftelse af prognosen for regnskab Budgettemamøder i fagudvalgene indenfor eksisterende budgetrammer Eksempler på temaer er oplistet Økonomiudvalg Økonomi Kommunaldirektør Borgmester Fagudvalg 6

7 Dato/periode Aktivitet hvem sidst i dokumentet. Budgettemaer drøftes og behandles i fagudvalg og videresendes til Økonomiudvalg og Byråd til fælles drøftelse og behandling 22. Maj Eventuelle temaer fra Fagudvalgene behandles og drøftes i Økonomiudvalg, som koordinerer eventuelle forslag og beslutninger med henblik på samlet forelæggelse på Byrådets budgetseminar i juni måned, samt eventuelt som beslutningspunkter til byrådsmødet i juni. Drøftelse af foreløbig anlægsplan for 2014 Økonomiudvalg 27. juni Før byrådsmøde Medio juni Orienteringsmøde om regeringsaftalen KL Økonomiudvalg 19. og 27. Juni Temaer fra Fagudvalgene behandles og drøftelse i Øko- Økonomiud- nomiudvalg, som koordinerer eventuelle forslag og beslutninger med henblik på forelæggelse på Byrådets budgetseminar i juni måned, samt eventuelt som beslutningspunkter til byrådsmødet i juni. Budgetseminar 1. Temamøde: opsamling på fagudvalgenes budgetdrøftelser i foråret, samt orientering om økonomiaftalen. I forhold til opsamlingen (heldags/halvdags/forud for byrådsmøde) 27. juni Eventuelle beslutninger fra temadrøftelser i fagudvalg og økonomiudvalg drøftes med henblik på beslutning om indarbejdelse i basisbudgettet. valg/byråd Økonomiudvalg/Byråd Byråd Budgetbehandling 20. august Budgetseminar 2. Præsentation af basisbudget og Byråd kl udvalgte temaer m.v. (heldags) 23. august Frist for 1. prognose indberetning af budget 2014, samt Økonomi prognose for regnskab 2013 til KL 29. august K-98 møde forberedelse af borgmestermøde, samt Kommunaldirektør drøftelse af landsprognosen vedrørende budget 2014 og regnskab september Byrådet godkender senest ½ årsregnskabet for Økonomi 2. september Borgmestermøde drøftelse af landsprognosen vedr. Borgmester budget 2014, samt regnskab og 4. sept. Budgetdrøftelser i fagudvalg Fagudvalg 11. september Fællesmøde mellem ØK og Hovedudvalget ØK + HU ØK indstiller budgettet til 1. behandling 13. september Sidste frist 2. prognosetal for budget 2013 sendes til KL. Økonomi 13. september kl. 10 Orienteringsmøde for institutionsledere + HU med henblik for den kommende høringsfase HU, Kontraktholdere m.v. 17. september K98 møde - forberedelse af Borgmestermøde samt Kommunaldirektør drøftelse af landsprognosen for budget september Borgmestermøde drøftelse af landsprognosen vedr. Borgmester budget september 1. behandling BY Byråd 20. september Høring. Frist for høringssvar den 30. september kl. Alle 30. september /25. sept. Budgetdrøftelser i fagudvalg Fagudvalg 1. oktober Høringssvar (behandlede) udsendes til BY på mail Økonomi/ centre. 2. oktober Budgetaften behandling af høringssvar Byråd 3. oktober kl. 12 Sidste frist for indlevering af politiske ændringsforslag Byråd 3. oktober Ekstraordinært møde i ØK. Indstilling af budgettet til 2. Byråd 7

8 Dato/periode Aktivitet hvem behandling 10. oktober 2. behandling i BY Byråd 11. oktober kl.10 Budgetorientering for institutionsledere + HU HU, Kontraktholdere m. v Opfølgnings- og informationsfase 24. Oktober Repræsentantskabsmøde med budgetresultat og forventet Borgmester regnskab på dagsordnen Oktober Udsendelse af budgetinformation til hhv. medarbejdere, Økonomi brugere, borgere og institutioner 6. november Frist for indberetning af prognosetal for regnskab 2013 Økonomi til KL Nov/December K98-møde eventuel drøftelse af status for regnskab Borgmester 2013 December Budget udsendes og offentliggøres på Økonomi 4. Forudsætninger i basisbudget. Med udgangspunkt i målet om et færdigt basisbudget til budgetseminaret i august er der opstillet følgende retningslinjer. Drift. Til den politiske behandling jf. nedenfor udarbejdes et basisbudget med udgangspunkt i de politisk vedtagne rammer for budgetlægningen, blandt andet omfattende: Basisbudgettet (rammerne) dannes ud fra oprindelig budget Konkrete politiske beslutninger fra Byråd og Økonomiudvalg med konsekvens for budget indarbejdes i basisbudgettet med såvel positive som negative konsekvenser (inklusive eventuelle korrektioner for tidsbegrænsede bevillinger). Der indarbejdes desuden ændringer i form af KL s skøn over pris- og lønudviklingen. Det seneste skøn fra KL over stigningen i løn og priser fremgår af bilag 2. En eventuel justering af P/L er beskrevet under afsnittet råderum senere. Konsekvenserne af ny lovgivning, herunder områder omfattet af bloktilskudsregulering (DUT) med indvirkning på budgettet for Rebild Kommune indarbejdes i basisbudgettet, hvis beløbet er over kr. Der laves særlig oversigt over de indarbejdede DUT-sager til orientering. For de normbudgetterede områder (skoler, børneinstitutioner og ældrecentre) er der politiske vedtagne tildelingsmodeller, som indarbejdes i basisbudgettet. Dette indebærer, at den demografiske udvikling for disse områder indarbejdes i basis. o For folkeskoleområdet tager budgetteringen udgangspunkt i elevtallet pr. juni 2012 (senest kendte elevtal). Budgettet for skoleåret 2013/14 laves med udgangspunkt i den vedtagne ressourcetildelingsmodel. 8

9 o For SFO-området tages der udgangspunkt i den vedtagne ressourcetildelingsmodel og forvaltningens aktuelle skøn over det forventede børnetal (jvf. den demografiske udvikling). o For daginstitutionsområdet tages der ligeledes udgangspunkt i den vedtagne ressourcetildelingsmodel og forvaltningens aktuelle skøn over det forventede børnetal (jvf. den demografiske udvikling). o For ældreområdet tages der udgangspunkt i den vedtagne ressourcetildelingsmodel og det senest opgjorte befolkningsgrundlag pr. 1. januar o For det specialiserede social område tages der udgangspunkt i den budgettildelingsmodel, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget Modellen tager udgangspunkt i den konkrete aktivitet, som er kendt fra afrapporteringen af den løbende disponering. Bidrag til den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet budgetteres med udgangspunkt i niveauet i budget 2013, korrigeret i forhold til KL s skøn over de enkelte kommuners finansieringsandel. For de lovbundne/konjunkturafhængige områder (bistandsydelser, sikringsydelser, flygtninge og beskæftigelse mv.) udarbejdes basisbudgettet på baggrund af niveauet i budget 2013, dog således at de områder, der er omfattet af budgetgarantien, vurderes i forhold til Rebild Kommunes andel af landsudviklingen ud fra KL s beregnede skøn over udviklingen jævnfør regeringsaftalen. Der udarbejdes særskilt oversigt over konsekvenserne heraf. For renovation m.v. tages der udgangspunkt i niveauet i budget Er der eventuelle tvivlstilfælde omkring hvad der kan og ikke kan indarbejdes i basisbudgettet skal dette i budgetprocessen frem til basisbudgettet drøftes med kommunaldirektøren, eller Økonomichefen. Særligt om budgetønsker. Da de økonomiske rammer i budgetlægningen vurderes, at være yderst begrænsede, forudsættes det som udgangspunkt, at eventuelle budgetønsker holdes indenfor de enkelte udvalgs rammer. Eventuelle ønsker indgår, som udgangspunkt, i de politiske drøftelser i fagudvalgene indenfor de eksisterende rammer. Anlæg. Forslag til investeringsoversigt til basisbudget behandles indledende på ØK i maj og derefter på de politiske møder i juni. Finansiering Skatter, tilskud og udligning 9

10 Udgangspunktet for basisbudgettet vil være regeringens udmelding om statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Lån. I basisbudgettet forudsættes der en låneoptagelse i i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser. Dette betyder, at der budgetteres med en låneoptagelse svarende til kommunens mulige låneramme inklusive eventuelle lånedispensationer. 5. Rammer for budgetlægningen i 2014 Særligt om de eksterne udsigter i 2014 I arbejdet med budgettet for vil der være række udfordringer, som er mere eller mindre nye i forhold til tidligere års budgetarbejde. I behandlingen og prioriteringen vil der være en række udefra kommende vilkår, som vil påvirke budgetgrundlaget for Rebild Kommune. Signalerne omkring dansk økonomi forventes fortsat at være relativt dystre i 2014 i forhold til den kommunale økonomi. Der forventes således også i 2014 at der vil blive ført en stram finanspolitik, som alt andet lige, og i bedste fald vurderes, at betyde nulvækst i de kommunale budgetter, samtidig med, at der vil være et demografisk pres på særlige områder. Det forventes således, i lighed med de seneste år, at kommunerne vil være underlagt en meget stram økonomisk politik med stigende krav til prioritering og effektivisering og en begrænsning i de kommunale indtægtsmuligheder. Også i 2013 vil KL sætte fokus på en tæt medlemskontakt på det økonomiske område. Der er udarbejdet en procesplan for budget- og regnskabssamarbejdet i Procesplanen indeholder bl.a. regionale møder med økonomiudvalgsmedlemmer i april 2013, hvor forventninger og krav til økonomiforhandlingerne vil blive drøftet, samt en række borgmestermøder og K98 møder med dialog om såvel budget 2014, samt forventninger til regnskab Særlige udfordringer for økonomien i i Rebild Kommune Budgetoverholdelse Der vil være behov for fortsat stor fokus på budgetoverholdelse i Der er fortsat en vis usikkerhed i forhold til nye reformer og lovgivning på især beskæftigelsesområdet. I nærværende er kun medtaget de væsentligste udfordringer pt. Det specialiserede socialområde for børn, unge og voksne Der har i 2012 været et fortsat økonomisk pres på området. Der er tilført flere ressourcer til området i 2013, ligesom der er vedtaget budgettildelingsmodeller, der tager udgangspunkt i aktiviteten, som alt andet lige vil betyde et mindre pres i såvel 2013 som 2014, men der er fortsat behov for stor fokus på området. 10

11 index (2010 =100) Overførsler opsparing/gæld Der forventes en politisk beslutning i forbindelse med regnskab 2012 om opsparing og gæld, der slår en streg i sandet, således at der fremadrettet besluttes en ny overførselsmodel, samt at tidligere års opsparing frigives med en procent andel i 2013, og herefter nulstilles. Likviditet Den gennemsnitlige likviditet forventes forholdsvis lav i 2013, i takt med likviditetsvirkningen af Udbetaling Danmarks overtagelse af opgaver slår fuldt igennem. Dog vil budgetforudsætningerne for 2013, i givet fald budgettet overholdes, blive forbedret med 35 mio. kr., jævnfør budgetbalancen i budget 2013 Budgetoverslagsår i budget I budgetoverslagsår 2014, i det vedtagne budget for , er der et budgetteret likviditetsmæssigt overskud på kun 8,5 mio. kr. mod 35 mio. kr. i 2013, hvilket anses for, at være et meget beskedent beløb, såfremt likviditeten skal styrkes yderligere, hvilket anbefales. Demografiudvikling I hovedtal ses det af nedenstående figur over udvikling i Rebild Kommune, at den ældste del af befolkningen stiger betydeligt i de kommende år og rent økonomisk vil stigningen i ældre være større end faldet i børn og unge, hvilket vil give udfordringer i forhold til nulvækst. 180 Demografisk udvikling Rebild Kommune år år år år år år De ovenstående udsigter for 2013 og 2014 vil udfordre økonomien og budgetlægningen i Rebild Kommune, særligt i forhold til forventningerne om, at de økonomiske rammer i bedste fald vil svare til 0-vækst på landsplan. Der vil derfor være et fortsat og øget krav til prioritering og effektivisering. En anden udfordring i denne sammenhæng er de lokale ønsker til opprioriteringer af bestemte områder eksempelvis veje, bygninger serviceniveauer m.v. 11

12 I nedenstående tabel er der vist udvalgte overordnede nøgletal for budget Det bemærkes at det ikke er budget 2013, da disse tal ikke er tilgængelige endnu. Udvalgte overordnede nøgletal 12

13 Tilvejebringelse af økonomisk råderum/budgetbalance i Det vurderes nødvendigt med et vist råderum, som kan og skal fungere, som en nødvendig finansiel buffer, samt være med til at sikre Byrådet et vist rum til omprioriteringer, i en situation, hvor der må forventes meget snævre økonomiske rammer for den kommunale opgavevaretagelse Såfremt der skal tilvejebringes et råderum kunne det eksempelvis være via; Reduktion af fremskrivning på løn og priser Der kan laves en generel reduktion af alle driftsbudgetter via lavere fremskrivning på løn og drift, som indarbejdes i basisbudgettet. Det vil naturligvis give den udfordring, at selve besparelsen skal udmøntes lokalt, gennem effektiviseringer, omlægninger og servicereduktioner. En rammereduktion på driftsrammen på 1 % vil betyde et potentiale på godt 14 mio. kr., som nedenfor er vist fordelt udvalgsvis i forhold til nettobudget I mio. kr. Overslagsår 2014 netto 1 % rammereduktion Rebild Kommune Arbejdsmarkedsudvalg Børn og Ungdomsudvalg Kultur og Fritidsudvalg 46 0,5 Sundhedsudvalg 411 4,1 Teknik og Miljøudvalg 57 0,6 Økonomiudvalg 200 2,0 Målrettede reduktioner og effektiviseringer Her kunne der eventuelt tages udgangspunkt i en tilsvarende reduktion på 1 % målrettet konkrete områder. Det kunne være fra tidligere års sparekataloger/forslag, strukturforslag, servicereduktioner, fastfrysning af tildelingsmodeller eller helt nye forslag og ideer. En sådan beslutning vil typisk indebære, at konkrete udmøntninger heraf behandles og besluttes i budgetbehandlingsfasen efter budgetseminaret i august måned på baggrund af mere detaljerede forslag. 6. Pris og Lønregulering Der tages udgangspunkt i KL s skøn over pris og lønudviklingen Det overordnede skøn for 2014 er ikke opdateret af KL endnu, men de første skøn forventes at være tilgængelige i løbet af marts Budgetforberedelsesfasen. I budgetforberedelsesfasen før sommerferien foretages såvel den administrative som politiske budgetforberedelse, hvor der arbejdes ud fra de givne rammer med henblik på præsentation af et basisbudget på budgetseminaret i august måned. 13

14 Driftsbudget: Driftsbudgettet opdeles først efter udvalg og derefter i sektorer (kapitalmidler). Budgetændringer skal ske under hensyntagen til den overordnede målsætning på området og indenfor de givne bevillingsniveauer. Ønskes en budgetomplacering mellem to aktivitetsområder eller en tillægsbevilling, skal det fremgå og være en del af beslutningsgrundlaget som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse. Anlægsbudgettet: Der udarbejdes en anlægsoversigt til støtte for budgetprocessen med udgangspunkt i den vedtagne investeringsoversigt i budget Budgetforhandlingsfasen. Denne fase starter efter Byrådets budgetseminar i august måned Økonomiudvalgets budgetbehandling: Med baggrund i basisbudgettet samt fagudvalgenes budgetbidrag behandler Økonomudvalget basisrammerne inden disse fremsendes til fagudvalgene. Økonomiudvalget træffer beslutning om at indarbejde tekniske korrektioner m.v. Økonomiudvalget beslutter på dette tidspunkt, hvorvidt der sammen med basisbudgetterne også skal udmeldes konkrete effektiviserings og/eller sparekrav indenfor det enkelte udvalgs ramme. Fagudvalgenes behandling: Fagudvalgenes behandling af basisbudgettet begynder i september måned på baggrund af basisbudgettet, samt drøftelserne på budgetseminaret i august og udmeldingerne fra ØK. Fagudvalgene behandler basisbudgettet og angiver eventuelle ændringer i henhold til den vedtagne procedure i budgetprocessen, samt opsamlinger fra de tidlige budgetdrøftelser i foråret, samt angiver eventuelle analyser, der ønskes udarbejdet til brug for den videre budgetproces. Ligeledes kan der i denne fase, indenfor rammerne, fremsættes konkrete ændringsforslag til budgettet. Udvalgenes budgetbidrag skal som udgangspunkt overholde udvalgets egen økonomiske driftsramme, som er udmeldt i forbindelse med basisbudgettet. Udvalgenes ændringer har form af ændringer til det eksisterende basisbudget. Aktivitetsudvidelser, der ikke kan finansieres indenfor den eksisterende ramme, indarbejdes ikke i budgetbidraget, men fremsendes til Økonomiudvalget til behandling d. 11. september. Byrådets budgetbehandling: Det reviderede budget (budgetforslag) anvendes i forbindelse med byrådets 1. behandling af budgettet d. 19. september og den efterfølgende vedtagelse den 10. oktober

15 Sidste frist for indlevering af politiske ændringsforslag til budgettet er d. 3. oktober 2013 kl. 12. Ændringsforslagene udsendes til byrådets medlemmer elektronisk og behandles på Økonomiudvalgets møde d. 3. oktober Der er endvidere indarbejdet budgetaften d. 2. oktober 2013, hvor blandt andet høringssvarene behandles. Fristen for høringssvar er fastsat til den 30. september kl. 10. og udsendes til Byrådet den 1. oktober i elektronisk form (mail). 9. Høringer. Der ønskes så stor åbenhed om budgetfasen, som muligt. Høringen af budgettet placeret mellem 1. og 2. behandling af budgettet, da det forventes, at det er på dette tidspunkt indholdsmæssigt er et grundlag for de høringsberettigede. Derudover kan der vælges en række andre former for inddragelse af borgere og brugere i budgetprocessen i form af bl.a.: Der afholdes dialogmøder mellem Byrådet og bl.a. Hovedudvalget ØK samt forældrebestyrelser, skolebestyrelser, interesseorganisationer mv. Det kunne overvejes, om der bør afholdes borgermøde. Der kan som alternativ lægges op til dialogmøder indenfor afgrænsede emner. Høringsmaterialet udsendes ultimo uge 38 med mulighed for drøftelser i uge Opfølgnings- og informationsfasen. Efter vedtagelse af budgettet foretages den efterfølgende budgetinformation til medarbejdere, brugere, institutioner og borgere i Rebild Kommune. Der udarbejdes materiale til: Pressen. Denne (lovpligtige) information er rettet imod borgere i kommunen og vil indeholde budgettets hovedtal. Internettet: Anvendes til bred informationsdeling. Her offentliggøres budgettets hovedtal, kommunale takster samt budgettets bemærkninger. Det trykte budget offentliggøres for politikere, forvaltninger og medarbejdere mv. Det trykte budget udsendes ultimo december. Der vil endvidere blive afholdt informationsmøder om budgettet. Fællescenter Økonomi forestår at udarbejde, mangfoldiggøre og udsende ovenstående information i samarbejde med øvrige forvaltninger. Dertil kommer indberetning af det vedtagne budget til Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik m.v.. Dette varetages af Fællescenter Økonomi. 15

16 11. Bilag Løn og prisfremskrivning opdateres løbende 16