Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Transkript

1 Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil jeg gerne takke IMAK s bestyrelsen og repræsentantskab for deres invitation til min deltagelse under repræsentantskabsmødet. Jeg har glædet mig meget til at mødes med jer og tale med jer om, det der rører sig på folkeskoleområdet. Vi har jo rigtig meget at snakke om Store udfordringer evaluering og fokus på folkeskolen I denne tid hviler samfundets øjne på folkeskolen. Der er fokus på, om eleverne opnår de kompetencer, som samfundet, herunder uddannelserne og ikke mindst erhvervslivet efterspørger. Evalueringen af folkeskolen, som i øvrigt er resultatet af et rigtig godt samarbejde imellem IMAK, KANOKOKA og Departementet viser, at vi stadig har store udfordringer og opgaver på hele folkeskoleområdet. Lovgivningen er god, fremsynet og tidssvarende, men det kniber med at få lovens intentioner implementeret på alle landets skoler og klasseværelser. Uddannelse en forudsætning for samfundsudviklingen Mange politiske og økonomiske analyser viser, at uddannelse er en meget vigtig forudsætning for vort lands videre udvikling. Gennem uddannelse kan den enkelte få realiseret sine drømme, og blive en aktiv medspillere i egen udvikling og vækst. Dette gavner igen samfundet og skal sikre vort lands fremtidige udvikling som et velfærdssamfund. Dette mål understøttes bl.a. af vores folkeskolelovgivning, der som udgangspunkt er indrettet til at sikre, at alle elever uanset hvor de bor og uanset forudsætninger og behov skal modtage relevant og kvalificeret undervisning. Vi har alle fejlet og er langt fra målet endnu vi har fejlet og må rette op på problemerne i fællesskab Evalueringen viser dog med al tydelighed og dette støttes også af rapporteringerne om elevernes resultater til trintestene og folkeskolens afgangsprøver - at det langt fra er alle børn og unge, der i dag modtager en skolegang og undervisning, der kvalificerer dem direkte til f. eks. videregang i ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne. Der er med andre ord meget lang vej til, at vi har indfriet lovgivningens gode intentioner og krav til undervisningen og jeg har i den forbindelse allerede udmeldt, at vi alle har fejlet i vores arbejde med skolereformen og at vi i fællesskab må tage ansvar og rette op på disse fejl og mangler i folkeskolen. Vi skal alle tage et ansvar mødet i klasseværelset afgørende Hvis undervisningen skal forbedres til alle elevers bedste, må vi derfor hver især påtage os ansvaret for, at læringen i folkeskolen kommer op på det niveau, som loven tilsiger og som alle i samfundet forventer. En elev møder fagene med de personlige og kulturelle forudsætninger, som de endnu engang har. Dette møde sker i klasserummet og er meget afgørende for, hvordan barnet kommer til at møde sine fremtidige udfordringer i livet. Det er derfor meget afgørende, at eleverne møder voksne i skolen, der tror på alle børns vækst- og

2 udviklingsmuligheder, voksne der vil tage ansvar og voksne, der tør at sætte høje forventninger og mål for elevernes udvikling og læring. Særligt i forhold til de socialt svage skolen kan være deres oase Vi må bygge veje og broer, mens vi går dem Og dette gælder jo i særlig grad for de elever, som hjemme ikke har stor opbakning og støtte hvis de skal bryde deres sociale arv, er det vigtigt, at de får mulighed for at finde et sted, hvor de kan udvikle sig, føle sig værdsat og få den nødvendige tro på eget potentiale. I den forbindelse har lærerne en meget stor og krævende opgave, særligt henset til, at rigtig mange børn stadig lever under meget svære opvækstbetingelser med omsorgssvigt, overgreb og manglende tryghed i hjemmet. I uddannelsessammenhænge er vi stadig et meget ungt samfund og mange af de veje og broer, som vi skal gå på, er ikke engang bygget endnu. Hvis vi skal nå vore uddannelsespolitiske målsætninger, kan vi ikke som i kolonitiden vente på, at andre skal begge dem for os. Hvis vi som samfund vil forandring og udvikling - må vi derfor gå nye veje og broer, mens vi bygger dem andet kan vi ikke tillade os for vores børn og unges skyld. Samarbejde alle parter Som jeg også sagde til de lærestuderende i fredags under deres årsfest, er der derfor kun én vej, hvis vi skal nå vores uddannelsespolitiske mål og det er et forpligtende og ansvarsfuldt og ikke mindst tillidsfuldt samarbejde mellem alle folkeskolens aktører og interessenter. I den forbindelse kan jeg nævne, at jeg allerede har påbegyndt samtaler med borgmestrene (jeg har talt med 3 af de 4 borgmestre) og jeg skal også i dialog med Ilinniarfissuaq og den nye Styrelse for uddannelse, så vi sammen kan finde de nye retninger for implementeringen af en undervisning og skolegang, der tilgodeser samfundets krav om forandring og vækst og lever op til lovens intentioner. Mine 5 +1 indsatsområder: PowerPoint præsentation Vi har brug for Jer godt repræsentantskabs møde Lærergerningen er nok én de områder, som der er mest opmærksomhed på i samfundet ikke bare nu, men til alle tider. Vi forventer ofte, at folkeskolen skal løse alle vore problemer lige fra opdragelse af vore børn, forebyggelse af det ene og det andet til indføring i kristendom og det gode liv. Personligt har jeg meget stor respekt for de store opgaver i har og jeg vil meget gerne være med til at arbejde for, at lærergerningen får den anerkendelse, som den vitterligt har fortjent. Jeg tror, at en åben og fordomsfri debat om vores skolesystems styrker og svagheder er tiltrængt- særligt hvis vi kan føre debatten uden at pege fingre af hinanden og prøve at finde syndebukke. Jeg rækker derfor min og mit Departementets hånd frem og inviterer til et gensidigt

3 samarbejde om at gøre vores folkeskole bedre en skole, som alle børn er glade for at komme i og som alle ansatte er stolte af at arbejde i. Jeg vil afslutningsvis gentage de ord, som jeg sagde til de lærerstuderende: Det er ikke bare en politisk floskel at sige, at vort land har brug for jer vi har vitterlig brug for jer, hvis vi skal gøre vore alle sammens folkeskole endnu bedre. Jeg ønsker jer en rigtig god debat og et rigtig godt repræsentantskabsmøde.

4 Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015

5 Evalueringen dokumenterer at der er plads til forbedringer af undervisningen i folkeskolen at folkeskolelovens målsætninger om at gøre undervisningen mere effektiv ikke er blevet implementeret at en række af folkeskolelovens forudsætninger for, at alle elever kan nå læringsmålene, ikke er blevet indfriet

6 1. Bedre pædagogisk og personalemæssig ledelse Lederne har ikke overskud til at arbejde systematisk med den pædagogiske ledelse Ledernes administrative pligter fylder for meget Ledernes evne til at kommunikere, vise retning, være inspirerende bør forbedres Derfor har Selvstyret, kommunerne og IMAK igangsat lederuddannelser Skabe ejerskab ved inddragelse af medarbejderne

7 2. Modeller til kvalitetsvurderinger Naalakkersuisut og kommunerne skal udvikle modeller til kvalitetsvurderinger (akkrediteringer) sammen med skolerne udvikle kriterier, standarder og indikatorer sammen med skolerne synliggøre og dokumentere forbedringer af skolernes undervisning

8 3. Handleplaner/elevmapper Lærer og elev udarbejder læringsmål, så alle elever møder udfordringer Lærer og elev udarbejder handleplaner for at dokumentere, hvordan eleven når de centralt fastsatte læringsmål Lærer og elev evaluerer sammen Læringsmål, handleplaner og evalueringer dokumenteres i elevmappen Handleplaner og elevmapper IKT-baseres

9 4. Skole- og hjemsamarbejdet Etablere muligheden for at understøtte kommunale og/eller landsdækkende forældresammenslutning Forældrene sikres indflydelse på implementeringen af folkeskoleloven på nationalt niveau Lokale tiltag til øget forældreinddragelse udarbejdes Kampagner om forældreinddragelse igangsættes

10 5. Styrkelse af fremmedsprog Evalueringen viser, at mange lærere i dansk og i engelsk oplever, at de fleste elever har svært ved at nå læringsmålene De fleste lærere mener, at det kræver en større indsats fra eleverne og et større engagement fra forældrene, hvis læringsmålene skal nås Inerisaaviks karakterdatabase for 2014 viser, at 175 elever i 10. kl. i dansk skriftlig fik karateren F eller Fx I engelsk skriftlig fik 223 elever i 10. kl. karakteren F eller Fx Naalakkersuisut nedsætter en ekspertgruppe, som sammen med kommunerne og skolerne skal sikre en styrkelse og udvikling af fremmedsprogsundervisningen, sprogsynet og læringssynet

11 Uddannelsesstyrelse etableres Målet er, at styrke implementeringen af hele folkeskoleloven og tilpasse lovgivningen, hvor det er nødvendigt den faglige konsulenttjeneste udviklingen af undervisningsmaterialer kurser, efter- og videreuddannelser pædagogisk udrednings- og udviklingsarbejde evalueringen af og tilsynet med folkeskolen sammenhæng mellem før- og folkeskole

12 Møde med kommunerne Har besøgt tre kommuner og besøger Qaasuitsup Kommunia i næste uge Formålet med besøgene er at etablere dialog om implementering af kommunernes tilsynsforpligtelse i forhold til folkeskolerne

13 Samarbejdsfora Kommunerne (KANUKOKA), Ilisimatusarfik, IMAK samarbejder om nye indsatser i forhold til de førnævnte fem indsatsområder Forældre og elever skal også inddrages i processen