Kommunale udgifter til de forberedende

Transkript

1 Kommunale udgifter til de forberedende tilbud Af Jan Christensen, Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at opgøre og præsentere kommunale enhedsudgifter for elever på de forberedende tilbud til ungdomsuddannelserne. Det primære formål er, at skabe grundlag for udarbejdelsen af udgiftsrettede styringsinstrumenter. Analysens hovedkonklusioner Der kan på sigt udarbejdes nyttige nøgletal for de gennemsnitlige enhedsudgifter for kommunerne til de forberedende tilbud. Der er stor variation kommunerne imellem på hvor store enhedsudgifter der beregnes ved tilgængelige datakilder. Variationen skyldes formodentligt i betydeligt grad forskelle i visiteringspraksis, som bygger på lokale prioriteringer, og afspejler det udbud der i øvrigt er lokalt. Dertil kommer sandsynligvis konteringsmæssige forskelle og eventuelt periodiseringsmæssige forhold. Betydningen af hver af faktorerne er vanskelig at bestemme umiddelbart. Denne analyse inkluderer udgiftsopgørelser i forhold til produktionsskoleeleverne, egu-eleverne og stu-eleverne.

2 Indhold 1 Baggrund og indledning Metode og data Udgiftsopgørelser Opgørelser af elevantal Resultater Enhedsudgifter for produktionsskoleeleverne Enhedsudgifter for egu-eleverne Enhedsudgifter for stu-eleverne... 5 Bilag 1 Produktionsskoler... 7 Bilag 2 egu... 9 Bilag 3 stu Side 2 af 12 1 Baggrund og indledning En gruppe unge har særligt vanskeligt ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse og fuldføre den. Der findes en række forberedende tilbud, som for forskellige målgrupper og med forskellige tilgange, søger at hjælpe de unge på vej til enten en uddannelse eller et arbejde. Projektet Flere unge i ungdomsuddannelse og job er igangsat, for at skabe klarhed på området og for at søge nye effektive veje, for at hjælpe de unge i gang. Projektet skal understøttes af faktuel viden. Det gælder blandt andet viden om, hvilke udgifter der forbundet med de forberedende tilbud. Dette analysenotat præsenterer opgørelser af enhedsudgifter for nogle af de forberedende tilbud. Formålet er, at bidrage til udviklingen af værktøjer, til styring af området. Overordnet set, så er der gode perspektiver i at udvikle nøgletal i forhold til udgifter, men der er samtidig datamæssige udfordringer som skal løses. Det følgende afsnit 2 forklarer metode og datakilder. Afsnit 3 redegør for resultaterne. Bilagene gengiver de detaljerede opgørelser.

3 2 Metode og data Enhedsudgifterne for kommunen til hver deltager i de forberedende tilbud beregnes som de samlede udgifter for et kalenderår divideret med bestanden af elever pr. 30. september i året. 2.1 Udgiftsopgørelser Udgifterne til de enkelte forberedende tilbud hentes fra det fælleskommunale ledelsesinformationssystem FLIS. Der findes særskilt registreringer i den kommunale kontoplan for Produktionsskolerne, Erhvervsgrunduddannelse (Egu) og Ungdomsuddannelserne for unge med særlige behov (STU). Side 3 af 12 Tabel 1: Kontoplan Forberedende tilbud Kontonummer i kontoplanen Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelser (egu) Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (STU) Der er omregnet til faste priser 2015-PL. 2.2 Opgørelser af elevantal Elevtal bestemmes ved UNI-C s statistikbank tabel Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). I UNI-C kaldes Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov for Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (USB). I dette notat fastholdes den mest gængse betegnelse STU. Elevtallet angiver bestanden pr. 30/9 i det pågældende år. 3 Resultater Elevtallene for produktionsskolerne, Egu og STU har varieret over tid, jf. tabel 2. Elevtallet for produktionsskolerne har de senere år været faldende, mens elevtallene for egu og STU har været stigende. Tabel 2: Elevbestand pr. 30/9 i året Produktionsskoler Egu STU Kilde: statweb.uni-c.dk, data trukket 8. november 2016 Bem.: For produktionsskolerne er der ikke offentliggjort data for elevbestanden 2015

4 Udgifterne for kommunerne til de tre typer af forberedende tilbud har været stigende de senere år, jf. tabel 3. Dog har der været et mindre fald i udgifterne til egu-eleverne det seneste år. Tabel 3: Samlede udgifter for kommunerne, i mio. kr PL Produktionsskoler Egu STU Kilde: Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem FLIS, data trukket 9. november 2016 Side 4 af 12 Enhedsudgifterne for kommunerne til produktionsskoleforløbene og for egu har de senere været stigende, dog med et mindre fald for egu i 2013, jf. tabel 4. I samme periode er de kommunale udgifter til STU pr elev faldet. Tabel 4: lige kommunale udgifter, i kr PL Produktionsskoler Egu STU statweb.uni-c.dk, data trukket 8. november 2016 Bem.: For produktionsskolerne er der ikke offentliggjort data for elevbestanden 2015, gennemsnittet er beregnet som summen af udgifter for årene divideret med summen af elever pr. 30. september for årene (dog kun til og med 2014 for produktionsskoleeleverne). 3.1 Enhedsudgifter for produktionsskoleeleverne Enhedsudgifterne til produktionsskoleforløbene varierer betydeligt på tværs af kommuner, jf. tabel 5. De årlige udgifter for hver af kommunerne er gengivet i bilag 1. Variationen må formodentligt skyldes forskelle i visiteringspraksis og lokale prioriteringer, og samtidig er der nok også elementer af periodiseringsmæssige forskydninger og/eller inkonsekvent konteringspraksis. Variationen reduceres dog, når gennemsnittet beregnes som over elevbestandene i årene 2011 til Tabel 5: Kommunale udgifter pr. produktionsskoleelev, i kr PL Højeste Laveste statweb.uni-c.dk, data trukket 8. november 2016 Bem.: For produktionsskolerne er der ikke offentliggjort data for elevbestanden 2015, gennemsnittet er beregnet som summen af udgifter for årene divideret med summen af elever pr. 30. september for årene

5 For nogle kommuner tegner der sig et billede af en uregelmæssig registreringspraksis. Eksempelvis er der for hvert af årene registreret produktionsskoleelever, i alt 49 elever, med bopæl i Allerød Kommune. Der er dog kun registret udgifter på kontonummeret for produktionsskoler i 2014 i regnskabet. Der er i alt konteret ca kr. i Fordelt på de 13 elever der var pr. 30. september 2014, giver det gennemsnitlige udgifter på ca kr. Hvis elevtal og udgifter summeres over årene og gennemsnittet for beregnes gennemsnittet over årene til kun kr. Side 5 af Enhedsudgifter for egu-eleverne tet for enhedsudgifterne pr. egu-elev for alle kommuner under et, ligger på mellem ca kr. og kr. for årene 2011 til 2014, jf. tabel 6. Enhedsudgifterne mellem kommuner for egu-eleverne varierer dog betydeligt. Det kan i hovedsagen skyldes forskelle i visiteringspraksis og lokale prioriteringer. Der er for nogle kommuner registreret negative beløb på kontonummeret for egu-eleverne. Det må være et udtryk for store periodiseringsmæssige forskydninger og/eller inkonsekvent konteringspraksis. Den samlede oversigt over gennemsnitsudgifterne for kommunerne er gengivet i bilag 2. Eksempelvis er der for Vesthimmerland registreret negative nettodriftsudgifter i et år og 0 i et andet. Det bevirker, at det beregnede gennemsnitlige udgiftsniveau på ca kr. er meget lavt. Tabel 6: Kommunale udgifter pr. egu-elev, i kr PL Højeste Laveste statweb.uni-c.dk, data trukket 8. november Bem.: tet er beregnet som summen af udgifter for årene divideret med summen af elever pr. 30. september for årene Enhedsudgifter for stu-eleverne De gennemsnitlige udgifter relateret til stu-eleverne, for alle kommuner under et, er faldet fra kr. i 2011 til kr. i Enhedsudgifterne på tværs af kommunerne varierer dog betydeligt, jf. tabel 7. Det kan i væsentlig udstrækning skyldes forskelle i visiteringspraksis og lokale prioriteringer.

6 En del af variationen skyldes dog, at der for nogle kommuner er registreret negative beløb på kontonummeret for stu-eleverne. Det må være et udtryk for store periodiseringsmæssige forskydninger og/eller inkonsekvent konteringspraksis. Den samlede oversigt over de kommunespecifikke enhedsudgifter for stu-eleverne findes i bilag 3. Tabel 7: Kommunale udgifter pr. STU-elev, i kr PL Højeste Side 6 af Laveste statweb.uni-c.dk, data trukket 8. november Bem.: tet er beregnet som summen af udgifter for årene divideret med summen af elever pr. 30. september for årene Eksempelvis er der for Kerteminde Kommune, for 2 af årene i perioden 2011 til 2014 samlede nettodriftsudgifter på 0 kr., og 3,28 kr. i et tredje. Det svarer dårligt til elevtallet, som i perioden ligger nogenlunde stabilt mellem 16 og 20 elever, opgjort pr. 30. september i året. De gennemsnitlige udgifter for STUeleverne i Kerteminde Kommune, hen over perioden, beregnes til kun ca kr., men afspejler dog ikke de reelle udgifter.

7 Bilag 1 Produktionsskoler Tabel B.1: Kommunale udgifter pr. produktionsskoleelev, i kr PL Albertslund Allerød b b b Assens Ballerup Billund Bornholm b Brøndby Brønderslev Dragør a a a a Egedal Esbjerg Fanø a a a a Favrskov b Faxe Fredensborg Fredericia b b Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring b Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm a Ikast-Brande b Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Side 7 af 12

8 Læsø a a a c Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Nyborg Næstved Odder Odense b Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde b Rudersdal Rødovre Samsø c a a Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg b Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland b Viborg Vordingborg Ærø a c c a Aabenraa Aalborg Aarhus Total Højeste værdi Mindste værdi statweb.uni-c.dk, data trukket 8. november 2016 Bem.: For produktionsskolerne er der ikke offentliggjort data for elevbestand 2015, gennemsnittet er beregnet som summen af udgifter for årene divideret med summen af elever pr. 30. september for årene Det gælder, uanset om der for det enkelte år er oplysninger for både elevtal og udgifter. a=der er ikke registreret produktionsskoleelever med bopæl i kommunen. b= der er ikke registreret udgifter på konto i kommunens regnskab det pågældende år. c=der er hverken registreret produktionsskoleelever med bopæl i kommunen eller udgifter på konto i kommunens regnskab det pågældende år. Side 8 af 12

9 Bilag 2 egu Tabel B.2: Kommunale udgifter pr. egu-elev, i kr PL Albertslund Allerød Assens a a a a a Weidekampsgade København S Ballerup Billund Side 9 af 12 Bornholm b Brøndby Brønderslev Dragør a a a Egedal Esbjerg Fanø c c c c c Favrskov b Faxe Fredensborg Fredericia b b Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø a a Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning a Hillerød b b b b Hjørring a Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm b b b b b Ikast-Brande b Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland a Lejre a Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø a a a a a

10 Dato: 15. december Mariagerfjord Sags ID: SAG Middelfart Morsø a Norddjurs Direkte: Nordfyn Nyborg a Weidekampsgade Næstved Postboks Odder a 2300 København S Odense b Odsherred Side 10 af 12 Randers Rebild a Ringkøbing-Skjern Ringsted a Roskilde b Rudersdal Rødovre Samsø c c c c c Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød a a a Sorø a a Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg b Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk b a a a a Varde Vejen Vejle Vesthimmerland b Viborg Vordingborg Ærø c c a a a Aabenraa Aalborg Aarhus Total Højeste værdi Mindste værdi statweb.uni-c.dk, data trukket 8. november 2016 Bem.: tet er beregnet som summen af udgifter for årene divideret med summen af elever pr. 30. september for årene Det gælder, uanset om der for det enkelte år er oplysninger for både elevtal og udgifter. a=der er ikke registreret egu-elever med bopæl i kommunen. b= der er ikke registreret udgifter på konto i kommunens regnskab det pågældende år. c=der er hverken registreret egu-elever med bopæl i kommunen eller registreret udgifter på konto i kommunens regnskab det pågældende år.

11 Bilag 3 stu Tabel B.3: Kommunale udgifter pr. stu-elev, i kr PL Albertslund Postboks Allerød København S Assens Ballerup Billund Side af 12 Bornholm b Brøndby Brønderslev Dragør a a a Egedal Esbjerg Fanø a a a c c Favrskov b Faxe Fredensborg Fredericia b b Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring b Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande b Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde b b Kolding København Køge Langeland a Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø c c c c c

12 Mariagerfjord Sags ID: SAG Middelfart Morsø Norddjurs Direkte: Nordfyn Nyborg b b Weidekampsgade Næstved Postboks Odder København S Odense b Odsherred Side 12 af 12 Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde b Rudersdal Rødovre Samsø a a a a Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg b Thisted Tønder Tårnby a Vallensbæk a Varde Vejen Vejle Vesthimmerland b Viborg Vordingborg Ærø a a Aabenraa Aalborg Aarhus Total Højeste Mindste statweb.uni-c.dk, data trukket 8. november 2016 Bem.: tet er beregnet som summen af udgifter for årene divideret med summen af elever pr. 30. september for årene Det gælder, uanset om der for det enkelte år er oplysninger for både elevtal og udgifter. a=der er ikke registreret stu-elever med bopæl i kommunen. b= der er ikke registreret udgifter på konto i kommunens regnskab det pågældende år. C= der hverken registreret stu-elever med bopæl i kommunen eller udgifter på konto i kommunens regnskab det pågældende år.