GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING
|
|
- Hilmar Jørgensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING j.nr /1 1. Baggrund rådgiver om planlægning i det danske sundhedsvæsen, og med hjemmel i Sundhedslovens 208 fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner (fremover benævnt specialfunktioner), herunder til placeringen af disse på regionale og private sygehuse. I det følgende gennemgås de generelle principper, krav og anbefalinger for specialeplanlægningen, som er gældende på tværs af de enkelte specialespecifikke vejledninger. Forholdene skal inddrages i den konkrete specialeplanlægning, herunder placeringen af specialer og funktioner på de enkelte sygehuse. Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post efp@sst.dk Hovedoverskrifterne er: 1. Baggrund 2. Principper og kriterier for placering af funktioner på et givent specialiseringsniveau 3. Specialiseringsniveauer 4. Generelle forudsætninger for varetagelse af sygehusfunktioner uanset specialiseringsniveau 5. Særlige forhold for de intern medicinske specialer 6. Specialfunktioner 7. Lokal tilpasning og tidshorisont De angivne principper, krav og anbefalinger har i lighed med de specialespecifikke vejledninger været i høring i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning bestående af repræsentanter for de lægevidenskabelige selskaber, sygeplejefaglige selskaber, regionerne, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. s overordnede vejledning samt hver af specialevejledningerne erstatter til sammen s vejledning Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet fra 2001.
2 2. Principper og kriterier for placering af funktioner på et givent specialiseringsniveau Specialeplanlægning foretages så vidt muligt på et evidensbaseret grundlag. Der er i stigende omfang dokumentation for sammenhæng mellem volumen og kvalitet på både individ-, enheds- og sygehusniveau samt for nytten af tæt multidisciplinært samarbejde mellem flere specialer. Evidensen for konkrete organisatoriske løsninger er dog generelt stadig sparsom. Specialeplanlægningen er derfor i høj grad også baseret på viden og erfaring fra de sundhedsfaglige eksperter. Side 2 Placeringen af en funktion på et givent specialiseringsniveau sker på baggrund af en samlet vurdering af funktionens kompleksitet, sjældenhed og ressourceforbrug. Endvidere indgår overordnede hensyn til det samlede danske sygehusvæsen samt regionale og specialespecifikke forskelligheder, herunder kapacitetsmæssige, udviklingsmæssige og eventuelt geografiske forhold. Kompleksitet vurderes ud fra, hvor vanskelig en funktion er fx teknisk eller vurderingsmæssigt samt behovet for samarbejde med andre specialer/funktioner. Sjældenhed vurderes på baggrund af patientgruppens størrelse og den deraf forventede aktivitet. Heri indgår endvidere overvejelser om behovet for rutine, erfaringsopsamling, kvalitetsopfølgning og udvikling af funktionen. Nogle specialfunktioner minder så meget om hinanden, at der kan opbygges specifik erfaring, der dækker på tværs af disse funktioner. I sådanne tilfælde vil det samlede volumen for disse funktioner indgå i vurderingen af den fremtidige varetagelse af funktionerne. Ressourceforbrug vurderes ud fra behovet for bl.a. personale med generelle og specifikke kompetencer, specialapparatur, særlige lægemidler og særlige faciliteter. 3. Specialiseringsniveauer En given funktion kan omfatte forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation, rehabilitering og/eller kontrol af en konkret sygdom, sygdomsgruppe eller diagnose. I specialevejledningerne placeres funktionerne i det enkelte speciale på et af nedenstående niveauer: Hovedfunktionsniveau En hovedfunktion svarer som udgangspunkt til basisfunktionerne i vejledningen fra En hovedfunktion kan omfatte forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation, rehabilitering og/eller kontrol ved sygdomme og tilstande, hvor ydelserne er af begrænset kompleksitet, hvor såvel sygdom
3 som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, og hvor ressourceforbruget ikke giver anledning til en samling af ydelserne. Specialfunktionsniveau En specialfunktion svarer som udgangspunkt til lands- og landsdelsfunktionerne i vejledningen fra 2001 samt en række af de nuværende tværamtslige basisfunktioner. Side 3 o Regionsfunktion En regionsfunktion er en specialfunktion, som typisk kan etableres på 1-3 sygehuse i hver region afhængig af regionens lokale forhold. En regionsfunktion kan omfatte forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation, rehabilitering og/eller kontrol ved sygdomme og tilstande, hvor ydelserne er af nogen kompleksitet, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. o Højt specialiseret funktion En højt specialiseret funktion er en specialfunktion, som typisk kan etableres på sygehuse 1-3 steder i landet. En højt specialiseret funktion kan omfatte forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og/eller kontrol ved sygdomme og tilstande, hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt. Nogle funktioner er af så stor kompleksitet, så sjældent forekommende eller kræver så mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvstændigt i Danmark på et passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne af højeste indenlandske specialkundskab på området indstilles til højt specialiseret behandling i udlandet i henhold til reglerne herfor. Nogle funktioner vil evt. kunne varetages på et dansk sygehus i et formaliseret samarbejde med et udenlandsk sygehus, hvilket i givet fald vil fremgå af de enkelte specialevejledninger. kan fastsætte, at en funktion er en udviklingsfunktion, hvis væsentlige forhold for funktionen fortsat er uafklarede, herunder fx metoder, anvendelsesområder, indikationer, forudsætninger,
4 organisering etc. En udviklingsfunktion kan varetages på såvel hovedfunktionsniveau som på specialfunktionsniveau. Udviklingsfunktioner er underlagt krav til fx landsdækkende retningslinjer, kvalitetsopfølgning, organisering, samarbejde og opfølgning fastsat af. godkender varetagelse og placering af udviklingsfunktioner, hvilket sker på grundlag af en skriftlig aftale. Der vil inden for de forskellige specialer være en række andre funktioner under udvikling fx i forskningsmæssigt eller eksperimentelt regi. Disse funktioner er ikke defineret som udviklingsfunktioner, men bør varetages i overensstemmelse med s Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet fra Side 4 4. Generelle forudsætninger for varetagelse af sygehusfunktioner uanset specialiseringsniveau forudsætter, at der på alle funktionsniveauer kan samarbejdes om almindelige funktioner med følgende specialer som minimum: Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk immunologi med blodbanksfunktion Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi og cytologi Pædiatri ved behandling af børn Derudover bør der på alle sygehuse være kompetence til at foretage hjertestopbehandling og anden livreddende behandling. Det akutte beredskab skal derudover tilpasses de til enhver tid værende funktioner på pågældende sygehus. 5. Særlige forhold for de intern medicinske specialer Organiseringen af det intern medicinske fagområde og dermed de intern medicinske specialer vil variere efter lokale og regionale forhold. På nogle sygehuse på hovedfunktionsniveau vil intern medicin blive organiseret som samlede afdelinger med almene eller specialiserede sengeafsnit, mens andre sygehuse vil vælge at organisere sig med selvstændige intern medicinske afdelinger med forskellige grader af fælles vagtfunktion. Omkring 90 % af alle intern medicinske indlæggelser er akutte indlæggelser. Ifølge s rapport Styrket Akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra 2007 anbe-
5 fales det, at alle akutte patienter modtages gennem de fælles akutmodtagelser. Disse fungerer i samarbejde med de intern medicinske afdelinger på hovedfunktions- eller specialfunktionsniveau. Baggrunden herfor er, at mange intern medicinske patienter præsenterer sig med uklart sygdomsbillede, og en del patienter har flere sygdomme samtidig. Personalet i de fælles akutmodtagelser og de intern medicinske afdelinger har derfor brug for at kunne trække på ekspertise fra de fleste intern medicinske specialer. Antallet af patienter og graden af behov for akut bistand varierer imidlertid meget specialerne imellem. Side 5 Specialevejledningerne for de intern medicinske specialer er baseret på princippet om, at en speciallæge i ethvert af de intern medicinske specialer kan varetage den initiale diagnostik og behandling hos 90 % af de intern medicinske patienter. Hovedfunktioner i de intern medicinske specialer kan således varetages af de intern medicinske afdelinger med fælles vagt, og det bør på hovedfunktionsniveau være muligt at få assistance umiddelbart fra en speciallæge i ét af de ni intern medicinske specialer. Ved speciallæge forstås her en speciallæge eller en læge i det sidste år af speciallægeuddannelsen. De resterende 10 % med mere komplicerede tilstande varetages med assistance fra en speciallæge inden for det relevante speciale. Det forudsættes således, at der er mulighed for assistance fra en speciallæge i det relevante intern medicinske speciale med henblik på rådgivning om diagnostik, behandling og evt. visitation til specialfunktionsniveau. Afhængigt af speciale og det aktuelle tilfælde kan assistance være fremmøde eller telefonisk rådgivning. Det påhviler til enhver tid sygehusledelserne samt ledelsen for en konkret funktion at sikre, at vagtberedskabet er tilpasset de konkrete og aktuelle opgaver. For nærmere oplysninger om det medicinske akutberedskab henvises til s rapport Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra 2007, der kan findes på s hjemmeside 6. Specialfunktioner Regionsrådet har i henhold til Sundhedslovens 74 ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver. Regioner, hvis sygehuse varetager en specialfunktion, har således forsyningsforpligtelse for specialfunktionen. Forsyningsforpligtelsen indebærer, at specialfunktionen skal kunne opretholdes døgnet rundt, året rundt, herunder også i perioder med spidsbelastning. Hvis en specialfunktion ikke varetages i egen region,
6 påhviler det i henhold til Sundhedslovens 209 regionsrådet at indgå aftaler om benyttelse af specialfunktioner på andre regioners sygehuse eller private sygehuse. Specialerne er i forskelligt omfang indbyrdes afhængige, og regionerne og de private sygehuse må sikre sammenhængen på tværs af specialer. Det forudsættes som udgangspunkt, at elektiv og akut varetagelse af en funktion sker samlet. Såfremt det planlægges, at den elektive og akutte varetagelse af en specialfunktion ikke varetages på samme sygehus, skal oplyses om, hvilke forudsætninger der er til stede for varetagelse af den elektive funktion, herunder faciliteter og apparatur, speciallæge- og andre personaleressourcer og -kompetencer samt samarbejde med andre specialer og funktioner. skal endvidere oplyses om, hvordan akut opståede komplikationer planlægges håndteret på sygehuset med elektiv funktion. Side 6 Når det i de enkelte specialevejledninger angives, at der skal kunne ydes assistance fra en speciallæge fra et givent speciale, forudsættes det, at speciallægen i alle tilfælde kan yde telefonisk rådgivning umiddelbart. Det skal herudover sikres, at en speciallæge fra det pågældende speciale kan give fremmøde inden for den tidsramme, som er fastsat i specialevejledningen. Tidsrammen angives på et af følgende tre niveauer: Umiddelbart, kort tid og næste dag/næste hverdag. For særlige patientgrupper må nogle sygdomme varetages på et højere specialefunktionsniveau, end sygdommen ellers varetages. Det gælder fx børn og gravide. Det forudsættes, at behandling af børn, hvor der kræves anæstesi, varetages i overensstemmelse med anbefalinger og krav i specialevejledningen for anæstesiologi, og at behandling af gravide varetages i overensstemmelse med anbefalinger og krav i specialevejledningen for gynækologi og obstetrik. Udover de i specialevejledningerne nævnte diagnoser og tilstande bør enkelte andre alvorlige tilstande også henvises til et sygehus med specialfunktioner, fx ved mangelfuld diagnose, særligt vanskelig behandling eller meget sjældne tilstande, selvom disse ikke er nævnt eksplicit i specialevejledningerne og/eller der ikke forventes at være særlige behandlingstilbud. Der er indført pakkeforløb for de fleste kræftsygdomme og nogle hjertesygdomme med henblik på at undgå ikke-fagligt begrundet ventetid ved diagnostik og behandling. Nogle lægefaglige specialer vil være direkte involveret i pakkeforløbene, mens andre specialer kan blive involveret i andre sammenhænge fx i forbindelse med vurdering, diagnosticering eller behandling af komorbiditet hos kræftpatienten.
7 6.1 Samarbejde og opgavefordeling støtter og forventer generelt samarbejde på tværs af sygehuse og regioner på alle funktionsniveauer, herunder indgåelse af aftaler om varetagelse af opgaver. Formået er at sikre et højt fagligt niveau, størst mulig videndeling, effektiv ressourceudnyttelse samt bred geografisk dækning. Side 7 forventer, at funktioner i stigende grad vil blive varetaget i samarbejde mellem flere specialer, og i nogle tilfælde kan en funktion varetages af flere specialer. Der må i disse tilfælde regionalt træffes beslutning om den konkrete opgavefordeling, ligesom der må udarbejdes fælles kliniske retningslinjer. Varetagelsen af enkelte funktioner kræver et særligt tæt samarbejde med et andet speciale, idet behandlingen kræver hurtig involvering af begge specialer. Krav om et sådant tæt samarbejde er beskrevet ved den konkrete funktion i specialevejledningen. Det tætte samarbejde forudsættes som udgangspunkt at ske på samme funktionsniveau i begge specialer. giver i nogle situationer mulighed for formaliseret samarbejde. Formaliseret samarbejde kan omfatte hele eller dele af patientforløb eller sygdomsområder og forudsætter en skriftlig samarbejdsaftale mellem de samarbejdende sygehuse. Denne aftale skal bl.a. indeholde en klar beskrivelse af ansvaret for varetagelse af funktionen samt afgrænsning af patientgruppen og af de dele af patientforløbet, som det formaliserede samarbejde omfatter. De samarbejdende sygehuse varetager den konkrete funktion efter fælles krav til visitation, kliniske retningslinjer for udredning, monitorering og behandling samt til kvalitetsopfølgning. Der kan etableres formaliseret samarbejde for alle typer sygehusfunktioner, dvs. både på og mellem hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. Formaliseret samarbejde vedr. specialfunktioner forudsætter s godkendelse. For nærmere oplysninger henvises til s notat Formaliseret samarbejde fra 2008, der kan findes på s hjemmeside Ud over det beskrevne samarbejde mellem sygehuse er der stigende fokus på behovet for og formalisering af samarbejdet mellem sygehusvæsenet og det kommunale sundhedsvæsen. Dertil kommer et behov for udbygget samarbejde med almen praksis. Ikke mindst erkendelsen af de
8 kroniske sygdommes betydning og mulighederne for en anderledes organisering til gavn for både patienter og systemer stiller nye krav til samarbejdet. Også sundhedsaftalerne er et element heri. 6.2 Sundhedsfaglige kernekrav Der stilles grundlæggende samme krav til varetagelsen af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse. Private sygehuse, der varetager funktioner efter aftale med det offentlige sygehusvæsen i form af en regional driftsoverenskomst eller lignende, skal opfylde samme krav som offentlige sygehuse med samme funktion. Hvor private sygehuse varetager funktioner i medfør af reglerne om udvidet frit sygehusvalg, skal de private sygehuse opfylde de sundhedsfaglige kernekrav til funktionen (se nedenfor). Side 8 Kapacitet og robusthed Sygehuse, der varetager en specialfunktion, skal have tilstrækkelig kapacitet og robusthed til at varetage funktionen. For at sikre varetagelse af en funktion hele døgnet, året rundt, og for at sikre opbygning og udvikling af erfaring og fagligt miljø, forudsættes det, at der typisk er minimum tre speciallæger, der kan varetage en given funktion på et sygehus inden for det pågældende speciale og på det pågældende niveau. Den enkelte speciallæge kan have kompetencer til at varetage flere funktioner. Små specialer, specialer uden vagtfunktion, højt specialiserede funktioner med et meget lille patientunderlag samt private sygehuse, der varetager rent elektive funktioner, kan være undtaget fra kravet om tre speciallæger, ligesom der kan være behov for indgåelse af særlige aftaler i tilfælde af speciallægemangel. Aktivitet, erfaring og ekspertise Der er overordnet en sammenhæng mellem kvalitet, sundhedsfaglig erfaring og volumen på både individ-, enheds- og sygehusniveau, og tilstrækkeligt volumen er derfor en vigtig faktor i s placering af en specialfunktion. Sygehuse, der varetager en specialfunktion, skal have tilstrækkelig aktivitet til at opnå, vedligeholde og udvikle erfaring inden for alle faggrupper. Kompetencer Sygehuse, der varetager en specialfunktion, skal sikre, at der er læger, plejepersonale og andet personale med relevante kompetencer inden for det pågældende speciale til at varetage funktionen i form af pleje, behandling, information, observation, rehabilitering mm. Ved behandling af børn er det vigtigt at sikre, at såvel speciallæger som plejepersonale har erfaring og kompetence i behandling af børn.
9 Assistance, samarbejde og faciliteter Det er generelt en forudsætning for varetagelsen af specialfunktioner, at der samarbejdes med andre specialer, og at der er adgang til andre specialers ekspertise og faciliteter. Udover denne generelle forudsætning stiller specialevejledningerne specifikke krav vedr. assistance fra speciallæge i eget speciale samt til samarbejde med nærmere angivne andre specialer og evt. adgang til særlige faciliteter. Kravene til assistance fra speciallæge i eget speciale og til samarbejde med andre specialer forventes som udgangspunkt opfyldt på alle sygehuse. På sygehuse, som udelukkende har elektive patienter, er det dog ikke givet, at speciallægen i alle tilfælde skal kunne yde assistance med samme hast som på sygehuse, der varetager akutte funktioner, ligesom det ikke er givet, at der skal kunne samarbejdes med alle de specialer, som der ellers stilles krav om i specialevejledningen. Det vil i sådanne tilfælde være nødvendigt med en konkret vurdering af den enkelte funktion, der ansøges om. Side 9 Særligt for private sygehuse kan der være tilfælde, hvor et samarbejdende speciale eller en bestemt facilitet ikke findes på sygehuset. I sådanne tilfælde bør det i ansøgningen til dokumenteres, hvordan og hvor der konkret er etableret samarbejde med det pågældende speciale, eller hvordan og hvor den pågældende facilitet er tilgængelig. Ethvert sygehus, der varetager specialfunktioner, skal indgå i et tæt og fleksibelt samarbejde med andre sygehuse, der varetager tilsvarende funktioner både på samme og højere funktionsniveau. Formålet er at sikre størst mulig videndeling, effektiv ressourceudnyttelse samt bredere geografisk dækning. Kvalitet og dokumentation forudsætter, at sygehusene sikrer høj kvalitet i varetagelsen af specialfunktioner, og at indsatsen løbende dokumenteres. Der skal foreligge specifikke kliniske retningslinjer for de enkelte funktioner, og det er et mål på sigt, at der etableres fælles nationale kliniske retningslinjer for de enkelte specialfunktioner. forudsætter, at udredning og behandling mv. følger nationale kliniske retningslinjer, hvor sådanne foreligger. Regioner og private sygehuse skal årligt afgive en statusrapport til om opfyldelsen af kravene til varetagelsen af specialfunktioner. Opfølgning og dokumentation bør herudover bl.a. ske gennem relevante helst nationale kliniske kvalitetsdatabaser og Den Danske Kvalitetsmodel.
10 Sammenhængende patientforløb Sygehuse, der varetager en specialfunktion, forpligtes til at etablere et generelt samarbejde om patientforløb, fx hvor patienter efter forudgående diagnosticering ved et sygehus med hovedfunktion henvises til et sygehus med specialfunktion, men også hvor der er overgange mellem primær- og sekundærsektor. Orientering til Sygehuse, der varetager en specialfunktion, forpligter sig til at orientere, såfremt varetagelsen af funktionen ikke sker i overensstemmelse med de fastsatte krav og forpligtelser, fx hvis der i en periode opstår problemer med kapacitet, kvalitet eller andet. Side Øvrige krav Udover de sundhedsfaglige kernekrav stilles der ved varetagelse af specialfunktioner krav om forskning, udvikling og uddannelse, vurdering af nye og særlige ydelser samt samarbejde om evt. udbredelse. Disse krav gælder for offentlige sygehuse og for private sygehuse, der varetager konkrete funktioner efter aftale med det offentlige sygehusvæsen i form af en regional driftsoverenskomst eller lignende. Hvor private sygehuse varetager funktioner i medfør af reglerne om udvidet frit sygehusvalg, skal de private sygehuse opfylde de sundhedsfaglige kernekrav til funktionen (se ovenfor), men i udgangspunktet ikke nedenstående krav. Der kan dog i særlige tilfælde være behov for at aftale, at private sygehuse, der varetager en funktion i medfør af reglerne om udvidet frit sygehusvalg, omfattes af nedenstående forpligtelser, fx hvis private sygehuse på landsplan varetager en betydelig del af den samlede aktivitet på området. Forskning, udvikling og uddannelse Sygehuse, der varetager en specialfunktion, skal varetage forskningsog udviklingsopgaver i relation til funktionen. Der kan etableres en tværgående arbejdsdeling, så sygehusene har særlige forskningsområder. Desuden skal sygehusene deltage i uddannelse, herunder den lægelige videreuddannelse. Vurdering af nye og særlige ydelser Sygehuse, der varetager en specialfunktion, er forpligtede til når det skønnes relevant at gennemføre vurderinger/analyser og medicinske teknologivurderinger (MTV), før ny teknologi og nye behandlinger mv. tages i brug. Dette gælder såvel ibrugtagning på det konkrete sygehus som ved eventuel yderligere udbredelse. Der henvises til Sundhedssty-
11 relsens Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet fra 1999, der kan findes på s hjemmeside Samarbejde om udbredelse Sygehuse, der varetager en specialfunktion, er forpligtede til at samarbejde med sygehuse uden specialfunktioner om udbredelse af funktioner, som er blevet almindeligt kendte og ukomplicerede. Det kan føre til, at en specialfunktion ændres til at være en hovedfunktion. En sådan udvikling forudsætter involvering og godkendelse af. Side Særlige krav til varetagelse af højt specialiserede funktioner Sundhedslovens fokus på kvalitet, princippet om øvelse gør mester samt krav om fortsat faglig udvikling betyder, at kravene til varetagelsen af især højt specialiserede funktioner er høje. s specialeplanlægning skal tage højde for, at der ved varetagelse af en højt specialiseret funktion er et tilstrækkeligt volumen, og at de nødvendige, særlige ressourcer er tilgængelige, herunder fx et tæt samarbejde med mange andre specialer på samme højt specialiserede niveau. s specialeplanlægning skal endvidere skabe grundlag for udnyttelse af al erfaring i den fortsatte faglige udvikling, forskning og uddannelse på området. Det er derfor afgørende, at såvel offentlige som private sygehuse med højt specialiserede funktioner indgår i faglig udvikling, forskning og uddannelse på området. Endelig skal i sin planlægning sikre, at hele landet på bedst mulig måde får adgang til højt specialiserede funktioner. 7. Lokal tilpasning og tidshorisont s rapport Styrket Akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra 2007 lægger op til store ændringer i de akutte funktioner med konsekvenser for sygehusvæsenet. Specialevejledningernes krav og anbefalinger vil ligeledes medføre ændringer i form af organisatoriske og faglige forandringer, tilpasning af fysiske rammer, personale mm. forventer som udgangspunkt, at specialfunktioner, der er godkendt af i 2009, er implementeret senest med udgangen af Med implementering menes, at de enkelte funktioner skal være placeret på de sygehuse, som er tildelt funktionerne af, og at sygehusene opfylder kravene til de enkelte funktioner.
12 Der vil være funktioner eller områder, hvor planlagte ændringer er så store for både det enkelte speciale og samarbejdende specialer, at trinvise løsninger er nødvendige. Det vil fremgå af de enkelte specialevejledninger, såfremt enkelte funktioner ikke forventes implementeret inden for den angivne tidshorisont, og tidshorisonten for implementering vil i så fald blive drøftet i hvert enkelt tilfælde som et led i dialogen mellem regionerne og. Hvor særlige lokale forhold og planlægning i den enkelte region eller på det konkrete private sygehus betyder, at implementeringen ikke kan ske inden for ovenstående tidshorisont, skal dette beskrives i ansøgningen til, og der kan i givet fald evt. træffes særlige aftaler med herom. Side 12 vil løbende følge implementeringen af kravene til specialfunktionerne og vil i den forbindelse lægge vægt på, at der i den regionale sygehusplanlægning fra begyndelsen træffes foranstaltninger, der sikrer en konstant udvikling hen imod opfyldelse af specialevejledningernes krav.
Til Ansøger. Sundhedsstyrelsens generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere. Opsamlende ansøgningsrunde 2011
Til Ansøger s generelle svar på ansøgning om varetagelse af specialfunktioner til alle ansøgere Opsamlende ansøgningsrunde 2011 Regioner og private sygehuse har i marts 2011 søgt om godkendelse af varetagelse
Læs merePATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer
PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om
Læs mereSPECIALEPLANLÆGNING. Begreber, principper og krav. Sundhedsstyrelsen, 2015
SPECIALEPLANLÆGNING Begreber, principper og krav Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Sundhedsstyrelsen. Det er
Læs merevurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan
N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge
Læs mereRegion Nordjyllands udkast til sygehusplan
N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereRegion Nordjyllands udkast til strukturplan
N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. reumatologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereN O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB
N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereRegion Sjællands oplæg til specialeplanlægning
N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland
Læs merePraktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015
Praktisk om specialeplanen og private Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Hvad er specialeplanlægning? centrale begreber og principper Regelgrundlag for specialeplanlægning Sundhedsloven (2007/10) 207-209
Læs mereVedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland
Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen
Læs mereAkutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition
Læs mereVedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.
Læs mereAkutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0
Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 13. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Immunologi 1 1 Generelle overvejelser
Læs mere17. møde i Den Regionale Baggrundsgruppe
R E F E R A T Emne 17. møde i Den Regionale Baggrundsgruppe Mødedato 17. december 2009 Sted s mødelokale 501 Deltagere Lone de Neergaard (formand), Mikkel Grimmeshave, Region Nordjylland Tove Nilsson,
Læs merePræciseringsnotat vedr. ansøgning om specialfunktioner
Præciseringsnotat vedr. ansøgning om specialfunktioner Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Baggrund... 1 s generelle bemærkninger... 2 Særligt vedr. regionernes ansvar... 2 Godkendelsesperioden...
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereSpecialeplanen. Infomøde for private sygehuse, 28. oktober 2014
Specialeplanen Infomøde for private sygehuse, 28. oktober 2014 Program fra. kl. 14-16 1. Hvad er specialeplanlægning v/ Enhedschef Søren Brostrøm, SST 2. Praktisk om ansøgningsrunden v/ Specialkonsulent
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Anæstesiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Geriatri. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Geriatri Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning
Læs mereSpecialeplanlægningen kan ses inden for en overordnet national ramme, som omfatter følgende tre hovedelementer:
U D K A S T BAGGRUNDSPAPIR OM SPECIALEPLANLÆGNING, VER. 0.6 Specialeplanlægning og specialfunktioner proces og indhold 29. maj 2006 J.nr. 0-203-01-50/1/MGR 1. Baggrund... 1 2. Formål med specialeplanlægningen...
Læs mereSpecialfunktioner i Danmark et overblik
Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereOrientering om Region Syddanmarks specialeplan
Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed Orientering om Region Syddanmarks specialeplan 1 Møde i Sundhedsbrugerrådet 14. maj 2009 Specialeplan hvad er det? Handler om at fordele opgaver mellem forskellige
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereKAG uden for højt specialiseret hjertecenter
N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kardiologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kardiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. kardiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Intern medicin: geriatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 11. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereRegion Hovedstadens forslag til hospitalsplan
N O T A T Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan Region Hovedstaden har d. 7. februar 2007 sendt Forslag til hospitalsplan i offentlig høring. Ifølge Sundhedsloven 206 stk. 2 skal regionerne indhente
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Dato: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig
Læs mereSpecialevejleding for klinisk mikrobiologi
j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereSpecialevejledning for psykiatri
j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske
Læs mereSpecialeplan for Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 0817609 Dato: 3. april 2009 UDKAST til høringsnotat om Specialeplan for Region Syddanmark Dette høringsnotat danner baggrund for
Læs mereRegion/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. gastroenterologi og hepatologi 1
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereNotat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereProfiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.
NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan
Læs mereFS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014
FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi Koldkærgård 1-2 oktober 2014 Afdelingssygeplejerske Anni Sørensen Oversygeplejerske Karina Bruun Dagsorden Specialeplanen, hvad er det, hvem
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereTil Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark
Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt
Læs mereKvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv
Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: X
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: X Dato: X Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens
Læs meremed Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
!!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Syddanmarks forslag til psykiatriplan
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle s rådgivning vedrørende Region Syddanmarks forslag til psykiatriplan Med brev af 6. november 2007 har Region Syddanmark fremsendt forslag til psykiatriplan Fremtidens
Læs mereSundhedsstyrelsens svar på indsigelser og bemærkninger vedr. placering af specialfunktioner i ortopædisk
TIL DANSK ORTOPÆDISK SELSKABS, DOS FORMAND PER KJAERSGAARD-ANDERSEN s svar på indsigelser og bemærkninger vedr. placering af specialfunktioner i ortopædisk kirurgi. udmeldte den 22. juni 2010 placeringen
Læs mereStatus på implementering af anbefalinger fra Faglig gennemgang af akutmodtagelser på landsplan og i Region Syddanmark
Side 1/5 Afdeling: Planlægning og Udvikling Udarbejdet af: Journal nr.: 16/19269 E-mail: Mette.Nygaard@rsyd.dk Dato: 31. maj 2016 Telefon: 2159 8303 Notat Status på implementering af anbefalinger fra Faglig
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereForslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013
Forslag til specialfunktioner udvalgt til detaljeret statusrapport 2013 Speciale/område Funktion Begrundelse og forventninger til status 2013 Kirurgi Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi Mavesæk
Læs mereSpecialevejledning for patologisk anatomi og cytologi
j.nr. 7-203-01-90/22 Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og
Læs mereBilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland
Bilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland 2009 2012 En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan 2009, vil for perioden 2009 2012 resultere i en række profiler
Læs mereSpecialevejledning for Intern medicin: Geriatri
Specialevejledning for Intern medicin: Geriatri Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereSpecialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer
Specialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, Holbæk Sygehus Formand DSKS 2 Sundhedsvæsenets opgaver jf. Sundhedsloven 1. Sundhedsvæsenet
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning
Læs mereTilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.
!!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet
Læs mereMarianne Jespersen. National strategi for sjældne sygdomme
Marianne Jespersen National strategi for sjældne sygdomme Definition og Afgrænsning Fastholde den danske afgrænsning af: sjældne sygdomme hvorefter begrebet omfatter: Sjældne oftest medfødte, arvelige
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. speciale Neurologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereDet Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning R E F E R A T Emne 16. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Mødedato Fredag den 4. juni 2010 kl. 12.00-15.00 Sted, mødelokale 501 J.nr. 7-203-01-43/2
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereA. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til
Læs mere# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi
!!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi. Dato: Maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark/ vedr. specialet Oftalmologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereSpecialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009
Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereNOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter
NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til
Læs mere# $ Der er ikke akutte funktioner i specialet.
!!" # $ # &$ Der er ikke akutte funktioner i specialet. Der vil fortsat kun være ét klinisk farmakologisk center i regionen, som varetager funktionerne inden for specialet. Afdelingen er placeret på Århus
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereSygehusplanlægning I Region Syddanmark
Sygehusplanlægning I Region Syddanmark Region Syddanmark, januar 2010 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Sygehusplanlægning i Region Syddanmark... 4 1.1 Akutplan og gennemførelsesplan... 4 1.2 Specialeplanlægning...
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereLægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser. Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4.
Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4. februar 2010 Pressen! Behandlingen af akutte patienter får massivt
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale Ortopædkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereSundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner
Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region
Læs mere01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi. Dato: 15. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi Dato: 15. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Oto-rhino-laryngologi 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereA. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. behandling af højdeskelen på regionsfunktion under specialet oftalmologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereTværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark. Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland
Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland Den nationale demenshandlingsplan 2025 Initiativ 3 Færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder
Læs mere