KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Malling Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Malling Skole 587 Elever 82,8% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 3,2% Af skolens elever har dansk som andetsprog Malling Skole Lundshøjgårdsvej Malling Tlf.: Skoleleder: Hanne Gammelgaard haga@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Malling Skole er beliggende i lokalsamfundet i Malling. er den sydligst beliggende skole i kommunen med 14 kilometer til Århus. Malling er en del af det kommunale område kaldet Område Oddervej. er placeret i et velfungerende og resursestærkt lokalområde med en smuk natur. Elevtal i undervisningen: Der er pr. 23.februar 2014: 603 elever. er 3 sporet på O klassetrin, dog 2 spor på 3. og 8. klassetrin. Antal børn i skolefritidsordningen: Der er pr. 23. februar 2014 indskrevet 294 børn. Bygninger: Den første del af skolen er indviet d. 6. august 1959 som 7-klasset skole. Der har siden været et antal udbygninger og ombygninger. Gennem de seneste år er der sket en række forbedringer. Det sidste nye er, at vi har fået en stor ny indskolingsafdeling. Derudover er stort set alle elevtoiletter er blevet renoveret, vi har nye naturfagslokaler, og stort set nyt ventilationssystem, nye lofter og linoleum på alle gulve. Generelt har vi optimeret elevmøblerne. Vi mangler at renovere et klasselokale og omklædningsfaciliteterne til såvel den lille som den store sal. Endvidere trænger gulvene på gangarealerne i den gamle del af skolen voldsomt til at blive renoveret. Vi har i indeværende år taget initiativ til at male disse gangarealer. har de obligatoriske faglokaler: Musik, håndarbejde, sløjd, billedkunst, idræt, naturfagslokale. I forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen står Malling Skole til at skulle have renoveret sløjdlokalet, så det lever op til de krav det nye fag Håndværk og design stiller. betjener sig desuden af Idrætscentret Egelund til den obligatoriske svømmeundervisning på 3. og 4. klassetrin og til dele af idrætsundervisningen for de ældste klasser. Ansatte: Den daglige medarbejderstab tæller: 1 skoleleder, 1 pæd.leder, 1 sfo-leder og en administrativ leder 43 lærere og 3 børnehaveklasseledere 2 fritidspædagogiske ledere, 21 skolepædagoger og 1 pædagogmedhjælper, 1 teknisk serviceleder, 2 tekniske serviceassistenter, 2 sekretærer og en kantineassistent. Derudover er der tilknyttet andre servicepersoner: Sundhedsplejerske, talehørepædagog, psykolog, læsekonsulent, UU-vejleder, tandpleje m.f!. Skolebestyrelsen: Overordnet tilsyn udøves af skolens bestyrelse, som består af 7 forældrevalgte, 2 medarbejdervalgte og 2 elevrådsvalgte medlemmer. Undervisningens opdeling: Vi arbejder vi ud fra Folkeskolelovens 3. faser: Indskolingen årgang. Mellemtrinnet årgang. Udskolingen årgang. For at sikre mest mulig faglig indsigt og kvalitet er lærerne primært tilknyttet en af skolens tre afdelinger. SFOs opdeling: SFO har opdelt børnene i: A, B og C sporet: aldersintegrerede grupper med børn fra 0. 2.årgang. Trindbrættet: aldersintegreret gruppe med børn fra 3. og 4. årgang. Med afsæt i Malling Skoles værdier har vi på alle niveauer fokus på: anderkendelse, differentiering, faglighed og fællesskaber for alle. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Inklusion optimering af pædagogik. Fokus på videndeling. IT-didaktik: Ønske om at IT bliver en naturlig del af undervisningen i alle fag. Forældresamarbejde (inddragelse af forældrene i beslutninger vedr. skolen og inddragelse af forældrene i spørgsmålet om elevernes læring) OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: a. Inklusion optimering af pædagogik. Fokus på videndeling. Hele personalet har været på pæd. weekend i sep.12. Tema: Inklusion og videndeling. Vi har været en aktiv projekt Fællesskaber for alle. I DTO Malling arbejdes begrebet Robusthed. Mellemtrinnet og klubben har fået introduceret Tønnesvangs sløjfemodel til analyse og udvikling af elever/grupper. I lærergruppen arbejdes med videndeling inspireret af modellen fra Fællesskaber for alle. Dette styrker også progressionen mellem undervisningens 3 afdelinger b. IT-didaktik: Ønske om at IT bliver en naturlig del af undervisningen i alle fag. har indkøbt interaktive tavler til alle klasselokaler(mangler 3). VI har anskaffet flest mulige digitale lærermidler. Udskolingseleverne opfordres til at medbringe egne computere. Vi har anskaffet lockers. Lærerne har haft temamøde om IT, medier og læring. ITvejlederne står for videndeling gennem konkrete projekter, små videovejledninger og hands on kurser i div. itprogrammer og brug af interaktive tavler. Ved fagteammøderne drøftes hvordan IT bliver en naturlig del af undervisningen. c. Forældresamarbejde (inddragelse af forældrene i beslutninger vedr. skolen og inddragelse af forældrene i spørgsmålet om elevernes læring) I pæd.råd regi har vi haft temamøde om forældreinddragelse/samarbejde. ønsker at fremme personalets bevidsthed o Via arbejdet med inklusion har vi øget bevidstheden om at inddrage forældrene, hvor giver mening og hvor er det professionelle råderum? Skolebestyrelsen arbejder på inddragelse af forældregruppen via en meget åben og synlig kommunikation på skolens hjemmeside. I drøftelse af folkeskolereformen er der afholdt dialogmøde med forældrene og endvidere har der også været holdt en dialogmøde med forældre til børn med særlige behov. Efter møderne har skolebestyrelsen, via Skoleintra anmodet om, at de forældre der ikke deltog, kunne komme med deres besyv skriftligt. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT Vi har et minihold i indskolingen. Vi hjælper børn her som vi ellers ville sende i specialklasse. Vi har generelt et positivt samarbejde med forældrene om inklusionsopgaven. IT er en naturlig del af undervisningen i udskolingen og på mellemtrinnet. Indskolingen har fået tildelt 24 bærbare og er i gang med at integrere IT i undervisningen. De interaktive tavler anvendes af alle.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... På Malling Skole er vi enige om, at et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er helt afgørende for at den enkelte elev oplever et vellykket skoleforløb, derfor vægter og prioriterer vi dette højt. Vi ser samarbejdet mellem forældre/ elever, lærere og pædagoger som ét fælles ansvar der bygger på en åben, tydelig og tillidsfuld dialog om eleven og skolen, med det formål at udvikle den enkelte elev fagligt, personligt, kulturelt og socialt. Et samarbejde der foregår i gensidig respekt for hinanden og forskellighed og bygger på Malling skoles værdier. s principper for forældresamarbejdet lægger op til at personalet i skolens tre afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) udarbejder specifikke retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet. Derved sikres en differentiering, så samarbejdet bliver relevant for den fase som barnet er i. Vi formidler hvert år specifikke retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet i skolens 3 afdelinger, indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er således beskrevet hvordan samarbejdet kan udmønte sig. Retningslinjerne skal åbne mulighed for at varetage såvel den enkelte elevs såvel som fællesskabets behov. Foldere til klasseråd ligger på skolens hjemmeside, de er til inspiration til skole/hjem-samarbejdet og hvilken rolle klasserådet kan have. Som resultat ser vi, at... Niveauet for forældresamarbejde er højt. Forældrene tager aktivt del i at udvikle klassernes sociale liv. Der foregår en rækkes aktiviteter, der også understøtter undervisningen. SFO har udover det, der er fælles med undervisningsdelen, også en række velbesøgte forældrearrangementer. Vi har generelt et højt deltagerantal ved alle vores arrangementer. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 61,7% 78,3% 77,9% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 52,7% 63,3% 73,4% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 51,4% 48,8% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 63,9% 79,4% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 71,4% 77,1% 85,4% 79,7%...SFO samlet set 85,4% 76,3% 91,7% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Elevernes forskellighed, den anerkendende tilgang, derfor har vi differentiering som fagligt og pædagogisk princip, samtidig med at vi har fokus på at alle er en del af et forpligtende fællesskab. Malling Skole har derfor udviklet en indskolingsform, hvor der er øget differentiering, kombineret med et fokus på elevernes dannelse i aldersintegrerede klasseenheder. På mellemtrinnet er eleverne organiserede i klasser, hvor der tages hensyn til børns forskellighed bl.a. med afsæt i cooperative learning m.m. Eleverne har fleksible skemaer. Der arbejdes med hele temauger og fagdage. I udskolingen er eleverne også organiseret i klasser, der foregår meget samarbejde på årgangene og på tværs af årgangene. Eleverne har fleksible skemaer. Derved samles fagtimerne, så der gives mulighed for faglig fordybelse. Endvidere anvendes de rette fagtimer til anderledes arrangementer i det pågældende fags regi. Der er fokus på det fremadrettede perspektiv i elevplanernes udformning, i dialog med elever og forældre. Vi anvender ressourcepersoner og vejledere systematisk i forhold til specifikke klasseindsatser. Systematisk arbejde med klassekonferencer og læsekonferencer, samt konferencer hvor der er også er særlig fokus på overgange i barnets liv. Som resultat ser vi, at... Malling skoles elever ligger på en række områder ved afgangsprøverne flot i forhold til kommunens gennemsnit. Vi ser positive resultater i kommunale og nationale test. s resultater i elevernes trivselsundersøgelse er gode. Den generelle forældretilfredsheden viser fremgang: fra 77% til nu 85%. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 7,1 6,9 6,4 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 7,6 6,8 6,2 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,4 6,5 6,9 6,6 Dansk skriftlig orden 5,2 6,6 - Dansk mundtlig 8,2 8,1 7,1 7,9 Matematik færdigheder 6,8 7,5 7,4 7,4 Matematik problemløsning 7,4 7,1 7,1 6,5 Engelsk mundtlig 7,7 7,5 7,6 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,7 7,4 7,7 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 8,2 7,6 6,4 7,7 Tysk mundtlig - - 7,6 6,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 8,4 8,5-7,5 Samfundsfag mundtlig 8,2 7,5-7,3 Kristendomskundskab mundtlig - - 8,1 7,8 Biologi skriftlig 8,4 7,8 7,0 7,2 Geografi skriftlig 6,9 7,7 7,5 7,5 Mundtlig matematik - 9,1 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 7,2 7,3 7,2 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog u. 3 3,9 u. 3 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,6 3,9 3,3 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,7 9,7 10,0 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 43,6% 54,7% 61,2% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 0,0% 89,1% 90,6% 92,5% 1. klassetrin ,1% 2. klassetrin 94,9% ,0% 3. klassetrin 93,7% 98,2% 88,6% 94,5% 4. klassetrin 90,5% 93,8% 93,0% 92,7% 5. klassetrin 92,2% 98,5% 90,9% 91,9% 6. klassetrin 95,2% 93,0% 91,0% 90,8% 7. klassetrin 90,5% 97,4% 83,6% 88,4% 8. klassetrin 88,2% 89,8% 89,7% 87,5% 9. klassetrin 86,0% 85,1% 80,0% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 32,1% 19,0% 36,2% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 66,1% 77,6% 63,8% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 95,1% 96,5% 93,2% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 48,2% 67,9% 56,6% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Bevægelse, kost og aktiviteter i fællesskab. Afdelingene planlægger med fælles trivselsuger. Gårdvagterne bærer neonfarvede veste, så det er synligt, hvor der kan hentes hjælp. Vi har legepatruljer. Fast ude-lege-tidspunkt hver dag for eleverne i indskolingen i SFO. SFO har fokus på udelege/bevægelse. Klasser deltager i div. kampagner fx Rundt i Danmark og ABC cyklist kampagne m.v. Motionsdag for hele skolen før efterårsferien. Vi har en fælles idrætsdag for alle om foråret arrangeret af eleverne på 8. årgang. Endvidere har vi en række trivselsfremmende aktiviteter Skolefest, lejrskoler og makkerordning i indskolingen m.v. Bestyrelsen er ved at udarbejde vejledning / forventningsafstemning til forældrene i forhold til kost, søvn mv. Som resultat ser vi, at... Elevernes trivselsundersøgelse viser et pænt resultat. Et godt læringsmiljø i fællesområder / gange / grupperum, hvor elever kan arbejde selvstændigt med lærerne som vejledere. En lav fraværsprocent hos eleverne. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 85,2% 86,9% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin - 98,6% 97,6% 97,1% 1. klassetrin - - 0,0% 96,6% 2. klassetrin 100,0% - 0,0% 97,5% 3. klassetrin 98,4% 98,2% 97,7% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 98,4% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,5% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 98,4% 100,0% 100,0% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 96,6% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 97,9% 98,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 95,2% 93,8% 98,2% 94,0% 5. klassetrin 96,1% 97,0% 90,9% 92,9% 6. klassetrin 100,0% 94,7% 98,5% 93,8% 7. klassetrin 95,2% 97,4% 98,2% 93,1% 8. klassetrin 90,4% 89,8% 97,4% 91,4% 9. klassetrin 87,7% 85,1% 86,0% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 96,8% 96,9% 96,5% 93,6% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 93,9% 93,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 92,5% 94,2% 7. klassetrin 92,1% 97,4% 96,4% 92,8% 8. klassetrin 92,3% 86,4% 100,0% 93,9% 9. klassetrin 84,2% 93,6% 94,0% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,4 2,3 2,4 3,3 0,0 0,3 0,4 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 5,8 5,5 6,9 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 8,2 8,1 9,7 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 4,1% 4,1% 4,9% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 21% 21% 34% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 10,4% 11,6% 14,7% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin - 67,9% 79,3% 82,2% 1. klassetrin #I/T 0,0% 0,0% 80,8% 2. klassetrin 68,7% 0,0% 0,0% 85,7% 3. klassetrin 81,0% 89,1% 72,7% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 95,2% 60,9% 29,8% 40,2% 5. klassetrin 98,0% 67,2% 60,6% 46,6% 6. klassetrin 97,6% 63,2% 71,6% 57,4% 7. klassetrin 88,7% 81,1% 61,8% 54,7% 8. klassetrin 96,2% 50,8% 71,8% 53,9% 9. klassetrin 98,2% 44,7% 54,0% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin - 8,2 9,8 11,7 6. klassetrin 11,4 7,1 22,4 17,2 9. klassetrin 0,0 0,0 12,3 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 3,2% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 1,9% 1,7% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 3,6% 6,4% 4,0% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 1,6% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 1,9% 1,7% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 42,6% 21,3% 12,0% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 73,2% 61,9% 63,2% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 4,2% 1,6% 1,5% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... at inkluderer alle elever i fællesskabet. Vi opbygger fællesskaber hvor alle børns forskellige behov kan tilgodeses. Dette er bl. a en af styrkerne ved de aldersblandede klasser i indskolingen. Vi har fokus på en tidlig indsats for de elever, der skal have særlig hjælp for at udvikle sig. Et vigtigt redskab er netværksmødet, hvor alle professionelle mødes sammen med forældrene, og sætter sociale og faglige mål for det enkelte barn. Vi har en høj grad af skriftlighed i forhold til netværksmødet, så alle kender mål, indsatser og aftaler. Vores fokus er altid at møde barnet anerkendende i øjenhøjde, se på barnets ressourcer og lave strukturer der matcher barnet. Vi har stor åbenhed om børnenes styrker og udfordringer både i klasserne altså eleverne indbyrdes men også i forældregrupperne. Som resultat ser vi, at... At andelen af forældre der oplever at deres børn er en del af et socialt fællesskab er i beskeden fremgang. Fra vores niveau der er 73,3% til det ønskede mål, der er 85 %, er der et stykke, så vi har fortsat noget at arbejde med. Vores fokus er ændret fra elever med problemer, til opbygning af strukturer der er på forkant og virker forebyggende. Vi ser at anderledes organisering af klasserummet og undervisningen virker for børn med særlige behov. Børn med særlige behov bliver rummet af de øvrige forældre via oplysning og åbenhed. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin - 97,8% 98,8% 97,7% 1. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,7% 2. klassetrin 96,3% 0,0% 0,0% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,5% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 98,2% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,4% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 98,1% 98,3% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 71,6% 73,3% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 40,0% 46,4% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 65,1% 70,3% 63,2% 73,1% 5. klassetrin 76,5% 64,2% 77,3% 70,9% 6. klassetrin 88,1% 80,7% 63,6% 71,2% 7. klassetrin 74,6% 84,2% 63,6% 69,3% 8. klassetrin 71,2% 78,0% 82,1% 71,9% 9. klassetrin 63,2% 66,0% 69,4% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin - 94,9% 97,6% 96,5% 1. klassetrin - 0,0% 0,0% 95,0% 2. klassetrin 94,2% 0,0% 0,0% 96,4% 3. klassetrin 93,7% 98,2% 95,5% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 87,3% 95,3% 96,5% 88,1% 5. klassetrin 92,2% 97,0% 95,5% 91,2% 6. klassetrin 97,6% 93,0% 95,5% 94,8% 7. klassetrin 95,2% 94,7% 94,5% 95,7% 8. klassetrin 96,2% 98,3% 97,4% 96,6% 9. klassetrin 89,5% 97,9% 96,0% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 53,1% 71,2% 69,7% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 6,9% 7,3% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Udtalelse om Kvalitetsrapporten udarbejdet af skolebestyrelsen på Malling Skole. Malling Skoles bestyrelse har med stor interesse læst og drøftet kvalitetsrapporten og i den forbindelse fundet en række forhold, som bestyrelsen ser frem til at drøfte med repræsentanter fra Børn og Unge ved kvalitetssamtalen i maj. Der er også forhold som bestyrelsen har videresendt til behandling i personalegruppen. Bestyrelsen ser positivt på den fremgang som forældrekredsen giver udtryk for. 85,4 % af forældrene tilkendegiver, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med Malling skole som helhed. De fysiske rammer Vi værdsætter den nye indskolingsafdeling. At byggeprocessen har været dybt utilfredsstillende og ressourcekrævende for skolen på et urimeligt niveau, finder bestyrelsen dog kritisabelt. Det er vigtigt, at vi bevarer mulighederne for at eleverne kan købe et sundt måltid mad, derfor er der behov for, at der fremover prioriteres midler til skolens kantine, såvel køkkenforhold som kantinefaciliteter bør forbedres. Gangarealerne i den ældste del af skolen er slidte. Det er et ønske, at de renoveres, så eleverne fra mellemtrinnet og i udskolingen kan opleve at miljøet er understøttende for læring og trivsel. Forventningsafstemning Skolebestyrelsen arbejder med udkast til Principper for forældreansvar i samarbejde mellem skole og hjem. Målet er at fremstille et klart forventningsskema til skolens parter. Kun 48,8 % procent af forældrene, har en klar opfattelse af, hvad skolen forventer af dem, så tiltaget er relevant. Dette område, er også et felt der har personalets opmærksomhed, her arbejdes bevidst med tydelig kommunikation. 32 KVALITETSRAPPORT