TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
|
|
- Trine Brodersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet
2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office Environment 02 Sammenhæng mellem temperatur og præstation i beregningsværktøj 03 Beregningsværktøj - CO 2 -koncentration 04 Ventilation and Performance in Office Work 04 Sammenhæng mellem CO 2 -koncentration og præstation i beregningsværktøj 06 Referencer 08
4 INTRODUKTION Dette dokument har til formål at understøtte beregningsværktøjet, som er udviklet i forbindelse med InnoBYG projektet Totalværdi & Indeklima i perioden december juni Det udviklede beregningsværktøj er baseret på de følgende undersøgelser og relationer, og dokumentet er henvendt til den interesserede læser, der ønsker at vide mere om de bagvedliggende relationer. Selve anvendelsen af beregningsværktøjet er ikke forklaret heri, i stedet henvises der til selve værktøjet der også inkluderer en introduktionsfane. 01
5 BEREGNINGSVÆRKTØJ - TEMPERATUR Sammenhængen mellem temperatur og præstation i beregningsværktøjet er baseret på nedenstående undersøgelse. Undersøgelsen har overordnet taget udgangspunkt i i alt 24 andre undersøgelser/studier af sammenhænge mellem temperatur og præstation i kontormiljøer, og har samlet de fundne resultater i én relation. EFFECT OF TEMPERATURE ON TASK PERFORMANCE IN OFFICE ENVIRONMENT Olli Seppänen 1, William J Fisk 2, QH Lei 2 LBNL Helsinki University of Technology, Finland. 2 Indoor Environment Department, Lawrence Berkeley National Laboratory, USA. UNDERSØGELSER Undersøgelsen har taget udgangspunkt i undersøgelser/studier som har anvendt objektive indikatorer for præstation, og som er relevante for kontorarbejde, så som tekstbehandling, enkelte beregninger (addition, multiplikation), længden af kunde-service tid og total behandlingstid pr. kunde i call-centre. Der er taget udgangspunkt i undersøgelserne, som kan ses i tabel 1. Tabel 1: Undersøgelser anvendt som udgangspunkt for den udviklede relation for temperatur og præstation. Tallene i parentes angiver undersøgelsernes vurderede vægtningsfaktor i forhold til relevansen af virkeligt arbejde. Opgaveform for undersøgelserne Antal undersøgelser Miljø for undersøgelserne Objektiv arbejdsindsats (1,0) 7 Kontormiljø Komplekse opgaver (0,5) 3 Kontormiljø, feltlaboratorium og beklædnings fabrik Simple opgaver, visuelle opgaver (0,25) 7 Laboratorium Opmærksomheds opgaver, manuelle opgaver i 3 Feltlaboratorium, laboratorium relation til kontor arbejde (0,15) Læring (0,15) 4 Klasseværelse METODE De i alt 24 undersøgelser/studier varierede i metode og omfang; fra 9 til 500 forsøgspersoner. Analyserne blev derfor vægtet i forhold til deres prøvestørrelse. For at forhindre, at de store studier ikke havde overdreven indflydelse på regressionen, blev studier med 100 forsøgspersoner eller derover alle tildelt en maksimal vægtningsfaktor på 1,0. En vægtningsfaktor baseret på forfatternes vurdering af relevansen af præstationsresultaterne i forhold til virkeligt arbejde blev også anvendt. Målinger af præstationsændringer hos kontorarbejdere ved virkeligt arbejde i call-centre blev antaget mere repræsentativt end præstationsændringer ved simulerede opgaver, så som korrekturlæsning og lignende. Vægtningsfaktoren varierede mellem 0,15 til 1,0, og er angivet i tabel 1. RESULTAT Alle datapunkter ud fra ovenstående metode blev plottet i forhold til den procentvise ændring i præstation og gennemsnitstemperatur, hvor positive værdier indikerede forbedret præstation og negative værdier indikerede forringet præstation. Ud fra disse forhold blev der udviklet en relation for relativ præstation som funktion af temperatur, se figur 1. 02
6 Relativ præstation 1,05 1,00 0,95 0,90 0,85 0, Temperatur [ o C] Figur 1: Normaliseret relativ præstation i forhold til temperatur ved kontorarbejde. Ligningen for kurven på figur 1 er: hvor, P er præstation [-] T er rumtemperatur [ o C] P = 0, * T - 0, * T 2 + 0, * T 3-0, Undersøgelsen viser et konstant fald i præstation for opgaver der er typiske for kontorarbejde, når temperaturen stiger over o C. Eksempelvis er præstationen ved en temperatur på 30 o C kun 91,1% af maksimum ved 21,75 o C, altså en reduktion på 8,9% i præstation. OVERVEJELSER Undersøgelsen har, som alle undersøgelser, en vis usikkerhed. Det kvantitative forhold mellem temperatur og præstation kan variere afhængigt af arbejdets art, kontorets indretning og personen; mange andre faktorer kan have indflydelse på sammenhængen. Yderligere er det udviklede forhold mellem præstation og temperatur baseret på simplere opgaver/studier end hvad virkeligt arbejde ofte ville udgøre. Desuden er relationen baseret på forfatternes subjektive vurdering på flere områder. SAMMENHÆNG MELLEM TEMPERATUR OG PRÆSTATION I BEREGNINGSVÆRKTØJ Anvendelsen af sammenhængen mellem temperatur og præstation til kontorarbejde i det udviklede beregningsværktøj er forklaret i det følgende. Selve brugen af værktøjet er ikke forklaret her; der henvises til projektrapporten eller beregningsværktøjet i sig selv. OPBYGNING OG RELATIONER Beregningsværktøjet tager udgangspunkt i fire temperaturkategorier samt en Uden for kategori. Den bedste, Kategori I, omfatter et temperaturinterval på o C. Herfra deler temperaturen sig i de øvrige kategorier. Temperaturkategoriernes intervalopdeling og de dertilhørende præstationssammenhænge anvendt i beregningsværktøjet, kan ses i tabel 2. 03
7 Tabel 2: Temperaturkategorier og dertilhørende relativ præstation anvendt i beregningsværktøjet. Kategori Temperaturinterval Relativ præstation ved mindste temperatur i kategori Relativ præstation ved maksimale temperatur i kategori Kategori I o C 0,998 0,996 1,0 ~ 100% Kategori II o C og 0,994 0,990 0,992 ~ 99% o C Kategori III o C og 0,985 0,982 0,984 ~ 98% o C Kategori IV o C og 0,972 0,971 0,972 ~ 97% o C Uden for kategori <18 o C og 26 o C > 0,943 0,943 0,943 ~ 94% Middelværdi af relativ præstation ved mindste og maksimale temperatur i kategori Temperaturkategoriernes inddeling er baseret på førnævnte undersøgelse i forhold til at en temperatur på 21,75 o C blev fundet som det mest optimale i forhold til præstation ved kontorarbejde. Inddelingen er ligeledes baseret på de normale komfortkriterier, der anbefales for temperaturer [DS/EN 15251]. Præstationssammenhængene der er anvendt for temperatur i beregningsværktøjet er en middelværdi af præstationen ved hhv. den laveste og højeste temperatur inden for hver kategori, se tabel 2. Kategori I er dog en undtagelse, idet denne er sat til at have en præstation på 100%, selvom dette forhold ikke er helt retvisende. Uden for kategori er defineret som temperaturer under 18 o C eller over 26 o C. For denne kategori er der anvendt relativ præstation ved temperaturer på hhv. 16,5 o C og 28 o C, idet det blev antaget, at et muligt interval for denne kunne være hhv o C og o C. BEREGNINGSVÆRKTØJ - CO 2 -KONCENTRATION Sammenhængen mellem CO 2 -koncentration og præstation i beregningsværktøjet er baseret på nedenstående undersøgelse. Undersøgelsen har overordnet taget udgangspunkt i i alt 9 andre undersøgelser/studier af sammenhænge mellem ventilationsrate og præstation i kontormiljøer, og har samlet de fundne resultater i én relation. VENTILATION AND PERFORMANCE IN OFFICE WORK Olli Seppänen 1, William J Fisk 2, QH Lei 2 Publiceret i Indoor Air Journal, vol. 18, pp , 2006 LBNL Helsinki University of Technology, Finland. 2 Indoor Environment Department, Lawrence Berkeley National Laboratory, USA. UNDERSØGELSER Undersøgelsen har taget udgangspunkt i undersøgelser/studier som har anvendt objektive indikatorer for præstation, og som er relevante for kontorarbejde, så som tekstbehandling, enkelte beregninger (addition, multiplikation), længden af kunde-service tid og total behandlingstid pr. kunde i call-centre. Yderligere er der inkluderet én undersøgelse udført i skoler. Der er taget udgangspunkt i undersøgelserne, som kan ses i tabel 3. 04
8 Tabel 3: Undersøgelser anvendt som udgangspunkt for den udviklede relation for ventilationsrate og præstation. Opgaveform for undersøgelserne Miljø for undersøgelserne Antal forsøgspersoner Multiplikation, addition og Laboratorium med simuleret kontormiljø 30 kvindelige studerende tekstbehandling Gennemsnitlig håndteringstid af opkald Langtidsfeltstudie i call-center 100 arbejdere mv. Gennemsnitlig opkaldstid Langtidsfeltstudie i call-center 119 sygeplejere Gennemsnitlig afslutningstid Langtidsfeltstudie i call-center - Reaktionstid i test Interventionsstudie i renoverede skoler 8 skoler, 35 klasser, 600 elever Gennemsnitlig opkaldstid Interventionsstudie i call-center 26 medarbejdere Gennemsnitlig opkaldstid Interventionsstudie i call-center 56 kvindelige medarbejdere Gennemsnitlig opkaldstid Interventionsstudie i call-center 26 medarbejdere Tekstbehandling, addition, korrekturlæsning og kreativ tænkning Laboratorium med simuleret kontormiljø 30 kvindelige studerende METODE De i alt 9 undersøgelser/studier varierede i metode og omfang; fra 26 til 119 forsøgspersoner, med undtagelse af ét studie med 600 elever. Analyserne blev derfor vægtet i forhold til deres prøvestørrelse. For at forhindre, at de store studier ikke havde overdreven indflydelse i regressionen, blev deres prøvestørrelse tildelt en maksimal vægtning på 5 gange det mindste studie. En vægtningsfaktor baseret på forfatternes vurdering af relevansen af præstationsresultaterne i forhold til virkeligt arbejde blev også anvendt. Målinger af præstationsændringer hos kontorarbejdere ved virkeligt arbejde i call-centre blev antaget mere repræsentativt end præstationsændringer ved simulerede opgaver, så som korrekturlæsning og lignende. RESULTAT Alle datapunkter ud fra ovenstående metode blev plottet i forhold til den relative ændring i præstation og ventilationsrate, se figur 2. Ud fra disse forhold blev der udviklet en relation for relativ præstation som funktion af ventilationsrate. Relativ præstation 1,05 1,04 1,03 1,02 1,01 1, Ventilationsrate [L/s pr. person] Figur 2: Normaliseret relativ præstation i forhold til ventilationsrate ved kontorarbejde. 05
9 Undersøgelsen tager udgangspunkt i en reference ventilationsrate på 6,5 L/s pr. person, som er et normalt anvendt niveau i kontorer og lignende. Undersøgelsen viser en stigning i præstation for opgaver, der er typiske for kontorarbejde, når ventilationsraten stiger til 45 L/s pr. person. Når ventilationsraten er højere end dette niveau, har en forøgelse af ventilationsraten reduceret påvirkning på præstationen. Generelt ses det, at når ventilationsraten stiger, har en yderligere forøgelse kun marginal virkning på præstationen. Eksempelvis stiger præstationen med ca. 2% pr. 10 L/s pr. person med udgangspunkt i 6,5 L/s pr. person, hvorimod præstationen stiger med ca. 1% pr. 10 L/s pr. person med udgangspunkt i 20 L/s pr. person. OVERVEJELSER Undersøgelsen har, som alle undersøgelser, en vis usikkerhed. Det kvantitative forhold mellem ventilationsrate og præstation kan variere afhængigt af arbejdets art, kontorets indretning og personerne; mange andre faktorer kan have indflydelse på sammenhængen. Yderligere er det udviklede forhold mellem præstation og ventilationsrate baseret på simplere opgaver/studier end hvad virkeligt arbejde ofte ville udgøre. Desuden er relationen baseret på forfatternes subjektive vurdering på flere områder. SAMMENHÆNG MELLEM CO 2 -KONCENTRATION OG PRÆSTATION I BEREGNINGSVÆRKTØJ Anvendelsen af sammenhængen mellem ventilationsrate/co 2 -koncentration og præstation til kontorarbejde i det udviklede beregningsværktøj er forklaret i det følgende. Selve brugen af værktøjet er ikke forklaret her; der henvises til projektrapporten eller beregningsværktøjet i sig selv. OPBYGNING OG RELATIONER Beregningsværktøjet tager udgangspunkt i fire kategorier for CO 2 -koncentration samt en Uden for kategori. Den bedste, Kategori I, omfatter CO 2 -koncentrationer under 700 ppm. Herfra stiger CO 2 -koncentrationerne i de øvrige kategorier. For at beregningsværktøjet kunne tage udgangspunkt i CO 2 -koncentrationer, blev ventilationsraten omregnet til tilsvarende CO 2 -koncentrationer. Følgende stationære ligevægtskoncentration blev beregnet: hvor, C er CO 2 -koncentrationen i lokalet [ppm] G er produktionsraten af CO 2 [L/h] q v er ventilationsraten [L/h] C ude er udendørskoncentrationen af CO 2 ~ 400 ppm Yderligere er produktionsraten af CO 2 givet ved: G = 17 * M [L/h] hvor, M er aktivitetsniveauet [met] C = G q v + Cude Der er i beregningerne antaget et aktivitetsniveau på 1,0 met svarende til en person i hvile. Udendørskoncentrationen af CO 2 er antaget til at være 400 ppm. 06
10 Et regneeksempel for Kategori I: 700 ppm = 17* ppm <=> q v 700*10-6 = 17 q v + 400*10-6 <=> q v = L/h <=> q v = 15,7 L/s Kategoriernes intervalopdeling og de dertilhørende præstationssammenhænge anvendt i beregningsværktøjet kan ses i tabel 4. Tabel 4: Kategorier for CO 2 -koncentration og dertilhørende relativ præstation anvendt i beregningsværktøjet. Kategori CO 2 -koncentrations interval Tilsvarende ventilationsrate ved mindste CO 2 - koncentration i kategori Tilsvarende ventilationsrate ved maksimal CO 2 - koncentration i kategori Kategori I < 700 ppm - 15,7 1,0 ~ 100% Kategori II ppm 15,7 7,9 0,994 ~ 99% Kategori III ppm 7,9 4,3 0,982 ~ 98% Kategori IV ppm 4,3 2,9 0,972 ~ 97% Uden for kategori 2000 ppm > 2,9-0,968 ~ 97% Middelværdi af relativ præstation ved mindste og maksimale ventilationsrate i kategori Kategoriernes inddeling er baseret på de kriterier der anbefales for CO 2 -koncentration i lokaler, hvor mennesker er den største forureningskilde - som almindelige kontorer og lignende [DS 3033]. Værdier for relativ præstation der er anvendt for CO 2 -koncentration i beregningsværktøjet, er en middelværdi af præstationen ved hhv. den laveste og højeste CO 2 -koncentration (og dermed ventilationsrate) inden for hver kategori, se tabel 4. Præstationssammenhængene er dog rykket i forhold til den førnævnte sammenhæng i undersøgelsen, således at der tages udgangspunkt i, at 15,7 L/s pr. person ~ 700 ppm er det optimale forhold i forhold til præstationssammenhæng, altså en præstation på 100%, og dermed den maksimale ventilationsrate der vil forekomme i kontorer, da et niveau over dette vil være usandsynligt. Efterfølgende er der anvendt førnævnte sammenhæng til at beregne hvor meget et fald i ventilationsraten vil betyde for præstationen med udgangspunkt i 15,7 L/s pr. person. Uden for kategori er defineret som CO 2 -koncentrationer over 2000 ppm. For dette interval er anvendt præstationssammenhængene ved 2000 ppm, da det antages, at en koncentration over 2000 ppm er usandsynligt. 07
11 REFERENCER [DS/EN 15251] [DS 3033] Dansk Standard, DS/EN Input-parametre til indeklimaet ved design og bestemmelse af bygningers energimæssige ydeevne vedrørende indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik. Dansk Standard Forlag 1. udgave Dansk Standard, DS 3033 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer. Dansk Standard Forlag 1. udgave
12
STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING
STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING EXHAUSTO - Ventilationsdagen 2018 25. januar 2018 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN
Læs mereREALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet
REALDANIA FORUNDERSØGELSE Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet 1 STATUS FOR RENOVERING OG INDEKLIMA I DANSKE OG UDENLANDSKE SKOLER I DAG VIL VI TALE OM
Læs mereBETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU
BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU H.C. Andersens Prinsessen på ærten OPTIMALT INDEKLIMA Sundhedsmæssigt tilfredsstillende, komfortabelt og produktivt / stimulerende...ved
Læs mereCLIMA 2007, Helsingfors
Tema: Konferencer 8.08 - Udgave 1-10.2007. Rev. maj 2012 CLIMA 2007, Helsingfors - International indeklimaforskning Keywords: Clima2007, WellBeing Indoors, Ventilation versus Performance, Open Plan Office,
Læs mereAktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning
Læs mereStatus, betydning og konsekvenser. Skolernes indeklima. Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN
Status, betydning og konsekvenser Skolernes indeklima Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN Resumé for beslutningstagere Lad os nu få gjort noget ved skolernes dårlige indeklima
Læs mereINDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING
INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN 1.289 SKOLER 537.097 ELEVER 55.825 LÆRERE MV.
Læs mereIndemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!
Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereInstallationskonferencen 2018 for praktikere Danvak K18402, Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C
Installationskonferencen 2018 for praktikere Danvak K18402, Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C Den 13. november 2018 Adiabatisk køling en mulighed? Seniorspecialist Christian Drivsholm,
Læs mereVALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?
VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST? Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet GRUNDSKOLER I DANMARK 1.276 folkeskoler 551 friskoler
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereIDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE
INDEKLIMA I SKOLER WP 2.1 IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE FORMIDLINGSRAPPORT IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA
Læs mereEnergirigtig Brugeradfærd
Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut
Læs mereBilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
Læs mereAfprøvning af InVentilate Ventilationssystem
Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering
Læs mereFRI s deltagelse i udvikling af Levels
Ref.: MJ/mj E-mail: mj@frinet.dk 20. februar 2019 FRI s deltagelse i udvikling af Levels Hvorfor skal FRI arbejde med udvikling af Level(s) FRI ønsker at indgå i arbejdet om udvikling af Level(s) for at
Læs mereIndeklima i skoler Status og konsekvenser
Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene
Læs mereSæt fokus på indeklimaet
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send
Læs mereHVORDAN MAN BLIVER EN ENERGI-HELT.
OPGP--0592/0592/0296-ES-25-B00 EN NY KLASSIFIKATION FOR VENTILATIONSFILTRE HVORDAN MAN BLIVER EN ENERGI-HELT. OPGP--0592/0592/0296-ES-25-B00 0.9 m 3 /s Clean air solutions m 3 /s 0.9 SPAR ENERGI, PENGE
Læs mereINDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER
INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER Teknologisk InsDtut konference 14. November 2017 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN
Læs mereIndeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017
Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Kan inventar og materialers afgasninger påvirke indeklimaet på skolerne? Helene Bendstrup Klinke Indeklima, Byggeri & Anlæg, Teknologisk
Læs mereHvad siger reglerne om indeklima ved renovering?
Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI
Læs mereKort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner
Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereByggeriets Evaluerings Center
Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...
Læs mereNy undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes
I n d e k l i m a Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes Et feltforsøg foretaget i Aarhus Kommune påviser, at børns præstationsevne ved skolearbejde kan forbedres med op
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereIndledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed
Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereBunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader
Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik
Læs mereVurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereBILAG MÅLINGER AF CO2 NIVEAU I DAGINSTITUTIONER
BILAG MÅLINGER AF CO2 NIVEAU I DAGINSTITUTIONER Indhold Bilag 1: Projektskabelon... 3 Bilag 2: Uddrag fra høringsnotat vedr. udkast til BR15... 5 Bilag 3: Uddrag fra teknisk notat... Fejl! Bogmærke er
Læs mereIndeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det
Læs mereKundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark
[0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse
Læs mereKan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København
Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i
Læs mereBeregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering
Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering Peter Elmsted Dreier Camilla Pugholm Lindgreen Vejledere: Professor Peter Steen Mikkelsen, DTU Environment
Læs mereVedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås
Læs mereAppendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER
Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER 90 91 1. Ventilation FORURENINGSVENTILATION: I Kat B er kravet at luftens CO 2 indhold ikke må overstige 1010 ppm FORURENING Forureningen i rum afhænger
Læs mereBilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereFrivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer
Dansk standard DS 3033 1. udgave 2011-05-23 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer Voluntary classification of the quality of the indoor climate
Læs mereGeo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereNOGET NYT OM VENTILATION
NOGET NYT OM VENTILATION Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet NOGET NYT OM (manglende) VENTILATION Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Læs mere2 0.9245. Multiple choice opgaver
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereStatus på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016
BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning
Læs mereTest af Sense-it måler. Kuben Management A/S. Kuben Management A/S. www.kubenman.dk Tlf. +45 7011 4501
Test af Sense-it måler Kuben Management A/S Kuben Management A/S www.kubenman.dk Tlf. +45 7011 4501 1 Hillerød Hospital Gennem besøg på Hillerød hospital, via driftsafdelingen, har vi haft mulighed for
Læs mereHvad er kilderne til forurening i vores boliger?
Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning Bruttoliste over
Læs mereUdvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug
Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type
Læs mereHvad er godt indeklima?
Hvad er godt indeklima? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi DTU Byg InnoBYG forårskonference 2014 Hvad er godt indeklima? Helikopter overvejelser Et bud:dansk Standard 3033 Myter Individuelle forhold
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mere4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.
- vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2016
Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2016 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Projektnr.: T212020 Side 1 af 13 02-10-2016 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereIOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015
Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Sagsnr.: T210070 Side 1 af 14 16. november 2015 DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereOvenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mereTelefontilgængelighedsundersøgelse 2012 i Region Syddanmark
Telefontilgængelighedsundersøgelse 2012 i Region Syddanmark Formål: Formålet med undersøgelsen har været at afdække den telefontilgængeligheden hos regionens læger og lægehuse. For hver enkelt lægepraksis
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereEksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering
Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereDybe energirenoveringer
Dybe energirenoveringer Indeklimalogninger 11 butikscentre Vinter 17 Titel: Dybe energirenoveringer Indeklimalogninger i 11 butikscentre Udarbejdet for: Elforsk DEAS A/S AURA Energi Udarbejdet af: Gregersensvej
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereAktivHus evaluering Byg og Bo 2017
Arkitema Architects AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Evalureing af Møddebro Parkvej 8, 8355 Solbjerg Amdi Schjødt Worm 31-01-2017 Contents Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Konklusion... 2 Resultater...
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereBilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 23. maj 2017 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx171-MATn/A
Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet stx171-matn/a-305017 Tirsdag den 3. maj 017 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereActive House - Innobyg konference marts Kurt Emil Eriksen, VKR HOLDING - Gitte Gylling Hammershøj, Erhvervs PhD, Aalborg Universitet
Active House - Innobyg konference - 23. marts 2011 - Kurt Emil Eriksen, VKR HOLDING - Gitte Gylling Hammershøj, Erhvervs PhD, Aalborg Universitet Active House - Baggrund 40% af den energi der bruges, bruges
Læs mereDI's erhvervsklimaundersøgelse 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 Baggrund Dansk Industri (DI) har offentliggjort
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereDokumentation af interviewundersøgelser
Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:
Læs mereBYGNINGSRELATEREDE GENER
BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige
Læs mereMODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU
MODELLEN FOR MÅLING AF LEVERINGSKVALITET PÅ ENKELTKUNDENIVEAU Formålet med at måle netvirksomhedernes leveringskvalitet på enkeltkundeniveau er at give grundlag for en vurdering af, om der er enkelte kunder
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Varde Kommune Forældre til børn i dagtilbud Antal beelser: 1.414 Svarprocent: 62,15 % Varde 2013 Side 1 ud af 19 sider Introduktion Varde kommune har i 2013 gennemført en
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereIndeklima og produktivitet. Pawel Wargocki
Indeklima og produktivitet Pawel Wargocki paw@byg.dtu.dk Hvorfor indeklima og produktivitet? I Europa kontorbyggeri tegner sig for den anden største andel af ny byggeri (ikke boliger) med omsætning på
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark
IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.
Læs mereForsøg med luftkvalitet / CO2
Forsøg med luftkvalitet / CO2 Formålet med forsøget: Formålet med forsøget er at lære eleverne om indeklima og luftkvalitet og hvordan de skal aflæse klassens inklimeter. Forsøget vil i praksis illustrere,
Læs mereLuftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?
Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Geo Clausen Institut for Byggeri og Anlæg DTU Find Jacob Find Jacob igen Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers
Læs merePatientforflytninger i seng
Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad
Læs mere1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Modifikation af homogenitetstest Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato 3. august 2018 Revideret, dato
Læs mereNotat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005
KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk
Læs mereMAteMAtik For LærerStUDerenDe
JOhN schou kristine JEss hans christian hansen JEppE skott MAteMAtik For LærerStUDerenDe stokastik 1. 10. klasse Joh n Schou, Kristine Jess, Hans Christian Hansen og Jeppe Skott Matematik for lærerstuderende
Læs mere