Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune
|
|
- Ernst Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget behandlede på mødet den 29. oktober 2014 en sag om opfølgning i antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune. Indstillingen blev udsat til Socialudvalgets møde den 12. november 2014 og udvalget besluttede at bestille et supplerende notat, der beskriver forskellen mellem den københavnske og den nationale fattigdomsundersøgelse. Notat skal indeholde en beskrivelse af de to forskellige undersøgelsesmetoder og deres respektive fordele og ulemper Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mi Kortzau Metoder til opgørelse af fattigdom Fattigdom er et normativt begreb og der findes ingen entydig eller objektiv måde til at måle fattigdom. Fattigdom er en kompleks problemstilling og forståelsen af begrebet afhænger af den samfundsmæssige kontekst. Idet følgende er beskrives to former for økonomisk fattigdom (absolut og relativ fattigdom) samt forskellige metoder til at fastsætte en fattigdomsgrænse. Absolut fattigdom defineres ud fra grundlæggende krav til livets opretholdelse. Verdensbankens absolutte fattigdomsgrænse er på 1,25 dollars om dagen. Men det giver ingen mening at tale om absolut fattigdom i en dansk kontekst. Her er en relativ fattigdomsdefinition relevant. En relativ fattigdomsforståelse tager udgangspunkt i de forbrugsmuligheder og livsvilkår der er i et givent samfund. Relativ fattigdom skal ses i sammenhæng med den generelle eller normale levestandard i samfundet. En fattigdomsgrænse kan være defineret ved indikatorer for økonomiske forhold, materielle forhold eller forhold der har betydning for social eksklusion/inklusion. Fattigdomsindikatorerne kan også kombineres, hvilket giver et mere nuanceret billede af fattigdommen i et givent samfund. En økonomisk fattigdomsgrænse kan fx suppleres med indikatorer for afsavn. Der er to forskellige metoder til at fastsætte en relativ økonomisk fattigdomsgrænse på. Gældende for begge metoder er, at der fastsættes en kritisk indkomstgrænse og personer med en lavere indkomst end grænsen karakteriseres som fattige. Både regeringen og Københavns Kommune opererer med relative økonomiske fattigdomsgrænser. Medianindkomstmetoden MR Voksne - personale Bernstorffsgade København V Telefax Mobil Z434@sof.kk.dk
2 Medianindkomstmetoden er en hyppigt anvendt metode, hvor forbrugsmulighederne vurderes ud fra den disponible indkomst. Den kritiske indkomstgrænse defineres ud fra medianindkomsten fx 50 pct. eller 60 pct. Personer med en disponibel indkomst under den kritiske grænse anses for at være relativt fattige eller være i risiko for fattigdom. Regeringens fattigdomsgrænse er fastsat efter medianindkomstmetoden (50 pct. af medianindkomsten). Den nationale fattigdomsgrænse for en person er på kr. årligt (dr.dk, 7. juni 2013). Metoden har den fordel, at den er relativ nem at anvende, idet adgangen til data for disponible indkomster er forholdsvis god. Metoden gør det muligt at udarbejde konsekvensanalyser, dvs. at se på effekterne af forskellige indgreb på disponible indkomster og dermed på antallet af økonomisk fattige. Budgetmetoden Budgetmetoden tager udgangspunkt i et skøn over det minimum af udgifter som en husstand skal kunne afholde og dermed hvilken indkomst man som minimum skal have for at kunne opnå denne levefod. På baggrund af et opstillet budget for en minimal livsførelse defineres en person med en disponibel indkomst lavere end budgettet som fattig. Budgetmetoden er en relativ grænse for økonomisk fattigdom, hvis budgettet løbende tilpasses efter udviklingen i samfundet. Der skal altså løbende ske en tilpasnings af priser og poster i budgettet. I Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse anvendes budgetmetoden. Den københavnske fattigdomsgrænse for én person i 2010 var på kr. årligt. Nedenfor ses de poster, som indgår i budgettet for en minimal livsførelse i Københavns Kommune. Budget Årligt (kr.) Bolig og relaterede boligudgifter Medie licens Forsikring Telefon 409 Tandlæge 818 A-kasse 3600 Efterlønsbidrag Fagforening Transport til og fra arbejde Rådighedsbeløb (voksne) I alt Side 2 af 7
3 Metoden er relativ nem at anvende, idet adgangen til data for disponible indkomster er forholdsvis god. Et kritisk punkt i metoden er udvælgelsen af hvilke forbrugsgoder og tjenester, der skal medtages i budgettet for en minimal livsførelse. Et andet er prissætningen af forbrugsgoder og tjenester (fx fødevarer, telefoni og boligudgift). Medianindkomstmetoden og budgetmetoden er metoder til at fastsætte en økonomisk fattigdomsgrænse på. Metoderne kan kritiseres for ikke at give et reelt billede af en persons eller families faktiske levevis, men viser alene om en persons eller husstands disponible indkomst ligger under eller over en given grænse som definerer fattigdom. En afsavnsundersøgelse kan belyse, hvilke konkrete afsavn en person eller husstand måtte have af økonomisk årsager. Afsavnsmetoden kan bidrage med at afdække om en person, der falder under fattigdomsgrænsen, lider afsavn på områder, der anses som centrale for levevilkårene. Afsavnsmetoden Afsavnsmetoden er en kvalitativ metode, hvor der fastlægges en række materielle goder og sociale aktiviteter, der betragtes som alment og nødvendigt for at kunne leve et acceptabelt liv. Valg af indikatorer på afsavn afhænger af det samfund man lever i. Udgangspunktet er om personens økonomiske ressourcer er tilstrækkelige til at man kan leve uden afsavn i forhold til en levestandard, der er acceptabel. En person vurderes at være i en socialt udsat situation, hvis personen oplever afsavn på et givent antal områder. Fordele ved metoden er, at den i højere grad vurderer personens faktiske forbrugsmuligheder end fx indkomst. Oplevelsen af afsavn er subjektiv og der kan opstå tolkningsproblemer. Det kan også være vanskeligt at identificere om udtryk for afsavn skyldes begrænsede økonomiske ressourcer eller en prioritering. I Københavns Kommune første fattigdomsundersøgelse (2008) blev den økonomiske fattigdomsgrænse suppleret af en afsavnsanalyse. De efterfølgende to statusundersøgelser har alene været baseret på den økonomiske fattigdomsgrænse. Regeringens redegørelse er alene baseret på en økonomisk fattigdomsgrænse og indeholder ikke indikatorer på afsavn. Regeringens fattigdomsredegørelse Regeringens fattigdomsredegørelse belyser udviklingen i økonomisk fattigdom, og analyserer årsager til og konsekvenser af fattigdom i det danske samfund. Sammensætningen af gruppen af fattige borgere analyseres og ligeledes beskrives sammenhængen mellem indikatorer på sociale problemer og økonomisk fattigdom. Det er særligt de sidste tre kapitler i regeringens fattigdomsredegørelse som er interessante i Side 3 af 7
4 denne sammenhæng. Regeringen vil hvert år udgive en fattigdomsredegørelse. Idet følgende gives en kort gennemgang af indholdet i de enkelte kapitler i redegørelsen: 1. Sammenfatning Her sammenfattes redegørelsen resultater. 2. Incitamenter og rådighed Kapitlet giver en karakteristik af ledige, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder om der er en sammenhæng mellem økonomiske incitamenter til at komme i beskæftigelse og den enkeltes rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Lønmobilitet i Danmark Analyserne i kapitlet belyser lønmobiliteten efter et ledighedsforløb. 4. Pensionsopsparing Kapitlet belyser danskernes pensionsopsparing samt skatte- og overførelsessystemets betydning for den økonomiske tilskyndelse til at spare op til pension. 5. Indkomstforskelle og udvikling Kapitlet omhandler udviklingen i danske familiers reale disponible indkomst med fokus på perioden siden midten af 00 erne. Analyserne belyser indkomstfremgangen for forskellige grupper og indkomstforskellene i befolkningen. 6. Ældres økonomiske vilkår Her ses der nærmere på udviklingen i ældres økonomiske vilkår siden år Med ældre menes der personer, som har nået folkepensionsalderen dvs. 65 år eller derover. 7. Økonomisk fattigdom 2012 Kapitlet belyser økonomisk fattigdom i 2012 med detaljerede indkomstoplysninger og analyserer blandt andet sammensætningen på en række forskellige karakteristika (arbejdsmarkedsstatus, uddannelse, alder, herkomst, forsørgerstatus, ejer/lejer og køn). 8. Udvikling i økonomisk fattigdom Kapitlet belyser og søger blandt andet at forklare udviklingen i økonomisk fattigdom siden Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom Kapitlet beskriver sammenhængen mellem indikatorer på sociale problemer og økonomisk fattigdom. Indikatorerne er inddelt i tre hovedgrupper: Sociale indikatorer for børn (under 18 år), sociale Side 4 af 7
5 indikatorer for unge (18-29 år) og sociale indikatorer for voksne (30-64 år). Den nationale fattigdomsgrænse Den nationale fattigdomsgrænse definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: En relativ lav disponibel indkomst (under 50 pct. af medianindkomsten). Ikke har en formue af betydning (under kr.). Og personen er ikke studerende. Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse I Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse belyses udviklingen i økonomisk fattigdom i kommunen. Undersøgelsen kan konstatere, hvordan udviklingen i fattigdom har været, og hvordan sammensætningen af fattige borgere ser ud fordelt på en række variable. Københavns fattigdomsundersøgelse er blevet revideret hvert andet år siden Idet følgende gives en kort gennemgang af indholdet i de enkelte kapitler i undersøgelsen: 1. Indledning Kapitlet indeholder de overordnede konklusioner samt beskrivelse og sammensætningen af budgetmodellen. 2. Udvikling i antal borgere, der lever i fattigdom Her gennemgås udviklingen i antal borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune fra 2000 til Kapitlet belyser endvidere fattigdomsudviklingen fra 2008 til 2010 fordelt på følgende variable: Alder Køn Uddannelse Socioøkonomisk status Der indgår særlige analyser om folkepensionister, om børn, der vokser op i fattige familier og om hvor fattige personer bor i byen. 3. Fokuspunkter I dette kapitel er der udvalgt tre fattigdomsgrupper som analyseres nærmere. De tre grupper der her er særligt fokus på er: Langtids- og permanent fattige Kontanthjælpsmodtagere Indvandrere og efterkommere Københavns fattigdomsgrænse Side 5 af 7
6 Fattigdomsgrænsen i Københavns Kommune er fastsat efter et opstillet budget for en minimal livsførelse (prissætning af bolig, mad, forsikring mm.). Personer, der har disponibel indkomst, som er lavere end budgettet, defineres som fattige. I undersøgelsen opereres der med tre kategorier af fattige: Korttidsfattige (mindst 1 år) Mellemlangtidsfattige (2-3 år) Langtidsfattige (4 år eller mere). Den nationale fattigdomsgrænse opererer med én fattigdomskategori, som i store træk svarer til gruppen af langtidsfattige. Afrunding De to økonomiske metoder (medianindkomstmetoden og budgetmetoden) til fastsættelse af en fattigdomsgrænse belyser omfanget af fattigdom men ikke konsekvenserne heraf. Afsavnsmetoden er langt mere ressourcekrævende at udføre men belyser de faktiske afsavn hos en person eller husstand grundet knappe økonomiske ressourcer (denne metode benyttes ikke nogle af de to publikationer). Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse kan ikke forklare udviklingen i fattigdom eller sammensætningen af personer, der lever i fattigdom, hvilket regeringens fattigdomsredegørelse går ind og analyserer på. Til gengæld belyser Københavns undersøgelse karakteristika for gruppen af fattige københavnere og hvor de fattige personer bor i byen. Analyserne i regeringens fattigdomsredegørelse er på landsplan. Det er alene fordelingen af økonomisk fattige, der er opgjort på kommuneniveau. Det giver mulighed for at sammenligne andelen af økonomisk fattige personer mellem landets kommuner, hvilket ikke har været muligt tidligere. Men man kan altså ikke aflæse den specifikke sammensætning af personer, der lever i fattigdom i København. Ressourceforbrug Ressourcemæssigt forbruges 1/12 årsværk på at udarbejde Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse. Det vil sige, at der benyttes en måned på fuld tid på at belyse udviklingen og sammensætningen af økonomisk fattige københavnere efter budgetmetoden. Hertil kommer udgifter til køb af data fra Danmarks statistik. Hvis forvaltningen skal udarbejde en fattigdomsundersøgelse for Københavns Kommune, som både indeholder en undersøgelse efter Side 6 af 7
7 den nationale fattigdomsgrænse suppeleret med en afsavnsundersøgelse vil ressourceforbruget bliver væsentligt højere. Forvaltningens estimerer ressourceforbruget til at ligge på ca. 1,2 årsværk. Ca. 2,5 måned på fuldtid til udarbejdelse af en fattigdomsundersøgelse baseret på medianindkomstmetoden (den nationale fattigdomsgrænse). Da forvaltningen ikke tidligere har anvendt den nationale fattigdomsgrænse vil der første gange være et ekstra ressourceforbrug forbundet herved til opbygning af model for den nationale fattigdomsgrænse samt kvalitetssikring af model. Hertil kommer udgifter til køb af data fra Danmarks Statistik. Ca. 1 årsværk ressourceforbrug til gennemførelse af en afsavnsanalyse. Heri ligger udarbejdelse af interviewguide, interview med ca. 30 borgere i en svær økonomisk situation, bearbejdelse af data, udarbejdelse af spørgeskema, kodning af spørgerskema, udsendelse af spørgeskema, indtastning af spørgeskemaer som ikke besvares elektronisk samt analyse. Da forvaltningen sidst gennemførte en afsavnsanalyse blev der sendt spørgeskemaer ud til personer bosiddende i Købehavns Kommune og afholdt 20 interviews med borgere i en svær økonomisk situation. Hertil kommer udgifter til porto, kurser mv. Side 7 af 7
Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereTak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereFattigdom i København
Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereIndførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereAfsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen
Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereBilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber
Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner
Læs mereFattigdom i Odense Kommune
Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereEn analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune
En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune - ud fra en analyse af rammernes betydning og vidensgrundlaget for socialarbejdernes praksis BILAG Et speciale fra Kandidatuddannelsen
Læs mereDet Socioøkonomiske Københavnerkort
... 3... 5!... 7 " $ % " $... 9 &'... 11 " & "... 13 &... 14 " &( &( &( ) &( ) &! Side 1 af 17 Kortlægning af byens behov +, -. " / -0-0 - $ +$,- 12 3 4"$ 1+ - - 45 - - ''% ''% 6!'7$ -0 $ Side 2 af 17
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereAfsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen
Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereEN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE
EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereRegeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mere5. Indkomstudvikling
64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen
Læs mereAnsøgning til pulje til understøttelse af kommunal indsats i forbindelse med oprettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum
Socialforvaltningen Adm. Direktør Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse primsund@sum.dk lpe@sum.dk Ansøgning til pulje til understøttelse af kommunal indsats i forbindelse med oprettelse og drift af
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereMuseumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning
Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M En udstilling om fattigdom før og nu Lærervejledning FATTIGDOM PÅ TVÆRS Museumslæring Fattigdom på tværs er en ny debatudstilling på Forsorgsmuseet, der sætter
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereAnalyse 8. januar 2014
8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette
Læs mereEN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE
EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder kort fortalt EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM KOLOFON Udgivet af EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM juni 2013 Sekretariat: Social- og Integrationsministeriet
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereFattigdom. definitioner, grænser og omfang
Fattigdom definitioner, grænser og omfang En reflekteret videnssynopsis med fokus på børn og operationelle muligheder i forhold til tilskud til skolemad. Af Mine Sylow, Videnskonsulent Københavns Madhus
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
UDKAST Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereSørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn
Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereEn dansk fattigdomsgrænse
Notat: En dansk fattigdomsgrænse Oktober 2010 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra: Rådet for Socialt Udsatte Red Barnet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frelsens Hær Dansk Socialrådgiverforening
Læs mereDen årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen i
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2018 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.
Læs mereOp mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Læs mereStigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereDen uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer
22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mere"At eksistere eller at leve"
"At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom? Oktober 2004 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave
Læs mereSvar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktion Til V, K og LA Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0226833 Dokumentnr.
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereSpørgsmål 1 Hvor mange bosiddende i København vil blive påvirket af det netop indførte kontanthjælpsloft?
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen E-mail: Borgmesteren@suf.kk.dk Kære Ninna Thomsen 2-5-216 Sagsnr. 216-212113
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereStatistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov
Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs merePensionisternes økonomi
Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereDen uforsikrede restgruppe
1 Den uforsikrede restgruppe Indbo- og ulykkesforsikringer Peter Foxman Notat Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereIngen børn skal vokse op i fattigdom
De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereOmrådet for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående Økonomi BILAG 18 Demografisk pres udsatte børn og unge 2015 Baggrund Det fremgår af budgetaftale 2014, at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen
Læs mere