Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Transkript

1 FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien baserer sig på vision Ballerup 2020, servicestrategi, budgetaftale og politikker for dermed at sikre samspil og sammenhængskraft. I Ballerup Kommune er der en anerkendelse af det aktive medborgerskabs potentialer såvel i forhold til kommunens udvikling og økonomiske prioriteringer som i den frivillige indsats. Denne anerkendelse er indskrevet i vision Ballerup 2020 og konkret med Vi satser på mennesker. Dermed er det ikke alene det enkelte individ, men alle borgere i Ballerup Kommune det aktive medborgerskab der satses på. Gennem dialogen skal der skabes øget fokus på betydningen af civilsamfundets og borgernes egne ressourcer. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer, selvejende institutioner, patientforeninger, grupper, netværk, fodboldklubber m.fl. - og ikke mindst de mange aktive medborgere i foreninger og råd samt frivillige i foreninger og organisationer. De fleste af os er dermed en del af civilsamfundet. Og det er civilsamfundet, der knytter os sammen som samfund, fordi civilsamfundet bærer nogle grundlæggende værdier i sig. Værdier som demokrati, personligt ansvar og samfundssind trives og udvikles i civilsamfundet. Som med- og modspiller til det offentlige spiller civilsamfundet en afgørende rolle i den danske velfærdsmodel. Et velfungerende og levende demokrati i Ballerup Kommune forudsætter derfor borgernes og civilsamfundets aktive deltagelse og engagement. Kommunalbestyrelsen ønsker yderligere fremme af dette engagement netop ud fra erfaringer om, at der via aktivt medborgerskab produceres synlig merværdi. Det begreb vi oftest forbinder med civilsamfundet er frivillighed. Den frivillige indsats ser vi overalt i foreningerne, i de sociale organisationer, i kirker, i råd og mange andre steder og som står for en lang dansk tradition for samfundsengagement og er i dag et af fundamenterne i vores samfund. Frivillighed står derfor højt på dagsordenen, når vi taler om nye veje og bedre samspil mellem kommunen og civilsamfundet / frivillige. 1

2 Udfordringer Også Ballerup Kommune mærker i disse år pres på velfærden. De samfundsmæssige forandringer forudsætter, at kommunen finder nye veje til at løse sine opgaver. En af disse veje er at nytænke samspillet mellem blandt andre kommunen / det offentlige og civilsamfundet / det frivillige. At kommunen og frivillige i fællesskab sikrer samskabelse / samproduktion i løsninger på alle velfærdsområder. Nogle kalder det udvikling af en fremtidens velfærdsalliance, hvor ansvar i højere grad deles. Frivillige kan bidrage med noget andet end det faste personale. De frivillige kan tilføre en særlig værdi, fordi de har en anden rolle. De skal ikke tænke på at have et tilbud til alle mennesker. De kan selv afgøre, hvem de vil hjælpe og de kan have en anden kontakt til borgerne, fordi de ikke har en myndighedskasket på og fordi de ikke er en del af systemet. De frivillige skal være noget ekstra og altså ikke medregnes i kommunens service. Udfordringen er derfor at afklare, hvordan vi sammen kan løse opgaverne på nye måder ved at tænke det frivillige arbejde sammen med det, kommunen yder. Det handler derfor også om at skabe gode rammebetingelser, hvor kommunen er kompetent og åben i dialogen og samarbejdet med civilsamfundet og frivillige - det vil sige bedst muligt understøtter det aktive medborgerskab og frivillighed - og omvendt, at civilsamfundet og frivillige føler sig kompetente og klædt på til at hjælpe sig selv og hinanden. Opgaven er konkret at inddrage civilsamfundet og frivillige i løsningen af fremtidens velfærdsudfordringer. Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen at understøtte aktivt medborgerskab og frivilligt arbejde og at opfordre til, at alle borgere overvejer, hvordan de selv aktivt kan bidrage til et stærkt lokalsamfund og øget livskvalitet for alle. En særlig udfordring er at tiltrække unge. I den sammenhæng er det vigtigt at forholde sig til, at mange unge arbejder projektorienteret, at de zapper og har behov for fleksible rammer. At de i nogen sammenhænge er at betragte som mikro-frivillige. I arbejdet med generationsudfordringen indgår således også at sikre opgaver, som kan tiltrække unge. Men udfordringen er også at sikre, at investering og ressourcer er tilstede for at indfri målene. En god udvikling kommer ikke af sig selv. Det kræver nogle personalemæssige ressourcer at sikre fortsat udvikling og bedre samspil. Frivilligkoordinator og Frivilligsekretariatet løser mange opgaver og sikrer megen facilitering af institutioner og foreninger med frivillige, men dækker i behovet. Mere samskabelse mellem kommune og frivillige vil forudsætte etablering af f.eks. læringsmiljøer og undervisningstilbud målrettet såvel ansatte som borgere / frivillige. 2

3 Regeringen har 1. juli 2013 fremlagt et nyt frivillighedscharter Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Det nye charter sætter netop rammerne for samarbejdet mellem det offentlige Danmark og det frivillige. Charteret lægger op til stærk og gensidig respekt mellem det offentlige og den frivillige verden. Baggrunden for tilblivelsen af det nye charter er at styrke mulighederne for aktivt medborgerskab i forpligtende fællesskaber og for at styrke samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige. At charteret anvendes som bidrag til at skabe, sikre og udvikle samspillet. Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed i Ballerup Kommune Strategien er retningsanvisende og skal understøtte, at der arbejdes mere bevidst med aktivt medborgerskab og frivillighed. At der sættes mere fokus på områder for dialog, åbenhed, inddragelse og (med) ansvarlighed mellem Ballerup Kommune og borgerne. At der fokuseres på områder, hvor kommune og aktive borgere / frivillige kan samskabe løsninger på velfærdsområder. Det vil sige borgernes ret til og muligheder for at bidrage til udviklingen af eventuelle nye løsninger og udbygning af mulighederne for en mere dynamisk frivillig udvikling, der også inkluderer samspil på tværs mellem foreninger og organisationer og med kommunen. For at sikre en mere dynamisk udvikling følges strategien op 1 x årligt. Det sker via Frivillighedsrådets Årsberetning. Strategien har tre indsatsområder: 1. Nærdemokrati borgere som aktive medspillere 2. Den kompetente kommune 3. Den kompetente borger / Skabelse af Læringsmiljøer undervisning i demokrati 3

4 Nærdemokrati borgere som aktive medspillere Det vil vi Kommunalbestyrelsen ønsker en visionær udvikling af kommunen, hvor borgerne inddrages aktivt. Dette skal ske gennem en tæt og aktiv dialog mellem politikere og borgere. Borgere / interessenter skal inddrages i udviklingen af fremtidens politiske styreform i Ballerup Kommune. Politik er ikke kun for politikere. Derfor skal borgere i Ballerup Kommune være mere aktive medspillere på den politiske boldbane. Intentionen er, at der skal ske en videre udvikling / fornyelse i det lokale demokrati. Borgere skal i højere grad involveres i samspillet med Kommunalbestyrelsens medlemmer. Bydelene i Ballerup Kommune er forskellige og forskelligheden og det nære lokale islæt skal videreudvikles lokalt, hvor det giver mening. Lokalområderne i kommunen skal spille sammen og spille sammen med de mere formelle kommunale beslutninger, men med behørig hensyntagen til de lokale islæt. Borgere skal være aktive og tage mere medansvar for de enkelte beslutninger. Der skal udvikles en Vi-ersammen-holdning mellem politikere og borgere. Borgere, råd, foreninger, organisationer, frivillige og virksomheder skal (lokalt) involveres på et tidligere tidspunkt i processer. På den måde er det håbet, at de endelige beslutninger i langt højere grad kommer til at bære præg af et mere aktivt medborgerskab. Mål Kommunalbestyrelsen synliggør temaer, hvor aktivt medborgerskab og frivillighed indgår Borgere og virksomheder involveres før beslutningstagning, hvor det er muligt Borgerne oplever involvering, som sætter fingeraftryk Borgerne tager lokale initiativer og tager medansvar Demokratisk tænkning understøttes. Politikerne kommer mere ud i lokalområderne på skoler, institutioner og sociale tilbud, i råd m.fl. og taler med borgere. Arbejder mere ude-fra-og-ind Politikerne oplever nye veje til samspil med borgere og virksomheder, f.eks. i forskellige netværk 4

5 Den kompetente kommune Det vil vi Et succesfyldt aktivt medborgerskab fordrer, at kommunen kigger indad og får tilpasset behov for udvikling af nye kompetencer i dialogen med borgerne. Mødet mellem kommunen og borgerne er centralt borgeren har krav på at møde den kompetente kommune. Det forudsætter en åbenhed i forhold til nye måder at anskue kommunens egen rolle som både myndighed og serviceorgan. Kommunen skal afklare, hvilke opgaver / områder borgere kan medinddrages i eller få reel medindflydelse på eller ansvar for. Klarhed om opgaver, roller og ansvar er afgørende. Det betyder, at kommunen på en række områder skal dele ikke alene medbestemmelsen, men også ansvaret. Den kompetente kommune styrer og kommunaliserer ikke alle opgaver. Endvidere er det en forudsætning, at adgangen til kommunen er ukompliceret og, at kommunens ansatte er fagligt og vidensmæssigt klædt på omkring aktivt medborgerskab og frivillighedsområdet og kan henvise til ikke-kommunale løsninger og områder. Mulighederne for at arbejde tværfagligt skal ikke blot være mulige, men er nødvendige for at kvalificere projekter og aktiviteter, hvor frivillige inddrages og er medspillere. Dette kræver en stærk ledelsesmæssig forankring politisk såvel som administrativt. Og det kræver mod til at prøve nye veje. Et klart signal til de kommunale medarbejdere om at afprøve nye muligheder i opgaveløsningen er afgørende. Nye samarbejdsformer og partnerskaber omkring opgaveløsninger og samspil med civilsamfundet og de frivillige skal turde afprøves. Hvis et samarbejde og samspil ønskes, må kommunen imødese og imødekomme borgernes og de frivilliges forventninger om øget inddragelse og indflydelse. Reelt samarbejde om det aktive medborgerskab og omkring frivillighed fordrer, at borgerne og de frivillige i hverdagen oplever en større grad af indflydelse og en reel følelse af stærk og gensidig respekt. Mål 5

6 Rummet for medborgerindsatser er udvidet og konkretiseret i forhold til opgaver, roller og ansvar Der er mest mulig overensstemmelse mellem opgaver og personalemæssige ressourcer Kommunen investerer i udvikling af det aktive medborgerskab / frivillighed med ressourcer og facilitering af nye samarbejdsformer, f.eks. udvikling af partnerskabsaftaler Aktivt medborgerskab og frivillighed er et bevidst fagligt indsatsområde i kommunens administration, i daginstitutioner, fritidsordninger, skoler og alle institutioner og tilbud inden for teknik- og miljøområdet, kultur- og fritidsområdet, det sociale område samt sundheds- og forebyggelsesområdet Ansatte har kendskab til og indsigt i nedsatte råd, foreninger, organisationer og frivilligt arbejde Hvor der er behov skal ansatte tilføres viden om aktivt medborgerskab ligesom ansatte skal kunne bidrage til at understøtte borgere med behov for støtte i at kunne være aktive medborgere Den kompetente borger Skabelse af læringsmiljøer undervisning i demokrati Det vil vi 6

7 Som aktiv borger skal man kunne lytte, være nysgerrig, tage kritisk stilling og give udtryk for sine egne meninger. Man skal have viden om, hvordan samfundet fungerer og hænger sammen. Det er nødvendigt for at vide, hvordan man kan få indflydelse. Kende de spilleregler, der gælder i et demokratisk samfund og hvordan, man kan tage del i samfundet. Man skal vide, hvor informationer og mere viden kan indsamles. Medborgerskab handler dermed om at få forståelse for, hvordan man kan få indflydelse og hvordan, man selv kan være med til at tackle eventuelle uenigheder. Medborgerskab inkluderer respekt for andre på trods af forskellighed i livssyn, religion, etnisitet, køn, alder, funktionsevne, uddannelse, beskæftigelse osv. Nogle borgere har ressourcer og kompetencer, som de kan sætte i spil i forhold til andre borgere. Det vil sige at udøve et aktivt medborgerskab, hvor det giver mening og glæde for den enkelte at hjælpe hinanden og tage ansvar. Andre borgere har begrænsninger i forhold til at kunne udfolde et aktivt medborgerskab. Det aktive medborgerskab er for alle, men nogle har behov for støtte til at kunne udfolde sit medborgerskab på det niveau, den enkelte kan magte. Som frivillig er man ikke mindst en aktiv medborger. Forskellighed i frivilligheden er en styrke. Det gælder forskelligheder i medlemmer / brugere, opgaver, aktiviteter, strukturer, identiteter, værdier m.m. Mål Børn og unge medvirker i forløb, hvor demokrati trænes. Det er vigtigt at undervise alle elever i medborgerskab, fordi det er en grundsten i det danske samfund. Børn og unge skal lære at engagere sig, og skolen skal bidrage til at klæde dem på til at deltage aktivt Kurser / læringsmiljøer etableres og udbydes i samspil med Forenings- og Frivilligcenter Tapeten Formalisering af kompetenceudvikling for alle som arbejdermed aktivt medborgerskab Borgeres ressourcer og kompetencer medinddrages i planlægning og udførsel, hvor det er muligt og gerne på tværs af generationer Frivillige og kommunens ansatte udviser stærk og gensidig respekt for hinandens indsatser og samarbejder. De er bevidste om løbende at skabe og udfordre hinandens forskellige roller Nye borgere modtager information om frivillighedens muligheder i Ballerup Kommune 7

8 8