Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Transkript

1 Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2 Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne at understøtte og øge borgernes lyst til aktivt at tage del i udviklingen af samfundet. Folkeoplysningsloven: Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Sigtet er at styrke medlemmernes / den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet

3 To forståelser af Folkeoplysning 1. Oplysning af borgerne om væsentlige samfundsspørgsmål, fx demokrati og EUoplysning. 2. Undervisning eller aktivitet der udgår af folket, dvs. deres interesser og behov til forskel fra en statslig styret undervisning, information mv. Derfor skal det være den enkelte forening eller aftenskole, som selv bestemmer, hvad de vil beskæftige sig med og hvordan. Men i princippet skal det også være medlemmerne / deltagerne som bestemmer det

4 To sider af et demokrati Folkestyre (Det store demokrati) Deltagelse i folketingsvalg, kommunalvalg mv. Deltagelse i partiforeninger Deltagelse i anden form for politisk deltagelse Folkeligt styre (Det lille demokrati) Demokratisk selvstyre af kollektive opgaver: Foreninger Selvejende institutioner, frie skoler mv. Brugerråd og bestyrelser i offentlige institutioner

5 En undersøgelse af folkeoplysende foreninger og skoleformer

6 Undersøgelse folkeoplysende foreninger og skoleformer Digitalt spørgeskema sendt til Deraf svarede (33 pct.) Både oplysningsforbund og kulturelle foreninger

7 Organisation Antal respondenter Svarprocent (pct.) Organisationstype AOF FOF Oplysningsforbund DOF LOF Fora Foreningen af Folkehøjskoler Frie Fagskoler Skole-foreninger Produktionsskoleforeningen Daghøjskoleforeningen Dansk Kvindesamfund FN-forbundet Foreninger for Folk & Sikkerhed politik og identitet Grundtvigsk Forum Grænseforeningen Coop DAOS Foreninger for DATS kultur-aktiviteter SLRTV 17 53

8 Organisationstype: DOF Øvrige oplysningsforbund Forening Demokratisk deltagelse Deltagelsesform: Deltager/kursist Medlem Frivillig Lønnet Aktivitet / fag: Grundlæggende fag Bevægelsesfag Kultur, samfund mv. Mv.

9 Hvad har deltagerne fået ud af kurset eller aktiviteten? (i høj grad)

10 Job, fritid og personlig udvikling Har lært noget, du kan bruge i dit job 23,6 Har lært noget, du kan bruge i din fritid 80,6 Har udviklet dig personligt? 55, Foreninger Andre OF DOF

11 Socialt Har fået nye venner 42,3 Er blevet en del af et fællesskab 54, Foreninger Andre OF DOF

12 Viden om og engagement i samfundet Har fået større viden om samfundsmæssige forhold 16,5 Er blevet mere engageret i samfundsmæssige forhold 14, Foreninger Andre OF DOF

13 Fået viden om og engagement i samfundet, opdelt efter det fag kursisterne har fulgt Grundlæggende fag, sprogfag, sundhedsfag Bevægelsesfag Manuelle fag, IT-fag, mad- og køkkenfag Kultur-, samfunds-, historie- og personlighedsudviklende fag Musik og andre kreative fag Andre fag (derunder heltidsundervisning) Deltaget flere fagområder

14 Bliver man mere engageret i FOLKESTYRET af at deltage i foreninger og aftenskoler?

15 Interesseret i kommunal politik. Andel der er meget interesseret (pct.) DOF 18,9 Deltagere (udelukkende) 16,9 Øvrige oplysningsforbund 19,3 Medlemmer 22,4 Frivillige 35,5 Foreninger 30,7 Lønnede 18,

16 Interesseret i landspolitik. Andel der er meget interesseret (pct.) DOF 28,3 Deltagere (udelukkende) 25,2 Øvrige oplysningsforbund 26,6 Medlemmer 32 Frivillige 37,8 Foreninger 38,6 Lønnede

17 Kontaktet en politiker i Folketinget eller i byråd / kommunalbestyrelse inden for de seneste 12 måneder? DOF 17,2 Deltagere (udelukkende) 16,6 Øvrige oplysningsforbund 18,9 Medlemmer 20,7 Frivillige 36,7 Forening 33,9 Lønnede 23,

18 Skrevet under på en underskriftsindsamling (elektronisk eller på papir) inden for de seneste 12 måneder DOF 45,3 Deltagere (udelukkende) 46,5 Øvrige oplysningsforbund 43,6 Medlemmer 43,9 Frivillige 38,6 Foreninger 44 Lønnede

19 Er interesseret i landspolitik, opdelt efter fag kursisterne har fulgt. Andel der er meget interesseret (pct.) Grundlæggende fag, sprogfag, sundhedsfag Bevægelsesfag Manuelle fag, IT-fag, mad- og køkkenfag Kultur-, samfunds-, historie- og personlighedsudviklende fag Musik og andre kreative fag Andre fag (derunder heltidsundervisning) Deltaget flere fagområder

20 Bliver man mere engageret i DET FOLKELIGE STYRE af at deltage i foreninger og aftenskoler?

21 Jeg har indflydelse på indholdet i og afviklingen af den aktivitet eller det kursus, jeg deltager i (i høj grad) DOF 18 Deltagere (udelukkende) 5,5 Medlemmer 8 Øvrige oplysningsforbund 12,4 Frivillige 31,9 Foreninger 32,3 Lønnede 65,

22 Jeg tager et medansvar for det hold eller den aktivitet, jeg deltager i (i høj grad) DOF 26,3 Deltagere (udelukkende) 14,7 Medlemmer 18,6 Øvrige oplysningsforbund 22,2 Frivillige 56,1 Foreninger 55,8 Lønnede 77,

23 Jeg tager et medansvar for det hold eller den aktivitet, jeg deltager i, opdelt efter fag kursisterne har deltaget i (i høj grad) Grundlæggende fag, sprogfag, sundhedsfag Bevægelsesfag Manuelle fag, IT-fag, mad- og køkkenfag Kultur-, samfunds-, historie- og personlighedsudviklende fag Musik og andre kreative fag Andre fag (derunder heltidsundervisning) Deltaget flere fagområder

24 Folkeoplysningen opstår af samtalen, samværet og fællesskabet om aktiviteten eller undervisningen

25 Kan yoga og korsang være folkeoplysning? I finere folkeoplysende kredse rynkes der lidt på næsen af det. Men det forsvares med, at det er i samværet og samtalen mellem deltagerne at folkeoplysningen finder sted.

26 Andel som snakker eller har samvær med andre i foreningen / aftenskolen DOF 57,4 Øvrige oplysningsforbund 66,7 Foreninger 10 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aldrig Sjældnere Mindst en gang om ugen

27 Andel som snakker eller har samvær med andre i foreningen / aftenskolen Deltagere (udelukkende) 78,8 Medlemmer 53,5 Frivillige 10,2 Lønnede 23,1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aldrig Sjældnere Mindst en gang om ugen

28 Andel som snakker eller har samvær med andre i foreningen / aftenskolen Grundlæggende fag, sprogfag, sundhedsfag Bevægelsesfag 10,5 13,9 Manuelle fag, IT-fag, mad- og køkkenfag Kultur-, samfunds-, historie- og personlighedsudviklende fag 22 9 Musik og andre kreative fag Andre fag (derunder heltidsundervisning) Deltaget flere fagområder 23 29,8 14,8 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aldrig Sjældnere Hver uge

29 Diskussion 6 spørgsmål og dilemmaer

30 Er folkeoplysning et ufolkeligt begreb? Meget få bruger i dag begrebet Endnu færre kan bare så nogenlunde redegøre for, hvad det handler om. En undersøgelse af foreninger fra 2010 viste, at det kun var 7 pct. af idrætsforeningerne og 17 pct. af fritids- og kulturforeningerne, som svarede, at foreningen bl.a. bygger på værdierne i folkelig oplysning

31 Flere aktive eller flere medlemmer? Hvis formålet for foreninger og folkeoplysning er at fremme demokratisk deltagelse, så må foreninger og organisationer interesse sig for, hvordan man deltager, og hvordan man er aktiv. En bestræbelse på at få flere medlemmer eller deltagere ( kunder ) med sigte på andre relevante mål kan betyde, at den demokratiske effekt forringes. En bestræbelse på at styrke involveringen i foreningen / aftenskolen (som medlem og frivillig ) for at fremme den demokratiske effekt kan være på bekostning af antal deltagere

32 Blev barren lagt for højt? Det nugældende formål for aktiviteter, der får støtte efter Folkeoplysningslovens regler blev indført ved den seneste større revision af loven i Oprindelig tog loven sigte på støtte til meningsfuld fritidsbeskæftigelse og kvalificering i fritiden

33 Krav til organiseringsformen? Hvorfor stiller Folkeoplysningsloven ikke krav om, at den folkeoplysende voksenundervisning skal være demokratisk opbygget og bygge på aktivt medlemskab, som det kræves af folkeoplysende foreninger inden for idræt, børne- og ungdomskorps mv.?

34 Hvordan skabe større involvering? Hvordan kan aktiviteterne og undervisningen i højere grad kan tage udgangspunkt i deltagernes hverdag, livssituation, problemer og interesser? Det adskiller folkeoplysning fra formel uddannelse Vi ved at man lærer bedst, når undervisningen tager udgangspunkt i det som opleves som meningsfuldt og anvendeligt Hvordan kan man i højere grad engagere og involvere deltagerne og medlemmerne i aktiviteten og undervisningen, så de ikke bare er nyder af aktiviteterne men også yder til deres indhold og gennemførelse.