Rasmus Bak-Møller Anders Skov indtrådt i stedet for Marie Thodberg Ove Petersen indtrådt i stedet for Niels Bjørnø

Transkript

1 Referat Møde i Aarhus Uddannelsesråd Mødedato: 23. maj 2014 Sted: Børn og Unge, Grøndalsvej 2, Viby J Afbud/Fravær: Rasmus Bak-Møller Anders Skov indtrådt i stedet for Marie Thodberg Ove Petersen indtrådt i stedet for Niels Bjørnø Aarhus Kommune Børn og Unge Aarhus Uddannelsesråd Referent: Inger Abild Dagsorden 1. Velkomst og præsentationer 2. Oplæg v./rådmand Bünyamin Simsek / drøftelse 3. Præsentation af skitse til arbejdsseminar / drøftelse 4. Uddannelsesrådet fremadrettet kommissorium, rolle, profil 5. Eventuelt Sekretariat Henrik Johansen 1. Velkomst og præsentationer Henrik Johansen bød velkommen. HJ orienterede om, at der var afbud fra Rasmus Bak-Møller, og at Ove Petersen er indtrådt i Uddannelsesrådet i stedet for Niels Bjørnø, Fritids- og Ungdomsskoleområdet. Anders Skov er ligeledes indtrådt i stedet for Marie Thodberg som repræsentant for UU Aarhus. Alle deltagere præsenterede sig. Telefon / Telefon direkte Telefax Oplæg v./rådmand Bünyamin Simsek / drøftelse Rådmanden holdt oplæg om fokusområder i Børn og Unge med hovedoverskrifterne: 3 aktuelle udfordringer og indsatser, politiske mål og faglige mål, 3 målsætninger, indsatser, risikofaktorer og udskolingsindsatsen. E-post E-post direkte hjoh@aarhus.dk Drøftelse: Det er svært at få målet om at få flere til at vælge erhvervsuddannelse til at harmonere med de 3 indsatsområder, der er valgt. BS: Valget er ikke udtryk for nedprioritering. Det er godt, at der kommer fokus på dem, der ikke får en ungdomsuddannelse.

2 Er der politisk tænkt i hvilken ramme opgaven kan indgå i? BS: Vi er åbne for alle ideer og inviterer gerne ind til dialog og samarbejde. Vi vil ikke begrænse os. Det er vigtigt med fortsat dialog for at gøre en indsats for den gruppe, der falder ud. Produktionsskolerne kommer gerne ind med et bud. Hvad gør vi med de 80%, der flytter fra fx HTX og videre? BS: Vi arbejder ud fra de budgetmål, vi har, og løfter ambitionsniveauet, hvor det er muligt. Vi er kun lige begyndt at bygge bro mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Udbygning og udvikling skal prioriteres. Der er ofte fokus på det faglige, men der er også behov for at fokusere på de miljøer, eleverne trives i. Der er ringe kendskab til ungdomsuddannelserne blandt de ansatte i folkeskolen. Ift. de elever, der ikke er kvalificeret, skal vi se på, om vi har de rigtige aktører med herunder også Socialforvaltningen. Der er i Børn og Unge fokus på at forbedre samspillet med MSB. Vi skal holde øje med, hvordan linier i udskolingen udvikler sig. Det er vigtigt ikke at rette mod den enkelte uddannelse, men mod at træffe et valg. Erhvervs- og ungdomsuddannelserne bør inviteres ind noget tidligere. Omkring det nye fag Uddannelse og Job skal skolerne sørge for, at eleverne får viden og indsigt. 10. klasse er begyndelsen på ungdomsuddannelse og ikke afslutning på folkeskolen. Det er en tung byrde at få erhvervslivet ind som medspiller, og dette bør gøres mere simpelt og startes allerede i klasse ved eksempelvis at én person følger med den unge i samarbejdet med erhvervslivet. HJ nævnte, at Børn og Unge over de næste 4 år arbejder iværksættes en række udskolingsindsatser, der fokuserer på at styrke elevernes kendskab til erhvervsuddannelserne og de deraf følgende beskæftigelsesmuligheder.

3 Indsatserne afvikles i samarbejde mellem udvalgte folkeskoler, erhvervsuddannelserne, erhvervslivet/det Regionale Beskæftigelsesråd og faglige organisationer. Et samarbejde med folkeskolen er noget af løsningen på, at de dygtige elever får kendskab til de 108 uddannelser. For folkeskolelærerne er der en udfordring i at kunne udpege dem, der ikke vil opnå karakteren 02. Det er fint at få flere initiativer til, hvordan vi når ud til forældrene en stor opgave at dække de 48 folkeskoler. BS: Er enig ift. den tidlige indsats og nævnte, at der investeres meget i at styrke overgang til skole for børn i dagtilbud. Er enig i, at erhvervslivet er en vigtig og nødvendig aktør og vil gerne selv bidrage politisk og være den, der er døråbner. Vi skal hjælpe børnene med at være bevidste om, hvad de skal vælge. Udfordringen er at gøre dem mere bevidste, og tidlig indsats er helt klart svaret. På alle skoler bliver alle elever på en årgang gået igennem for at afklare, om de ville kunne gennemføre en uddannelse. Herefter foretages en individuel indsats. Ifm. vejledningsindsatsen i folkeskolen er kendskabet til ungdomsuddannelserne for de ansatte for dårligt. Der skal være bevidsthed om at dyrke relationer allerede fra 1. klasse. Projektet samtale mellem generationer har haft succes med at nedbringe debuten omkring alkohol. Det kunne være en mulighed også at bringe erhvervsuddannelserne ind i samtalerne. Der er fokus på adgangskrav, men derudover har vejlederne en vigtig opgave i at fokusere på, hvordan de kan kvalificere de unges valg. Der er for få sporskifter i folkeskolen, og der skal findes andre måder at løse det på. Sporskifte hjælper til bedre at fastholde og til bedre fremmøde, som er en vigtig faktor for ikke at falde fra. Fokus skal flyttes til de liv, man får efter uddannelse, og vi skal ikke referere til, hvordan vi selv valgte.

4 BS: Rundede drøftelsen af med at nævne, at uddannelse er godt, uanset hvad man kommer fra og hvor man kommer hen. Vi skal holde fast i den gode praksis og erfaring og skabe koblinger/bygge broer om de fælles elever, vi arbejder med, uanset hvilke stadier, de er på. BS ser frem til at følge samarbejdet. 3. Præsentation af skitse til arbejdsseminar / drøftelse HJ præsenterede udkast til program for arbejdsseminar fra Børn og Unge og MSB. Baggrund: Drøfte perspektiver og udfordringer i tre store aktuelle reformer. Tidspunkt: Ultimo september Sted: Teknisk Gymnasium. Invitation udsendes. Der udarbejdes inspirationsmateriale. Drøftelse: Skal være lidt mere fokuseret ift. to centrale områder: At sikre, at alle får 02 og at alle får en afgangsprøve. At have fokus på de elever, der ikke går til afgangseksamen Derudover skal programmet være mere konkret ift. det, der handler om vejledninger for hele gruppen. Arbejdsseminaret skal opstille tre målsætninger, der skaber klarhed over, hvad vi gerne vil nå. 4. Uddannelsesrådet fremadrettet kommissorium, rolle, profil Sekretariatsgruppen har traditionelt arbejdet med faglige udvalg, men ikke i år. Hvordan skal vi arbejde fremover? Fordelen ved de faglige udvalg er at kunne trække folk ind udefra. Der var enighed om, at det er unødvendigt med underudvalg med den størrelse, rådet har. Den største nyskabelse er samarbejdsfora med de tre områdechefer, der fortsat tænkes ind som underudvalg til uddannelsesrådet. Vi skal være mere handlingsrettede og konkrete.

5 Et nyt punkt, barrierer, skal fremover være et fast punkt på dagsordenen og skal gå på skift mellem deltagerne. Det var spændende at have besøg af rådmanden. Det kunne være rart en gang om året også samtidig at få besøg af rådmanden for MSB. Der skal følges op på, om arbejdet i rådet flytter noget over en 3-årig periode. Det er positivt, som det fungerer nu - i modsætning til at nedsætte underudvalg, der er med til at forlænge beslutningsprocessen. Møderne kunne fysisk afholdes på skift. Omkring samarbejdsfora har der været problemer ift. personkredsen og fremmødet mv., men der er potentiale vi er på vej. 5. Eventuelt Det er besluttet, at der afholdes møde fire gange årligt. Mødeplan udsendes snarest muligt. HJ nævnte høringsmaterialet, som er udsendt fra MSB. Detailspørgsmål skal rettes til Anders Østergaard.