Bilag 1. Den 24. april Aarhus Kommune GENERELT OM KOMMUNAL DELTAGELSE I HAVVINDMØLLEPRO- JEKTER

Transkript

1 Bilag 1 Den 24. april 2014 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling GENERELT OM KOMMUNAL DELTAGELSE I HAVVINDMØLLEPRO- JEKTER BAGGRUND OG FORMÅL I udtalelsen fra Borgmesterens Afdeling af 24. april 2014 er der beskrevet tre modeller for Aarhus Kommunes mulige engagement i HÅB A/S og/eller Mejlflak Projektet. Dette bilag beskriver de juridiske rammer for Aarhus Kommunes deltagelse i hver af de tre modeller, benævnt model I, model II og model III. SAMMENFATNING Det vurderes at være juridisk muligt for Aarhus Kommune at deltage i model I, model II og model III. Juridisk Service har imidlertid ikke et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere, om den påtænkte organisering af projektet er hensigtsmæssig. MBA-Juridisk Service 8100 Aarhus C Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Kathrine Ahrenholt Telefon Direkte telefon Fax kalt@aarhus.dk Juridisk Service anbefaler derfor, at såfremt Aarhus Kommune ønsker at deltage i enten model I, model II eller model III bør der indhentes ekstern juridisk bistand med specialviden inden for kystnære havvindmøller. HJEMMEL TIL AT DELTAGE I HAVVINDMØLLEPROJEKTER En kommune kan under visse betingelser deltage i havvindmølleprojekter (herefter elproduktion ) med hjemmel i elforsyningsloven 1. 1 LBK nr. 516 af 20. maj

2 Loven bestemmer, at kommunen kan deltage i både produktion, transport, handel og levering af elektricitet fra vindmøller. Såfremt kommunen ønsker at deltage i elproduktion, skal deltagelsen ske via et selskab med begrænset ansvar. Dette betyder f.eks., at elproduktionen ikke organisatorisk kan placeres sammen med en kommunes øvrige forsyningsområder inden for forvaltningen. Derimod er der ikke krav om, at elproduktionen skal kunne forsyne kommunens egne borgere. Dette betyder, at Aarhus Kommune vil kunne deltage i selve Mejlflak Projektet (model II og model III). Det følger ligeledes af loven, at der er hjemmel til at eje og drive havvindmøller til brug for en elforsyningsvirksomhed og dette må nødvendigvis også omfatte hjemmel til at etablere nye elforsyningsvirksomheder. Der ses ikke i elforsyningsloven at være krav om, at en kommune først må deltage i elforsyningsselskaber, når udviklingsfasen er overstået og elforsyningsselskabet er etableret (model I). Det må dog være afgørende, at selskabet efter sit formål tager sigte på at etablere og drive et elforsyningsselskab efter elforsyningslovens bestemmelser herom, ligesom selskabet næppe i udviklingsfasen må have en øget risikoprofil set i forhold til et fuldt etableret elforsyningsselskab. Herudover må det være afgørende, at kommunen iagttager det almindelige krav om, at en kommunes aktiviteter skal være økonomisk forsvarlige. Risikoen for, at en kommunes investeringer i et udviklingsselskab går tabt, f.eks. ved at Mejlflak Projektet ikke realiseres, forhindrer ikke i sig selv, at kommunen kan deltage. På samme måde er en tabt investering ikke nødvendigvis ensbetydende med, at en kommune har handlet økonomisk uforsvarligt. Det afgørende må være, at kommunen har sikret sig, at kommunen både i forbindelse med vurderingen af sin deltagelse og i løbet af projektet har anvendt tilstrækkelig, kyndig og uvildig rådgivning, samt at kommunen har udøvet et aktivt ejerskab i udviklingsselskabet. De principielle muligheder for et kommunalt engagement er kort skitseret i udtalelsen som model I, model II og model III. Modellerne forudsætter alle, at kommunen har indhentet den beskrevne rådgivning forud for eventuel beslutning om investering. Med denne forudsætning opfyldt vurderes det juridisk muligt, at Aarhus Kommune kan engagere sig i HÅB A/S og/eller Mejlflak Projektet. 2

3 KOMMUNALT MEDEJERSKAB I HÅB A/S Ejeraftalen for den eksisterende ejerkreds i HÅB A/S er ikke til hinder for kommunal deltagelse alene i udviklingsfasen og alene med det beløb, som kommunen ved sin indtræden måtte vælge at indskyde. Dette følger direkte af følgende formulering i ejeraftalen 2 : Parterne er ikke forpligtet til at foretage yderligere kapitalindskud i Selskabet. Dette betyder, at Aarhus Kommune kan vælge at deltage alene med det kapitalindskud der skydes ind i forbindelse med kommunens indtræden. Såfremt HÅB A/S efterfølgende får brug for kapital er det muligt for Aarhus Kommune at holde sig uden for yderligere indskud i selskabet. Herudover fremgår det af ejeraftalen, at Såfremt parterne ønsker at fortsætte udviklingen af havvindmølleprojektet efter 1. del af udviklingsfasen, anerkender parterne, at der vil blive behov for yderligere finansiering i form af egenkapital. Parterne er enige om, at det yderligere kapitalbehov i første række skal tilvejebringes gennem en kapitalforhøjelse til kurs 400 i forbindelse med kapitalforhøjelsen har hver part mulighed for at deltage forholdsmæssigt i forhold til bestående ejerandele. Såfremt en eller flere parter ikke måtte ønske at udnytte fortegningsretten, er de øvrige parter, der har tilkendegivet deres egen fortegningsret, berettiget til forholdsmæssigt at tegne aktier til kurs 400, således at kapitalforhøjelsen kan fuldtegnes. Det er derfor med de eksisterende vilkår muligt for Aarhus Kommune at deltage i udviklingsselskabet (model I) uden at skulle investere i Mejlflak Projektet (model II eller model III) efterfølgende. Det er ikke oplyst, hvorvidt der vil blive forhandlet ændringer i ejeraftalen i forbindelse med Aarhus Kommunes eventuelle indtræden. Det bør i den sammenhæng overvejes, om kommunen i givet fald skal stille krav om, at det i ejeraftalen indføjes, at kommunen er berettiget til at modtage periodevis information om udviklingen (herunder den økonomiske udvikling) i selskabet, med henblik på at skabe fornødent grundlag for et aktivt ejerskab. I modsat fald vil Aarhus Kommune reelt kun kunne udøve sit ejerskab på baggrund af de årlige regnskaber og dermed på de årlige generalforsamlinger. 2 Ejeraftalens pkt

4 FINANSIERING AF DELTAGELSE I HAVVINDMØLLEPROJEKTER Generelt En kommunes deltagelse i havvindmølleprojekter kan finansieres af enten skattefinansierede midler, frie midler fra kommunens øvrige forsyningsvirksomheder eller gennem låneoptagelse. Såfremt deltagelsen skal ske gennem låneoptagelse, er der ikke hjemmel til automatisk låneadgang, da elproduktionen foregår i selskabsform 3 og dermed sidestilles med en kommerciel aktivitet, der falder uden for den automatiske låneadgang. Statsstøtte Aarhus Kommune skal sikre sig, at der ikke i forbindelse med kapitalindskuddet ydes ulovlig statsstøtte til HÅB A/S og/eller Mejlflak Projektet. Ifølge EU-Traktaten 4 er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af offentlige midler, og som fordrejer eller risikerer at fordreje konkurrencevilkårene i markedet ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, støtten påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Et kapitalindskud i HÅB A/S og/eller Mejlflak Projektet kan blive anset som statsstøtte, som skal anmeldes til Kommissionen, såfremt kapitalindskuddet kan sidestilles med at yde støtte. Dette vil dog indebære, at Aarhus Kommunes ejerandele værdiansættes til nul kr. og Kommissionen finder, at Aarhus Kommune vidste eller burde vide, at ejerandelene var nul kr. værd på indskudstidspunktet. Såfremt Kommissionen finder, at der er tale om ulovlig statsstøtte kan støttemodtageren blive pålagt at tilbagebetale 5 den ulovligt modtagne støtte. Støtten skal i givet fald tilfalde statskassen. Modregningsreglerne Såfremt kommunen på sigt ønsker at sælge sine ejerandele i elproduktionsselskabet, vil et provenu blive omfattet af de såkaldte modregningsregler 6. Dette betyder, at der ved salg af ejerandele, udlodning af udbytte eller anden økonomisk fordel, der tilgår kommunen fra elproduktionsselskabet, vil ske modregning i kommunens bloktilskud. 3 Bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 samt Økonomi og Indenrigsministeriets lånevejledning nr af februar 2012 pkt EU-Traktatens art LBK nr. 700 af 18. juni 2013, 11a, stk Elforsyningslovens 37 og 37a 4

5 Forbliver et eventuelt overskud derimod i elproduktionsselskabet eller anvendes det til andre elforsyningsaktiviteter, vil der ikke ske modregning i bloktilskuddet. Dette betyder, at en eventuel indskudskapital i HÅB A/S og/eller Mejlflak Projektet alene kan afstås eller uddeles til kommunen igen ved samtidig modregning. FORUDSÆTNINGER FOR AT MEJLFLAK PROJEKTET KAN REALISERES Ifølge det oplyste forventes koncernstrukturen for Mejlflak Projektet at komme til at se sådan ud: EJER X EJER Y HÅB A/S VINDMØLLE- VINDMØLLEPRO- JEKT 1 A/S PROJEKT 2 A/S Årsagen til, at hvert vindmølleprojekt foreslås placeret i et datterselskab under HÅB A/S er, at HÅB A/S på sigt kan have et ønske om at etablere mere end et vindmølleprojekt. Herudover varetages hensynet til køberetten, samt modregningsreglerne, som beskrevet ovenfor. HÅB A/S har oplyst, at selskabet har modtaget tilladelse til forundersøgelsen af Mejlflak Projektet af Energistyrelsen, men at selve VVMgodkendelsen fortsat udestår. Samtidigt er det oplyst, at godkendelsen forudsættes at blive givet med en række vilkår. Vilkårene forventes bl.a. at indebære, at der maksimalt må etableres 20 havvindmøller med en totalhøjde på 150 meter og ikke nærmere end 4 km fra kysten. Havvindmøllerne forventes at måtte have en effekt på højst 3-5 MW hver. Herudover er det oplyst, at HÅB A/S skal opnå bevilling fra Energistyrelsen til Mejlflak Projektet, da havvindmøllerne i antal og størrelse 5

6 forudsættes at have en effekt på over 25 MW. Det er uafklaret, om projektet kan forvente at modtage denne bevilling. Såfremt Mejlflak Projektet realiseres, vil de borgere, der er ejere af en bygning 7 i en afstand af op til 6 gange møllehøjden, skulle høres og eventuelt have erstatning for deres værditab af deres beboelsesejendom (den såkaldte værditabsordning). Ved beboelsesejendom forstås fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen. Dette omfatter bl.a. helårshuse, sommerhuse og andre fritidsboliger. Da der etableres havvindmøller med en højde over 25 meter, skal der endvidere udbydes 8 mindst 20 % af ejerandelene til de såkaldte købsberettigede personer. Dette omfatter personer, som i udbudsperioden er bopælsregistreret på en adresse i en kommune, der har en kyststrækning, som ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Der er herudover en række formkrav, som udbyder skal overholde i udbudsprocessen, eksempelvis tidsfrister og godkendelse hos Energinet.dk. Det er uklart, i hvilket omfang, der er taget højde for værditabsordningen, køberetten, samt øvrige formkrav i forudsætningerne for Mejlflak Projektet. 7 LOV nr. 641af 12. juni LBK nr af 11. november , stk. 1 6