Notat vedr. fremskrivning af N-deposition.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedr. fremskrivning af N-deposition."

Transkript

1 Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter for Landbrug (VfL) har lavet om udviklingen i kvælstofdeposition frem til I bestillingen til DJF har Fødevareministeriet anmodet om, at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Aarhus Universitet blev inddraget i besvarelsen. Hermed følger DMU s bidrag til besvarelsen: Poul Nordemann Jensen Seniorkonsulent Dato: 22. februar 2011 Af bestillingen fremgår flg. vedr. VfL s beregninger: Reduceret ammoniakdeposition i alt Depositionen af kvælstof på landområder har været faldende siden Kun godt 30 pct. af depositionen stammer fra danske kilder, hvoraf ammoniakfordampning fra landbruget udgør hovedparten (Ellermann et. al., 2009). Udviklingen i depositonen fremgår af figur 5. Side 1/6 Figur 5. Udvikling i depostionen af kvælstof på land samt emission af kvælstof fra Danmark og EU (Ellermann et. al, 2009). (Forholdstal, hvor 1990 = 100) I perioden 1990 til 2007 er kvælstofdepositionen på land faldet med ca. 30 pct. Antages dette fald at være lineært vil faldet i perioden fra 2004 til 2005 være ca. 4 kg kvælstof pr. ha. Hvis der bruges samme antagelse om den andel af kvælstoffet, der udvaskes fra kvælstofdepositionen som i slutevaluering af Vandmiljøplan II (Grant et. al., 2003) vil dette resultere i en mindre kvælstofudvaskning på 3 kg kvælstof pr. ha svarende til ca ton kvælstof pr. år. Korrigeret for den indregnede reduktion af ammoniakdepostionen, som skyldes husdyrgodkendelsesordningen bliver den samlede effekt ton i mindre udvaskning pr. år. Beregningen forudsætter, at den mindskede ammoniakfordampning øger indholdet af kvælstof i husdyrgød- Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat Aarhus Universitet Tlf.: Fax: Silkeborg

2 Side 2/6 ning, og at dette modsvares af en reduktion i handelsgødningstilførslen. Idet under 30 pct. af depositionen stammer fra dansk landbrug og at udnyttelseskravet til kvælstof i husdyrgødning er pct., vurderes dette dog at have minimal betydning. En reduktion af udvaskningen af kvælstof på ca ton fra rodzonen vil resultere i en mindre udledning af kvælstof til vandmiljøet på ton. Bemærkninger til VfL s beregninger. Linearitet i depositionsudviklingen. VfL antager i beregningerne, at der i perioden (det formodes at være en skrivefejl, når der i VfL s beskrivelse er angivet perioden ) er en lineær udvikling i depositionen svarende til den, der har været i perioden DMU har udført en estimering af depositionen i 2020 baseret på en fremskrivning af emissionen og beregninger med DMU's DEHM model (der bla. anvendes til beregning af kvælstofafsætning i forbindelse med NO- VANA), men har ikke foretaget estimater for årene i den mellemliggende periode (2010 til 2019). DMU kan derfor ikke fagligt understøtte en sådan lineær udvikling i den fremtidige deposition. Fremskrivning af emission og estimat af deposition til 2015 indebærer bl.a. en lang række antagelser om udvikling indenfor regulering og implementering af lovgivning, og en lineær udvikling i depositionen er derfor ikke givet. Der knytter sig altså en lang række forbehold til resultaterne, se nedenstående. VfL's antagelse om linearitet er i denne sammenhæng stærkt forsimplet og resultatet af beregningen derfor behæftet med stor usikkerhed. Ovennævnte estimat for depositionen 2020 udarbejdede DMU i november 2010 til et notat til Husdyrreguleringsudvalget om status og udvikling i bl.a. kvælstofdeposition (DMU, 2010). Det følgende er uddrag fra notatet: Resultaterne af scenarieberegningerne for 2020 fremgår af tabel 3.5. Modelberegningerne viser, at kvælstofafsætningen vil falde markant fra år 2006 til år 2020 som følge af de reducerede emissioner. Faldet er ens for de forskellige farvandsområder og for de danske regioner. Det gennemsnitlige fald for regionerne varierer mellem 23 % og 26 % med et samlet gennemsnit for landet på 25 %. Faldet i kvælstofafsætningen fordeler sig omtrent ligeligt på udledningerne af NOx og NH 3. Ændringerne i udledningerne af ammoniak frem til 2020 forventes således at give et fald i afsætning af reduceret kvælstof på 22 % og 24 % i den gennemsnitlige afsætning på danske farvande og regioner. På basis af de nuværende beregninger er det ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af ændringerne, som er båret specifikt af dansk landbrug og dermed heller ikke husdyrproduktionen.

3 Side Tabel 3/63.5. Beregnet gennemsnitlig afsætning af kvælstof på de danske regioner i år 2006 og forventet afsætning i år 2020, samt forventet forskel i afsætningen mellem de to år. Regioner Areal Tørdeposition Våddeposition Total deposition Total deposition/areal Forskel Forskel Forskel Forskel km ton N 1000 ton N % 1000 ton N 1000 ton N % 1000 ton N 1000 ton N % kgn/ha kgn/ha % Nordjylland ,9 3,8-22 6,5 4, ,4 8, ,4 10,8-25 Midtjylland ,1 7, ,6 8, ,7 15, ,8 11,8-26 Syddanmark ,0 6, ,2 8, ,2 15, ,4 13,0-26 Hovedstaden ,6 1,3-19 1,8 1,3-25 3,4 2, ,1 10,1-23 Sjælland ,2 3,4-20 5,6 4,1-26 9,7 7, ,4 10,2-23 Helel landet ,7 22, ,7 27, ,4 49, ,4 11,6-25 Der knytter sig en række forbehold til resultaterne af scenarieberegningerne: Først og fremmest er forlængelserne af NEC-direktivet og Gøteborgprotokollen endnu ikke vedtaget. Det er selvfølgelig en forudsætning, at de bliver udmøntet i praksis for, at de beregnede reduktioner i afsætningen vil kunne finde sted. De danske emissioner af ammoniak er blevet reduceret med % (se afsnit 2.4 i DMU 2010) efter, at de her præsenterede scenarieberegninger blev foretaget. Det betyder, at det danske bidrag til kvælstofafsætningen er sat for højt. Der er endnu ikke lavet fremskrivninger af, hvordan dette påvirker de danske udledninger frem til år Da afsætning af kvælstof fra danske landbrug udgør 33 % (land) og 13 % (vand) af den samlede afsætning, vil fejlen på scenarieberegninger være af mindre betydning. For ikke EU-lande er forventningerne til en reduktion i emissionerne meget mindre end for EU-landene, og i flere tilfælde forventes en stigning i emissionerne (se Ellermann et al., 2010b). Da emissionerne fra denne gruppe lande oftest er mindre reguleret end i EU, vil der være større usikkerhed på denne del af emissionsscenariet end for EU-landene. Mange af landene deltager i internationalt samarbejde omkring begrænsning af grænseoverskridende luftforurening i Europa, og en del har underskrevet Gøteborgprotokollen om emissionslofter for år Ved scenarioberegningerne blev der forventet en stigning af emissionerne af NOx fra skibsfart (se Ellermann et al., 2010b). Imidlertid er der i den Internationale Maritime Organisation blevet vedtaget skrappere regler med henblik på nedsættelse af emissionerne fra skibsfart, og i dag forventes derfor kun en mindre stigning på 2 % for ændring i udledningerne af NOx fra skibe fra 2007 til 2020 (Olesen et al., 2009). Prognoserne er derfor forkerte på dette punkt og vil føre til en for høj afsætning af kvælstof i Imidlertid udgør skibsemissionerne under 10 % af den nuværende afsætning af kvælstof, og det vurderes derfor, at dette har mindre betydning. I emissionsscenariet er det antaget, at den geografiske fordeling af kilderne inden for de enkelte lande er uændret frem til år Det vurderes imidlertid kun at få relativt lille betydning for beregning af afsætningen til de danske land- og farvandsområder i år Årsagen er, at den største del af den afsatte kvælstof er langtransporteret til Danmark, og at usikkerhed i den geografiske fordeling derfor bliver udvisket i forbindelse med transport af luftforureningen fra kilderne til Danmark.

4 Side 4/6 Konklusionerne vedrørende forventede ændringer i afsætningen af kvælstof gælder kun som gennemsnit af større områder og dækker ikke på lokal-skala. Det fremgår at DMU, 2010, at under de givne forudsætninger forventes depostionen på landarealer i 2020 at være 25 % lavere svarende til 3,8 kg N/ha sammenlignet med Såfremt der skal laves et kvalificeret estimat på udviklingen (samme periode som VfL anvender) er det DMU s vurdering, at der i lighed med ovennævnte skal laves en egentlig modelberegning, hvor de forskellige antagelser vurderes og beskrives - herunder også usikkerheden på beregningen. Øvrige bemærkninger. VfL anfører, at de i deres beregning tager udgangspunkt i samme udvaskningsprocent, som blev anvendt i slutevalueringen af VMP II. Det fremgår imidlertid af det vedlagte til bestillingen, at VfL regner med en reduktion i depositionen på 4 kg N/ha, hvoraf de 3 kg N/ha vil resultere i en mindre udvaskning, dvs. 75 % udvaskes. I slutevalueringen blev der anvendt en udvaskningssprocent på 33%. I midtvejsevalueringen af VMP III og i notat vedr. Status for miljøeffelkten af husdyrreguleringe og anden arealregulering (DMU, 2010) blev anvendt følgende antagelse (citat fra DMU 2010): Det antages, at ca. 40 % af den afsatte kvælstof udvaskes som gennemsnit for hele landet, men der kan være stor forskel mellem arealtyperne. Denne udvaskningsrate er lidt større end fra handelsgødning (ca. 33 %), idet kvælstofnedfald sker over hele året, det vil sige også på tidspunkter, hvor der ikke er plantevækst til samle kvælstoffet op. Samme udvaskningsrate er også anvendt i forbindelse med evaluering af Vandmiljøplan III (Waagepetersen et al., 2009) Det er DMU s opfattelse, at der bør anvendes en udvaskningsprocent for depositionen på 40 %. Det betyder, at effekten af reduktion i depositionen bliver mindre end antaget af VfL. VfL har herefter nogle betragtninger vedr. korrektion i forhold til husdyrgodkendelser: Korrigeret for den indregnede reduktion af ammoniakdepostionen, som skyldes husdyrgodkendelsesordningen bliver den samlede effekt ton i

5 Side 5/6 mindre udvaskning pr. år. Beregningen forudsætter, at den mindskede ammoniakfordampning øger indholdet af kvælstof i husdyrgødning, og at dette modsvares af en reduktion i handelsgødningstilførslen. Idet under 30 pct. af depositionen stammer fra dansk landbrug og at udnyttelseskravet til kvælstof i husdyrgødning er pct., vurderes dette dog at have minimal betydning. DMU har ikke mulighed for ud fra det foreliggende grundlag at vurdere VfL s beregninger, idet der formodes at ligge en række mellemregninger bag. I DJF & DMU 2010 er der lavet et estimat over effekten af husdyrreguleringen under antagelse af, at alle ejendomme har været igennem godkendelsen. Det konkluderes i notatet: Tiltag, der gøres for at nedsætte ammoniakemissionen, vil medføre en ændring i kvælstofudvaskningen, der ligger inden for et interval på mellem en reduktion på tons N og en stigning på tons N, når alle husdyrbrug er godkendt. Den lave ende af intervallet kan opnås, såfremt reduktionen i emissionen sker med teknologiske virkemidler, og at den større kvælstofmængde modsvares af en reduktion i handelsgødningstilførslen, som foreslået af VfL. VfL har afslutningsvis lavet en beregning af effekten på udledningen og anvendt en retentionsprocent på 58 %. DMU vil her henvise til det bilag vedr. retention, som er vedlagt DJF & DMU, 2010 Referencer: DJF & DMU, 2010: DMU 2010: Grant & Waaagepetersen, 2003: Notat vedrørende effekter af forskellige tiltag i forbindelse med Grøn Vækst. Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering. Notat til Husdyrreguleringsudvalget, november Vandmiljøplan II slutevaluering Waagepetersen, J., Grant., R., Børgesen, C.D. & Iversen, T.M. 2009: Midtvejsevaluering af VMP III: Virkemidler. I: Børgesen, C.D., Waagepetersen, J., Iversen, T.M., Grant, R., Jacobsen, B. & Elmholt, S. (redaktører). Midt-

6 Side 6/6 vejsevaluering af Vandmiljøplan III. Hoved- og baggrundsnotater. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. DJF Rapport Markbrug 142.

7 Supplerende spørgsmål til DMU notat af 22. februar 2011 vedr. fremskrivning af N-deposition. Naturstyrelsen v/ Peter Kaarup har på vegne af arbejdsgruppen om baseline i vandplaner fremsat en række supplerende spørgsmål til DMU notat af 22. februar Spørgsmålene er fremsendt i en mail af 1. marts 2011 (fremgår med kursiv nedenfor). Poul Nordemann Jensen Seniorkonsulent Dato: 03. marts 2011 Side 1/3 Vi læser DMU's notat således, at der angives, at der vil ske et fald i depositionen på hele landets areal på 3,8 kg kvælstof pr. ha over perioden fra 2006 til Er det estimerede fald mellem 2006 og 2020 på 3,8 kg kvælstof pr. ha uafhængigt af husdyrgodkendelsesordningen? Og i givet fald kommer effekten af husdyrgodkendelsesordningen oven i? DMU svar: Den estimerede deposition i 2020 er baseret på, at der gennemføres et nyt EU-direktiv med nationale bindende emissionslofter for år Emissionerne er derfor estimeret ud fra et forslag til emissionslofter udarbejdet af IIASA, Østrig som led i EU-komissionens forberedende arbejde i forbindelse med det nye direktiv. Miljøstyrelsen forventede tidligere, at direktivet ville blive godkendt i , men direktivet er endnu ikke udarbejdet. Dette forventes i dag, at et nyt direktiv om emissionslofter vil blive vedtaget i Emissionsestimatet er derfor ikke fastlagt direkte ud fra danske reguleringstiltag. Emissionsestimatet udarbejdet af IIASA er imidlertid baseret på viden om daværende dansk lovgivning og en vurdering af det maksimale tekniske reduktionspotentiale i Danmark sammenholdt med de ønskede målsætninger om miljø- og sundhedsforbedringer på EU-plan. I DJF/DMU, 2010 er der lavet et estimat af den effekt på ammoniakemission, der kan forventes, når alle husdyrejendomme har været igennem en godkendelse med regelsættet fra Grøn Vækst, dvs. med et reduktionskrav på 30%. Kan der angives et usikkerhedsinterval omkring de 3,8 kg kvælstof pr. ha - herunder hvilken betydning har de forhold, der omtales under 2. punkt s. 3 i DMU's notat? DMU svar: Der er ikke lavet et kvantitativt estimat af usikkerheden på modelberegningen for I Ellermann et al, 2008, som rapporterer modelberegningerne, konkluderes vedr. usikkerhed: Det vurderes derfor, at hvis emissionsscenariet bliver realiseret i praksis, så vil der være stor sandsynlighed for, at der fra år 2006 og frem til år 2020 vil en ske reduktion på ca. 25 % i afsætningen af kvælstof på danske farvands- og landområder. Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat Aarhus Universitet Tlf.: Fax: Silkeborg

8 Side 2/3 Som det fremgår af 2. punkt vil fejlen være af mindre betydning, men der kan ikke sættes et tal på. Den største usikkerhed ligger formentlig i, om de tiltag f. eks. ændringen af NEC direktivet, som indgår i beregningerne, rent faktisk bliver gennemført og med hvilke krav, de gennemføres. I notatet fremføres det, at for at udtale sig om udviklingen i ammoniakdepositionen fra 2003 til 2015 skal udarbejdes nye modelberegninger. Hvor stor er usikkerheden af, at regne med, at udviklingen i denne 12 årlige periode kan regnes proportionalt med udviklingen i den 14 årlige periode fra 2006 til 2020 og hvad bygger denne usikkerheds betragtning på? DMU svar: Det er ikke muligt med så kort varsel at sætte et konkret tal på usikkerheden i forbindelse med den angivne proportionalitetsbetragtning. Det er endvidere spørgsmålet om det giver mening, at sætte et konkret tal på usikkerheden ved at regne med proportionalitet på den angivne måde. Dette hænger sammen med, at estimatet for år 2020 var baseret på en forventning om en række politiske vedtagelser, og at den største usikkerhed på estimatet ligger i, om forslaget til nyt EU-direktiv for emissionslofter i 2020 bliver vedtaget og hvad indholdet kommer til at være. Det nye EU-direktiv forventes at blive vedtaget i Der er således ingen bindinger for EU-landende udover de i dag gældende emissionslofter for En konsekvens af dette kan være, at reduktionen af udledningerne kan komme til at gå langsommere end det tidligere var forventet, og at emissionen i 2015 derfor relativt set vil være højere end vurderet ved en simpel proportionalitetsbetragtning. Derudover er det således, at EUdirektivet om emissionslofter i princippet kun forpligter landende i det år, hvor emissionsloftet er gældende. Så selv om der i 2013 bliver vedtaget et nyt direktiv for emissionslofter for år 2020, så vil det formentligt være begrænset, hvor stor en effekt dette direktiv har for emissionerne i år Kan der forventes en forskel i udvaskning fra hhv. naturarealer og landbrugsarealer som følge af en mindre deposition? Forskningsinstitutionerne har ikke grundlag for at differentiere udvaskningsgraden mellem dyrkede og naturarealer. Som et groft skøn antages derfor, at der for alle arealer kan anvendes en udvaskningsgrad på 40 % for kvælstof fra atmosfærisk deposition. Under forudsætning af, at det anses for realistisk at der forekommer et fald i depositionen på 3,8 kg N/ha og at udvaskningsgraden på dyrket og ikke dyrket areal er den samme (40%), er det da DMU/DJF's vurdering, at reduktionen i udledningen til hav som følge af den mindre depo-

9 Side 3/3 sition kan beregnes som 3,8 kg N/ha x hele Danmarks areal x 0,4 x (1 - reduktionsprocenten mellem rodzone og hav)? DMU/DJF svar: Ja, men med henvisning til svarene ovenfor mht. forudsætninger for en depositionsreduktion på 3,8 kg N/ha i Referencer: DJF/DMU, 2010: DMU, 2011: Ellermann et al, 2008: Grant, R. et al, 2010: Notat vedr. effekter af forskellige tiltag i forbindelse med Grøn Vækst. Notat til Miljøministeriet og Fødevareministeriet 17.december 2010 Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Notat til baselineudvalget 22.februar Afsætning af kvælstof til danske farvandsområder i Landovervågningsoplande Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 802, 2010.

Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering

Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering 11. november 2010 1 Indhold Sammenfatning 1 Indledning 5 2 Ammoniak emission 6 2.1 Status for ammoniakemission 6 2.2 Målsætninger og

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,

Læs mere

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

Baseline i vandplanerne

Baseline i vandplanerne Baseline i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af baseline i Vandplanerne December 2011 1 2 Indhold Forord... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund... 7 3 Elementer,

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46). Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Anholt og havet nord for (Natura 2000-område nr. 46). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. 42). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119).

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119). Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Storelung (Natura 2000-område nr. 119). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 148 Køge Å Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne

Læs mere

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport

Læs mere

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov (Natura 2000-område nr. 47). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

1. Formål Undersøgelsen skal belyse kommunernes igangværende indsats ift. miljøgodkendelser efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

1. Formål Undersøgelsen skal belyse kommunernes igangværende indsats ift. miljøgodkendelser efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. N O T A T KL s undersøgelse af kommunernes arbejde med miljøgodkendelser af husdyrbrug 1. Formål Undersøgelsen skal belyse kommunernes igangværende indsats ift. miljøgodkendelser efter Lov om miljøgodkendelse

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Fure Sø og Frederiksdal Skov Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere