Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Transkript

1 Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status for kommunernes omstilling til øget inklusion i perioden frem til Afrapporteringen skal følge op på den aftalte målsætning for inklusion: at andelen af elever i den almindelige undervisning skal øges til 96 pct. i 2015, at det faglige niveau skal styrkes, og at elevernes trivsel skal fastholdes. Afrapporteringen skal endvidere have fokus kompetenceudvikling, inklusionsfremmende styringsmodeller og opbakning til inklusion. Afrapporteringen gennemføres i 2013, 2014 og 2015 og omfatter en repræsentativ undersøgelse i 12 kommuner suppleret med relevante data fra den sædvanlige dataindsamling på landsplan. Den repræsentative undersøgelse gennemføres af Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, og SFI. Hvad viser den repræsentative undersøgelse i 12 kommuner Undersøgelsen viser, at kommunerne er kommet godt i gang med omstillingen til øget inklusion. Det er lykkedes for kommunerne at vende udviklingen med stigende eksklusion af elever til specialskoler og specialklasser. Andelen af elever i den almindelige undervisning i de undersøgte kommuner er øget fra 93,1 pct. i 2010 til 94,9 pct. i Undersøgelsen peger på, at den nye lovgivning om inklusion af elever i den almindelige undervisning og kommunernes brug af inklusionsfremmende styringsmodeller har haft stor betydning for denne udvikling. Undersøgelsen for 2013 viser, hvornår og hvordan kommunerne er begyndt på omstillingen til øget inklusion og skal danne basis for at følge udviklingen i de kommende år. Både positive tendenser og udfordringer Undersøgelsen viser følgende positive tendenser: Kommunerne har en strategi og målsætning for inklusion og anvender de organisatoriske og styringsmæssige værktøjer, som regeringen og i fællesskab har peget på som opfølgning på undersøgelsen af folkeskolens specialundervisning i Samtlige kommuner har iværksat kompetenceudviklingsprogrammer, der bliver arbejdet med udvikling af den pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR), og der bliver på flere niveauer arbejdet med at skabe opbakning og ejerskab til inklusion. Skolelederne har taget inklusionsopgaven på sig og et meget stort flertal er enig i ambitionen om, at flere elever inkluderes i den almene undervisning. Skoleledernes besvarelser viser endvidere, at i jo højere grad, at ansvar og ressourcer er decentraliserede til skolerne, i jo højere grad oplever skolelederne et godt samarbejde med kommunen om inklusion. Omstillingen til øget inklusion er en længevarende proces, og undersøgelsen viser, at jo længere kommunerne har været i gang med inklusionsprocessen, des større er opbakningen til inklusion.

2 Der peges også på en sammenhæng mellem en tidlig igangsat inklusionsproces og skoleledernes og lærernes oplevelse af, at der er incitamenter til inklusion. Undersøgelsen peger på en række centrale udfordringer: Opbakningen til inklusion er størst i kommunernes forvaltninger og blandt skolelederne og mindst hos lærere og forældre. Lærerne oplever i mindre grad, at de har deltaget i kompetenceudvikling, og over halvdelen af lærerne føler, at de slet ikke eller kun i mindre grad er fagligt rustet til inklusionsopgaven. Skolelederne er generelt tilfredse med samarbejdet med PPR. Skolelederne efterspørger, at medarbejderne i PPR kan yde en direkte støtte til lærerne i forbindelse med undervisningsmodeller for elever med særlige behov. Lærerne er generelt mindre tilfredse med PPR. Der efterspørges bl.a. rådgivning om tilrettelæggelse af undervisningen. Fakta om omstillingen til øget inklusion i folkeskolen i den repræsentative undersøgelse Kompetencer Samtlige kommuner har kompetenceudviklingsprogrammer. De fleste anvender både traditionelle former for kompetenceudvikling form af pædagogiske dage og kurser, og mere praksisnære former som supervision, besøg hos andre lærere og anvendelse af videooptagelser Tre ud af fire skoleledere har holdt pædagogisk dag om inklusion og haft en eller flere lærere på relevante kurser i forhold til inklusion i dette skoleår 85 pct. af skolelederne svarer, at de har taget initiativer i forbindelse med arbejdet med pædagogiske metoder LP modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) anvendes i høj grad som metode til evaluering og udvikling af læringsmiljøet. Metoden anvendes i syv af de tolv kommuner, og i de øvrige fem kommuner, er der mange skoler, der anvender LP modellens tilgang En ud af tre lærere svarer, at de har deltaget i en pædagogisk dag om inklusion, bestemte diagnoser eller undervisningsbehov 37 pct. af lærerne svarer, at de slet ikke er blevet tilbudt kompetenceudvikling Over halvdelen af lærerne svarer, at de kun i nogen grad eller i mindre grad er blevet tilbudt kompetenceudvikling Under 10 pct. af lærerne svarer, at de i høj grad eller meget høj grad er blevet tilbudt kompetenceudvikling Ressourcepersoner og pædagogisk psykologisk rådgivning Lovændringen om inklusion af elever i den almindelige undervisning har haft stor betydning for PPR s arbejde og har krævet en omstilling af PPR PPR s arbejdsområde afhænger af lederens initiativ, samarbejdet med forvaltningen og skolelederne samt kompetenceprofilerne i PPR PPR er i ingen af de 12 kommuner en selvstændig økonomisk enhed med indtægter fra salg af ydelser til skoler og andre I gennemsnit er PPR s virksomhed 60 pct. orienteret mod skolen med en variation på mellem 40 til 80 pct.

3 PPR anvender i gennemsnit 25 pct. af tiden på udredning af elever med en variation på mellem 7 og 60 pct. PPR anvender i gennemsnit 30 pct. på konsultative opgaver med en variation på mellem 10 og 45 pct. Observation i klasser med henblik på faglig sparring med lærerne fylder i gennemsnit 10 pct. med en variation på mellem 3 og 20 pct. Forskellige indsatser af forebyggende karakter varierer mellem 4 og 70 pct. og samlet set hen ved en fjerdedel Arbejde med familier udgør i gennemsnit 10 pct. med en variation på mellem 4 og 23 pct. I alle kommuner på nær en er psykologerne knyttet til bestemte skoler. Alle kommunerne har før en fokuseret omstilling til øget inklusion brugt ressourcepersoner i form af vejledere fra special- og kompetencecentre, AKT vejledere og læsevejledere Økonomiske styringsmodeller og incitamenter til inklusion 75 pct. af skolecheferne oplyser, at der er økonomiske incitamenter til inklusion. Flere kommuner har arbejdet med tilpasning af kapaciteten på specialskoler og har nedlagt specialklassetilbud. 62 pct. af skolelederne oplever, at de har økonomiske incitamenter til inklusion 74 pct. af skolelederne oplyser, at de har en skriftlig strategi eller målbeskrivelse Skolelederne vurderer i minde grad, at lærerne har incitamenter til at inkludere 75 pct. af lærerne vurderer, at de kun i nogen eller mindre grad har incitamenter til at inkludere Visitationsprocesser I flertallet af kommunerne er der sammenhæng mellem visitation og budgetansvar. I to af kommunerne er der ingen sammenhæng, og i de to kommuner er der utilfredshed med processen. Der synes ikke at være lagt vægt på revisitationsprocesser, men først og fremmest på at begrænse nyhenvisninger. Der er sket en reduktion i henvisningen til specialskoler og specialklasser i 10 kommuner, der fordeler sig med en lille reduktion i tre kommuner, tre kommuner med nogen reduktion, to med megen og en med særdeles meget reduktion To kommuner har ingen reduktion, og to kommuner har ikke tilbageflytning af elever til den almindelige undervisning. Tabel 1: Udvikling i elevtallet i folkeskolen, (kalenderår)

4 Elevtallet omfatter elever i folkeskolen samt elever specialklasser og specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Tabel 2: Udvikling i inklusionsprocenten, (kalenderår) 2006/ / / / / /12 94,7 95,0 94,6 94,4 94,2 94,6 Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige folkeskole. Målsætningen er, at 96 pct. skal være inkluderet i Tabel 3: Antal elever i specialklasser og specialskoler, 2007/ /12 (skoleår) 2007/ / / / / Antallet af elever i specialskoler omfatter elever på interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Tabel 4: Udgifter til folkeskolen pr. elev, (kalenderår) Omstillingsprocessen til øget inklusion indebærer, at kommunerne kan anvende frigjorte ressourcer fra specialundervisning til at styrke den almindelige undervisning Samtlige udgifter, inkl. udgifter til specialklasser, specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 5: Antal elever pr. lærerårsværk i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2007/ /12 (skoleår) 2007/ / / / /12 11,1 11,1 11,3 11,6 12,2 Den almindelige undervisning skal bl.a. styrkes ved brug af holddannelse, tolærerordninger og brug af undervisningsassistenter.

5 Tabel 6: Andelen af elever, der fik 2 eller derunder ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) i læsning, retstavning og matematisk problemløsning, 9. klasse, (kalenderår) ,15 16,90 19,13 15,81 18,89 14,93 14,23 14,88 15,45 13,55 14,16 18,05 9,70 13,33 16,76 Det indgår i Regeringens og s aftalte målsætning for inklusion, at fagligheden skal forbedres.