Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: A

Transkript

1 Femkløveren 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: A

2 Indhold 1. Indledning Oplysninger om institutionen Lærings- og udviklingsmiljø Institutionens lærings- og udviklingsmiljø Tidlige forebyggende indsatser Ledelse Personalets faglige kompetencer Konklusion Aftalemål Uanmeldt tilsyn Øvrige tilsyn i institutionen Oplysninger om personalemæssige forhold Ledelse Medarbejdere Sygefravær Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

3 1. Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud og dagpleje, jf. dagtilbudsloven og retssikkerhedsloven. Der skal føres tilsyn med indholdet af dagtilbuddet, og med hvordan dagtilbuddet udfører sin opgave. Det er Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn, der på vegne af Kommunalbestyrelsen gennemfører alle tilsyn. Faaborg-Midtfyn Kommunes kvalitets- og tilsynsmodel indebærer en proces, hvor kvaliteten i kommunens institutioner er blevet undersøgt og drøftet på forskellig vis og ud fra både forældre, medarbejder og ledelsesperspektiv. Kvalitets- og tilsynsmodellen er nærmere beskrevet på kommunens hjemmeside. Den endelige kvalitets- og tilsynsrapport sammenfatter de hovedkonklusioner, der er sprunget ud af dialogen undervejs i processen. Rapporten er samtidig kommunens endelige afgørelse af tilsynet vedrørende institutionen. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

4 2. Oplysninger om institutionen Institution Leder Navn, mail, telefon Femkløveren Allan Clement-Døssing Børnehuse Snurretoppen, Eventyrhuset, Oasen, Kahytten og Turbofluen Souschef / daglige ledere Navn, mail, telefon Marianne Wolf, mawo@fmk.dk, Tove Stærmose Busch, tsb@fmk.dk, Vibeke Jensen, vje@fmk.dk, Eva Hviid, est@fmk.dk, Anne-Grethe Jæger, agj@fmk.dk, Antal børn (normeret) 12 vuggestuebørn 212 børnehavebørn Bestyrelsesformand Navn, mail Rune Banke sylvester.banke@gmail.com (for selvejende & private) Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

5 3. Lærings- og udviklingsmiljø 3.1 Institutionens lærings- og udviklingsmiljø På baggrund af den dialog, der har været mellem bestyrelse, personale, ledelse og Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn samt oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere mv. beskrives konklusioner vedr. institutionens lærings- og udviklingsmiljø, særlige styrker og udfordringer. Status på institutionens lærings- og udviklingsmiljø Institutionens lærings- og udviklingsmiljø Hvordan skabes en reflekteret og tilrettelagt praksis med fokus på læring og inklusion? Hvilke didaktiske overvejelser ses bag pædagogisk praksis, kultur mv.? Hvordan kommer det professionelle håndværk til udtryk i form af værdier, kultur mv.? Hvordan er institutionens fysiske rammer? Hvordan arbejdes med udvikling af en fleksibel indretning, og sammenhæng mellem rum og pædagogik? Institutionen arbejder samlet set med en tilfredsstillende kvalitet i forhold til lærings- og udviklingsmiljøet. Institutionen er en områdeinstitution, der består af fem børnehuse. Institutionen blev etableret som områdeinstitution den 1. juni 2011 som et projekt, og gik i drift ifb. med den nye dagtilbudsstruktur fra 1. august De fem børnehuse har forskellige kulturer omkring faglighed og ledelse. Husene er også forskellige ifht. de fysiske rammer, men samlet set viser Temperaturmålingen, at der er en høj grad af tilfredshed med institutionens lærings- og udviklingsmiljøer. Ledelsesteamet har i løbet af 2013 udviklet en fast grundstruktur i alle børnehuse, der beskriver, hvornår der skal foregå planlagte/vokseninitierede aktiviteter. Der er stor tilfredshed med denne struktur fra både forældre og medarbejdere. Strukturen sikrer fælles sprog på tværs af husene om opbygningen af aktiviteter og roller i det daglige arbejde, og det er vurderingen, at denne struktur understøtter mulighederne for at skabe gode udviklings- og læringsmiljøer i institutionen. Den fælles struktur understøtter endvidere, at personale kan bidrage på tværs af de fem huse. Der er allerede gode erfaringer med udveksling/lån af personale husene imellem. Samlet set er kvaliteten af områdeinstitutionens lærings- og udviklingsmiljøer over gennemsnittet i kommunen. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

6 Status på institutionens lærings- og udviklingsmiljø Institutionens arbejde med dokumentation og evaluering Hvordan arbejdes der med systematik og kvalitet i evaluering og dokumentation? Hvilken evalueringskultur har institutionen? Hvordan danner dokumentation og evaluering baggrund for videre udvikling af det pædagogiske arbejde? Institutionen har overordnet betragtet et tilfredsstillende kendskab til dokumentation og evaluering, herunder de fælles værktøjer og metoder i kommunen (bla. indsatsplaner). Kvaliteten ifht. indsatsplaner og opfølgning på udviklingsniveauet hos enkeltbørn i de fem børnehuse er forskellig, og spænder fra et meget tilfredsstillende niveau i Kahytten og Oasen til et mindre tilfredsstillende niveau i Snurretoppen. I en fusioneret institution er det vigtigt at de bedste erfaringer omsættes til fælles praksis og dermed en samlet højere kvalitet. Det anbefales derfor, at institutionen udvikler en mere harmoniseret tilgang til arbejdet med opfølgning på udviklingsniveauet hos enkeltbørn, herunder hvornår laves indsatsplan, hvem laver den, hvem involverer vi, hvornår kommer et barn på lokalmøde, hvornår involverer vi PP konsultativt, mv. Forældresamarbejde Hvordan er samarbejdet med forældregruppen generelt og specifikt med bestyrelsen? På hvilken måde formår dagtilbuddet at skabe sammenhæng mellem forældre- og fagprofessionelle perspektiver? Hvordan arbejdes der med fælles ansvar for barnets trivsel, læring og udvikling? Det fremgår af evalueringsrapporten vedr. områdeledelse, at der kan være usikkerhed omkring rollerne i forældreråd og forældrebestyrelse. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

7 3.2 Tidlige forebyggende indsatser Jf. dagtilbudslovens formålsparagraf skal dagtilbuddet forebygge negativ social arv, sikre inklusion og være en del af kommunens samlede forebyggende arbejde. Det tidlige forebyggende arbejde skal ske på grundlag af kommunens sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik, handleguide Handleguide, mv. Status på institutionens tidlige forebyggende arbejde Inklusion Hvordan lykkes institutionen med en systemisk og anerkendende tilgang? Hvordan arbejdes med fællesskaber og relationer? Hvordan arbejder institutionen målrettet med inklusion? Hvordan inddrages forældrene i dette? Institutionen har samlet set et tydeligt fagligt fokus på børns deltagelse i fællesskabet samt vurdering af, hvordan konteksten og relationerne har betydning. Tidlige og forebyggende indsatser planlægges og iværksættes med fokus på barnet i fællesskabet og relationer til de andre børn. Ressourcepædagogen spiller en væsentlig og meget professionel rolle i dette arbejde i form af en analyserende og rådgivende funktion på tværs af børnehusene: hvordan kan den pædagogiske struktur, organisering, aktiviteter eller relationer ændres, så det i højere grad understøtter at alle børn lykkes med at udvikle sig i fællesskabet. Der bør være ledelsesfokus på, at ressourcepædagogen ikke har en egentlig ledelsesfunktion. Det er en ledelsesopgave at sikre, at erfaringerne fra de børnehuse, der har mest erfaring i arbejdet med børn i udsatte positioner, bredes ud til de øvrige børnehuse på en mere forpligtende måde. Det betyder, at hvor fokus i ledelsesteamet indtil nu har været på gode råd, videndeling og erfaringsudveksling, bør fokus fremadrettet være på forpligtende harmonisering af metoder og tilgange for at opnå et samlet højere niveau for alle børnehuse. Dette er en ledelsesopgave og opgaven kan ikke løses af ressourcepædagogen alene. Samlet set har institutionen et tilfredsstillende niveau ifht. inklusion og der er mange gode tiltag i gang, der ligger over gennemsnittet i kommunen. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

8 Status på institutionens tidlige forebyggende arbejde Børn med særlige behov Institutionens strukturerede og systematiske arbejde omkring børn med særlige behov. Hvordan er koblingen til den sammenhængende børnepolitik? Handleguiden? Støtteforanstaltninger? Særlige indsatser? Institutionen har et højt niveau af viden om de fælles politikker, værktøjer og metoder i kommunen, herunder rammerne for samarbejde med de tværfaglige samarbejdspartnere. Kvaliteten i indsatsplaner er samlet set tilfredsstillende, men der er flere eksempler på indsatsplaner, der ligger langt over gennemsnittet i kommunen. Dette kalder på ledelsesmæssige drøftelser af standarder for kvalitet på tværs i institutionen, og dermed et fælles forpligtende niveau for kvalitet. Tværfagligt samarbejde Information om institutionens samarbejde og kommunikation med tværfaglige samarbejdspartnere både generelt og specifikt i forhold til børn med særlige behov. Hvordan inddrages de tværfaglige samarbejdspartnere til vejledning, sparring mv.? Hvad er status på implementering af kommunens fælles politikker og retningslinier på området? Institutionen har et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere i form af løbende, konsultativ sparring. Der er samtidig fokus på at indstille barnet til mere grundige udredninger og undersøgelser, når der er behov for dette, ligesom der søges om ekstra støtte i Fagsekretariatet, når det vurderes nødvendigt. Det fremgår af evalueringsrapporten vedr. områdeledelse, at der kan være usikkerhed blandt de tværfaglige samarbejdspartnere om procedurer og roller i områdeinstitutionen. Institutionen har efterfølgende været i tæt dialog med specifikt PP konsulenterne. Her har institutionen formidlet og afklaret forventninger i forhold til, hvilken funktioner der ligger hos områdeleder, daglige leder, ressourcepædagog og det pædagogiske personale. Der har ikke været afholdt nogen lokalmøder i 2013, og samlet set har der ikke været afholdt lokalmøder, sådan som det fremgår af handleguiden. Idet handleguiden er en fælles standard i kommunen henstilles det, at institutionen afholder de planlagte lokalmøder. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

9 3.3 Ledelse Ledelsen er ansvarlig for den daglige drift af dagtilbuddet og for at udvikle dagtilbuddet i samarbejde med medarbejdere og forældre. Kommunens ledelsesværdier, organisationsmodel og styreform danner rammen for ledelsen af dagtilbuddet. Status vedr. ledelse Organisations- og kulturudvikling Hvordan arbejder ledelsen målsættende med klare mål for dagtilbuddets udvikling? Er der en klar formidling af mål og rammer, fx ift. læring, inklusion, fællesskaber mv.? Hvordan arbejdes der bevidst med udviklingen af kultur, værdier mv.? Hvordan skabes der sammenhæng mellem kommunens overordnede mål og strategier og dagtilbuddets daglige praksis? Institutionen er etableret 1. juni 2011, og de fem børnehuse gik ind i konstruktionen med meget forskellige udgangspunkter ifht. faglighed, ledelseskultur, økonomi, mv. Ledelsesstilen i institutionen har været karakteriseret ved en demokratisk tilgang, hvor det vægtes højt at de enkelte daglige ledere og personalegrupperne i de enkelte huse har ejerskab til forandringerne. Dette har resulteret i en høj tilfredshed blandt forældre og medarbejdere. Det er imidlertid vurderingen, at potentialet ved områdeledelse ikke fuldt ud er udnyttet på nuværende tidspunkt. Ledelsen skal i højere grad arbejde målsættende med deres forventninger til den videre udvikling af institutionen, herunder forventninger til graden af harmonisering af de fem matrikler. Den videre fusionsproces kan således med fordel understøttes af mere tydelige udviklingsmål, der sætter rammerne for hvor ens og hvor forskellig institutionen skal være på tværs. Dermed kan merværdien/stordriftsfordelen ved områdeledelse realiseres for alvor. Samlet set er niveauet for organisations- og kulturudvikling i områdeinstitutionen på et tilfredsstillende niveau med relevante begrundelser for de valgte ledelsesstrategier. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

10 Faglig ledelse Hvordan arbejder ledelsen ift. at understøtte personalets faglige udvikling? Hvordan sikres inddragelse, tilrettelæggelse, kompetenceudvikling, rum for sparring og refleksion mv.? De daglige ledere sikrer en tæt ledelsesmæssig opfølgning på de børn og forældre, der har særlige behov. Der er etableret en særlig funktion som ressourcepædagog, der bidrager til en faglig kvalificering af det pædagogiske arbejde. Der bør være ledelsesfokus på, at ressourcepædagogen ikke har en egentlig ledelsesfunktion, dvs. at ressourcepædagogen ikke har ledelsesret overfor de daglige ledere, men blot kan rådgive og understøtte. For at give ressourcepædagogen en tilstrækkelig platform for indsatsen bør det overvejes i højere grad at sikre drøftelser af standarder for kvalitet på tværs i institutionen, og dermed et fælles forpligtende niveau for kvalitet. Institutionen er samtidig en stor og kompleks institution med mange forskellige funktioner. Det er således ikke kun det tidlige forebyggende arbejde, der kalder på en specialisering, flere funktioner kan gå på tværs i institutionen og udgøre en gennemtænkt organisering af den faglige ledelse, sådan at der sker en opfølgning på den faglige kvalitet i hverdagen (sprogpædagog, motorik, læreplaner). Det er en vedvarende ledelsesopgave at tænke i roller ifht. den faglige ledelses, og her kan institutionen med fordel arbejde videre med organisering af roller og ansvarsområder blandt personalet. Forældresamarbejde Hvordan arbejder ledelsen systematisk og struktureret ift. bestyrelsen? Ift. det generelle forældresamarbejde? Hvordan sikres kommunikation til og med forældre og bestyrelse? Ledelsen har et tæt samarbejde med bestyrelsen, der i høj grad formår at tænke sig som en én institution. Det fremgår af evalueringsrapporten vedr. områdeledelse, at der kan være usikkerhed omkring rollerne i forældreråd og forældrebestyrelse. Institutionen har efterfølgende arbejdet med at skabe en tydelig rød tråd imellem forældreråd og bestyrelse. Det betyder, at der arbejdes mere systematisk med involvering af forældreråd før der træffes beslutninger i forældrebestyrelsen. Eksempler på dette er vedtagelse af en ny kostpolitik og resultater fra den gennemførte temperaturmåling. Gode errfaringer med forældresamarbejde i udviklingsprojektet Socialrådgiver i Dagtilbud knytter sig særligt til Oasen (samarbejdsaftaler som vej til klare forventningsafstemninger). Der bør være ledelsesopmærksomhed ifht. hvordan de gode erfaringer kan bringes i spil i de øvrige børnehuse. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

11 3.4 Personalets faglige kompetencer Personalet i dagtilbuddet skal være i besiddelse af kompetencer, der kan bringes i spil i forhold til kvaliteten i dagtilbuddet. Personalet skal kunne begrunde den pædagogiske praksis med relevant faglig viden, og skal være i stand til at gøre relevante overvejelser om metoder og aktiviteter til opnåelse af læringsmål for børnene. Personalets formelle uddannelsesniveau fremgår af punkt 8.2. Personalets faglige kompetence Lærings- og udviklingsmiljø Hvordan arbejder personalet ift. at sikre et kvalificeret lærings- og udviklingsmiljø for børnene? Hvilke kompetencer er tilstede og hvordan sættes de i spil? Hvordan vurderes personalets generelle viden og evne til at udmønte pædagogiske metoder i interaktion med børnene? Vidensbaseret praksis Hvordan er personalets kompetencer ift. at arbejde målsættende? Didaktisk? Opfølgende? Reflekterende? Er der kompetencer ift. at begrunde praksis med relevant viden? Kommunikation omkring dette til forældre og samarbejdspartnere? Personalet har samlet set et tilfredsstillende fagligt niveau set i fht. den pædagogiske kerneydelse. Institutionen arbejder struktureret med omsætning af værdier og læringsmål i praksis og har afventet det fælles uddannelsesforløb omkring læreplaner og læringsmiljøer ifht. en justering af arbejdet. Der er ledelsesmæssig fokus på nødvendige systematikker ifht. kompetenceafklaring (MUS) og kompetenceudvikling. Der sker en systematisk ledelsesopfølgning på udviklingsbehov blandt medarbejdere og mellemledere. Samlet set ligger institutionen over gennemsnittet i kommunen ifht. fokus på kompetenceudvikling og ledelsesopfølgning. Se ovenfor. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

12 4. Konklusion Konklusion Institutionen arbejder samlet set på et tilfredsstillende fagligt niveau med fokus på børns læring, udvikling og trivsel. Ressourcepædagogen spiller en central rolle ifht. at institutionen lykkes med fokus på relationer og børns deltagelse i fællesskaber. Det anbefales at institutionen udvikler en mere harmoniseret tilgang til arbejdet med opfølgning på udviklingsniveauet hos enkeltbørn (systematik omkring indsatsplaner mv.) Institutionen har et godt kendskab til de fælles politikker og retningslinier, og har en professionel tilgang i det tværfaglige samarbejde. Der er flere gode eksempler på, at kvaliteten af indsatsplaner er langt over gennemsnittet i kommunen. Det henstilles dog, at de planlagte lokalmøder afholdes som det fremgår af handleguiden. Ledelsesstilen i institutionen har været karakteriseret ved en demokratisk tilgang, hvor det vægtes højt at de enkelte daglige ledere og personalegrupperne i de enkelte huse har ejerskab til forandringerne. Det anbefales, at den videre fusionsproces understøttes af mere tydelige udviklingsmål, der sætter rammerne for hvor ens og hvor forskellig institutionen skal være på tværs. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

13 5. Aftalemål 2013 I Faaborg-Midtfyn Kommune er grundlaget for styring og udvikling af kommunens serviceydelser den dialogbaserede aftalestyring. Her angiver politikerne den overordnede retning i form af årlige målsætninger for kommunens forskellige tilbud. Læs mere om dialogbaseret aftalestyring her: Aftalestyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Status på fælles aftalemål for dagtilbudsområdet 2013 Inklusion (inklusive overgange fra dagpleje) Det tværfaglige samarbejde opleves at være styrket. Institutionen har et godt og tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere i form af løbende, konsultativ sparring. Institutionen har arbejdet på at finde en form for lokalmøderne, som kan fungere for en områdeinstitution. I samarbejde med PP har institutionen nu fundet frem til en form, som skal kvalificere lokalmøderne. Derfor forventes det at antallet og udbyttet af lokalmøderne vil stige. I forbindelse med overgang fra dagplejen opleves der behov for et mere struktureret og organiseret samarbejde imellem dagpleje og daginstitutionen. Derfor har ledelsen indgået i dialog med dagplejen for at udvikle dette samarbejde. Det har udmøntet sig i, at det i aftalen for inklusion på dagtilbudsområdet for 2014 indgår indsatser som skal styrke organiseringen af overgang fra dagpleje til skole. Sproglig opmærksomhed og læsning Snurretoppen har været blandt de første institutioner, som har været med i sprogprojektet SPELL og afsluttet det i juni Turbofluen har deltaget som kontrolinstitution. Projektet vurderes at have styrket børnenes sprog- og læseudvikling. Ledelsen har en opmærksomhed i forhold til at udbrede de positive erfaringer med SPELL til de huse der ikke har deltaget i projektet. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

14 Overgange (fra dagtilbud til skole) I samarbejde med Espe og Tre-Ege skole, er der udarbejdet aftale for overgangen fra dagtilbud til skole. Såvel daginstitutionens som skolens bestyrelse har været involveret i arbejdet med at udarbejde aftalen. Aftalen vil formalisere arbejdet og forventes dermed at styrke den gode overgang. Institutionen har desuden i forbindelse med et førskoleprojekt på tværs af Turbofluen og Kahytten fået positive tilbagemeldinger fra Espe skole om den positive effekt som skolen har oplevet af projektet. Erfaringerne fra projektet vil indgå i den videre udvikling af den gode overgang. 6. Uanmeldt tilsyn Konklusion fra sidste uanmeldte tilsyn Fra tilsynet i Snurretoppen fremgår det, at der skal arbejdes med at forbedre den pædagogiske struktur, læreplansarbejdet og inklusion (kvaliteten af det tidlige forebyggende arbejde). Der er iværksat konsulentforløb fra fagsekretariatet i perioden november 2012-april Områdeledelsen giver ifb. med dialogmødet udtryk for, at de opnåede resultater i Snurretoppen sandsynligvis hænger sammen med det intensive konsulentforløb, der har vært iværksat. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

15 7. Øvrige tilsyn i institutionen I alle dagtilbud føres en række tilsyn fra forskellige sekretariater, organisationer mv. på baggrund af øvrig lovgivning. Oversigten herunder er baseret på oplysninger fra institutionslederen. Lederen har det endelige ansvar for alle nedenstående tilsyn, samt for at personalet er bekendt med og følger instrukserne. Tilsyn Dato Henstilling Sundhedstilsyn Føres i samarbejde med Den Kommunale Sundhedstjeneste. Februar 2013 Ingen Legepladstilsyn Føres i samarbejde med ekstern legepladsinspektør. Brandsyn Føres i samarbejde med kommunens brandinspektør. Økonomisk tilsyn Føres i samarbejde med Økonomisk afdeling og Fagsekretariatet Dagtilbud- Børn. 12.november oktober 6. november april 1. juni 28. februar 31. maj 30. sept. De kommunale institutioner har lavet en fælles aftale, der er sat i værk. Økonomien vedrørende vedligeholdelse af legepladserne har været uafklaret i Afklaret i oktober Oasen - Flugtveje Der var anbragt skuffe arrangement foran flugtvejsdøren i 'værkstedet'. Genstandene skal straks fjernes. Tidsfrist for udbedring: 22. november 2013 Snurretoppen - ingen Turbofluen ingen Kahytten ingen Eventyrhuset - ingen Der er lavet handleplan for Femkløveren Bygningstilsyn Føres i samarbejde med Fagsekretariatet Teknik og Miljø. 16. maj 9. juli Sept. Eventyrhuset Kahytten Oasen og Snurretoppen (Claus Nørsøller har rapporterne) Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

16 Tilsyn Dato Henstilling Arbejdsmiljø Føres af institutionens arbejdsmiljøgruppe og Arbejdstilsynet. Januar 13. februar 14. marts APV: Husene har revideret deres APV Arbejdstilsyn besøg: Snurretoppen henstilling vedr. akustikken. Er udført. Eventyrhuset henstilling vedr. høje borde. Er udført. 24.april og 2. oktober juli Kahytten ingen Oasen smiley Tilsyn med levnedsmidler Føres af evt. køkkenleder/leder og Fødevarekontrollen. Udfører egen kontrol Øvrig sikkerhed: Sovestillinger Røgfri Seler Legetøj Transport Børneattester (selvejende og private) Føres i samarbejde med sundhedsplejerske og konsulenter fra Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Vuggestuebørn sover i krybber Børnehavebørn på madrasser Er røgfrie Godkendte seler Miljøgodkendt Efter gældende lovgivning Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

17 2. Oplysninger om personalemæssige forhold I det følgende beskrives en række fakta vedr. institutionens ledelse, personale, øvrige tilsyn mv. Oplysningerne kan danne baggrund for et mere nuanceret billede af det enkelte dagtilbud og rammerne for arbejdet med kerneydelsen. 8.1 Ledelse Oplysninger om ledelsens uddannelsesmæssige baggrund. Ledelsens uddannelsesniveau Leder Souschef eller daglig leder Diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) 1 I gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 5 Uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Anden relevant uddannelse 8.2 Medarbejdere Oplysninger om personalets uddannelsesmæssige baggrund. Alle fastansatte er medregnet i opgørelsen, undtagen elever og studerende. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 20,51 1,8 Personale uden en pædagogisk 6,78 uddannelse 1 Personale med relevant diplomuddannelse 1 Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Anden relevant uddannelse Praktikvejleder 1 Elever tæller som ikke uddannet personale. Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport

18 8.3 Sygefravær Oplysninger om personalets sygefravær. Sygefravær i procent 6,2 Langtidsfravær 72 Korttidsfravær 28 Femkløveren Kvalitets- og tilsynsrapport