Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Transkript

1 Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune.

2 INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens fællesskab. Hver elev oplever at bidrage positivt til skolens fællesskab på sin egen måde og ud fra egne forudsætninger. I er inklusion en målrettet proces med mange aktører. Den har som mål, at skolerne i stigende omfang kan give distriktets elever et relevant skoletilbud inden for egne rammer. Fokus er på elevernes kundskaber og færdigheder, deres lyst til at lære, deres alsidige udvikling samt tillid til egne muligheder. Inklusion er mere end integration og rummelighed. Den inkluderende skole arbejder med at udvikle relevante og udfordrende undervisningstilbud til alle elever og udvikle lærernes forudsætninger og kompetencer for en velfungerende inklusion. Samtidig arbejdes der med at skabe en bred forståelse for opgaven, også i forældrekredsen. En inkluderende kultur: Forholder sig til hvordan den enkelte elevs deltagelse muliggøres. Arbejder med udfordringer i mødet mellem eleven og dets omgivelser - ser ikke eleven som et problem, men at problemet er et problem. Er hele tiden parat til, at ændre metoder og organisering af undervisningen, for at skabe et dynamisk og fleksibelt læringsmiljø i samarbejde med elever og forældre. Indledning. Der er fokus på tendensen med at segregere elever med særlige behov til et tilbud uden for normalområdet. Det viser sig, at denne praksis kan reducere elevens mulighed for at være og føle sig som en naturlig del af samfundet og bidrage med sine kompetencer. Andelen af elever, der visiteres til et specialtilbud, er stigende ligesom andelen af elever, der får en diagnose. Set fra en etisk, pædagogisk, politisk og økonomisk synsvinkel, giver det god mening at øge andelen af elever, der inkluderes. Undersøgelser viser, at langt størstedelen af lærerne betragter inklusion som et positivt fokus for folkeskolen, men gør samtidig opmærksom på at der er brug for kompetenceudvikling for at skabe en vellykket inklusion. 2

3 Strategi. Kommune ønsker, at skolerne inkluderer og har gode vilkår for at inkludere på en fagligt forsvarlig måde. Denne inklusion må ikke alene basere sig på en økonomisk nødvendighed i kraft af økonomiske styremodeller, men skal i lige så høj grad have sin rod i skolernes pædagogiske overvejelser, erfaringer om talentudvikling samt etiske og skolepolitiske holdninger. Inklusionsstrategien skal gennemføres på et realistisk grundlag, så lærerne ikke efterlades med en udfordring uden mulighed for at løse denne. Strategien forudsætter en målrettet indsats på skolerne. Tydelig ledelse, kompetenceudvikling, inklusionsvejledning og samarbejde er væsentlige elementer i denne proces. Perspektiv Der findes ikke bestemte metoder, som med garanti fører til inklusion. Det er måden, hvorpå man ser på sin praksis,der skaber grundlag for valg af tanker og handlinger. I en inkluderende praksis er fokus på elevens ressourcer og bidrag til fællesskabet. Blikket flyttes fra elevens tilpasningsevne til fællesskabets måde at være fællesskab på. Det betyder, at der ikke længere fokuseres på eleven som et isoleret individ, men på relationen mellem elev og omverden. Dermed er udsatheden ikke en egenskab ved eleven men en beskrivelse af den position, som eleven befinder sig i. Derfor skal der fokuseres på den professionelles faglighed og fællesskabsforståelse for at skabe nye deltagelsesmuligheder for eleven, således at eleven trives og udvikles. (Perspektiv jf. Susan Tezler professor i inkluderende specialpædagogik.) Strategien for inklusion på skolerne sættes i gang i august 2012, hvorved en længerevarende proces starter. Ledelse. Skoleledelsen skal bane vejen for inklusion. Ledelsen må skabe intern dialog på skolen om perspektiverne for inklusion og om de etiske og pædagogiske værdier bag denne. Lederne må inddrage lærerne i forandringsprocessen og den konkrete udmøntning, så den giver lærere og team de bedste vilkår for en vellykket inklusion. Ledelsen skal således forholde sig til en omorganisering af skolens ressourcer, ændrede didaktiske og pædagogiske forudsætninger og behovet for øgede kompetencer hos lærerne. 3

4 Økonomi. De endelige økonomiske rammer om inklusionen fastlægges i de kommende år. Første skridt er udlægning af de ressourcer, der traditionelt anvendes til puljetimer. Visitationsudvalget arbejder på at skabe større øget dialog med skolerne om fagligheden og opgaveløsningen i forbindelse med udlægningen af midler. Udlægning af ressourcerne skal give mulighed for lokale fleksible løsninger, som kan foretages hurtigt og ubureaukratisk. Skolerne skal selv tage ansvar for inklusionsopgaven og udvikle tilbud, der er fleksible og kan inkludere flere elever med særlige behov på normalområdet. Dermed vil kreativiteten i opgaveløsningen stige, og flere elever vil kunne forblive i normalområdet i tilbud, der imødekommer deres specifikke behov. Inklusionsformidler. Der vil i forvaltningen være en tovholder på inklusionsopgaven. Denne får til opgave at bidrage til og bane vejen for en inklusionspraksis på skolerne, der fremmer inkluderende undervisningsformer, læringsmiljøer og fællesskaber. Inklusionsformidleren samarbejder med inklusionsteam på skolerne, skoleledere, og familieafdelingen. Lokal strategi. For at den ønskede inklusionspraksis bliver forankret, fastlægger den enkelte skole en lokal inklusionsstrategi, der præciserer målet for og beskriver vejen mod en større grad af inklusion og involvering af forældre, ligesom skolerne har fokus på at skabe fysiske rammer, der stimulerer et differentieret miljø. Inklusionsteam / inklusionsvejleder. Skolerne nedsætter et inklusionsteam/vejleder der samarbejder med skoleledelsen om at tilrettelægge processer, der fremmer den inkluderende praksis. Teamet vejleder lærere og bidrager til intern kompetenceudvikling og deling af viden og erfaringer. Teamet samarbejder med ledelsen om at fremme en team- og samarbejdskultur, der kan være en hjælp i inklusionsopgaven. Teamet bidrager til at formidle relevant vejledning og hjælp til lærere, der får brug for dette. Skolerne vælger selv, hvordan inklusionsteamet sammensættes, hvilke ressourcepersoner, der ønskes involveret i processen, men teamet kan eksempelvis 4

5 bestå af repræsentanter fra ressourcecenteret, biblioteket, AKT, læsevejledere mfl. Skoleledelsen har det overordnede ansvar for teamet. Kompetencer: Kompetencerne til at løfte inklusionsopgaven skal være til stede. Lærerens kompetencer er afgørende for om eleverne får noget ud af undervisningen. Derfor er det vigtigt, at den enkelte lærer anvender relationspædagogik, har forskellige didaktiske metoder at trække på, har viden om specialpædagogik og knytter an til inklusionstænkningen. Lærerne er hver især qua deres uddannelse og erfaring kompetente inden for forskellige områder, og har derfor også brug for opkvalificering på forskellige områder. Mange skoler er allerede i gang med en inklusionsproces og derfor ønsker vi ikke, at alle lærere og ledere skal igennem ens uddannelsesforløb, men at det bliver muligt at deltage i forskellige forløb. Der bliver tilrettelagt et kompetenceudviklingsforløb målrettet: Skoleledere skoleledelse med fokus på inklusion, Lærere og pædagoger indenfor relationspædagogik/ cooperativ learning, viden om specialpædagogik mv. og ressourcecenter/ inklusionsteam med fokus på vejledning i inkluderende praksis. Psykologernes rolle i inklusionsprocessen. Psykologerne skal bruges konsultativt. Ressoucecentre/ inklusionsteam, skoleledere, pædagog - og lærerteam skal kunne konsultere psykologer i forhold til specifikke problemstillinger som skal løses i et inkluderende perspektiv. Det eksisterende tværfaglige samarbejde (Børneparaplyen) er et redskab der bruges og er ved at blive godt implementeret de fleste steder. Denne tværfaglige metode skal bruges aktivt i et inkluderende perspektiv. Overgange i et inkluderende perspektiv. 5

6 Når barnet skal fra børnehave til Sfo/skole eller eleven overgår fra indskoling til mellemtrin til udskoling eller anden skole, ændrer konteksten sig for barnet/ eleven. Det er vigtigt, at den afleverende enhed viderebringer erfaringer og barnets/ elevens positive potentialer. Det er vigtigt, at der er kontinuitet i inklusionsarbejdet mellem dagtilbud og skole og ved overgange i skoler hermed overskoling. Når konteksten ændrer sig, kan metoder ikke bare transformeres - der skabes et nyt fællesskab. Det er den modtagne enheds ansvar at iagttage dette fællesskab og handle inkluderende. Kvalitetssikring - Effektmål Der fortages årlige termometermålinger på trivsel ved at anvende DCUM s trivselstermometer. Disse målinger indføres i kvalitetsrapporten. Den enkelte skole opstiller desuden mål og målbare kriterier for den praksis, som skolen ønsker at udmønte i en inkluderende retning både på elev og skoleniveau. 6