HÅNDBOG BRUG OG PROJEKTERING AF BLINKSIGNALER ANLÆG OG PLANLÆGNING. SEPTEMBER 2017 Høringsversion

Transkript

1 HÅNDBOG BRUG OG PROJEKTERING AF BLINKSIGNALER ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 Høringsversion

2 FORORD Denne Håndbog omhandler brug og projektering af blinksignaler. Håndbogen er en del af vejregelserien om Trafikledelsessystemer der er udarbejdet under vejregelgruppen IT på vej, som i perioden havde følgende sammensætning: Lene Krull, Vejdirektoratet (formand) Jens Thordrup, COWI A/S (fagsekretær) Anders Kruse Christiansen, Aarhus Kommune Bente Hansen, Svendborg Kommune Gitte Merstrand, Silkeborg Kommune Simon Sølvason, Københavns Kommune Steen M. Lauritzen, Vejdirektoratet Thomas W. Roslyng, Vejdirektoratet Petra Schantz, Vejdirektoratet 2 September 2017

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Indholdet af denne håndbog 4 2 BRUG AF BLINKSIGNALER 5 3 KRAV TIL UDSTYR Røde blinksignaler Klokkesignaler ved jernbaneoverkørsler Gule blinksignaler ved fodgængerfelter og arbejdende skolepatruljer 10 4 PROJEKTERING AF BLINKSIGNALER Dimensionsgivende forudsætninger Signaltekniske forudsætninger Udformning af blinksignalanlæg Signalteknisk projektering 17 September

4 1 INDLEDNING Denne håndbog beskriver brugen og projektering af blinksignaler som installeres permanent på vejmyndigheders vejnet. Håndbogen beskriver dermed ikke anvendelse af blinksignaler ved vejarbejde eller udstyr som monteres på køretøjer. Krav til denne type af blinksignaler fremgår af håndbog i afmærkning af vejarbejder m.m. Blinksignaler bør bruges med omtanke, idet det er signaler der kræver særlig opmærksomhed fra trafikanterne. 1.1 Indholdet af denne håndbog I kapitel 2 er beskrevet hvilke typer blinksignaler der kan anvendes som permanent installerede blinksignaler jf. afmærkningsbekendtgørelsen, samt i hvilke situationer disse kan tages i anvendelse. Kapitel 3 beskriver krav til de enkelte typer af blinksignaler, herunder blinkfrekvens samt styrken af det udsendte lys. Kapitel 4 beskriver projekteringsproceduren for anlæg med blinksignaler. Herunder beskrives de dimensionsgivende forudsætninger samt de signaltekniske forudsætninger og der vises eksempler på systemer med blinksignaler. 4 September 2017

5 2 BRUG AF BLINKSIGNALER Uddrag fra bekendtgørelse om vejafmærkning 58: Stk. 4. Blinksignaler angiver stop eller fare. Kilde: BEK nr af 21. september Blinksignaler anvendes til signalering ved særlig fare med en betydning som angivet i det følgende. Bekendtgørelse om vejafmærkning 65: Der anvendes følgende blinksignaler: Kilde: BEK nr af 21. september Z 72.1 Rødt blinksignal Signalet kan vise et eller to blinkende røde lys. Det opsættes ved oplukkelige broer, på bomme ved jernbaneoverskørsler og andre steder, hvor der anvendes bevægelige bomme. Det opsættes endvidere ved udkørsler for udrykningskøretøjer og på steder, hvor trafikanter skal stoppe. Det opsættes også på steder, hvor flyvemaskiner krydser vejen i lav højde. Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare. Z 72.2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler Signalet viser et blinkende rødt lys og opsættes ved jernbaneoverkørsler. Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare. Foran jernbaneoverkørsel i eller umiddelbart efter vejkryds kan der vises grøn pil under rødt blinksignal. Det angiver, at signalet må passeres af trafikanter, der i krydset svinger i pilens retning. Rødt blinksignal kan suppleres med klokkesignal. Det har samme betydning og starter samtidig med blinksignalet, men kan ophøre før dette. Z 93 Gult blinksignal Signalet kan vise et eller flere blinkende gule lys. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed, og opsættes ved arbejdende skolepatruljer, ved vejarbejde, fodgængerfelter og på andre steder, hvor sådan advarsel er påkrævet, jf. dog Z 95. Z 95 Blåt blinksignal Signalet kan vise blåt blinklys eller være udført med roterende blå lyskegle. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed på grund af ulykke eller brand. September

6 2.1.2 Rødt blinksignal Bekendtgørelse anvendelse af vejafmærkning 202: Trafiksignal og Rødt blinksignal må ikke etableres på veje med en tilladt hastighed på over 70 km/h. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Bekendtgørelse anvendelse af vejafmærkning 260: Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler skal anvendes efter regler fastsat af Trafikstyrelsen. Stk. 2. Blinksignaler på samme side af jernbanen skal blinke i samme takt. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Regler vedrørende røde blinksignaler ved jernbaneoverkørsler fremgår af bekendtgørelse nr. 115 om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel og anerkendt af jernbaneinfrastrukturforvalteren. Heraf fremgår det tillige, at det er jernbaneinfrastrukturforvalteren der er ansvarlig for etablering, drift og vedligehold af de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige af hensyn til sikkerheden for vej- og jernbanetrafikken. Ved alle jernbaneoverkørsler skal jernbaneinfrastrukturforvalteren tage stilling til hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal etableres. Sikkerhedsforanstaltningerne omfatter enten helbomanlæg, halvbomanlæg eller advarselssignalanlæg og i alle tre typer af sikkerhedsforanstaltninger indgår Z 72,2 blinksignaler. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 261: Ved oplukkelige broer skal anvendes to blinkende røde lys, jf. Z 72,1 der placeres ved siden af hinanden og skiftevis tændes og slukkes. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 262: Anden anvendelse af rødt blinksignal end anført i 260 og 261 skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Transport- og Bygningsministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender rødt blinksignal på anden måde end anført i 260 og 261. Kilde: BEK nr af 21. september Gult blinksignal Gult blinksignal anvendes ved vejarbejder og til afmærkning af genstande på vej. Ved genstande uden for kørebanen anvendes N 46 Markeringslygter med fast eller blinkende hvidt lys. Gult blinksignal anvendes også som opmærksomhedsskabende effekt ved højdevarslingsanlæg umiddelbart før lave brokonstruktioner, hvor der detekteres køretøjer, der overskrider de givne højderestriktioner. 6 September 2017

7 Uddrag af bekendtgørelse om vejafmærkning 12 A22 børn: Tavlen angiver særlige fare, hvor børn færdes på eller ved vej. Tavlen kan bruges til afmærkning af, at en skolepatrulje arbejder. I disse tilfælde suppleres den med undertavle med tekst >>Skole<<. På steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt skal der over advarselstavlen opsættes to skiftevis blinkende gule lys. Kilde: BEK nr af 21. september Gult blinksignal anvendes endvidere i særlige tilfælde som opmærksomhedssignal ved afmærkning for arbejdende skolepatruljer og som "fodgængerblink" ved ikke signalregulerede fodgængerfelter. Gult blinksignal anvendes også på andre steder, hvor advarsel om genstande eller personer på kørebanen er påkrævet, dog ikke som erstatning for blåt blinksignal Blåt blinksignal Bekendtgørelse anvendelse af vejafmærkning 263: Blåt blinksignal må kun anvendes af politi og redningsmandskab, hvor det skønnes nødvendigt at afmærke færdselsulykkessteder og brandsteder. Stk. 2. Uden for tættere bebygget område skal Z 95 opsættes ca. 200 m foran farestedet. Stk. 3. Hvis der kun er ét signal til rådighed, skal det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge retninger. Kilde: BEK nr af 21. september Hvidt blinksignal Hvidt blinksignal anvendes på elektroniske fartvisere E91, som opmærksomhedssignal for trafikanter, der overskrider den aktuelle hastighedsbegrænsning. September

8 3 KRAV TIL UDSTYR 3.1 Røde blinksignaler Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 241: Z 72, 1 Rødt blinksignal, skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 20 cm ±10 % og opfylde de krav, der gøres gældende for røde signalgivere i trafiksignaler, dog kan Z 72, 1, der anvendes på bevægelige bomme, være udført i reduceret størrelse og have rektangulær eller oval form. Stk. 2. Blinksignalet udsendes med en frekvens på blink pr. minut, og således at lys- og mørkeperioderne er tilnærmelsesvis lige lange. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 Kravene til røde blinksignaler kan ses i DS/EN Derudover anbefales det at sikre at anlæggene kan fjernovervåges og testes således vejmyndigheden har vished om eventuelle fejl på anlæggene Røde blinksignaler ved jernbaneoverkørsler Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 246: X 72.2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler, skal opfylde samme krav som til, Z 72.1 Rødt blinksignal, idet lysstyrkerne for en række retninger i forhold til referenceretningen skal være mindst som angivet i bilag 6 tabel 5 og maksimalt 1000 cd i nogen retning. Lysstyrken af et evt. reflekterende lys i lanterner (fantomsignal) må højst være 12,5 % af signalets lysstyrke i referenceretningen. Kilde: BEK nr af 21. september 2016 De ovennævnte krav svarer til forhøjede lysstyrker, som ikke modsvares af nogen klasse i DS/EN 12368, og en kraftig begrænsning af fantomsignal svarende til klasse 4 i DS/EN vinkel op/ned vinkel højre/venstre cd 60 cd 30 cd cd 120 cd 40 cd cd 220 cd 50 cd cd 180 cd 50 cd cd 150 cd 40 cd Tabel 3-1 Minimum lysstyrker for rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler, Z I byområder kan det være forvirrende, at bomlygterne blinker, men det kan være et middel til at skabe øget opmærksomhed ved jernbaneoverkørsler i landlige omgivelser. Der kan benyttes natreduktion til cirka 50 % af dagniveauet, men det er en forudsætning at natreduktionen omfatter alle signaler i et signalanlæg, og nærliggende signalanlæg, og at omkoblingen til og fra natreduktion sker samtidigt for alle signalerne. 8 September 2017

9 Omkobling til og fra natreduktion kan styres af et fælles skumringsrelæ, som det sker i vejbelysning på trafikveje. 3.2 Klokkesignaler ved jernbaneoverkørsler Ved jernbaneoverkørsler hvor der opsættes Z72,2 blinksignaler i vejens højre side skal være forsynet med et klokkesignal. Der kan opsættes en elektronisk klokke eller en elektromagnetisk malmklokke. Forskellen mellem de to typer af klokker er, at lyden fra den elektroniske klokke kan udsendes i en bestemt retning i modsætning til den elektromagnetiske klokke, hvor lyden udsendes i alle retninger. På figur 12-7 er de to lydgiveres forskellige udbredelser af lyd illustreret. En elektronisk klokke bør have en automatisk lydniveauregulering, så klokkelyden er tilpasset støjen fra omgivelserne. Reguleringen bør normalt kunne indstilles i området fra db lydniveau i 1 meters afstand fra lydgiveren afhængigt af forholdene. Ved stor baggrundsstøj kan der endog være behov for at udsende et højere lydniveau evt. ved brug af mere end én lydgiver. Ved jernbaneovergange kan der evt. udsendes klokkelyd med et lavere lydniveau, hvor baggrundsstøjen tilsiger dette. 16 m Malmklokke Elektronisk klokke (95 db i en meters afstand fra lydgiveren) Elektronisk klokke (100 db i en meters afstand fra lydgiveren) Figur 3-1 Lydudsendelse vist som isografer for 80 db for en elektromagnetisk malmklokke og en elektronisk lydgiver ved to forskellige lydstyrker. September

10 3.3 Gule blinksignaler ved fodgængerfelter og arbejdende skolepatruljer Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 247 Z 93 Gult blinksignal som anvendes ved fodgængerfelter og arbejdende skolepatruljer skal have en lysfarve og en lysstyrke, der harmonerer med kravene i DS/EN der opfylde samme krav som gælder for gult lys i trafiksignaler. Stk. 2. Z 93 Gult blinksignal ved fodgængerfelter skal være tændt og slukket i omtrent lige lange perioder og blinke med en frekvens på blink pr. minut. Stk. 3.Der skal vælges imellem klasse L8L eller L8M som opfylder krav til gult blinksignal i DS/EN Z 93 Gult Blinksignal skal have en lysfarve, der opfylder kravene til Gult blinksignal i DS/EN Stk. 4. Ved opstilling af gule blinksignaler skal det tilstræbes, at signalernes optiske akser sigter mod føreren af en bil på m afstand. Forslag til ændring af BEK nr af 21. september September 2017

11 4 PROJEKTERING AF BLINKSIGNALER Blinksignaler anvendes til at regulere trafikken eller advare trafikanterne ved særlig fare. Anvendelse af blinksignaler må derfor nøje overvejes, således trafikanternes adfærd ikke fører til ulykker foranlediget af blinksignaler. 4.1 Dimensionsgivende forudsætninger Ved problembeskrivelse, problemanalyse og efterfølgende projektering af blinksignalanlæg må man gøre sig klart, i hvilket miljø og under hvilke dimensionerende forudsætninger signalanlæggene skal fungere. Der skal således tages stilling til følgende: geometriske bindinger dimensionerende kørehastigheder adgang for drift og vedligeholdelse særlige forhold i øvrigt Geometriske bindinger Vejanlæggets udformning har stor betydning for, om der i tilstrækkeligt omfang kan signalreguleres, så trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed tilgodeses. Oftest må man tage udgangspunkt i det eksisterende vejanlæg og se, hvilke muligheder dette giver for hensigtsmæssig placering af signaler. Man må endvidere gøre sig klart, i hvilket omfang der er mulighed for at skabe den fornødne plads til signalerne. F.eks. udgør broer og tunnelkonstruktioner ofte en begrænsning, ligesom eksisterende træer kan være en hindring Dimensionerende hastighed Trafikkens hastighed anvendes ved: placering og opsætning af signalerne styring af signalerne Synlighed Ved fastlæggelse af signalernes placering og opsætning anvendes den maksimale hastighedsbegrænsning svarende til den ønskede hastighed. For signalerne vil hastighedsgrænsen få indflydelse på kravene til bl.a.: signalgivernes vinkling i forhold til trafikstrømmene valg af højtsiddende signaler kravene til lysudbredelsesvinkler (horisontale og vertikale) Styring og tidssætning Ved projektering af styring og tidssætning er det nødvendigt at tage hensyn til trafiksikkerheden. Det kan således i visse situationer være nødvendigt at tage hensyn til manglende overholdelse af den aktuelle hastighedsbegrænsning ved fastlæggelse af elementer, der har betydning for trafiksikkerheden. dette gælder både for andre trafikanter og for den trafikant, der overskrider hastighedsgrænsen. På eksisterende vej bør der for sådanne elementer som udgangspunkt dimensioneres på grundlag af V85, det vil sige den hastighed, som 85 % af trafikanterne ikke September

12 overskrider. V85 kan ofte måles til km/h højere end hastighedsgrænsen. Ved nyanlæg bør ved projektering af tilsvarende elementer anvendes en beregningshastighed svarende til hastighedsgrænsen tillagt 20 km/h Adgang for drift og vedligeholdelse Af hensyn til drift og vedligeholdelse er det vigtigt, at blinksignalanlæggene placeres, så de kan serviceres i et sikkert arbejdsmiljø, og så vidt muligt uden at trafikafviklingen forstyrres. Det er her væsentligt at koordinere udformningen af signalanlægget og omgivelserne med vejmyndighedens egne erfaringer vedrørende drift og vedligeholdelse af tilsvarende eller lignende vejafmærkning. Sådanne hensyn kan f.eks. føre til, at der skal projekteres: "Lommer" i vejsiden, hvori vedligeholdelsespersonalets køretøjer og andet kan placeres, så længe der udføres arbejder på signalanlæggene. Lommerne skal i givet fald placeres, så trafikanterne har fri sigt til signalerne. Rabatarealer med fast overflade hvorfra vedligeholdelsesarbejder kan udføres. Andre specielle adgangsveje og forhold. Hvor signalanlæggene opsættes på portaler og i tunneler kan det endvidere overvejes at montere anlæggene, så signallanterne kan forskydes på tværs af kørebanen af hensyn til arbejdsmiljø og trafikafvikling Særlige forhold i øvrigt Andre særlige forhold, der skal tages hensyn til ved projekteringen, kan være: stigninger og fald begrænsninger i synlighed af signaler begrænsninger i oversigt for trafikanter de mulige trafikbevægelser (f.eks. ensretninger) tilstedeværelse af andre trafikledelsessystemer (variable vejtavler, trafiksignaler eller andet) 4.2 Signaltekniske forudsætninger Når de dimensionsgivende forudsætninger er fastlagt, tages stilling til, hvordan blinksignalerne kan indpasses i det aktuelle miljø. Der skal således tages stilling til følgende: generelle krav til vejsignaler udformning af blinksignalanlæg Generelle krav Blinksignaler skal leve op til de generelle krav til vejsignaler, der er beskrevet i håndbog om projektering af trafiksignaler. 4.3 Udformning af blinksignalanlæg I de følgende afsnit beskrives følgende forskellige anvendelse af blinksignaler: Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler Rødt blinksignal ved oplukkelige broer, andre broer og tunneler Rødt blinksignal ved andre typer af stop Gult blinksignal ved lave broer Gult blinksignal ved skolepatruljer 12 September 2017

13 Gult blinksignal ved fodgængerfelter Blåt blinksignal ved ulykke eller brand Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler Sikkerhedsforanstaltningerne mod trafikanterne på den skærende vej ved jernbaneoverkørsler er røde blinksignaler, krydsmærker, klokkesignaler, automatiske bomme, bomsignaler, fritrumsdetektorer samt manuelle lukkeindretninger og sluseanlæg. Jernbaneinfrastrukturforvalteren er ansvarlig for at etablere, drive og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne. Se i øvrigt vedr. sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler på trafikstyrelsen.dk. Hvor rødt blinksignal anvendes sammen med en bom eller lignende kan anvendes detektering under bommen for at sikre, at bommen ikke lukker ned oveni et holdende køretøj. Ved jernbaneoverkørsler kan detektering ligeledes anvendes til registrering af køretøjer mellem bommene, så disse ikke går ned og fanger et køretøj på sporet. Dette kan være anvendeligt, hvor der er signalreguleret umiddelbart før eller efter en jernbaneoverkørsel. Anvendes spoler, bør det i begge tilfælde være spoler, som også kan detektere motorcykler Rødt blinksignal ved oplukkelige broer, andre broer og tunneler Hvor der ved oplukkelige broer anvendes rødt blinksignal, anbringes for hver færdselsretning et eller flere sæt af to lanterner. De to lanterner skal sidde i samme højde og med en indbyrdes afstand, der normalt ikke bør overskride 1 m. Et sæt skiftevis blinkende lanterner ophænges over bommen i højre kørebanehalvdel eller til højre for kørebanen. For at understrege hvor trafikanter skal stoppe, bør kørebanen afmærkes med stoplinje. Hvor der ved tunneler eller ved broer anvendes automatiske bomme, forsynes disse med bomsignaler. Detektering anvendes som for jernbaneoverkørsler Rødt blinksignal for andre typer af stop Rødt blinksignal kan anvendes ved udkørsel for udrykningskøretøjer og på andre steder, hvor trafikanter undtagelsesvis skal stoppe, eller hvor høje køretøjer skal bringes til standsning inden lave broer. For at understrege hvor trafikanter skal stoppe, bør kørebanen afmærkes med stoplinje. Anvendelse af røde blinksignaler, hvor dette ikke sker i forbindelse med jernbaneoverkørsler eller oplukkelige broer, skal generelt godkendes af Vejdirektoratet eller af Transportministeriet, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed Gult blinksignal ved lave broer I forbindelse med lave broer kan der etableres automatisk højdevarsling for at undgå påkørsel. Højdevarslingsanlæg indeholder detektering og en skiltefølge med information til trafikanten i tilfælde af at en alarm udløses. Skiltefølgen før detektoren i forhold til kørselsretningen bør indeholde forvarsel samt angivelse af, hvor kontrollen udføres, jf. tavleeksempler herunder. September

14 Figur 4-1 Eksempler på tavler til forvarsel om højdekontrol. Ved detektering af et for højt køretøj udløses automatisk en alarm, som skal formidles til trafikanten f.eks. ved blinksignal. Blinksignalet bør opsættes på en tavle, som tydeligt indikerer årsagen til alarmen. Tavlen med blinksignal placeres i en passende afstand efter detekteringen i forhold til kørselsretningen så både blinksignal og tekst på tavlen er synlig for trafikanten i det øjeblik detektoren passeres. Det skal være tydeligt for trafikanten hvem tavlen henvender sig til, samtidig med at læseafstanden er overholdt. Tavlen med blink kan desuden anvise trafikantens mulighed for at holde ind til siden eller anvende en alternativ rute. Nedenstående eksempel fra motorvejen ved Limfjordstunnelen adviserer de høje køretøjer om at stoppe om 200 m, hvor der er en nødlomme til formålet. Figur 4-2 Eksempel på tavle med blinksignaler. Til detektering af høje køretøjer er der gode erfaringer med detektorer, som anvender infrarøde lysstråler. Detektoren opsættes i passende afstand før en lav bro i forhold til kørselsretningen, så trafikanten har mulighed for at vælge en anden rute eller helt vende om. Detektorer som anvender infrarød bør anvendes parvis til dette formål, så der er to detektorer for hver kørselsretning. Systemet bør indrettes med en funktion, som betyder at der skal ske en registrering på begge detektorer i korrekt rækkefølge inden for et bestemt tidsinterval for at udløse alarmen. Dette for at reducere risikoen for fejlalarmer. Er der mulighed for det, kan det ligeledes anbefales at opsætte detektorerne under en bro, da kraftigt snefald erfaringsmæssigt kan udløse fejlalarmer. Ved lave broer anvendes gult blinksignalanlæg sammen med anden afmærkning for at omdirigere køretøjer, der er for høje til at passere under lave brokonstruktioner. De gule blinksignaler anvendes her i en følge af signalanlæg som opmærksomhedseffekt: Ved forvarsling og omdirigering, når der detekteres køretøjer, der overskrider de givne højderestriktioner. For at bringe køretøjer til standsning før lave brokonstruktioner, når der detekteres køretøjer, der overskrider de givne højderestriktioner. 14 September 2017

15 Forvarsling For at vække opmærksomheden hos førere af høje køretøjer forvarsles en efterfølgende omdirigering af køretøjer, der er for høje. Forvarslingen og omdirigeringen etableres med en kombination af vejtavler og gule blinksignaler, der aktiveres på grundlag af detektering af køretøjernes højde over kørebanen. Forvarslings- og omdirigeringsafmærkning placeres på vejstrækningen inden den lave bro i så god afstand, at førere af høje køretøjer har mulighed for at vælge en anden vej. Standsning af høje køretøjer For at bringe køretøjer til standsning før lave brokonstruktioner opsættes en kombination af vejtavler og gule blinksignaler, der aktiveres på grundlag af detektering af køretøjernes højde. For ensrettede strækninger er der behov for særlig information om, hvordan chaufføren skal forholde sig efter stop. Detektering Ved detektering af høje køretøjer er det vigtigt at være opmærksom på kørebanens hældning og evt. sporkørsel Gult blinksignal ved skolepatrulje Uddrag af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 39: Afmærkning ved skoler med skolepatrulje på steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt skal ske på følgende måde: 1) Tavle A 22 skal opsættes og forsynes med undertavle med påskrift "Skole" og strækningsangivelse "0-X m". På vejstrækninger, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h, skal der m før advarselstavlen, som forvarsel, opsættes A 22 med undertavle med påskrift "Skole", men uden strækningsangivelse. 2) Til alle tavler skal der anvendes materialetype 4 eller bedre, og de skal være særskilt belyst med mindst 400 lux. 3) Over hver tavle skal anbringes et blinksignal med 2 skiftevis blinkende gule lysåbninger, der er anbragt ved siden af hinanden og er rettet mod den trafik, tavlen er bestemt for. Lysåbningerne skal være mindst 20 cm og højst 30 cm i diameter. Blinkfrekvensen skal være mindst 50 og højst 70 pr. minut. 4) Tavlebelysning og blinksignal skal være i funktion, når skolepatruljen arbejder. Uden for dette tidsrum skal lysene være slukkede. Den, der tænder og slukker anlægget, skal eventuelt ved et kontrolrelæ kunne kontrollere, at lyset tændes og slukkes på alle tavler. Lyset må ikke kunne tændes og slukkes af uvedkommende. Stk. 2. Andre løsninger til afmærkning af at skolepatruljen arbejder på steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt, må ikke etableres. Kilde: BEK nr af 21. september Gult blinksignal ved fodgængerfelt Gult blinksignal også betegnet fodgængerblink, kan anvendes som supplement til tavle E17 Fodgængerfelt. Gult blinksignal ophænges normalt over kørebanen i forbindelse med E17-tavlerne. Det anbefales, at signalerne placeres over kørebanens to kørselsretninger, således at der i en retning ses to signaler, der skiftevis tændes og slukkes. September

16 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 242: Z 93 Gult blinksignal som anvendes ved fodgængerfelter og arbejdende skolepatruljer skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 30 cm ±10 %., når signalet placeres højt og med lysåbning på 20 cm ±10 %, når signalet placeres lavt. Forslag til ændring af BEK nr af 21. september 2016 Figur 4-3 Eksempel på gult blinksignal ved fodgængerfelt Gult blinksignal ved vejarbejde Med hensyn til anvendelse af gult blinksignal ved vejarbejder henvises til håndbogen "Afmærkning af vejarbejder m.m Blåt blinksignal ved ulykke eller brand Uden for tættere bebygget området skal blå blinksignaler opsættes ca. 200 m foran farestedet. Hvis der kun er et signal til rådighed, skal det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge retninger. Blinksignalet skal så vidt muligt suppleres med tavle A 99 Anden fare med undertavle "Ulykke" eller "Brand", der opsættes ca. 150 m foran farestedet. Ved farestedet kan tavle D 15 Påbudt passage opsættes for at angive, til hvilken side farestedet kan passeres. Passage til højre må kun påbydes, hvor der ikke er modkørende færdsel på kørebanen til højre for tavlen. I særlige tilfælde kan tavle C 55 Lokal hastighedsbegrænsning med en begrænsning på 20 km/h og undertavle m eller tavle C 61 Standsning forbudt med undertavle m opsættes ved tavle A 99. Bortset fra tavle D 15 opsættes blinksignaler og tavler i højre vejside. Inden for tættere bebygget område kan de anførte opstillingssteder og afstande ændres efter forholdene på stedet. 16 September 2017

17 4.4 Signalteknisk projektering Den signaltekniske projektering af blinksignalanlæg kan påbegyndes, når der forud er taget stilling til: de dimensionsgivende forudsætninger de signaltekniske forudsætninger den geometriske udformning og afmærkning I den signaltekniske projektering fastlægges funktionelle krav til styringen af signalanlægget med henblik på at opnå de trafiktekniske mål. Første skridt er at fastlægge krav til signalanlæggets udformning. Næste skridt er at fastlægge krav til styringen. Undervejs i denne projektering bør det kontrolleres, at de oprindelige forudsætninger for projektet respekteres. Eventuelt kan det være nødvendigt at revurdere krav til den geometriske udformning. Endelig stilles detaljerede krav til placering af udstyret og til selve udstyret. Projektering af et system med blinksignaler indebærer, at der udarbejdes et projekt, hvor der som grundlag for, hvad der ønskes indkøbt, er taget stilling til: funktionsbeskrivelse styringsalgoritmer systembeskrivelse signalopstillingsplan ledningsplan krav til udstyr (inkl. beregninger, hvor det er relevant) I de følgende afsnit beskrives forskellige forhold vedrørende ovenstående punkter Funktionsbeskrivelse På grundlag af den oprindelige problembeskrivelse og problemanalyse færdiggøres parallelt med projekteringen en funktionsbeskrivelse, der som minimum skal redegøre for: formålet med signalanlægget de mulige signaltilstande overordnede principper for styringen af signalerne overordnede principper for overvågning og regulering af signalerne Styringsalgoritmer For blinksignaler anvendes oftest simple styringsalgoritmer, der angiver, hvordan signalerne styres. Der er ved projekteringen behov for at opstille klare krav til algoritmerne, så de herefter kan beskrives med anvendte skiftekriterier og justerbare parametre. Ved kompleks styring kan der evt. være behov for at anvende beslutningsdiagrammer med anvendte skiftekriterier og justerbare parametre Systembeskrivelse Systembeskrivelsen skal omfatte alle det aktuelle systems funktioner og bestanddele inkl. grænseflader mellem ønskede delsystemer og til andre relevante systemer, f.eks. andre trafikledelsessystemer, et centralt Styrings-, Regulerings- og Overvågningsanlæg (SRO-anlæg) etc. September

18 4.4.4 Signalopstillingsplan En signalopstillingsplan er en målfast plantegning, der viser vejens geometri, afmærkning på kørebanen, alle vejtavler samt placering af signalanlæggets signaler og anden afmærkning herunder andre vejsignaler og variable vejtavler. Blinksignaler og udseende af alle relevante vejsignaler og vejtavler skal angives for de aktuelle kørselsretninger. Hvor det er relevant, suppleres plantegninger af opstalter Ledningsplan En ledningsplan er en målfast plan, som viser beliggenheden af alle ledningsinstallationer for signalanlægget. Ledningsplaner suppleres af lednings- og tilslutningsskemaer med angivelse af sammenhængen mellem krydsfeltpositioner, ledningsbetegnelser, ledningsnumre og terminalstiknumre, samt alle øvrige oplysninger, som er nødvendige for korrekt ledningstilslutning og servicering (drift og vedligeholdelse). 18 September 2017

19

20 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN