KENDELSE. Klager ønskede at sælge sit fritidshus og indgik derfor den 3. august 2006 en formidlingsaftale med indklagede gældende i 6 måneder.

Transkript

1 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Karsten Jakobsen Vestergade Helsinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et mangelfuldt salgsarbejde og bl.a. ikke sørget for forlængelse af formidlingsaftalen, og om indklagede som følge heraf ikke har krav på betaling af arbejdsvederlag og dokumentationsomkostninger. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager ønskede at sælge sit fritidshus og indgik derfor den 3. august 2006 en formidlingsaftale med indklagede gældende i 6 måneder. Det fremgik af formidlingsaftalen, at indklagede havde vurderet salgsprisen til kr ,00, og at indklagedes salær udgjorde kr ,00. Som et særligt vilkår var det i formidlingsaftalen anført:

2 2 Der er indgået aftale om solgt eller gratis, hvilket betyder, at hvis ejendommen ikke bliver solgt inden udløb af formidlingsperioden, skal der ikke ske betaling til ejendomsmægleren. Dette gælder også betaling for markedsføring og dokumentationsomkostninger, bortset fra eventuelle udgifter til tilstandsrapport og energimærke, idet ejendomsmægleren efter krav fra økonomi- og erhvervsministeriet ikke må have noget at gøre med bestilling og betaling af disse rapporter, der faktureres direkte fra leverandøren til sælger af ejendommen. Tilbud om solgt eller gratis er kun gældende, hvis aftalen løber den aftalte periode. Hvis aftalen opsiges af sælger undervejs, betales arbejdsvederlag jf. punkt 7 og 8.1. og dokumentationsomkostninger, jf. punkt 8.3. og 9. Formidlingsaftalen udløb den 2. februar 2007, uden at fritidshuset var blevet solgt. Den 15. marts 2007 indgik parterne en ny formidlingsaftale gældende for 6 måneder. Af denne formidlingsaftale fremgik, at indklagede havde vurderet salgsprisen til kr ,00, og vedrørende betaling til indklagede var det aftalt: I formidlingsaftalen var der indføjet en særlig bestemmelse: Der er indgået aftale om solgt eller gratis, hvilket betyder, at hvis ejendommen ikke bliver solgt inden udløb af formidlingsperioden, skal der ikke ske betaling til

3 3 ejendomsmægleren. Dette gælder også betaling for I formidlingsaftalen var der ikke anført, hvilke betalinger denne aftale gjaldt for. Endelig fremgik det af aftalen, at denne af begge parter kunne opsiges skriftligt uden varsel. Den 24. juli 2007 indgik klager en formidlingsaftale med en anden ejendomsmægler om salg af fritidshuset. Den 16. august 2007 fremsendte indklagede sin faktura: Det fremgår af sagen, at klager ikke har betalt indklagedes faktura. Klager har bl.a. anført: Indklagede har ikke krav på betaling af sin faktura. Indklagede skal endvidere erstatte klagers udgift til to stk. flybilletter fra Canada til Danmark og retur, ca. kr ,00. Indklagede har ikke varetaget klagers interesser, idet indklagedes arbejde har været præget af passivitet og ligegyldighed. Efter udløbet af den første formidlingsaftale kontaktede indklagede ikke klager med henblik på forlængelse af formidlingsaftalen, selv om indklagede ved formidlingsaftalens indgåelse havde oplyst, at aftalen kunne forlænges efter udløb.

4 4 Indklagede har aldrig oplyst, at formidlingsaftalen alene kunne forlænges for 3 måneder ad gangen. Klager var i Canada, men returnerede til Danmark i december 2006 og henvendte sig så til indklagede med henblik på at tale om forlængelse af formidlingsaftalen. Indklagede oplyste, at en forlængelse var en god ide, hvorefter klager rejste tilbage til Canada. Klager hørte imidlertid ikke noget fra indklagede, og klager var derfor nødt til at rejse til Danmark igen i januar Klager henvendte sig igen til indklagede for at tale om forlængelse af formidlingsaftalen, men heller ikke ved dette møde oplyste indklagede noget om forlængelsens tidsperiode. I februar 2007 rejste klager tilbage til Canada. Den 7. marts 2007 returnerede klager til Danmark og henvendte sig til indklagede, idet klager regnede med at skulle underskrive på en forlængelse. Imidlertid oplyste indklagede, at formidlingsaftalen var udløbet, og at der dermed ikke kunne ske en forlængelse. Der blev indgået en ny formidlingsaftale den 15. marts 2007, hvorefter klager rejste tilbage til Canada. Primo juli 2007 var klager atter i Danmark og rettede henvendelse til indklagede for at aftale yderligere prisreduktion. Klager forventede, at der kunne indgås en aftale hurtigt, men indklagede kontaktede slet ikke klager herom. Klager måtte derfor igen selv tage kontakt til indklagede, men indklagedes kontor var ferielukket, hvilket indklagede ikke havde oplyst klager om. Klager var både skuffet og vred og besluttede sig for at gå til en anden ejendomsmægler. Denne ejendomsmægler gav korrekte oplysninger om indgåelse af formidlingsaftale om forlængelse samt rådgav om, at klager godt kunne have to eller flere ejendomsmæglere til at sælge fritidshuset, men at risikoen var, at man kunne komme til at betale mere end et salær. Klagers nye ejendomsmægler opfordrede klager til ikke at opsige aftalen med indklagede, hvorfor klager henvendte sig til indklagede og bad om at få udleveret sine papirer og samtidig oplyste, at klager også ville have en anden ejendomsmægler til at sælge ejendommen. Indklagede har ikke oplyst klager om, at indklagede betragtede afhentelsen af ejendommens papirer som en opsigelse af formidlingsaftalen.

5 5 I øvrigt finder klager det underligt, at der i den første og anden formidlingsaftale er anført det samme salær til indklagede, når der i de to formidlingsaftaler er anført en forskellig udbudspris. Klager finder det endvidere underligt, at indklagede, da den første formidlingsaftale var udløbet, foreslog klager at trække ejendommen ud af markedet. Efter klagers opfattelse må dette være et forsøg på ikke at forlænge formidlingsaftalen. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede fastholder at have krav på betaling af sin faktura og bestrider at være erstatningsansvarlig over for klager. Det er korrekt, at klager henvendte sig til indklagede i december 2006 med henblik på forlængelse af formidlingsaftalen, men på dette tidspunkt var formidlingsaftalen slet ikke udløbet endnu, der var 2 måneder tilbage af salgsprioden, hvorfor der ikke blev indgået en forlængelse. Klager rejste herefter til Canada, og aftalen var, at indklagede kunne fremsende en ny aftale til klagers søn, når en ny aftale var påkrævet. Det bestrides således, at klager var forpligtet til at rejse hjem grundet indklagedes salgsarbejde. Den 7. marts 2007 kontaktede klager indklagede og meddelte, at han nu var i Danmark, og der blev derfor aftalt et møde, idet der skulle udarbejdes en ny formidlingsaftale. Den eksisterende formidlingsaftale var udløbet, og det var derfor ikke muligt at forlænge denne aftale med 3 måneder. Den 15. marts 2007 blev en ny 6 måneders formidlingsaftale gennemgået og underskrevet af klager på indklagedes kontor, og udbudsprisen blev tilrettet til en ny markedspris. Det er korrekt, at indklagede i den nye formidlingsaftale bibeholdt det i den første aftale aftalte salær. Årsagen hertil var, at der fra starten var aftalt et fast lavt salær, idet klager var kunde i det pengeinstitut, som indklagede samarbejder med. Efter indgåelsen af den nye formidlingsaftale viste der sig en interesseret køber til fritidshuset. I den forbindelse havde indklagede et stort arbejde med at få tilstrækkelige oplysninger til køber om ejendommens indretning og stand, og bl.a. måtte indklagede forestå kontakten mellem en tømrermester og køber for at få afklaret dette. Ejendommen var et byggeprojekt og var ikke færdiggjort.

6 6 Det er korrekt, som af klager anført, at indklagedes kontor holdt ferielukket i en uge, men alle indklagedes sælgerkunder var blevet informeret herom forinden. Klager afhentede uden varsel ejendommens dokumenter uden at informere om sine intentioner om at sætte ejendommen til salg hos en anden ejendomsmægler. Da indklagede blev bekendt med, at klager havde indgået en formidlingsaftale med en anden ejendomsmægler, betragtede indklagede aftalen som opsagt og fakturerede herefter klager for ¼ salær, dokumentationsomkostninger og 50% af markedsføringsbidraget. Indklagede har annonceret efter aftale og efter behov, hvorfor indklagede alene har opkrævet 50% af det aftalte markedsføringsbidrag. Nævnet udtaler: Nævnet finder det ikke godtgjort, at det kan bebrejdes indklagede, at klager har haft en eventuel ekstra udgift til 2 gange flybilletter. Nævnet kan derfor ikke pålægge indklagede at erstatte klagers udgifter hertil. Af formidlingsaftalen fremgår, at opsigelse skal ske skriftligt. Dette er ikke sket, og nævnet finder, at indklagede som følge af at klager hentede alle ejendommens papirer hos indklagede og satte ejendommen til salg hos en anden mægler ikke var berettiget til at anse formidlingsaftalen som opsagt. Der er således intet til hinder for, at klager havde sin ejendom til salg hos flere mæglere på samme tid. Nævnet kan herefter ikke godkende indklagedes faktura. Da der er aftalt solgt eller gratis har indklagede heller ikke ved formidlingsaftalens udløb krav på nogen form for betaling hos klager. Konklusion: Efter sagens udfald skal indklagede betale klager det af denne til klagenævnet indbetalte gebyr på kr. 700,00. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager 20, stk. 1, og nævnets vedtægter 20, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 20, stk. 2. P.N.V.

7 Poul Søgaard formand 7