Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Transkript

1 Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt er sunde medarbejdere ofte mindre syge, ligesom sundhed for den enkelte er forbundet med større livskvalitet. For samfundet som helhed er der mange ressourcer at spare ved at begrænse sygefraværet, ligesom det er en forudsætning for, at man vil kunne opfylde den politiske ambition om at øge pensionsalderen i takt med levetiden. Halvdelen har sundhedstiltag Omkring halvdelen af de danske arbejdspladser har tiltag, der skal øge medarbejdernes sundhed, som fx adgang til motionsrum, sund mad i kantinen eller rygestopkurser. Det betyder, at sundhedsordninger er relativt udbredte, men indebærer omvendt også, at mange steder ikke har sådanne tiltag. Har din arbejdsplads tiltag, der skal øge medarbejdernes sundhed (dvs. fx rygestopkurser, adgang til motionsrum på arbejdspladsen, sund mad i kantinen men ikke sundhedsforsikring)? 46% 49% 5% Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Selvom arbejdspladser har tiltag, der skal øge sundheden hos deres medarbejdere, er udfordringen at gøre tilbuddene relevante for medarbejderne, samt at få dem til at benytte sig af de tiltag, arbejdspladsen tilbyder enten fordi man i forvejen har en sund livsstil og derfor ikke har behov for en ekstra håndsrækning via en sundhedsord- Side 1/6

2 ning på arbejde, eller fordi man har en mindre sund livsstil, men alligevel ikke får det brugt. Befolkningsundersøgelsen viser, at 64 pct. af medarbejderne synes at tilbuddene er relevante for dem, imens kun 28 pct. ikke mener at tilbuddene er relevante for dem. Oplever du, at sundhedstilbuddene på din arbejdsplads er relevante for dig? 64% 28% 7% Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, marts n=268 (kun personer i job på en virksomhed med sundhedstiltag) Sundhedstiltag gør ingen forskel hvis ikke medarbejderne ikke bruger dem, og derfor er personerne i undersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt de benytter sig af de muligheder virksomhederne tilbyder deres medarbejdere. Her svarer 54 pct. at de benytter sig af de tiltag arbejdspladsen tilbyder; der er dog også en stor andel, 44 pct., som ikke gør. Bruger du sundhedstilbuddene på din arbejdsplads? 54% 44% 2% Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, marts n=268 (kun personer i job på en virksomhed med sundhedstiltag) Årsager til sundhedsfremmede tiltag Svarpersonerne i undersøgelsen er blevet bedt om at tage stilling til, hvor vigtige en række forhold er for deres arbejdsgivers beslutning om at tilbyde sundhedsfremmede tiltag. Sammenlagt 86 pct. vurderer, at det er en vigtig el- Side 2/6

3 ler meget vigtig årsag, at arbejdspladsen vil fremme glæde og trivsel for medarbejderne. Sammenlagt 77 pct. vurderer, at årsagen det betaler sig på bundlinjen er en vigtig eller meget vigtig årsag. I alt 63 pct. vurderer, at det er en vigtig eller meget vigtig årsag, at sundhedstiltag kan føre til, at medarbejderne kan blive længere tid på arbejdsmarkedet før pension. Alle tre årsager vurderes således at være vigtige. Hvor vigtige tror du at de følgende forhold er som årsag til, at din arbejdsplads har en sundhedsindsats? Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Det betaler sig på bundlinjen 27% 50% 14% 1% 9% Det er et medarbejdergode, som giver de ansatte mere trivsel/glæde 28% 58% 6% 2% 7% Det gør, at medarbejderne kan blive længere tid på arbejdsmarkedet før pension 18% 45% 21% 4% 12% Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, marts n=268 (kun personer i job på en virksomhed med sundhedstiltag) Halvdelen kan holde til at arbejde til de er ca. 65 år Der er meget snak om, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, både fordi levetiden er øget og man i mange jobfunktioner ikke nedslides så hurtigt som førhen, og eftersom der vil opstå en stort finansieringsudfordring, når de store efterkrigsgenerationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I Velfærdsaftalen fra 2006 er det derfor blevet bestemt at hæve efterløns og pensionsalderen gradvist i årene fremover. Spørgsmålet er imidlertid, om danskerne er klar til at kunne holde til at arbejde til de bliver ca. 70, eller der er behov for at vi bliver mere fokuserede på vores sundhed og helbred. Undersøgelsen dokumenterer, at kun omkring 20 pct. af danskerne selv mener, de vil kunne holde til at arbejde ca. 70 år eller derover, som vist i figuren nedenfor. Med andre ord er der mange der stiller spørgsmålstegn ved, om de vil kunne holde til at arbejde så lang tid, som man politisk har forudsat. Selv i den yngste aldersgruppe, årige, er det kun 34 pct., der vurderer at de vil kunne holde til at arbejde til de er 70 år eller ældre (ej vist grafisk). Hvor længe tror du, du vil kunne holde til at være på arbejdsmarkedet? 47% 13% 21% 5% 5% 10% Til jeg er cirka 60 år Til jeg er cirka 65 år Til jeg er cirka 70 år Længere endnu I kortere tid end til jeg bliver 60 år Ved ikke Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, marts 2014 Side 3/6

4 Danskerne tænker over senere pensionsalder I lyset af den gradvise stigning i folkepensionsalderen er det ikke overraskende, at mange danskere tænker over, at de vil skulle være længere tid på arbejdsmarkedet i fremtiden. I alt 57 pct. at de adspurgte svarer således i undersøgelsen, at det er noget de tænker over, mens 40 pct. ikke tænker over det. Ser man alene på aldersgrupperne under 60 er det mellem 63 pct. (18-35 årige) og 67 pct. (36-49 årige), der tænker over det (ej vist grafisk). Danskerne forventes generelt at skulle være længere tid på arbejdsmarkedet i fremtiden. Er det noget, du tænker over? 57% 40% 4% Danskerne mener selv de har ansvaret I lyset af, at mange danskere ikke regner med at de selv vil kunne klare at blive på arbejdsmarkedet til de er 70 år er det interessant at iagttage, hvem danskerne mener har ansvaret for at folk kan holde til at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Over halvdelen af danskerne mener det især er deres eget ansvar at sørge for at de kan holde til, at blive på arbejdsmarkedet til de er 70 år. Lige under en femtedel mener det mest er samfundet og politikernes ansvar, mens omkring 15 pct. mener, at det er arbejdsgiverens ansvar. Hvem har det største ansvar for, at du kan holde til at være på arbejdsmarkedet, til du er 70 år? 56% 15% 18% 11% Det har arbejdsgiveren Det har jeg selv Det har samfundet/politikerne Ved ikke Side 4/6

5 Ja til drøftelse af sundhed med chefen Sundhed er vigtig både for den enkelte, for arbejdsgiverne og samfundet. Men ofte er sundhedsrelaterede problemer og usund livsstil tabulagte emner på en arbejdsplads. Halvdelen af personerne i undersøgelsen mener, at det er i orden at en leder vælger at drøfte sundhed til en medarbejder i en medarbejdersamtale, jf. nedenstående figur. Vil det være i orden med dig, hvis din leder drøfter din sundhed med dig fx til en medarbejdersamtale? 51% 18% 8% 23% Ikke relevant for mig Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, marts n=542 (kun personer i arbejde) Nej til krav om brug af sundhedstilbud Selvom en del danskere er åbne for, at chefer på arbejde kan vende sundhedsproblemer eller lignende med de ansatte, er flertallet dog imod, at man kan stille krav om at ansatte bruger virksomhedens sundhedstilbud. Det er et grundprincip at arbejdsgiverne kan disponere over hvad de ansatte laver mens de er på arbejde og fx bede dem bruge tid på efteruddannelse, men omtrent halvdelen af danskerne vurderer altså alligevel, at krav om at man benytter bestemte sundhedstiltag er at gå for langt. En arbejdsgiver kan stille forskellige krav til sine ansatte, fx at de skal tage efteruddannelse. Synes du, en arbejdsgiver på samme måde skal kunne kræve, at de ansatte gør brug af virksomhedens sundhedstilbud? 38% 48% 14% Side 5/6

6 Hverken mere eller mindre sundt mad i kantinerne Mens nogle arbejdspladser forsøger at gøre medarbejderne mere sunde med sund mad i kantinen eller lignende tiltag, er maden på andre arbejdspladser usund, så man bliver firmafed. Overordnet set oplever danskerne dog, at maden på arbejde er omtrent ligeså sund, eller usund, som derhjemme, jf. nedenstående figur. Er den mad du spiser på arbejde (fx i frokostpausen) sundere, eller mindre sund, end hvad du normalt spiser hjemme hos dig selv? 76% 8% 10% 6% Jeg spiser generelt sundere på arbejde end derhjemme Omtrent det samme Jeg spiser generelt mindre sundt på arbejde end derhjemme Ved ikke Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, marts n=579 (kun personer i arbejde) Fakta om analysen Data er baseret på en befolkningsundersøgelse gennemført i marts 2014 af Norstat for Dansk Erhverv. Der er indsamlet i alt interviews med et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. For at sikre repræsentativiteten er data vægtet på køn, alder og region. Resultaterne må kun offentliggøres med tydelig henvisning til, at Norstat har stået for dataindsamlingen, fx med angivelsen Norstat for Dansk Erhverv, marts Side 6/6