Mad- og måltidspolitik for børn og unge i dagtilbud og skoler Børne- og Familieservice

Transkript

1 Mad- og måltidspolitik for børn og unge i dagtilbud og skoler 2009 Børne- og Familieservice

2 Indeks Haderslev Kommunes Sundhedspolitik...3 Hvorfor en Mad- og måltidspolitik?...3 Hvem henvender politikken sig til?...4 Visioner...4 Mad- og måltidspolitik for dagtilbud og skoler i Haderslev Kommune Mad og drikke Pædagogik og læring Forældresamarbejdet Egen Mad- og måltidspolitik Inspirationsliste

3 Haderslev Kommunes Sundhedspolitik I Haderslev Kommune vægter vi det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed rækker ud over blot helbredstilstanden. Sundhed er en ressource hos den enkelte til at leve og klare sit eget liv At være sund betyder derfor også, at det er den enkelte, der har mest forstand på egen sundhed og eget liv Det er den enkelte, der har ansvaret for at føre en sund livsstil, men det er kommunens opgave at sørge for, at det sunde valg bliver det lette valg (Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2008). I sundhedspolitikken er der fokus på, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i dagligdagen skal møde borgerne i blandt andet daginstitutioner og skoler. Det sunde valg i alle kommunale kosttilbud skal gøres til det lette valg. Børn og unge i Haderslev Kommune skal lære om sunde madvaner og sikres et sundt måltid om dagen (Haderslev kommunes Sundhedspolitik 2008). Den mad, vi spiser, har stor betydning for vores velbefindende, vores fysiske og psykiske præstationsevne, koncentrationsevne og humør. Gennem mad, drikke og aktiv leg, kan vi støtte børnenes sunde udvikling. Børn har brug for sundt brændstof, der kan give dem energi og glæde i hverdagen. Indtagelse af mad handler ikke bare om ernæring. Måltidet danner også ofte rammer for positiv socialt samvær og hygge blandt børn og voksne. Videnskabelige undersøgelser viser, at mange livsstilssygdomme udspringer af den mad, vi spiser. En del af disse livsstilssygdomme kan forebygges eller begrænses ved at stimulere udviklingen af gode spisevaner hos børn og unge. Måltider med sund og nærende kost rummer for en stor del nøglen til en sund og harmonisk udvikling af både krop og sjæl livet igennem. Der er generelt stort fokus på sund kost, og der bliver forsket meget i følgerne af usund kost. Det betyder, at der med jævne mellemrum kommer nye anbefalinger. Udover at de officielle anbefalinger ændres, findes der også en masse uofficielle, ikke evidensbaserede, anbefalinger, det skaber stor forvirring blandt forældre, dagplejere, pædagoger og lærere. Hvorfor en Mad- og måltidspolitik? Det er forældrene, der har ansvaret for, hvad deres børn spiser, men da børn ofte tilbringer flere af deres vågne timer i offentligt regi i dagpleje, børnehave eller skole/skolefritidsordning - end sammen med deres forældre, overtager institutionerne/skolerne dermed i daglig praksis væsentlige dele af ansvaret, eksempelvis for børns indtagelse af mad, mens de er væk hjemmefra. På daginstitutionsområdet er det ved lov vedtaget, at fra 1. januar 2011 skal alle daginstitutioner dagligt tilbyde børnene et sundt frokostmåltid (LOV nr af 03/12/2008). Ifølge loven er det således institutionens ansvar, at børnene får et sundt frokostmåltid, mens det er forældrenes ansvar, at børnene medbringer sund mad til dagens mellemmåltider. 3

4 På skoleområdet påhviler der ikke kommunerne nogen forpligtelse til at etablere bespisningsordninger, men vi har de seneste år set mange forskelligartede forsøg på at udvikle forældrebetalte madordninger. Madordninger i dagtilbud og skoler skal bidrage til, at børnene får positive oplevelser, udvikler forståelse for og får erfaringer med sund mad, og håbet er, at de vil tage erfaringerne med sig i voksenlivet. Hvem henvender politikken sig til? Haderslev Kommunes Mad- og måltidspolitik er udformet som en rammepolitik for børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler. Hensigten er, at dagplejen og de enkelte daginstitutioner og skoler indenfor de politisk afstukne rammer udarbejder deres egen Mad- og måltidspolitik. Haderslev Kommunes Mad- og måltidspolitik kan bruges som rettesnor for en revision af institutionens hidtidige politik på området og tjener til at sikre, at alle arbejder mod det samme overordnede mål. Alle måltider, der indtages i dagtilbud/skole eller i samarbejde med dagtilbud/skole er så vidt muligt omfattet af Mad- og måltidspolitikken. f.eks. familieskovtur med deltagelse af pædagoger. Visioner I Haderslev Kommune ønsker vi at sikre, at mad og måltider i dagtilbud og skoler, er i overensstemmelse med de aktuelle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen. Vi ønsker at udvikle og styrke børns handlefærdigheder, så de kan træffe sunde valg. Det er vigtigt, at personalet sikres den fornødne viden og uddannelse vedrørende kostens ernæringsmæssige sammensætning og måltidets sociale betydning på de forskellige alderstrin. Visionen er sunde, glade og harmoniske børn. Vi ønsker social lighed i sundhed, hvilket vi kan være medvirkende til ved at sikre, at alle børn får sund mad, mens de er i dagtilbud og skole. Vi ønsker at forebygge overvægt og fejlernæring, så vi medvirker til at minimere forekomsten og omfanget af livsstilssygdomme blandt kommunens børn. De 8 kostråd Spis frugt og grønt: 600 g (voksne og børn over 10 år); g (børn 4-10 år) om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen ( g) Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukkeret - især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv: mindst 60 minutter (børn og unge); mindst 30 minutter (voksne) om dagen Vi bevæger os i den rigtige retning, når den mad, børnene indtager i dagtilbud og skoler, lever op til de officielle anbefalinger. Derfor er det vigtigt, at personalet i såvel 4

5 dagtilbud som skoler har indsigt i de officielle anbefalinger - i særdeleshed kostrådene. Ligeledes har eventuelle leverandører et særligt ansvar for madens kvalitet jf. lov om sund frokost i daginstitutioner. Dagtilbud/skole skal desuden kende den overordnede Mad- og måltidspolitik, og udarbejde egne Mad- og måltidspolitikker. Oplysning omkring sund kost og måltider til forældre og børn er ligeledes vigtig. Mad- og måltidspolitik for dagtilbud og skoler i Haderslev Kommune 1. Mad og drikke Mad og drikke, der serveres eller sælges, skal være sund og ernæringsrigtig Det betyder eksempelvis for dagtilbud: - at børnene, mens de er i dagtilbud, alene tilbydes sund mad fra dagplejens og fra institutionens side, også ved festlige lejligheder. Der skabes sunde traditioner sammen med børnene. - at frugt alene, ikke udgør et måltid - heller ikke mellemmåltid. - at mad og drikke, der serveres for børnene, følger anerkendte retningslinjer for sund kost, overholder datomærkning, opbevaring og hygiejne. - at mad og drikke, som sælges til eleverne, skal overholde de almindeligt anerkendte sundhedskrav om næringsindhold og hygiejne samt overholde datomærkning. Sukker- og fedtholdige produkter må ikke sælges i dagligdagen. Mellemmåltider Børn og unge bør spise 2-3 mellemmåltider pr. dag. Mellemmåltider har til opgave at stille sulten mellem to hovedmåltider. Ligeledes er mellemmåltider med til at give børnene et stabilt blodsukker og dermed øget trivsel og koncentration. Et mellemmåltid kan fx være en ½ bolle med magert pålæg og lidt frugt 5

6 Kost til spædbørn og småbørn Der sker meget i barnets første leveår. Barnet vokser ca. 25 cm og tredobler fødselsvægten. For at udviklingen skal foregå bedst muligt, er det vigtigt, at barnet får en rigtig sammensat kost. Frem til 1 års alderen skal barnet have mere fedtstof i maden end de øvrige i familien. Fedtstoffet kan tilsættes grød eller kartoffel- grønsagsmos, men hvis der bruges modermælk/modermælkserstatning i tilberedningen af barnets mad skal ekstra fedtstof udelades. Indtil barnet er 1 år skal det have modermælk, modermælkserstatning, vand eller fra tidligst 6 måneder sødmælk at drikke. Efter 1 års alderen er tilvæksten ikke så stor, og derfor aftager og svinger barnets appetit. Barnet er nu i stand til selv at regulere sin appetit. Det er vigtigt, at barnet fra 1 års alderen tilbydes en sund og varieret kost. Fra 1 års alderen må barnet få letmælk, og fra 3 års alderen de magre mælkeprodukter. Alle børn sikres gode spisevaner og skal have mulighed for at få dækket deres energi- og væskebehov den tid, de er i dagtilbud og skole Det betyder eksempelvis for dagtilbud: - at de børn, der ikke har nået at spise morgenmad hjemmefra, skal have mulighed for at indtage et sundt morgenmåltid. - at der udover frokosten indtages et mellemmåltid om formiddagen og ét igen om eftermiddagen. - at måltiderne indtages i en hyggelig og god atmosfære, og at der er tid og ro til at spise. - at der tages hensyn til børnenes individuelle behov. - at der præsenteres et alsidigt udvalg af produkter til de måltider, institutionen serverer, således at børnene vænnes til at smage forskellige madvarer og får forskellige smagsoplevelser. - at koldt drikkevand er tilgængeligt hele dagen. - at der i skoletiden er afsat tid til mindst én større spisepause. Den tilrettelægges, så spisning og leg tidsmæssigt kan adskilles. Derudover skal der være tid til at spise et mellemmåltid om formiddagen. På lange skoledage skal der ligeledes være tid til et mellemmåltid om eftermiddagen. - at spisningen i de yngre klasser bør foregå i fællesskab under tilstedeværelse af voksne. Muligheden for at spisningen for de ældre klasser kan foregå i fællesskab og gerne under tilstedeværelse af voksne prioriteres. - at måltiderne kan indtages i indbydende rammer. - at koldt drikkevand er tilgængeligt hele dagen. Mad skal tilberedes af gode og friske råvarer 6

7 Det betyder eksempelvis for dagtilbud: - at der indkøbes og anvendes gode råvarer, gerne årstidsbestemte. - at der lægges vægt på, at madvarerne indeholder et minimum af tilsætningsstoffer, farvestoffer og sprøjtemidler. - at man ved indkøb af varer til boder og kantiner prioriterer, hvilke råvarer, der er indgået i produktionen. At der fortrinsvis anvendes årstidsbestemte råvarer og råvarer med et minimum af tilsætningsstoffer, farvestoffer og sprøjtemidler. - at man ved indkøb af råvarer til produktion af mad, som et led i elevernes undervisning, inddrager økologi og råvarekvalitet i øvrigt. Den kost, der serveres i dagtilbud og skoler, tager udgangspunkt i dansk kulturtradition med respekt for kostvaner i andre kulturer. Børns særlige kostbehov, begrundet i helbred eller religion, skal respekteres Det betyder eksempelvis for dagtilbud: - at der udvises respekt for andre madkulturer i dagligdagen. - at der tales med børnene om andre kulturers madvaner, og at der eventuelt tilbydes smagsprøver fra fremmede madkulturer. - at barnet kan følge en særlig diæt, hvis der foreligger en lægeerklæring eller er igangsat et udredningsforløb. Daginstitutionen skal modtage vejledning om barnets kost fra lægen. Der skal tillige foregå en regelmæssig opfølgning. - at man respekterer, at ikke alle elever - af helbredsmæssige eller religiøse årsager spiser samme mad. Derfor må man i givet fald have alternative tilbud til disse elever. Når mærkedage fejres, skal maden leve op til de gældende anbefalinger, og som hovedregel serveres sunde madvarer Det betyder eksempelvis for dagtilbud og skoler: - at sukker- og fedtforbruget skal minimeres og der skal findes sunde alternativer både til hverdag og fest. - at det er vigtigt at finde andre måder at fejre mærkedage på f.eks.: Flaghejsning, borddækning, balloner, lege, sange, gæster - at anledninger hvor der serveres sukkerholdige produkter generelt forbeholdes privatsfæren frem for dagtilbud og skoler. - at der i særlige situationer kan dispenseres fra Mad- og måltidspolitikken. 7

8 2. Pædagogik og læring De voksne arbejder for på at udvikle børnenes evne til at tilberede og selv at vælge sund og ernæringsrigtig mad Det betyder eksempelvis for dagtilbud: - at de voksne i relevante sammenhænge, eksempelvis på indkøbsture samt ved tilberedning af mad sammen med børnene, taler med børnene om sund og usund mad og involverer dem i at vælge sunde produkter. - at børnenes nysgerrighed omkring madvarer stimuleres ved at præsentere maden indbydende, ved at anvende forskellige råvarer, samt ved at opfordre børnene til at se, lugte og smage på disse. Køkkenet kan ligeledes prioriteres som et sted, hvor der eksperimenteres med motorik og sanseoplevelser på lige fod med andre aktiviteter - at børnene så vidt muligt inddrages i de processer, der findes i forbindelse med måltiderne, eksempelvis aftørring af borde inden måltider, borddækning og oprydning, således at børnene kan tilegne sig alderssvarende færdigheder samt viden om hygiejne. - at man i undervisningssammenhænge, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt f.eks. på hytteture og lejrskoler, laver mad sammen med børnene frem for at lave mad til dem. - at man i undervisningen på alle alderstrin, hvor det er hensigtsmæssigt og relevant, inddrager sundheds- og ernæringsmæssige aspekter omkring den mad, vi spiser. Det er en selvfølge i faget hjemkundskab, men gælder også i al anden faglig og tværfaglig sammenhæng, ligesom det naturligt synliggøres i udbuddet i kantiner og boder. Måltider er væsentlige samværssituationer 8

9 Det betyder eksempelvis for dagtilbud: - at der på lige fod med de øvrige aktiviteter, skabes opmærksomhed om måltiderne og disses betydning eventuelt afholde Smagens dag. - at der gennem opslag og lignende markeres, at måltiderne er væsentlige samværssituationer. - at skærpe børnenes interesse for at deltage i tilberedning af mad ved at de voksne omtaler aktiviteten med respekt og interesse. - at man i dagsplanerne også i temauger, tværfaglige dage o. lign. spisepauser. - at der gennem skoleblad og lignende markeres, at måltiderne er væsentlige samværssituationer. De voksne skal optræde som gode rollemodeller for børnene Det betyder eksempelvis for dagtilbud og skoler: - at de voksne omkring børnene er sig deres ansvar som rollemodeller bevidste, og at de ikke kun står som formidlere af holdninger og værdier, men i samværet med børnene demonstrerer overensstemmelse mellem det, de siger, og det de gør. 3. Forældresamarbejdet Forældrene orienteres om, hvad barnet spiser Det betyder eksempelvis for dagtilbud og skoler: - at samtale om hvad der spises udover den medbragte mad naturligt kan indgå i forældresamtaler. Pligt til indgriben ved tegn på begyndende livsstilssygdomme Det betyder eksempelvis for dagtilbud og skoler: - at dagtilbuddets/skolens naturlige forpligtelse overfor det enkelte barns sundhed i bred forstand også omfatter forhold på det madmæssige område. - at de voksne for at hjælpe barnet, kontakter forældrene for en samtale, hvis et barn viser tegn på livsstilssygdom, eksempelvis overvægt. Efter aftale med forældrene, kan sundhedsplejen, egen læge eller andre relevante samarbejdspartnere kontaktes. I dette forebyggende inddrages sundhedspleje m.fl. naturligt. 9

10 4. Egen Mad- og måltidspolitik Dagplejen, institutionerne og skolerne informerer forældrene om kommunens Mad- og måltidspolitik og inddrager forældrene i et samarbejde om at gennemføre den Det betyder eksempelvis for dagtilbud: - at forældrene informeres om Mad- og måltidspolitikken gennem opslag, nyhedsbreve m.v., for at sikre løbende opmærksomhed, herunder uddeling af pjecer om den gode madpakke samt betydningen af sunde madvaner. - at forældrene gøres opmærksomme på, at forældre og personale sammen har et stort ansvar for, at børnene har gode og sunde kostvaner. - at man på forældremøder, og gennem anden orientering informerer om, hvordan skolen håndterer Mad- og måltidspolitikken. Dagplejen og de enkelte daginstitutioner og skoler, udarbejder deres egen Mad- og måltidspolitik med udgangspunkt i kommunens Det betyder eksempelvis for dagtilbud: - at der i samarbejde med forældrene udarbejdes en Mad- og måltidspolitik, hvor der beskrives, hvad Det gode måltid (barnets madpakke) bør indeholde (eksempelvis rugbrød, kylling og grøntsagsstave) - og ikke indeholde (eksempelvis slik, saltstænger, chips, søde desserter, kage og kiks). - at egen Mad- og måltidspolitik giver udtryk for, hvad Det gode fødselsdagsmåltid og andre festmåltider, som holdes i dagtilbuddet, kan indeholde. - at man sammen med skolebestyrelsen, i respekt for kommunens overordnede Mad- og måltidspolitik, udarbejder skolens politik på området. Mad- og måltidspolitik i dagtilbud og skoler Det er op til hver enkelt institution hvordan de vil udforme deres egen Mad- og 5. måltidspolitik, men det kan være godt at overveje følgende spørgsmål: 6. Hvad er formålet med Mad- og måltidspolitikken? Hvem har ansvaret? Hvilken mad skal børnene tilbydes, hvordan og hvornår? Hvilke krav og ønsker er der til de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer for måltiderne? Der findes god information om hvordan man laver en Mad- og måltidspolitik på 10

11 9. Inspirationsliste Fødevarestyrelsen står bag denne hjemmeside, der bl.a. indeholder viden om mad til forskellige målgrupper, mad- og måltidspolitik, opskrifter og test dig selv. Hjerteforeningen har udviklet denne hjemmeside, der skal give ideer til småbørnsfamilier om sund mad og motion bll.a. gennem teaterforestillinger. Fødevarestyrelsen har udviklet denne hjemmeside, målrettet børn i aldersgruppen år. Ideen er at formidle viden om sund mad og ernæring til danske skolebørn. - Indeholder bl.a. undervisningsmateriale, opskrifter og test dig selv. Her findes gode ideer til børnefødselsdage. Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerstyrelsen og Fiskebranchens Oplysningsudvalg står bag denne hjemmeside, hvor man kan finde gode ideer til madpakken. Denne hjemmeside er udviklet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Forbrugernes Hus. Formålet er at inspirere flere børn til selv at lave mad derhjemme. Der er tilstræbt, at opskrifterne kan laves af børn i alderen år. Sundhedsstyrelsen står bag denne hjemmeside, der indeholder information om overvægt generelt samt forslag til sund mad og leg. Sundhedsstyrelsens hjemmeside indeholder viden om ernæring under: forebyggelse -> mad og motion. Under ernæring kan man på fødevarestyrelsens hjemmeside læse om bl.a. næringsstoffer, næringsdeklarationer, børnemad og kosttilskud. 11

12 Publikationer: Spis, leg og ha det godt - Komiteen for Sundhedsoplysning Sunde sammenkomster - Fås ved henvendelse i dagtilbud. Juleopskrifter og aktiviteter - Findes: -> Børn og familie -> Dagplejen og daginstitutionerne -> Links 12