Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
|
|
- Hanna Steensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn
2 Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis er i overensstemmelse med de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling, og hvilke dele af den praksis, I med fordel kan kvalitetsudvikle. Et panelmøde består af tre faser: Forberedelse af panelmødet Gennemførelse af panelmødet Resultater og analyse af panelmødet Panelmødet afdækker forskellige perspektiver på en afgrænset faglig praksis. Når praksis holdes op imod de nationale retningslinjer giver det en nuanceret forståelse af hvilke udfordringer og udviklingspotentialer, der er på det udvalgte område. Panelmødet kan altså anvendes som grundlag for kvalitetsudvikling af en afgrænset del af jeres praksis. Et eksempel fra en kommune: I en kommunes rusmiddelcenter besluttede ledelsen at anvende de nationale retningslinjer som grundlag for kvalitetsudvikling. I en længere periode havde der været en faglig drøftelse på centeret omkring arbejdet med behandlingsplaner. Nogle oplevede behandlingsplaner som en tidskrævende og administrativ skal-opgave, mens andre var mere positivt stemte. Det blev besluttet at afholde et panelmøde for at undersøge de forskellige perspektiver. Der blev nedsat et panel bestående af ledere og medarbejdere fra forskellige afdelinger og fagprofessioner, misbrugslægen på centeret og en medarbejder fra sundhedsteamet. En tidligere bruger blev også inviteret. Panelet havde forskellige opfattelser af formålet med at bruge behandlingsplaner, ligesom de anvendte behandlingsplaner forskelligt. På baggrund af panelmødet blev det besluttet at afholde en udviklingsworkshop, hvor der skulle udvikles idéer til, hvilke aktiviteter der skulle igangsættes fremadrettet, for at der kunne skabes en fælles forståelse og faglighed omkring behandlingsplaner med afsæt i den nationale retningslinje for behandlingsplaner. 2 Vejledning til at afholde et panelmøde
3 på den udvalgte del af praksis. Der kan eksempelvis være tale om variation i forhold til: Forberedelse af panelmødet Inden I afholder et panelmøde, skal I afklare rammer og organisering, herunder hvem der skal deltage i panelet og styre processen hvilken afgrænset faglig problemstilling, I vil arbejde med udarbejde et panelskema, som paneldeltagerne skal udfylde forud for panelmødet, og som bruges på mødet Organisering af panelmødet Socialstyrelsen anbefaler, at I nedsætter en arbejdsgruppe til at drive processen, herunder beslutte hvem der skal deltage i panelmødet samt drøfte og følge op på resultaterne. Arbejdsgruppen bør bestå af ledere og medarbejdere fra de afdelinger, der skal involveres i panelmødet, for at sikre ejerskab til processen. Det er desuden vigtigt, at centerledelsen er repræsenteret i arbejdsgruppen for at sikre ledelsesopbakning til panelmødet og dets resultater. Panelmødet består af: udvalgte fagprofessionelle evt. borgere og/eller pårørende en mødeleder en referent Panelet kan sammensættes forskelligt, afhængig af hvilken del af praksis panelmødet omhandler. Paneldeltagerne udvælges så det sikres, at alle perspektiver på den givne problemstilling er repræsenteret i panelet. Det er derfor vigtigt, at alle paneldeltagerne har viden om eller erfaring med den faglige problemstilling, der drøftes. Det er også centralt, at paneldeltagerne repræsenterer forskellige perspektiver faglig profession anciennitet afdeling ansættelsesforhold i organisationen holdninger til den udvalgte del af praksis. I nogle tilfælde kan det være relevant at inddrage eksterne deltagere, så man får perspektiver fra samarbejdspartenere eller andre eksterne aktører. Udover paneldeltagerne skal der udpeges en mødeleder, som styrer panelmødet. Afhængigt af panelmødets karakter vil denne rolle være mere eller mindre udfordrende. Ved udpegning af en mødeleder er det bl.a. relevant at overveje, hvilke kompetencer mødelederen bør have Er der behov for kompetencer som proceskonsulent? Er det et fagligt kendskab til det konkrete fagområde, der er vigtigt? Afgrænsning af faglig problemstilling Inden I afholder et panelmøde skal I vælge, hvilken afgrænset del af praksis, panelmødet skal handle om. I kan vælge en del af praksis, hvor I har faglige udfordringer, eller hvor I ser et behov for kvalitetsudvikling. I kan også vælge inden panelmødet at bruge det afdækningsskema, Socialstyrelsen har udviklet, for at lave en selvevaluering af jeres sociale stofmisbrugsbehandling ud fra de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Den afdækning kan pege på relevante temaer til panelmødet. Her link til afdækningsskema. Udarbejdelse af panelskema Når I har besluttet, hvilken del af praksis panelmødet skal omhandle, skal I udarbejde et panelskema. Panelskemaet bruges til individuel refleksion over det udvalgte fokusområde. Det skal udfyldes af deltagerne inden panelmødet. Formålet med panelskemaet er at igangsætte faglige refleksioner og overvejelser hos deltagerne, som de kan fortælle om på 3 Vejledning til at afholde et panelmøde
4 panelmødet. Panelskemaet er et vigtigt redskab til at fastholde fokus og skærpe den faglige diskussion på panelmødet. Panelskemaet skal indeholde de temaer, I ønsker at drøfte på panelmødet, og som I anser for vigtige for den faglige kvalitet i den praksis, I vil udvikle. I panelskemaet vælges derfor et hovedtema, som præciseres i undertemaer eller vurderingsspørgsmål. Temaer og spørgsmål udformes ud fra de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Ud for hvert undertema eller vurderingsspørgsmål gøres der plads til, at deltagerne skriver deres vurdering. I kan finde en skabelon til et panelskema her. Desuden kan I finde et eksempel på et udfyldt panelskema her. Panelskemaet sendes til paneldeltagerne senest en uge før panelmødet. Når I udsender panelskemaet, er det vigtigt, at I rammesætter panelmødet og introducerer deltagerne til panelskemaet, herunder at de skal udfylde panelskemaet at de skal fremlægge og uddybe deres vurderinger på et panelmøde de øvrige deltagere på panelmødet hvordan processen kommer til at forløbe Et eksempel fra en kommune I en kommunes rusmiddelcenter var det besluttet at afholde et panelmøde om behandlingsplaner. Der var nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere og medarbejdere i kommunen til at drive processen. Som en del af forberedelsen til panelmødet mødtes arbejdsgruppen for at afgrænse, hvilke dele af arbejdet med behandlingsplaner, der skulle drøftes på panelmødet og udarbejde et panelskema, som skulle sendes til paneldeltagerne forud for panelmødet. Arbejdsgruppen startede med at læse om den retningslinje, der handler om behandlingsplaner. Dernæst gennemgik de systematisk de anvisninger, der var under retningslinjen og drøftede deres egen praksis ud fra de nationale retningslinjer. Arbejdsgruppen kom frem til, at der særligt var tre anvisninger, de ønskede at arbejde med. Disse tre anvisninger blev indarbejdet i et panelskema, og blev tema for panelmødet. 4 Vejledning til at afholde et panelmøde
5 4. Efter hver temadrøftelse samler mødelederen op på den faglige drøftelse i gruppen. Det er ikke et krav, at gruppen når til enighed. Gennemførsel af panelmødet Selve panelmødet består af tre elementer Introduktion til panelmødet Faglige vurderinger og drøftelser Afrunding af panelmødet Introduktion til panelmødet Ved panelmødets start opridser mødelederen rammerne for panelmødet, så det er klart, hvordan mødet skal forløbe. Baggrunden for og formålet med panelmødet ridses op, ligesom systematikken i gennemgangen af temaer og undertemaer eller vurderingsspørgsmål præsenteres. Det kan være vigtigt at nævne, at paneldeltagerne er valgt, fordi de repræsenterer forskellige perspektiver, som er vigtige at få frem, og at disse perspektiver skal respekteres og høres af alle. Som mødeleder er det vigtigt at være opmærksom på stemninger i rummet, herunder at sikre at alle kommer til orde. Faglige vurderinger og drøftelser Efter introduktionen tages der hul på de faglige vurderinger og drøftelser. 1. Mødelederen præsenterer temaet ved at gennemgå, hvilke anvisninger i de nationale retningslinjer, der udgør rammen for drøftelsen. 2. Derefter præsenterer hver deltager først kort sin vurdering af det konkrete tema, så deltagerne hurtigt får et overblik over de perspektiver, der er repræsenteret i gruppen. 3. Undertemaerne gennemgås et efter et, så deltagerne får mulighed for at uddybe deres vurderinger og argumenter, og de forskellige perspektiver på den udvalgte problemstilling drøftes i panelet. Afslutning af panelmødet Ved panelmødets afslutning kan det være relevant at lave en opsummering på mødet: Hvad har panelet nået i forhold til det planlagte, hvilke hovedkonklusioner er der fra paneldrøftelserne mv. Det er også vigtigt, at der følges op på det videre forløb. Hvad skal der ske efter panelmødet? Modtager paneldeltagerne et referat eller en rapport? Hvordan vil der blive fulgt op og arbejdet videre med resultaterne fra panelmødet? Et eksempel fra en kommune I en kommunes rusmiddelcenter blev der afholdt et panelmøde om behandlingsplaner. Panelmødet startede med, at mødelederen fortalte, hvordan mødet skulle forløbe og introducerede den nationale retningslinje for behandlingsplaner. Derefter præsenterede paneldeltagerne sig selv og deres erfaringer eller kendskab til behandlingsplaner. Herefter blev der taget hul på de faglige drøftelser. Deltagerne havde på forhånd fået tilsendt et panelskema, hvor de var blevet bedt om at give en overordnet vurdering af en række undertemaer til behandlingsplaner. Hver temadrøftelse startede med en runde, hvor deltagerne afgav deres overordnede vurderinger, hvorefter der blev åbnet op for uddybelser og drøftelser af vurderingerne. Efter hver temadrøftelse rundede mødelederen temaet af ved kort at opsummere de vigtigste pointer fra drøftelserne. Referenten sørgede for at notere. Efter den sidste temadrøftelse samlede mødelederen op på panelmødets hovedkonklusioner og informerede deltagerne om, hvordan der ville blive fulgt op på resultaterne. 5 Vejledning til at afholde et panelmøde
6 Resultater og analyse af panelmødet Efter panelmødet, samles der op på drøftelserne. Det er vigtigt inden panelmødet at afklare, hvordan der skal følges op på mødet. Det materiale, I sidder tilbage med efter et panelmøde, vil eksempelvis være et referat, og måske har I også indsamlet paneldeltagernes udfyldte panelskemaer med deres individuelle vurderinger. Når formålet med panelmødet er at undersøge en faglig praksis ud fra de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling, vil typiske fokuspunkter i en opsamling være: Gennemføres den faglige praksis i overensstemmelse med de nationale retningslinjer? Hvilke perspektiver præsenterer panelet hvilke barrierer og muligheder beskriver panelet for at gennemføre praksis i overensstemmelse med de nationale retningslinjer? Hvilke anbefalinger præsenterer panelet til, hvordan I fremadrettet kan kvalitetsudvikle praksis Gode råd, når I gennemfører et panelmøde: 9 Gør jer klart, hvad jeres formål er med at afholde et panelmøde, og hvilke ressourcer I har til rådighed 9 Det bør være tydeligt for alle implicerede, hvem der ønsker panelmødet og med hvilken begrundelse 9 Alle de medarbejdere, der skal deltage i panelmødet, kan med fordel orienteres om de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling forud for afdækningen 9 Udvælg en mødeleder og referent inden panelmødet 9 Det er vigtigt at sikre, at alle deltagere på forhånd har udfyldt panelskemaerne og dermed er godt forberedte. 9 Sørg for at panelet repræsenterer en bred variation af faglige perspektiver 9 Sørg for, at der er ledelsesmæssig opbakning til panelmødet, herunder til at håndtere de konklusioner, panelmødet viser 9 Det anbefales, at alle medarbejdere, som deltager i panelmødet, informeres om resultaterne og den videre udviklingsproces 6 Vejledning til at afholde et panelmøde
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mere1. Indledning Temaer Mål, strategi og økonomi Arbejds- og personaleforhold Tillid, samarbejde og trivsel...
HR OG KOMMUNIKATION Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Marts 2014 Udarbejdet af: Jytte Beck, Leila D. Pedersen, Bo M. Pedersen, Ulla Mulbjerg og Erik Knudsen. Temaer for HSU Indhold 1. Indledning...
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.4 Maj - juni 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereTemaer for HSU. Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017
Temaer for HSU Godkendt af HSU 24. marts 2014 Revideret februar 2017 Temaer for HSU Indhold 1. Indledning... 3 2. Temaer... 3 2.1 Mål, strategi og økonomi... 3 2.2 Arbejds- og personaleforhold... 4 2.3
Læs mereet fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift
et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt
Læs mereet fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift DEFACTUM - Social, Sundhed og Arbejdsmarked
et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift DEFACTUM - Social, Sundhed og Arbejdsmarked Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt for det videre arbejde, så vi kan give voksne borgere med hjerneskade
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Taskforce - handicap Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap Ansøgningsfrister fremgår af Socialstyrelsen.dk
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereFokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress
Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereGODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE
IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereOpfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en
Læs mereAktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse
Nu er det tid til at involvere de eksterne aktører, som er potentielle deltagere i initiativet. Det kræver særlig forberedelse at tage kontakt til aktørerne i et co-creation initiativ. I Fase 4 skabes
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereTil: Faglig Følgegruppe for Genoptræning. Referat af møde i Faglig følgegruppe for genoptræning torsdag den 22. maj. Dagsorden
Til: Faglig Følgegruppe for Genoptræning Referat af møde i Faglig følgegruppe for genoptræning torsdag den 22. maj. Dagsorden 1. Velkommen, kort introduktion til mødet. 2. Elektronisk kommunikation Faglig
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereDen Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion
Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.2 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereRedskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.1 21. april 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget? 1 2. Rammesætning for arbejdet med
Læs mereMøder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder
Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder Indhold 1. Indhold og læsevejledning... 1 2. Introduktion til trin 3 i Standardprogrammet... 3 3.
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereAnbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen
Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger
Læs mereBoks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner
Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner Tilsynet skal gennemføres efter en model, der giver et ensartet, systematisk og veldokumenteret grundlag for vurderinger, så politikerne
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereDrejebog menighedsråd Redskab 1
Drejebog menighedsråd Redskab 1 Målrettet kompetenceudvikling i sognet - et tema om kompetence- og jobudvikling til drøftelse i menighedsrådet Kontaktpersonens redskab - i samarbejde med menighedsrådets
Læs mereDagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge Mødetidspunkt 21-10-2015 19:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus, udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet. Auditforløb 16.3
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet Auditforløb 16.3 Marts - april 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til Senest revideret 21. marts 2013 Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik
Læs mereEvaluering af MED-aftalen / MED-sekretariatet
Evaluering af MED-aftalen 2018 / MED-sekretariatet FORMÅL MED EVALUERINGEN Det overordnede formål med evalueringen af MED-aftalen er at evaluere implementering og virkning af MED-aftalen hvor langt er
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereFase 3 Co-creation analyse
Fase 3 I n gennemgår I seks trin. Det varer minimum en hel dag at gennemgå analysen. Hvis I ikke bliver færdige med analysen i dag, så gå videre med den i morgen. Hvis nogle af trinene er mere udfordrende
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.3 Marts - April 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereFokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers
Læs mereKommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereLÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER
LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereVidendelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune
Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereDialogbaseret værktøj
Dialogbaseret værktøj Til facilitator Kære facilitator Tak for at du vil påtage dig rollen som facilitator. Det foreliggende materiale er et nyudviklet læringsbaseret værktøj, som er beregnet til at blive
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereSamarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Fokusgruppeinterview Forbedringsafdelingen Drejebog til lederen og intervieweren Fakta Mål: Varighed: At få et mere dybtgående kendskab til et tema og evt. ideer til forbedringer At få synliggjort
Læs mereKortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for formiddagen 09.00-09.10 Velkomst
Læs mere