et rent og lovligt arbejdsmiljø i skolensundervisningslokaler. Vi skaber PROCESVENTILATION Ren luft - Godt indeklima - Bedre indlæring

Transkript

1 Vi skaber et rent og lovligt arbejdsmiljø i skolensundervisningslokaler. PROCESVENTILATION Ren luft - Godt indeklima - Bedre indlæring

2 Indeks A Fysik & Kemi B Træværksted C Metalsløjd D Overfladebehandling E Hjemkundskab F Keramikovn G Håndarbejde H Pædagogisk værksted I Indblæsning af erstatningsluft J Luftskifteanlæg K Faglokaler og Inventar L Før vi begynder - Opgaven er udført M Bekendtgørelser Linå A/S Bergsøesvej Silkeborg Tel firma@linaa.dk

3 Introduktion Vi løser dine problemer omkring procesventilation Ventilation er for mange en noget uhåndterlig størrelse. Det er umiddelbart svært at se effekten af et almindeligt komfortventilationsanlæg. Anderledes er det med procesventilation hvor opgaven oftest er meget konkret. Der skal fjernes en forureningskilde fra arbejdstedet. Det kan være støv, røg, dampe eller andet der er generende eller direkte sundhedsfarligt. Vores udgangspunkt er de bekendtgørelser som er udarbejdet af arbejdstilsynet. Vi finder praktiske løsninger der tilgodeser disse lovkrav, og som samtidig er opbygget således at brugere kan udføre deres arbejde uden at ventilationsanlægget er til gene for dem. Dette præsentations katalog, viser løsninger udført af LINÅ og godkendt af Arbejdstilsynet. Vi tilbyder gratis rådgivning, udarbejdelse af projektbeskrivelse samt tegningsmateriale. Derudover udarbejder vi tilbud, leverer og monterer anlæggene. Efterfølgende sikrer vi at anlæggene overholder Arbejdstilsynets krav. Venlig hilsen Linå Procesventilation

4 A Fysik & Kemi Procesventilation Fysiklokaler I disse lokaler er der oftest 2 til 3 ventilationsbehov, der skal dækkes. 1. Procesventilation fra forsøgsborde og demonstrationsbord. 2. Konstantsug fra kemikalieskabe. 3. Almenventilation. Vi opbygger procesventilationsanlæggene, så de er tilpasset behovet i de enkelte lokaler. Ønskes både procesventilationsanlæg og almenventilationsanlæg er det oftest hensigtsmæssigt at opbygge anlægget med udgangspunkt i et luftbehandlingsanlæg med indbygget krydsvarmeveksler. Findes der allerede komfortventilationsanlæg i lokalet, kan procesventilationsanlægget opbygges med udgangspunkt i en boksventilator. Denne placers hensigtsmæssigt i loftrum eller andet egnet sted. Fra kemikalieskabe etableres konstantsug, således at der altid er undertryk i skabene. Dette sikrer, at der ikke spredes giftige dampe til omgivelserne. Alle anlæg er forsynet med systemvagte, som overvåger anlæggets funktion. 4

5 Fysik & KemiA Afkasthætte Kanaler og ventilator på loft Lyddæmper Udsugningsventilator Kanaler synlige under loft Udsugningsarm Udsugningsarm Udsugningsarm Ventilator monteret på tag. Systemvagt. 5

6 A Fysik & Kemi Sugearme monteret i loft. Armene er monteret så højt, at der er frit udsyn under dem. Anlægget overvåges af lovbefalet systemvagt. Elevforsøg med afsugning via bordmonteret sugearm. Sugearme er placeret i instalationskasse i forsøgsbord. 6

7 Fysik & KemiA Afsugning fra kemikalieskabe som konstantsug Afkasthætte Syrefast og eksplosionssikret udsugningsventilator Kemikalieskabe Kemikalieskab Ventilator monteret på tag. 7

8 B Træværksted Centrale støvsugeanlæg Teknisk beskrivelse af ÅSS-Procesventilationsanlæg til effektiv fjernelse af enhver form for støv, spåner, materialerester og andet, der kræver højeffektiv procesventilation. Generelt: Systemet er af højvakum typen, d.v.s. at anlægget, når det udnyttes maximalt, arbejder med et undertryk i kanalsystemet på Pa. Et anlæg består af følgende komponenter: Ventilatordel, separator (filterenhed), styreenhed samt kanalsystem med ventiler, sugemundstykker, sugeslanger, rengøringsudrustning og tilbehør for specialmaskiner. Anlæggene er konstrueret således, at recirkulering af den bortsugede luft ikke finder sted. Samtidig er der mulighed for at udnytte varmen i afkastluften. Denne luft er ca. 50 grader varm. Det skyldes bl.a. friktionsvarme og motorvarme. Ved at udnytte denne varme i en krydsvarmeveksler er det muligt at tilføre lokalerne opvarmet luft i en mængde, der svarer til den bortsugede. Hermed er et af hovedkravene i Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning opfyldt. Det er ligeledes muligt, at anvende anlægget som ventilations-anlæg. Det betyder, at det svævestøv, der uvilkårligt vil være i lokalerne, kan opfanges og bortskaffes. 8

9 Træværksted B Opbygning ÅSS Procesventilationsanlæg 9

10 B Træværksted Linå installerer komplette anlæg til værkstederne Kanalsystem: Udføres i helsvejsede stålrør med en godstykkelse, der tåler et tryk på 5,0 Bar, således at støveksplosioner ikke kan sprænge et rør. Kanalsystemet føres i hhv. 100 og 80 mm rør. Der føres således flere rørstammer frem fra sugeenheden. De forholdsvis små rørdimensioner sikrer en konstant høj lufthastighed i rørene. Min. 20 m/sek. Det sikrer, at der ikke sker aflejringer i rørsystemet, samt at man opnår en effektiv materialetransport. Rørsystemet afgrenes til de enkelte sugesteder og afsluttes med enten klapventiler, hånd- eller automatventiler. Hånd- og klapventiler er udstyret med mikrobrydere, som starter hhv. slukker anlægget. Automatventiler åbner og starter anlægget, når en maskine startes. Der leveres komplette suge-slanger til store maskiner på 100 mm hhv. 80 og 63 mm. Til rengøring leveres gulvrengøringsmundstykker med 50 mm gummislange. Til rengøring iøvrigt leveres slanger på 38, 32 og 28 mm efter behov. 10

11 Separatorens opbygning Principskitse af separatorens opbygning. Træværksted 1. Separator 2. Rystemotor 3. Forbindelsesstang 4. Spændering 5. Grovfilter 6. Ring for ryst 7. Spændering 8. Skumgummiring 9. Fotocelle 10. Fjeder 11. Spændebånd 12. Udjævningsfilter 13. Sækkevogn (Pat.) 14. Fast front 15. Frontlåge B Sugeenhedens opbygning 1. Krydsveksler 2. Filter for frisk luft 3. Ventilator 4. Remme 5. Til veksler 6. Motor 7. Motor ramme 9. Front låger 10. Overtryks ventil Principskitse af sugeenhedens opbygning. Rørsystemets opbygning Principskitse af rørsystemet for udsugningsanlæg 1. Filterenhed 2. Ventilatordel 3. Afkast med dæmper 4. Bøjning 5. Tætningsgummi 6. Tape 7. Vægfæste 8. Rør Ø 100 mm 9. Grenrør 10. Bøjning med overgang 11. Motorstyret ventil 12. Håndventil 13. Klapventil 14. Slanger 11

12 B Træværksted Sløjdværksted Exentersliber tilsluttet anlægget med Ø25mm fleksibel sugeslange. Maskinrum Alle maskiner tilsluttes anlægget. Aggregatet kan i visse tilfælde placeres i maskinrummet. 12

13 TræværkstedB Højvakuum - indre og ydre miljø Hængende udtag hvori rengøringsslange med sugemundstykke er monteret. ÅSS anlæggene er af højvakuum typen. Fordelene ved høj-vakuum er mange: 1. Små rørdimensioner og smidige rengøringsslanger (50 mm). 2. Effektiv rengøringsfunktion med stor sugeevne. 3. Effektiv fjernelse af støv og spåner ved produktionsstedet. Inden der vælges anlægstype: Se et af vore anlæg i brug - det er ganske gratis! Vigtige overvejelser før man vælger Når man står overfor valget af centraludsugningsanlæg skal man være kritisk og stille følgende vigtige krav til et anlæg: 1. Affald opfanges effektiv tæt ved produktionsstedet. 2. Anlægget skal kunne opfylde alle krav stillet af myndighederne. Dvs. sugeeffekt, støvmission, støj, eksplosions- og elsikkerhed. 3. Alle må kunne anvende anlægget til rengøring af værkstedet. Det sikrer at det sundhedsskadelige støv fjernes effektivt fra lokalet, og at det ikke spredes gennem anvendelsen af almindelige støsugere, koste m.v. 4. Anlægget skal kunne hastighedsreguleres automatisk, således at der ikke bruges mere effekt end nødvendigt, og således at der ikke opstår unødvendige støjgener. 5. Anlægget må ikke være mere plaskrævende, end højst nødvendigt. Kompakte anlæg placeres evt. inde i bygningen. Nem affaldshåndtering ved mindre affaldsmængder. Patenteret sækkevogn med alm. affaldssæk. ÅSS anlæggene opfylder alle disse krav! 13

14 B Træværksted Håndventil ved maskine. Anlægget starter når ventilen åbnes. Rengøring med gulvmundstykke gennem 50 mm. gummislange, tilsluttet direkte til klapventil. Anlægget starter når ventilen åbnes. Automatventil åbner og starter sugeanlæg når rundsaven startes. Rengøringsslange med gummimundstykke tilsluttes klapventil, placeret i bilade. Slangeophæng til rengøringsslanger for gulv og arbejdborde. 14

15 Træværksted B Svævestøvsmodul Svævestøvsmodulet bortsuger svævestøv fra lokalet i hele undervisningstiden -eller når man ønsker det. Styreskab Systemvagt Arbejdstilsynet kræver at anlægget overvåges af en systemvagt. Systemvagten melder fejl ved svigtende sug eller elfejl. Styreskab med frekvensomformer, der sikrer at anlægget arbejder med den styrke der er behov for. Indblæsning Der indblæses opvarmet erstatningsluft. Det er et arbejdstilsynskrav. Derudover sikrer indblæsningen sammen med svævestøvsmodulerne et passende luftskifte i lokalet. Rengøring tilsluttes let ventiler overalt i værkstedet. 15

16 C Metalsløjd Røgsug ved Esser Når vi etablerer procesventilation fra metalsløjdafdelingen i et sløjdværksted, er der følgende afsugningsbehov der skal dækkes. Afsugning fra: Svejsebord - Loddebord - Esse - Smykkeborde - Udstødningsrøg Vi kan normalt samle procesventilationen fra disse arbejdspladser i et anlæg. Man skal dog være opmærksom på at afsugning fra en esse oftest skal betragtes som et åbent ildsted og derfor kræver en brandisoleret afkastkanal. Afsugning fra loddebord med sugearm. Afsugning fra esse med røghætte. Der afsuges gennem isoleret stålskorsten, og med brandsikker ventilator. Afsugning fra smykkearbejdspladsen med 3-leds fleksible sugearme. Sugeanlægget er meget støjsvagt og sikrer effektivt afsugning af giftige dampe. 16

17 Overfladebehandling D Der må ikke anvendes maling mv. med opløsningsmidler som terpentin eller lignende i undervisningen. Men på trods af dette er der behov for afsugning fra maleafdelingen i sløjdværkstedet. Afsugning via ventiler monteret over malebord. Afsugning fra malebord med rist og undersug. Der er en del lugtgener samt meget fugt i luften i malerummene. Det er vel heller ikke bevist at de vandopløselige malinger er uskadelige. Vi løser ofte afsugningsopgaverne med en af de viste løsninger. Der kan være behov for efterløb på anlægget, da der under tørringen udvikles luft og fugt. Afsugning fra overfladebehandling 17

18 D Overfladebehandling Udsugningsventilator Lyddæmper Afkast gennem væg Blandebord Malebord 18

19 HjemkundskabE Procesventilation Hjemkundskab I hjemkundskabslokalerne er der oftest to ventilationsbehov, der skal dækkes. 1. Fjernelse af stegeos og damp fra kogezonerne. 2. Almenventilation af lokalerne. Vi anbefaler, at man anvender fedtfiltre eller emfang som vist på fotos. Begge løsninger er effektive. Fedtfiltre kan monteres således, at de ikke ødelægger overblikket over lokalet. Det er af stor betydning i den daglige undervisning. Vi anbefaler ydermere, at der anvendes luftbehandlingsanlæg med krydsvarmeveksler, da der kræves forholdsvis store luftmængder for at anlægget virker optimalt. Driftomkostningerne til opvarmning af erstatningsluft holdes på et minimum, og merinvesteringen er hurtigt tjent ind. Alternativt kan vi tilbyde et anlæg opbygget med udgangspunkt i en boksventilator til afsugning og indblæsning af erstatningsluft som er opvarmet af en vandvarmeflade. 19

20 E Hjemkundskab Afkasthætte Udsugningsventilator Ventilator monteret på tag, lyddæmper og afkasthætte monteret på rørsystem. Lyddæmper Emfang monteret i hjemkundskab med fedtfiltre og lys. Luftbehandlingsanlæg som udnytter en del af varmen I afkastluften. 20

21 KeramikovnF Keramikovn med udsugningshætte. Afsugning fra keramikovn Procesventilationsanlægget til afsugning af overskudsvarme samt dampe fra keramikovne. Brænding af keramik og lignende ting foregår over et langt tidsrum, og udvikler meget varme. Derfor er det nødvendigt at fjerne denne varme luft fra lokalerne. Anlægget styres således at det er i funktion mens ovnen er varm. Anlægget starter under opvarmningen og kører til ovnen igen er næsten kold. 21

22 F Keramikovn Afkasthætte Lyddæmper Udsugningsventilator Kanaler på loft Udsugningshætte Keramikovn 22

23 HåndarbejdeG I håndarbejdslokalet er der behov for afsugning fra strygebræt. Den bedste løsning er placering af en fleksibel sugearm over strygebrættet. Armen kan skubbes sammen og op langs væggen, dermed er den ikke i vejen når strygebrættet ikke er i brug. 23

24 HPædagogisk værksted Afsugning fra kopimaskine Fra kopimaskinen afgives udover varm luft fra køling af maskinen også forskellige dampe. Disse bør bortsuges med et punktsugeanlæg der fjerner forureningen tæt på udslipstedet uden at være til gene for brugeren. Vi har flere løsninger på dette problem. Kopimaskinen med afsugningsrør med dyser monteret udfor luftudkast, samt oversug. Kopimaskinen med sugekasette monteret på væg bag maskinen. Udsugningspunkter placeret tæt på maskinens afkaststeder. Kopimaskinen med afsugningsrør med dyser monteret tæt på maskinens afkaststeder i kombination med afsugning over papir udkastbakke via sugeaarm. 24

25 Pædagogisk værkstedh Afkasthætte Udsugningsventilator Sugeskærm Udsugnings kasette Kopimaskine 25

26 I Erstatningsluft Ifølge AT meddelse Nr Ventilation på faste arbejdssteder skal der tilføres erstatningsluft i form af frisk udeluft. Denne erstatningsluft skal være opvarmet til passende temperatur. I forbindelse med etablering af afsugningsanlæg til de forskellige lokaler, hvor der ikke anvendes varmegenvindingsanlæg skal der altså etableres anlæg for indblæsning af erstatningsluft. Skitsen viser princippet i et indblæsningsanlæg. Anlægget dimensioneres således det passer til den afsugede luftmængde. Erstatningsluften indblæses gennem indblæsningsposer, armaturer, riste eller andet der er velegnet til den konkrete opgave. En mere driftøkonomisk løsning er indblæsning af erstatningsluft hvor varmen i afkastluften genvindes. Er der tale om større procesventilationsanlæg er det den eneste rigtige løsning. Indblæsningspose monteret under loft Ventilator for indsugning af erstatningsluft 26

27 Erstatningsluft I Princip for indblæsning af erstatningsluft Varmeflade Motorspjæld med spring and return Filter (EU5) Luftudlader Ventil Danfoss RAV15/8 VVS nr Følerelement Danfoss RAVV VVS nr Magnetventil Danfoss EVSIT 1/2 VVS nr Spole T/EVSI 230/50HZ VVS nr Indblæsnings ventilator Afspændings ventiler Frisklufts indtag Aftapningsventil Lyddæmper Indblæsningspose Frostsikringsventil Danfoss kp 71 Danfoss nr. 60L1113 (ventilen afbryder strømmen til spjæld og ventilator ved for lav temperatur. Føler monteres direkte på Varmeflade). 27

28 J Luftskifteanlæg Vi tilbyder komplete ventilationsløsninger til alle skolens undervisningslokaler, kontorer, lærerværelser mv. Almenventilation Klasselokaler og faglokaler er elevernes og lærernes arbejdsplads. Der er mange faktorer der er med til at gøre det til en god arbejdsplads. Lokalets størrelse, indretning, inventar mv. Derudover er frisk luft i den rette temperatur en afgørende faktor for elever og læreres velbefindende og arbejdsevne. Rumluftens kvalitet afhænger af forureningen og luftskiftet. Luften forurenes af personer, som afgiver kuldioxid (CO2) vanddampe, lugt samt partikler som hudskel mv. Høje koncentrationer af kuldioxid i luften medfører utilpashed, hovedpine og som et resultat af dette en stærk nedsat arbejdsevne. I lokaler der ikke ventileres mekanisk, altså med et ventilationsanlæg, stiger CO2 koncentrationen meget hurtigt til et kritisk niveau. Der stilles ifølge bygningsreglementet 1995 (BR95) krav til at undervisningsrum og lignende normalt skal ventileres med et ventilationsanlæg der både afsuger den forurenede luft og indblæser opvarmet erstatiningsluft. Der skal ske en genvinding af varmen i den bortsugede luft. Derfor skal anlægget være med indbygget varmeveksler der genvinder fra 60-85% af varmen i den bortsugede luft. 28

29 Luftskifteanlæg J Skolens ventilation skal forbedres En undersøgelse i 64 klasselokaler på 16 folkeskoler og gymnasier har vist, at i halvdelen af undervisningstimerne i de naturligt ventilerede klasselokaler og i ca. 10 pct. af de mekanisk ventilerede klasselokalers timer var kuldioxidkoncentrationen over den værdi, hvor Arbejdstilsynet normalt anbefaler forbedringer af forholdene. Resultater i denne undersøgelse viser: at ingen af de naturligt ventilerede og kun 25 pct. af den mekanisk ventilerede klasse lokaler havde en kuldioxidkoncentration på 1000 ppm eller mindre i undervisningstiden. at Arbejdstilsynets værdi på 2000 ppm kuldioxid, hvor der kan stilles krav om forbedringer, blev overskredet i halvdelen af klassetimerne i de naturligt ventilerede klasselokaler, men kun i 10 pct. af den mekanisk ventilerede skoler. at ingen af de naturligt ventilerede og kun 35 pct. af de mekanisk ventilerede klasselokaler havde en ventilation på 6 I/s pr. person eller mere. at støjniveauet gennemsnitligt steg med 11 db, når vinduerne blev åbnet. Ingen af de skoler, der er omtalt i denne undersøgelse, er bygget efter, at BR95 trådte i kraft og er derfor ikke omfattet af kravet om større rumvolumener ved anvendelse af naturlig ventilation. Ved om- eller nybygning af skoler bør ventilationen prioriteres højt og forbedres. Kurverne viser den andel af klasselokalerne, i hvilke der er målt en lavere udelufttilførsel end de værdier, der er anført på den vandrette akse. Kumulativ relativ fordeling (%) Kumulativ relativ fordeling (%) Lufttilførsel (I/s person) CO2-koncentration (ppm) Overførselsluft fra gange/ opholdsrum til de naturligt ventilerede rum. Naturligt ventilerede klasselokaler. Mekanisk ventilerede klasselokaler 29

30 K Faglokaler Fysik Inventar Vi leverer alt i faglokaleinventar. Rekvirer vort inventarkatalog Træværksted 30

31 FaglokalerK Billedkunst Hjemkundskab 31

32 L Før vi begynder Vi udarbejder, uden beregning, projektbeskrivelse og tegningsmateriale på de ønskede anlæg. Herefter udarbejdes tilbud evt. incl. Følgeudgifter som el, vvssamt isoleringsarbejder. 32

33 Opgaven er udførtl Efter afslutning af installeringen af anlægget, udføres kontrolmålinger og opstart af anlægget. Mundtlig samt skriftlig instruktion af brugerne er en naturlig del af afleveringen af anlægget. 33

34 M Bekendtgørelser At-vejledning Nr. A.1.1 Maj 2001 Erstatter nr af september 1999 Ventilation på faste arbejdssteder Indholdsfortegnelse Baggrund Procesventilation Tilførsel af erstatningsluft Forbud mod recirkulation Kabiner mv. Kontrolanordning med alarm Varmegenvinding Procesventilationens udformning Ventilationsanlæggets kanaler Støj fra ventilationsanlæg Vedligeholdelse og rengøring Baggrund At-vejledningen oplyser om krav til procesventilation og vejleder om, hvordan kravene kan opfyldes. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, og påvirkning fra stoffer og materialer skal nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Udgangspunktet er, at stoffer og materialer, der kan være farlige for - eller i øvrigt forringe - sikkerhed eller sundhed, skal erstattes af noget, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende, i det omfang det er muligt. Det vil sige substitution. Er det ikke muligt at substituere, skal påvirkningen fjernes på anden måde, fx ved ventilation. Regler om faste arbejdssteders indretning angiver, at der skal etableres en mekanisk udsugning ved arbejdsprocesser, der udvikler luftarter, støv e.l., som er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikler røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening. Udsugningen skal så vidt muligt fjerne forureningen på det sted, hvor den udvikles, og samtidig tilføre frisk erstatningsluft af passende temperatur (procesventilation). Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter desuden, at ethvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. Bestemmelsen dækker som udgangspunkt over et komfortkrav og har - foruden at sikre frisk luft i arbejdsrum - også til formål at fjerne fx mindre, spredte forureninger fra mennesker og materialer i rummet. Bered skabsstyrelsen har udarbejdet særlige forskrifter om forebyggelse af brand og eksplosion. Forskrifterne er relevante for virksomheder, der opbevarer, anvender eller fremstiller faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer. Bygningsreglementets bestemmelser er minimumskrav. Det gælder også bestemmelserne om ventilation. Procesventilation Procesventilation er en mekanisk ventilation, der består af en udsugning - der så vidt muligt fjerner forureningen på udviklingsstedet - og af en tilførsel af frisk luft af passende temperatur. Den tilførte luft må ikke give anledning til træk. Der er krav om procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv e.l., der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det gælder også, hvis der udvikles røg, mikroorganismer, aerosoloer, ildelugt eller anden generende luftforurening. Procesventilation kræves, selv om den forurenende arbejdsproces ikke forekommer hele tiden. Det er nok, at den er jævnligt gentaget og af en vis varighed, fx ved afvaskning af grafiske trykvalser, arbejde med anæstesigas og reparationssvejsning. Bestemmelserne gælder enhver forurening, der har sammenhæng med en arbejdsproces, herunder også forurening i forbindelse med for- og efterbehandling, fx klargøring og tørring. Procesventilationen skal indrettes, så den nedbringer luftforureningen effektivt. Det er ikke tilstrækkeligt at nedbringe forureningen til en eventuel grænseværdi, hvis det er muligt og rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling at fjerne luftforureningen yderligere. En grænseværdi er ikke udtryk for en projekteringsnorm. Procesventilation skal så vidt muligt etableres med procesudsugningen i direkte tilknytning til den forurenende arbejdsproces - det vil sige punktudsugning. 34

35 BekendtgørelserM Selv om punktudsugningen er så effektiv som muligt i forhold til arbejdsprocessen, kan forureningen måske alligevel, på grund af sin eller arbejdsprocessens art, slippe forbi punktudsugningen og spredes til rummet. Det kan fx være tilfældet ved svejsning. I de tilfælde vil der normalt være behov for at etablere rumventilation som supplement til punktudsugningen. Endvidere kan der i mange situationer forekomme små, spredte forureningskilder, hvor det ikke vil være muligt eller rimeligt at etablere punktudsugning ved hver enkelt arbejdsproces. I de tilfælde skal der etableres en procesventilation, der består af rumventilation. Afkastningsluften fra udsugningen skal i flere tilfælde også filtreres og eventuelt opsamles mv. inden afkast til det fri efter regler i miljølovgivningen. Tilførsel af erstatningsluft Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afbalancerede luftmængder. Det betyder, at der tilføres frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede mængde. Dog kan der holdes overtryk i arbejdsrum, der ikke ønskes forurenet fra omgivelserne. Det vil sige, at der indblæses mere luft i rummet, end der suges ud. En omhyggelig projektering af en mekanisk tilførsel af erstatningsluft vil normalt kunne sikre, at ventilationen er velfungerende, og at den tilførte luft er tempereret og trækfri.tilførsel af erstatningsluft gennem fx en dør, en port eller et vindue, der åbnes og lukkes flere gange i løbet af dagen, sikrer normalt ikke en velfungerende ventilation. Ved industrielle forhold vil det oftest være nødvendigt med en mekanisk tilførsel af erstatningsluft. Her er der tit tale om større udsugede luftmængder. Tilførsel af erstatningsluft kan ske naturligt gennem fx ventiler og spjæld eller fra et tilstødende arbejdsrum i de tilfælde, hvor den udsugede luftmængde er relativt lille. Forudsætningen er, at der ikke forekommer forureningskilder i arbejdsrummet. Forbud mod recirkulation Luft, der suges ud ved procesventilation - det vil sige punktudsugning og rumventilation - må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller til andre lokaler. Det betyder, at luften ikke må recirkuleres, men skal føres ud i det fri. Forbudet mod recirkulation har undtagelser. Fx er recirkulation af udsuget luft, der stammer fra sandblæsning, tilladt under visse forudsætninger. For lukkede ventilationssystemer gælder særlige regler. Tilførslen skal sikre en effektiv erstatning af den udsugede luft. Den tilførte luft skal være frisk og have en passende temperatur og må ikke give træk på steder, hvor de ansatte opholder sig - herefter benævnt opholdszonen. Ved frisk luft forstås den bedst mulige udeluft fra området. Det vil sige udeluft fra omgivelserne, der tages ind, så den er mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, trafikmidler, naboindustrier og fra egne afkast af udsuget luft. Hvis udeluftindtagene og afkastene er uheldigt placerede i forhold til hinanden, kan der opstå risiko for, at den forurenede luft føres tilbage til arbejdsrummet. Vær ligeledes opmærksom på temperaturforhold ved placeringen af udeluftindtag, så luften ikke opvarmes unødigt af solen, sorte tage eller solopvarmede facader. Erstatningsluftens temperatur og hastighed har betydning for risikoen for træk. Derfor skal erstatningsluften opvarmes i fornødent omfang, og lufthastigheden i opholdszonen bør ikke overstige 0,15 m/s ved stillesiddende arbejde og 0,4 m/s ved fysisk arbejde. Kabiner, mv. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på arbejdsstedet, skal arbejdsprocessen foregå i et særligt rum, kabine e.l., hvor der ikke udføres andet arbejde. Rummet skal være udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. Når der arbejdes med fx malevarer, lime, udfyldningsmidler, tryk- og serigrafifarver, fortyndingsmidler, klargøringsmidler, kræftfremkaldende stoffer og materialer, er der særlige krav til ventilation. Det følger bl.a. af regler om arbejde med kodenummererede produkter og regler om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. I visse tilfælde er det ikke muligt at fjerne forureningen effektivt i særlige rum og kabiner. I så fald skal der bruges egnede personlige værnemidler under arbejdet. 35

36 M Bekendtgørelser Kontrolanordning Procesventilationsanlæggets enkelte udsugninger skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver, hvis ventilationsanlæggets funktion er utilstrækkelig. Utilstrækkelig funktion betyder, at mængden af udsuget luft falder til et niveau, der ligger under den projekterede luftmængde. En kontrolanordning på procesventilationsanlæggets hovedstreng er tilstrækkelig, hvis den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet, og hvis ventilationsanlægget holdes i funktionsdygtig stand ved leverandøren eller anden sagkyndig. Kontrolanordningen kan i de tilfælde placeres på den del af ventilationskanalen, hvor alle enkelte udsugninger er sammenført. Spjældet til den enkelte udsugning kan forsynes med en kontakt, så det sikres, at spjældet er åbent, når der arbejdes maskinen kun kan startes, når spjældet er åbent. Kontrolanordningen skal udløse en alarm i form af et lys- og/eller lydsignal, hvis den utilstrækkelige funktion kan medføre en påvirkning af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det fremgår af regler om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. som vil blive berørt, hvis ventilationsanlægget ikke fungerer, som det skal. Fx skal en utilstrækkelig funktion i en hovedstreng udløse alarm i de arbejdslokaler, hvor ansatte vil kunne blive berørt. Ved luftforureninger, som ikke er sundhedsskadelige eller eksplosive - fx ildelugt eller anden generende luftforurening _ er der ikke krav om, at kontrolanordningen skal udløse en alarm. Kontrolanordningen skal vise de ansatte utilstrækkelig funktion af ventilationsanlægget. De ansatte skal instrueres i funktionen af kontrolanordningen og alarmen. De ansatte skal kende de forholdsregler, der skal træffes, når alarmen udløses. Alarmen skal være tilsluttet to uafhængige energikilder, medmindre den sundhedsskadelige påvirkning ophører, samtidig med at energitilførslen afbrydes. Kontrolanordninger og alarmer skal afprøves med regelmæssige mellemrum. Varmegenvinding Ved varmegenvinding i forbindelse med procesventilation skal det sikres, at den friske indblæsningsluft ikke bliver forurenet af udsugningsluften/afkastluften i varmeveksleren. Det betyder fx, at roterende varmevekslere ikke bør bruges ved procesventilation. De ansatte skal nemt kunne forbinde en alarm med den enkelte udsugning i de tilfælde, hvor hver enkelt udsugning skal være forsynet med en kontrolanordning. Alarmen skal også nemt kunne sættes i relation til en hovedstreng i de tilfælde, hvor den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet. Alarmen skal placeres i arbejdslokalet på et sted, hvor den tydeligt kan ses eller høres af de ansatte, 36

37 BekendtgørelserM Procesventilationens udformning Udformningen af procesventilationen er afhængig af forureningen og arbejdsprocessen. Et eksempel på udformning af en punktudsugning er udsugning fra en indkapslet proces, se fig. 1. Den luftmængde, der er nødvendig for at suge forureningen bort, afhænger af, hvor tæt på og hvor i forhold til forureningskilden udsugningsåbningen placeres, og hvordan selve udsugningsåbningen udformes. Se fig. 4. Et andet eksempel er udsugning, der fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Se fig. 2 og 3. Ved varme forureningskilder placeres udsugningsåbningen normalt over kilden, så den udnytter den opadstigende luftstrøm. Det er vigtigt at huske, at jo længere væk fra forureningskilden punktudsugningen placeres, desto dårligere er udsugningsevnen. Derimod har en indblæsning virkning i en ret lang afstand fra indblæsningsåbningen. Virkningen af en indblæsning kan bruges til at styre forureningen hen mod en udsugning. Se fig

38 M Bekendtgørelser I arbejdsrummet skal indblæsning og udsugning placeres hensigtsmæssigt i forhold til aktiviteterne. Luften bør indblæses, så den går fra de rene områder til de mindre rene områder, hvor udsugningen skal være placeret. Indblæsningsåbningens placering og udformning har betydning for risikoen for træk, ligesom indblæsningsluftens temperatur og hastighed har betydning. Udsugningens placering har derimod ringe betydning. Ved udformningen skal det sikres, at punktudsugningen generer arbejdsoperationerne mindst muligt. Vær opmærksom på, at ukontrollerede luftstrømme i arbejdsrummet kan betyde en utilsigtet spredning af luftforureningen. Luftstrømninger opstår på grund af indblæsning af luft temperaturforskelle - fx ved varme processer eller i direkte forbundne lokaler maskiner med bevægelige dele personer, der bevæger sig. Luftstrømme i arbejdsrummet bør undersøges efter en ny installation eller ved væsentlig ændring af produktionsforholdene. Luftstrømme kan ses ved at sprede røg i rummet, fx med en røgpistol. Stinkskabes udsugningseffektivitet måles ved sporgasanalyse. Ventilationanlæggets kanaler Kanalsystemer skal være udformet, så der kan skabes en tilstrækkelig stor lufthastighed til at transportere luftforureningen gennem hele kanalsystemet. De skal være indrettet på en måde, så forureningen ikke aflejres i kanalerne og efterhånden blokerer for luftgennemstrømningen. Fx skal udfældning forebygges effektivt i kanalsystemer til udsugning, hvor der findes brandbart støv i væsentlige mængder. Kanalsystemet skal være udformet og placeret, så det kan renses og rengøres. Rense- og rengøringsmuligheden skal sikres ved at anbringe det nødvendige antal renselemme, aftagelige kanalstykker e.l. Kanalsystemet skal udformes og placeres, så der tages hensyn til bygningens opdeling i brandceller og brandsektioner. Sikring mod brand- og røgspredning i kanalsystemet fremgår af DS 428 om brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg og Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter. Sammenføring af udsugninger er ikke tilladt, hvis det kan betyde brandspredning eller eksplosion, herunder støveksplosion. 38

39 BekendtgørelserM Ventilationskanaler fra områder, hvor der er mulighed for gnistdannelse eller andre mulige tændkilder, må derfor ikke tilsluttes ventilationskanaler, der er klassificerede som eksplosionsfarlige områder. Sammenføring af ventilationskanaler kan fx ikke tillades ved sammenblanding af gnistgivende stoffer og materialer med opløsningsmiddeldampe sammenblanding af stoffer og materialer, der kan medføre brand eller eksplosion fare for spredning af udsugede forureninger til andre sugesteder/ arbejdssteder. På autoværksteder er der en praksis for, hvordan udsugningskanaler fra de enkelte arbejdsprocesser må sammenføres. Bemærk, at ventilationsanlæg skal indrettes, så de opfylder de særlige krav i fx Boligministeriets stærkstrømsbekendtgørelse, Miljø- og Energiministeriets autoværkstedsbekendtgørelse, Bygge- og Boligstyrelsens bygningsreglement, Dansk Gasmateriel Prøvnings gasreglement og Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, om arbejde med kodenummererede produkter og om indretning af faste arbejdssteder. Efter brandmyndighedernes regler bliver en stofpose i en længde over to meter betragtet som en kanal. Brandmyndighederne har også regler om, hvornår stofposer ikke må bruges. Støj fra ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så unødig støj undgås. Støjen fra ventilationsanlæg bør ikke bidrage til støjbelastningen i rummet. Støjen fra ventilationsanlæg bør være mindst 10 db(a) lavere end baggrundsstøjen i arbejdsrummet, hvor anlægget skal placeres. Er baggrundsstøjen i arbejdsrummet meget lav, er dette ikke muligt. Støjen fra ventilationsanlæg skal dog altid holdes så lav, som det er teknisk muligt og rimeligt. Vedligeholdelse og rengøring Leverandøren skal levere en fyldestgørende brugsanvisning sammen med ventilationsanlæg. Til det hører bl.a. de nødvendige angivelser for drift og vedligeholdelse samt et sæt hovedtegninger. Inden ventilationsanlægget tages i brug, bør det sikres, at anlægget leveres indkørt med måleresultater, der dokumenterer, at anlægget fungerer effektivt. Det gælder også ved enhver væsentlig ændring af anlægget. Alle ventilationsanlæg skal kontrolleres - eventuelt justeres - regelmæssigt og holdes forsvarligt rene af personale med særligt kendskab til ventilationsanlæggets funktion og formål. Rengøring af anlægget, herunder kanaler indvendigt, er navnlig påkrævet, hvis anlægget er tilstoppet anlæggets funktion i øvrigt er forringet der i anlægget kan dannes sundhedsskadelige stoffer og materialer, fx mikroorganismer. De kan dannes, hvis der udsuges biologisk aktivt støv/materiale. Ved indvendig rengøring eller reparation af kanaler o.l., hvor der forekommer skadelige stoffer og materialer, skal der benyttes egnet åndedrætsværn og eventuelt støvafvisende tøj. Jens Jensen Støj kan modvirkes ved at bruge runde kanaler adskille kanaler fra bygningselementer og maskiner ved fx brug af gummimellemlæg undgå at bruge højere lufthastigheder end nødvendigt isolere ventilatorer mv. undgå at anbringe motorer til ventilatorer i arbejdsrummet udforme armaturer til indblæsning og udsugning på en hensigtsmæssig måde etablere lyddæmpere i kanalerne.det er vigtigt at være opmærksom på, at lyd kan føres via kanalsystemet til arbejdsstedet eller andre rum. Det kan være årsagen til generende støj og skal i videst muligt omfang undgås. 39

40 Linå A/S Bergsøesvej Silkeborg Tel