Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie"

Transkript

1 Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. november 2017 Gitte Blicher-Mathiesen, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Hans Thodsen, Hans Estrup Andersen, Niels Bering Ovesen og Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 19 Faglig kommentering: Dennis Trolle Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold Indledning 3 Datagrundlag 5 Nitrattransport og -koncentration for de 31 landbrugsdominerede typeoplande 9 Nitrattransport og -koncentration for de 77 kystnære havbelastningsoplande 12 Konklusion 14 Referencer 15 Bilag 1. Den gode bestilling og leverance 16 2

3 Indledning Miljøstyrelsen har anmodet Aarhus Universitet om at beskrive udvikling i kvælstofudledning til og med Miljøstyrelsen skriver: Set i lyset af at der er konstateret metodefejl ved analyse af total N på laboratoriet ALS i 2016 bedes det vurderet, om uorganiske fraktioner, som f.eks. nitrat-n kan anvendes til beskrivelse af udviklingen i udledningen af kvælstof. Data fra de udførte målinger i vandløb, herunder i typeoplande, kan inddrages i opgørelsen. Der ønskes en opgørelse af såvel den vandføringsnormaliserede udledning, som udledningen i aktuelle år, herunder i Miljøstyrelsens bestilling er vist i Bilag 1. Nærværende notat svarer på Miljøstyrelsens bestilling og beskriver resultater fra NOVANA målinger af nitrat-n og beregnet vandafstrømning i vandløb opgjort for to typer af oplande: 1) landbrugsdominerede typeoplande og 2) oplande til forholdsvis kystnære havbelastningsstationer. De anvendte måledata for nitrat-n udgør en delmængde af total-n, som normalt anvendes til at opgøre den samlede kvælstoftransport til kystvande. Nitrat-N udgør dog langt den største del af total N i dyrkede oplande, som er de oplandstyper, der er anvendt i dette notat, og som også er dækkende for hele landet, idet dyrkningsgraden også her er forholdsvis høj. Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke er konstateret fejl i de udførte nitratanalyser i ferskvand, som det er tilfældet for analyserne af total-n i 2016 (Miljøstyrelsen, 2017a). I notatet anvendes begrebet afstrømning om den mængde vand der samlet afstrømmer fra oplandene ved vandløbsstationerne. Desuden anvendes nitrat- N-transport for den mængde nitrat kvælstof, der afstrømmer fra oplandene ved vandløbsmålestationerne. Der har det seneste år været stor fokus på udviklingen i den samlede afstrømningsnormaliserede N-transport til kystvande for hele landet. Den afstrømnings-normaliserede N-transport til kystvande for hele landet er steget i perioden (Thodsen et al., 2016). Der er derfor særlig fokus på, om denne stigning fortsætter i 2016, også fordi 2016 er det første år, hvor der eventuelt kan være en effekt på N-transporten som følge af landbrugets merforbrug af kvælstofgødning, som blev tilladt da Fødevare- og Landbrugspakken blev vedtaget i februar 2016 (Miljø og Fødevareministeriet, 2016). Landbrugets kvælstofudledning har været reguleret siden vedtagelse af NPOhandlingsplanen i Målsætningen om en halvering af nitratudvaskningen fra rodzonen i Vandmiljøplan I blev opfyldt, efter at virkemidlerne i Vandmiljøplan II blev implementeret i 2003 (Blicher-Mathiesen et al., 2016; Grant et al., 2002). Siden 2004 er målsætningen om en reduceret N-transport ændret fra at gælde for rodzonen til at gælde for transporten til kystvande, hvor vandplaner skal sikre, at de danske kystvande opfylder Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand. Fra det dyrkede areal udvaskes nitrat. Noget af nitraten reduceres under transporten fra rodzonen til kystvande, men en del af nitraten fra det dyrkede areal er indeholdt i den målte transport af total N i vandløb til kystvandene. 3

4 4 Miljøstyrelsen har i deres bestilling nævnt at: I det omfang udledning af fosfor i 2016 kan beskrives og sammenholdes med tidligere år ønskes tilsvarende en sådan opgørelse. Da forholdet mellem uorganisk og total-fosfor varierer mere imellem år og imellem oplande ift. hvor meget spildevand, der udledes til det enkelte opland, har det ikke af tidsmæssige grunde været muligt at gennemgøre en tilsvarende analyse af opløst uorganisk fosfor, som den er gennemført for nitrat i dette notat.

5 Datagrundlag Aktuel N-transport og afstrømningsnormaliseret N-transport Måledata er anvendt til at beregne årlig vandafstrømning og nitrat-n transport for hver målestation, der så danner baggrund for at opgøre alle oplandes totale, årlige, aktuelle nitrat-n transport, den afstrømningsnormaliserede nitrat-n transport, samt de vandføringsvægtede nitrat-n-koncentrationer for hvert kalenderår i perioden Den aktuelle nitrat-n transport er de faktiske mængder af nitrat-n som det enkelte år strømmer ud til kystvand, og som kan påvirke miljøtilstanden i kystvande. Den afstrømningsnormaliserede nitrat-n transport er et vægtet gennemsnit, som beregner nitrat-n transporten til et år med en gennemsnitlig årlig vandafstrømning (Windolf et al., 2012), og er derfor et estimat af, hvad nitrat-n transporten vil være, hvis afstrømningen var som gennemsnitligt for perioden. Metoden inddrager ikke betydningen af andre faktorer som f.eks. sæsonvariation i vandafstrømning, temperatur, m.v., der også kan påvirke den resulterende N-transport i vandløb. Vejret og dyrkningsforhold som gødningsforbrug og høstudbytte er de altdominerende faktorer for størrelsen af N-transporten i vandløb til kystvande i det enkelte år. Men det er vanskeligt i det enkelte år at isolere vejrets og landbrugets betydning for de kvælstofkoncentrationer og transporter, vi måler i vandløb. De viste årlige transporter af nitrat-n kan ikke størrelsesmæssigt sammenlignes med f. eks. transporten af total N rapporteret frem til og med 2015 i Thodsen et al. (2016). Både fordi: i) analyser af total N giver en lidt større koncentration og dermed resulterende beregnet transport end for nitrat-n, ii) fordi der som nævnt senere er et mindre areal, der er dækket af vandløbsstationer med en fuld årlig tidsserie af nitrat-n målinger end arealet dækket med vandløbsmålinger af total N, og iii) endelig fordi der i den nationale rapportering også modelberegnes en total-n transport fra det umålte opland, så total-n transporten her dækker hele landet. Figur 1. Placering af de 31 typeoplande (tv) og 77 havbelastningsoplande (th), der i dette notat anvendes til at opgøre nitrat N- transport. 5

6 Tabel 1. Arealanvendelse for de 31 landbrugsdominerede typeoplande, i de 77 havbelastningsoplande anvendt i dette notat, samt for hele landet. Tabellen er lavet på baggrund af Basemap02 (Levin et al. 2017). 31 typeoplande 77 havbelastningsoplande Hele landet By 12 % 12 % 12 % Landbrug 71 % 61 % 60 % Skov 9 % 15 % 13 % Natur 3 % 7 % 9 % Ferskvand 2 % 3 % 3 % Andet 3 % 3 % 3 % Typeoplande Som nævnt i Miljøstyrelsens bestilling ønskes opgørelser af nitrat-n transport fra typeoplande. Med typeoplande menes i dette notat dyrkningsdominerede, små oplande. Oplandene er valgt, så der ikke forekommer spildevandsudledning fra større punktkilder. Vandløbene ligger øverst i vandløbssystemerne og er derfor mindre påvirkede af den kvælstofretention, der sker i ferskvandssystemet, og som er særligt stor i oplande med mange søer som f.eks. Gudenåens opland. En respons på ændring i dyrkningspraksis, herunder ændret gødskning, vil hurtigere kunne måles i disse små og stærkt dyrkningspåvirkede vandløb. De nationale data for dyrkningsdominerede typeoplande omfatter årlige målinger af total-n på 44 målestationer i perioden , hvor der er målt i alle år. På 31 af disse stationer findes desuden en fuld tidsserie, hvor der hvert år også er målt nitrat. I nærværende notat præsenteres derfor nitratmålinger for disse 31 typeoplande. De anvendte typeoplande er forholdsvis små 0,6-65 km 2 og ligger spredt over det meste af landet, dog indgår der ikke typeoplande i Nordjylland og i Sønderjylland på grund af manglende fuld tidsserie af årlige nitratmålinger i perioden (figur 1). De 31 typeoplande dækker et samlet areal på 566 km 2 og har en gennemsnitlig dyrkningsandel på 71 % af oplandsarealet (tabel 1). Miljøstyrelsen har igangsat et serviceeftersyn af laboratoriers analyser af total kvælstof og total fosfor i ferske og marine vandprøver. I forbindelse med serviceeftersynet er der kommet informationer, der peger på, at der også kan være afvigelser i analyserne af ferskvand i 2012 til og med 2014 (Miljøstyrelsen, 2017b). For at undersøge hvor repræsentative de 31 typeoplande er ift. de 44 oplande med måling af total-n, sammenlignes her variation i den årlige total- N transport for perioden I denne periode har der været anvendt en korrekt analysemetode til total-n. For denne periode viser de 31 typeoplande samme udvikling i total-n transport som i de 44 typeoplande (Figur 2, venstre), og der er en signifikant (P<0,0001) sammenhæng mellem årlige værdier for total-n udledning imellem henholdsvis de 31 og de 44 typeoplande, hvor r 2 udgør 0,98 (figur 3). Det kan derfor forventes at udviklingen i nitrat N-transport for de 31 typeoplande svarer til den for de i alt 44 landbrugs typeoplande, der normalt indgår i NOVANA rapporteringen. 6

7 Figur 2. Sammenligning af trend i årlig total N-transport for 31 og 44 landbrugsdominerede typeoplande (øverst) og for 77 og 114 havbelastningsoplande (nederst) for perioden Figur 3. Lineær sammenhæng mellem årlig total N-transport for 31 og 44 landbrugsdominerede typeoplande (tv.) og for 77 og 114 havbelastningsoplande (th.) for perioden Havbelastningoplande Miljøstyrelsens ønsker også opgørelser af nitrattransport fra havbelastningsoplande. Hertil anvendes vandløbsstationer for havbelastningsoplande, som er oprettet, så de kan repræsentere vandafstrømning og næringsstoftransporten til kystvande for store vandløbsoplande. Vandløbsstationerne er placeret forholdsvis tæt på kysten, men dog således at målinger ikke påvirkes af tidevand og vandstuvning. Da mange af oplandene er forholdsvist store, vil nitrattransporten i højere grad være påvirket af retention i ferskvandssystemet, end som ovenfor beskrevet for typeoplandene. De nationale data for havbelastningsoplande omfatter årlige målinger af total- N på 114 målestationer i perioden På 77 af disse målestationer findes desuden en fuld tidsserie, hvor der hvert år også er målt nitrat. De 77 havbelastningsoplande, som indgår i denne analyse, har et samlet målt opland på km 2, hvilket svaret til at oplandene dækker 37 % af det danske areal (figur 1). Dækningen af det samlede, målte oplandsareal er således mindre i denne analyse end i de årlige NOVANA-opgørelser af total-n-transporten, 7

8 hvor de målte data dækker ca. 50 % af hele landets areal. De 77 havbelastningsoplande har en gennemsnitlig dyrkningsgrad på 61 pct., hvilket stort set svarer til dyrkningsgraden for hele landet der er på 60%(tabel 1). De 77 havbelastningsoplande viser for alle år en lidt lavere transport opgjort i kg N ha -1 år -1 end de 114 havbelastningsoplande, men der er samme årlige udvikling i total-n-transport i mellem de to grupper af oplande (Figur 2), en periode hvor der som før nævnt er anvendt en korrekt målemetode til total N. Der er etableret signifikante (P<0,0001) og gode sammenhænge mellem de årlige transporter af total-n for de to grupper af henholdsvis typeoplande (NO- AVANA og dette notat), samt havbelastningsoplande (NOVANA og dette notat) (figur 3). Der vil derfor ikke være en afvigelse i at tolke på udviklingen i de 77 havbelastningsoplande frem for de 114 havbelastningsoplande, der normalt indgår i NOVANA-rapporteringen. I de 77 havbelastningsoplandene er der en lille N-udledning med spildevand, der ikke kan korrigeres for i nitrat-n transporten. N-udledning med spildevand er reduceret siden Den udgør derfor i dag et forholdsvist lille bidrag, mindre end 7 pct. af den afstrømningsvægtede total-n koncentration i de fem år , og viser desuden en minimal år til år variation (Figur 4). Trend for de sidste 10 år i nitrat-n udledning for de 77 havbelastningsstationerne vil derfor i meget begrænset omfang være påvirket af N-bidraget fra spildevand. I februar 2016 skete et samlet udslip på ca ton N-16 urea gødning, som følge af en ulykke med en gødningstank på Fredericia havn (Dansk Miljørådgivning, 2016). Det er endnu ikke i detaljer afklaret, hvor meget ekstra kvælstof, der er tilført Fredericia Havn og Lillebælt fra dette gødningsudslip. Bidraget fra dette udslip er ikke med i de opgjorte nitrat-n transporter for de 77 havbelastningsoplande for året 2016, da disse oplande ligger inde i landet. Opgørelser baseret på måling af nitrat-n frem for total-n Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke er konstateret fejl i de udførte nitratanalyser i ferskvand, som det er tilfældet for analyserne af total-n i 2016 (Miljøstyrelsen, 2017). Analyserne af nitrat-n kan derfor anvendes som en indikator for udviklingen i N-koncentration/-transport også i 2016, idet mængden af nitrat udgør en forholdsvis stabil andel på mere end 80 % af total-n-koncentrationen i vandløb både i de anvendte typeoplande og i havbelastningsoplandene (Figur 5). Nitrats andel af total-n varierer mellem 0,85 og 0,91 for de 31 typeoplande og 0,80 og 0,87 for 77 havbelastningsoplande. Figur 4. Havbelastningsoplandenes afstrømningsvægtede total- N-koncentration opdelt på diffustog spildevandsbidrag for de 77 målestationer og opgjort for kalenderår i perioden

9 Figur 5. Forholdet mellem målt nitrat-n og total-n for den afstrømningsvægtede koncentration i 31 typeoplande (øverst) og 77 havbelastningsoplande (nederst) opgjort for kalenderår i perioden Nitrattransport og -koncentration for de 31 landbrugsdominerede typeoplande Den aktuelle nitrat-n transport for de 31 typeoplande viser stor år til år variation, som det også ses for afstrømningen (Figur 6). Den aktuelle nitrat-n transport falder fra 670 tons N i 2010 til 510 tons N i 2013, stiger både i 2014 og igen i 2015 til 770 tons N og falder igen i 2016 til stort set samme lave niveau på 520 tons N, som i Året 2015 var præget af en meget høj afstrømning, den fjerdehøjeste og 27 pct. højere end middel for den målte periode. Den høje afstrømning i 2015 gav derfor også for disse oplande en meget høj aktuel nitrat-n transport for dette år. Afstrømningen for 2016 var lidt over middel for måleperioden. Den afstrømningsnormaliserede N-transport udgjorde 660 tons N i 2010 og faldt til et lavere niveau på 530 tons N i I perioden stiger den afstrømningsnormaliserede nitrat N-transport til 630 tons N, men falder i 2016 igen til 530 tons N, altså samme lave niveau som i Den afstrømningsnormaliserede N-transport er opgjort som en sum for alle typeoplande. Den vandføringsvægtede nitrat N-koncentration faldt fra 4,7 mg N/l i 2010 til 3,8 mg N/l i 2011, det hidtil laveste niveau siden I perioden 2011 til 2015 stiger koncentrationen til 4,5 mg N/L, men falder i 2016 til det samme lave niveau som i 2011 på 3,8 mg N/l. 9

10 Figur 6. Typeoplandenes udvikling i afstrømning som sum for de 31 oplande (A), beregnet årlig sum for nitrat N-transport (lysegrønne søjler) og afstrømningsnormaliseret nitrat N-transport (grøn linje) (B) samt gennemsnitlig vandføringsvægtet nitrat N- koncentration (C). Data er opgjort for kalenderår i perioden Kort med den geografiske placering af typeoplandene (tv). 10

11 Figur 7. Havbelastningsoplandenes udvikling i ferskvandsafstrømning som sum for de 77 oplande (A), beregnet årlig sum for nitrat-n transport (lysegrønne søjler) og afstrømningsnormaliseret nitrat N-udledning (grøn linje) ved de 77 stationer (B) samt gennemsnitlig vandføringsvægtet nitrat-n koncentration (C) opgjort for kalenderår i perioden Kort med den geografiske placering af de 77 havbelastningsoplande (tv). 11

12 Nitrattransport og -koncentration for de 77 kystnære havbelastningsoplande Den aktuelle nitrat-n transport for havbelastningsoplandene viser lige som typeoplandene en stor år til år variation, ligesom det også ses for afstrømningen (Figur 7). I perioden varierer den aktuelle nitrat N-transport mellem og tons N, steg i 2015 til tons N, men faldt i 2016 igen til tons N, nogenlunde det samme niveau, som blev målt i 2012 og Året 2015 var præget af en meget høj afstrømning, den tredje-højeste og 24 pct. højere end middel for den målte periode. Den høje afstrømning i 2015 gav derfor også for disse oplande en meget høj aktuel nitrat-n transport for dette år. Afstrømningen for 2016 var 10 pct. over middel i forhold til middel for måleperioden. Den afstrømningsnormaliserede nitrat-n transport faldt fra tons N i 2010 til tons N i I perioden 2011 til 2015 steg nitrat-n -transporten til tons N, men faldt i 2016 igen til tons N, som er meget tæt på det samme lave niveau som i Den vandføringsvægtede nitrat-n koncentration faldt fra 3,0 mg N/l i 2010 til 2,7 mg N/l i 2011 det hidtil laveste niveau siden I perioden steg denne koncentration til 3,0 mg N/l, men faldt i 2016 igen til 2,8 mg N/l tæt på samme lave niveau som i Forsinket respons mellem kalenderår og hydrologiske år Når N-transport opgøres for kalenderår som her, vil der typisk være større år til år variation end, hvis perioden opgøres som afstrømningsår. Et hydrologisk afstrømningsår defineres typisk fra 1. juni til 31. maj. I nogle år starter afstrømningen sent måske først hen i december måned og i andre år starter den tidligt evt. allerede i oktober (figur 8). Disse forhold påvirker størrelsen af N-transporten for kalenderåret. Reelt er det kun målinger i den sidste halvdel af et kalenderår, der kan dække en respons på gødning givet til afgrøder i vækstsæsonen. Eventuelle forsinkelser i efterårs- og vinterafstrømningen vil yderligere kunne forsinke responsen. Der skal derfor være gennemført målinger i en hel afstrømningsperiode, der både dækker efterårs- og vintermåneder f.eks. i 2016/2017 og forår 2017, for at opgøre N-transport, der er relateret til dyrkning og gødningstilførsel i Det betyder at N transport opgjort for et kalenderår ikke giver et retvisende respons på et enkelt års dyrkning. Yderligere skal der være gennemført målinger i en årrække, inden det er muligt statistisk at beregne signifikante ændringer i N-transporten. 12

13 Figur 8. Middel månedstemperatut, månedsnedbør og månedsvandsføring for sept.-dec. i 2015 og 2016 sammenlignet med månedsmidler for og

14 Konklusion Den aktuelle nitrat-n transport fra typeoplandene falder fra 2010 til 2013, stiger både i 2014 og i 2015 og falder igen i 2016 til samme niveau som i For havbelastningsoplandene ses at den aktuelle nitrat-n transport varierer mellem og tons N i perioden , steg i 2015 til tons N, men faldt i 2016 igen til tons N, stort set det samme niveau som i 2012 og Året 2015 var præget af en meget høj afstrømning, den tredje-højeste for havbelastningsoplandene og fjerde-højeste for typeoplandene i den målte periode. Den høje afstrømning i 2015 gav som før nævnt en meget høj aktuel nitrat-n transport for dette år. Fælles for udviklingen i den afstrømningsnormaliserede nitrat-n transport for både de 31 landbrugsdominerede typeoplande og de 77 havbelastningsoplande er et fald fra 2010 til 2011, en stigning i perioden , men igen et fald i 2016 til stort set det samme lave niveau som i Det kan være en god indikation for, hvordan den samlede total N-transport var i 2016 sammenlignet med tidligere år. Når N-transport opgøres for kalenderår som her, vil der typisk være større år til år variation, end hvis opgørelsen følger hydrologiske år. Det betyder, at der skal måles i en årrække, for at der kan konkluderes på trend i N-transport. Desuden er det som før nævnt vanskeligt at udjævne år til år variation fuldstændigt med metoden, der anvendes til at afstrømningsnormalisere den målte N-transport. Opgørelsen af N-transport for 2016 er imødeset med meget stor interesse, fordi 2016 er det første år, hvor der eventuelt kan være en effekt på N-transport af landbrugets merforbrug af kvælstofgødning, som blev tilladt da Fødevare- og Landbrugspakken blev vedtaget i Reelt er det kun målinger i den sidste halvdel af kalenderåret 2016, der kan dække en respons på gødning givet til afgrødevæksten for Eventuelle forsinkelser i efterårs- og vinterafstrømningen vil yderligere kunne forsinke responsen. Der skal derfor være gennemført målinger i en hel afstrømningsperiode, der både dækker efterårs- og vintermåneder i 2016/2017 og forår 2017, for at opgøre N-transport, der er relateret til dyrkning og gødningstilførsel i Det betyder at N transport opgjort for et kalenderår ikke giver et retvisende respons på et enkelt års dyrkning. Men som nævnt tidligere skal der være gennemført målinger i en årrække, inden det er muligt statistisk at beregne signifikante ændringer i N-transporten. Endelige beregninger af den totale N-transport til kystvande, herunder opdeling af transporten på punkt- og diffuse kilder, regionalisering af N-transport, sæsonvariation samt diskussion af resultater vil først blive bearbejdet i den endelige NOVANA rapport for Vandløb, som forventes udgivet i foråret

15 Referencer Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carstensen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. (2016). Landovervågningsoplande NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 168 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Grant, R. & Waagepetersen, J. (2003). Vandmiljøplan II- slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser. Miljøministeriet. 36 sider. Levin, G., Iosub, C.-I. & Jepsen, M.R. (2017). Basemap02. Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 64 pp. Technical Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No Miljøstyrelsen (2017a). Referat af møde d. 27. juni 2017 mellem Miljøstyrelsen og DCE vedr. fejl i analyser fra ALS i Danmark. Miljøstyrelsen (2017b). Status på serviceeftersyn af laboratorieanalyser. Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, nov Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Aftale om fødevare- og landbrugspakke. Landbrugsaftalen fra 22. dec. 2015: brug/indsatser/foedevare-_og_landbrugspakke/aftale_om_foedevare- _og_landbrugspakken.pdf Thodsen, H., Windolf, J., Rasmussen, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Tornbjerg, H., Ovesen, N.B., Kjeldgaard, A. & Wiberg-Larsen, P. (2016). Vandløb NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 68 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Windolf, J., Bøgestrand, J. & Kjeldgaard, A. (2012). Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. 15

16 Bilag 1. Den gode bestilling og leverance MFVM bruger dette skema, når AU skal udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening under rammeaftalen. Bestillingsskemaet skal sendes via Forskningsbanken Der er undtagelser fra denne fremgangsmåde. Der er faste tilbagevendende opgaver, som ikke bestilles, for eksempel overvågningsopgaver. Der er desuden bestillinger, hvor der gøres opmærksom på tavshedspligt jf. afsnit 7.2, som sendes udenom Forskningsbanken. Telefonisk henvendelse håndteres som beskrevet i rammeaftalen afsnit 4.5. For opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven (standardkontrakt). Universitetet er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening som udføres under principper for armslængde og transparens, se evt. rammeaftalens afsnit 5. Ansatte i MFVM kan læse mere om bestilling af forskningsbaseret rådgivning på ministeriets fælles intranetside og under Hjælp i Forskningsbanken. God proces ved bestilling 1. Brug bestillingsskabelonen som en hjælp til at lave bestillingen så klar som mulig. Skabelonen hjælper med at komme omkring oplysninger det er vigtigt for universitetet at have, for at kunne give et brugbart svar. Kontakt evt. universitetet, hvis du har brug for forventningsafstemning forud for bestilling. Vend gerne udkastet med kollegaer. Få det herefter godkendt af relevant chef inden du sender bestillingen via Forskningsbanken. 2. Send bestillingen via Forskningsbanken Forskningsbanken er MFVM s interne online system til at bestille og dele viden fra universiteterne. Bestillinger, hvor der gøres opmærksom på tavshedspligt jf. afsnit 7.2, sendes den direkte til universitetet via . Se tabel nedenfor. 3. Hastebestillinger følges altid op ved at ringe direkte til universitetet, for at sikre bestillingen hurtigt sendes videre til rette forsker. Se tabel nedenfor. Ydelsesaftale Planteproduktion Husdyrproduktion Bestillinger, hvor Ved hastebestillinger ring til: der er gøres opmærksom på tavshedspligt jf. afsnit 7.2, sendes til: Klaus Horsted: Ulla Sonne Bertelsen: Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd Natur og vand Poul Nordemann Jensen: Luft, emissioner 93 Vibeke Vestergaard Nielsen: og risikovurdering Kirsten Bang:

17 Arktis 4. Brug tid på forventningsafstemning. Skriftlig kommunikation er ikke nødvendigvis nok, og det er givet godt ud at tage et opstartsmøde, f.eks. via videolink. 5. Brug tid på feedback. Både universitetet og ministeriet har gavn af et godt samarbejde med brugbare leverancer. Derfor er det vigtigt at tale sammen undervejs og til slut, så begge parter løbende lærer af samarbejdet. Behovet for feedback kan være større på større opgaver. 6. Del leverancen. Når du har modtaget et svar fra universitetet skal det deles i Forskningsbanken. Yderligere opmærksomhedspunkter og retningslinjer Mandat ved deltagelse i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv. AU afklarer behovet for og indhenter i givet fald mandat, når AU deltager i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv. på vegne af MFVM. Mandatet skal være skriftligt og mandatets indhold og omfang skal være entydigt og godkendt på relevant niveau i MFVM. Dette er særligt vigtigt, når AU deltager i råd, udvalg, arbejdsgrupper mv. som har betydning for regulering. I 2017 fastlægger MFVM og AU i fællesskab en detaljeret procedure for udarbejdelse og godkendelse af mandat for både nationale og internationale aktiviteter. Høringer Såfremt det for MFVM er væsentligt at inddrage AU s faglighed ifm. forberedelse af lovforslag bør det ske i processen inden den offentlige høring. AU har ikke qua aftalen med MFVM en forpligtelse til at bidrage til den offentlige høringsfase, men er ofte enten direkte eller via AU høringspart. I de tilfælde, hvor AU har leveret forskningsbaseret myndighedsrådgivning til et lovforslag m.v., og hvor AU efterfølgende er høringspart og leverer et høringssvar, forventes det, at AU i høringssvaret er konsistent med den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som er leveret til MFVM. Referater Rammeaftalens afsnit 4.5 beskriver retningslinjer for skriftlighed i universitetets rådgivning, herunder i tilfælde af telefonisk rådgivning. Forfatterskab De kapitler, forskere har skrevet eller bidraget til at skrive, herunder også det faglige sammendrag, skal bære forfatterens eller forfatternes navne og institutionelle tilhørsforhold, både i indholdsfortegnelsen og på selve kapitlet. Der kan som udgangspunkt ikke optræde fælles forfatterskab af embedsværk og AU forskere på kapitler til udredninger, rapporter o.l. I det færdige produkt skal klart gøres rede for opgavens Terms of conditions, dvs. produktet skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af aftalevilkår og proces. Dette kan f.eks. ske i forord eller appendix. 17

18 Bestillingsskema 1. Bestillingens titel: Opgørelse af udviklingen i kvælstofudledningen 2. Hvem bestiller opgaven? Departementet NaturErhvervstyrelsen Fødevarestyrelsen Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Naturstyrelsen Kystdirektoratet Navn på kontaktperson i MFVM: Peter Kaarup Tlf.: Svar sendes til (husk evt. cc): Peter Kaarup, 3. Hvornår bestilles opgaven? Dato for bestilling: Deadline for opgaven? Tidsfrist for levering: den Offentliggørelse sker som beskrevet i rammeaftalen. 5. Opgavetype Det er vigtigt for universitetets interne håndtering af opgaven, at dette punkt udfyldes. Ny opgave, der ikke er beskrevet i arbejdsprogrammerne for 2017 Opgave i arbejdsprogram med ID-nummer: Faglig sparring og rådgivning, herunder FT spørgsmål 6. Hvad bestilles? Vælg forventet omfang og type af leverance. Et kort, faktuelt svar til brug i styrelse eller departement Et notat kun med allervigtigste litteraturhenvisninger ca. sidetal: Klik her for at angive tekst. Et fagligt bidrag til beslutningsoplæg, svar til Folketinget m.m. Rapport med grundig faglig redegørelse, gerne med fyldige litteraturhenvisninger fra ind- og udland Kommentarer til et dokument. Angiv relevante sider, hvis dokumentet er stort: Klik her for at angive tekst. Deltagelse i møde Deltagelse i arbejdsgruppe, f.eks. ifm. lovforberedende arbejde Andet: Klik her for at angive tekst. 7. Valg af sprog Besvarelsen ønskes på dansk Besvarelsen ønskes på engelsk Universitetet kan vælge, om man ønsker at skrive på dansk eller engelsk 8. Projektbeskrivelse og detaljeret beskrivelse af problemstillingen 18

19 Beskriv problemstillingen herunder baggrunden for bestillingen samt formålet. Angiv eventuelt vigtige milepæle og ønsker til proces. Det er meget vigtigt, at bestillingen er præcis og entydig for at de bidragende forskere kan levere et svar, der kan anvendes. Sørg gerne for et møde med forventningsafstemning i tillæg til denne beskrivelse. Vedlæg evt. separat projektbeskrivelse, som opdateres efter evt. forventningsafstemning. Miljøstyrelsen vil anmode Aarhus Universitet om at besvare nedenstående: Der ønskes en opgørelse af udviklingen i kvælstofudledningen til og med Set i lyset af at der er konstateret metodefejl ved analyse af total N på laboratoriet ALS i 2016 bedes det vurderet, om uorganiske fraktioner, som f.eks. nitrat-n kan anvendes til beskrivelse af udviklingen i udledningen af kvælstof. Data fra de udførte målinger i vandløb, herunder i typeoplande, kan inddrages i opgørelsen. Der ønskes en opgørelse af såvel den vandføringsnormaliserede udledning, som udledningen i aktuelle år, herunder i I det omfang udledningen af fosfor i 2016 kan beskrives og sammenholdes med tidligere år ønskes tilsvarende en sådan opgørelse. 9. Evt. andre relevante oplysninger, som kan have relevans for universitets opgaveløsning 19

For opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven (standardkontrakt).

For opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven (standardkontrakt). Bilag 1. Den gode bestilling og leverance MFVM bruger dette skema, når AU skal udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening under rammeaftalen. Bestillingsskemaet skal sendes via Forskningsbanken http://forskningsbank.mfvm.dk.

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning

Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 To virkeligheder mødes... 2 Den Gode Bestilling... 3 Opgaver ikke omfattet af bestillingsskabelonen... 3 Opgaver omfattet af

Læs mere

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center

Læs mere

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

Dokumentation Søoplande

Dokumentation Søoplande Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen? at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger

Læs mere

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Validering af fosformodellen

Validering af fosformodellen Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. november 2015 Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Kvalitetssikring af myndigheds-rådgivning på ST, Aarhus Universitet

Kvalitetssikring af myndigheds-rådgivning på ST, Aarhus Universitet Kvalitetssikring af myndigheds-rådgivning på ST, Aarhus Universitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2017 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Annette Baattrup-Pedersen

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Konkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Konkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening Konkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening Aalborg Universitet d. 30. januar 2018 Maria Klint Thelander Emner Miljø- og Fødevareministeriets forskningsbaserede myndighedsbetjening Konkurrenceudsættelse

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,

Læs mere

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut

Læs mere

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande Sammenfatning Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, B., Kronvang, B., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande 1999. NOVA 2003. Danmarks

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER

Læs mere

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 Peter Wiberg-Larsen (redaktør)

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere