Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Randers kommune Område Vest Parkboulevarden 71P 8920 Randers NV

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Dit kommende praktiksted ligger i Randers Kommune, som er en værdibaseret organisation og en vedkommende arbejdsplads, som ønsker at være attraktiv. Se hjemmesiden for yderligere information Randers Kommune har ca indbyggere og af de bliver ca serviceret af ældreområdet fordelt på borgere, der bor på et center, får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje, hvilket betyder, at der kan tilbydes og kaldes hjælp alle døgnets timer. Organisatorisk er ældreområdet en sektion under Sundhed, Kultur og Omsorg. I forvaltningen er en direktør og en omsorgschef og en række faglige og akademiske konsulenter. Ældreområdet i Randers Kommune er opdelt i 3 områder, Syd, Vest og Nord med flere centre i hvert område. Hvert af kommunens 3 områder har en ledelse bestående af en områdeleder, et antal distriktsledere og centerledere, en aktivitets- og træningsleder, en sygeplejeleder og en ernæringsleder. Ældreområdet arbejder ud fra et politisk lovgrundlag og lokale politikker. Randers Kommune arbejder med værdibaseret ledelse, beskrevet i en personalepolitik. Læs mere på Randers Kommunes hjemmeside. Randers Kommune er uddannelsessted for bl.a. sygeplejestuderende, ergo- og fysioterapeutstuderende, ernæringsassistenter, social- og sundhedshjælperelever og social og sundhedsassistentelever. Den studerende vil deltage i praktikstedets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af kolleger og se dem som rollemodeller. De studerende betragtes som en del af arbejdspladsen, og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Læringsmulighederne ligger i at deltage i praksis understøttet af en før-, under- og efter refleksion. Sygeplejersker arbejder dagligt i et tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ergo- og fysioterapeuter. Derudover er der et bredt tværfagligt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere i den primære og sekundære sundhedssektor. De tværfaglige samarbejdspartnere er: Visitationsenheden/visitatorerne Køkken, cafe og Madservice Kronjylland Ernæringsspecialister Aktivitet/træning/hjælpemiddelområdet Praktiserende læger 2/6

3 Regionshospitalet Randers og Århus Universitetshospital Psykiatrisk hospital Demenskoordinatorer Tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger Specialsygeplejersker, eksempelvis sårsygeplejersker og inkontinenssygeplejersker Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien og gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerske Geriatrisk team Socialrådgivere Det palliative team Frivillige Alkoholrådgivningen mv. Det tværfaglige samarbejde sker altid sammen med borger og evt. pårørende. Hjemmesygeplejen område Vest: Sygepleje gruppen består i øjeblikket af cirka 34 sygeplejersker. Vi varetager sygeplejen dag og aften i udeområdet, samt i nattetimerne i hele kommunens udeområde. Sygeplejegruppen er en blandet gruppe aldersmæssigt, med varierende anciennitet som sygeplejerske. Sygepleje gruppen har fælles kontor på Kollektivhuset, hvor vi alle møder ind. Derudover passer vi sygepleje klinikker på Kollektivhuset, på Borupvænget samt på Kildevang i Langå. Sygeplejen i klinikkerne varetages typisk af et lille antal faste hjemmesygeplejersker. Foruden gruppen af hjemmesygeplejersker er der i område Vest centersygeplejersker på hvert plejecenter, samt distriktssygeplejersker, der arbejder i udedistrikterne. Distriktssygeplejerskerne har til opgave at opkvalificere plejen i gruppen af social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. Herigennem medvirker de til, at alle procedurer og instrukser implementeres og overholdes. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I dine 8 ugers klinisk praktik i 3. semester er der mulighed for at møde borgere i forskellige livsfaser med varierende behov for sygepleje. Der er altid fokus på sundhed, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, lindring og rehabilitering i forhold til borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Det kan være borgere med: Kroniske sygdomme f.eks. KOL-patienten med behov for ilt, osteoporosepatienten med kroniske smerter og øget risiko for brud, og diabetikeren der måler blodsukker og tager insulin flere gange dagligt. Livsstilssygdomme bl.a. patienten med type 2 diabetes, der har behov for vægttab og kostændring, patienter med kredsløbslidelser som forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, patienter med lungelidelser som KOL forårsaget af rygning, og overvægtige borgere, der har behov for kostændringer og motion Demens sygdomme f.eks. patienten med Alzheimer eller anden demenssygdom, der påvirker både patienten og de pårørende, så begge parter har behov for støtte og vejledning. Psykiske lidelser f.eks. depression, angst, skizofreni eller andre psykiske tilstande, der påvirker både patienten og pårørende samt øvrige omgivelser. Kan have behov for støtte og vejledning samt evt. hjælp til medicin. 3/6

4 Misbrugsproblemer f.eks. alkohol eller medicinmisbrug, der gør at borgeren ikke lever det liv, som vedkommende (og de pårørende) ønsker. Evt. hjælp til at komme ud af misbruget eller bedre at kunne håndtere dette. Palliative og terminale forløb pga. cancer eller anden uhelbredelig sygdom f.eks. cancerpatienter, lunge- eller hjertesyge samt patienter med uhelbredelige neurologiske sygdomme som ALS. Udføre palliation, det vil sige lindrende sygepleje i samarbejde med relevante samarbejdspartnere som f.eks. det palliative team. Vejlede og rådgive i forhold til evt. symptomer som smerter, obstipation, kvalme og træthed. Sår, herunder akutte og kroniske f.eks. kirurgiske, traumatiske, diabetiske, arterielle eller venøse sår. Udføre sårpleje og vejlede om f.eks. kost i forhold til at optimere sårhelingen. Her samarbejder vi ofte med vores sårsygeplejerske, plastik kirurgisk afdeling samt Sårklinikken på sygehuset. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er fokus på at udføre og formidle sygepleje, og ligeledes på klinisk beslutningstagen og lederskab samt den komplekse, selvstændige, udviklende og innovative sygeplejevirksomhed. Sygeplejerskens arbejde tager udgangspunkt i evidens- og videns baseret praksis, samt det kliniske skøn. Al sygepleje foregår i samarbejde mellem borger og sygeplejerske. Der tages hensyn til borgerens oplevelse og samfundsmæssige vilkår. Der arbejdes ud fra gældende juridiske og etiske love, samt de kliniske retningslinjer. Eksempler på klinisk beslutningstagen kan være: At afdække problemstillinger og kunne identificere borgerens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte ved sundhedsudfordringer, i det akutte og planlagte forløb. At kunne observere sundhedsudfordringer hos borgere med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet sygepleje til den enkelte borger. Dette ud fra borgerens aktuelle sygdomssammenhænge. Eksempler på klinisk lederskab kan være: At vejlede og undervise borgere, kolleger og pårørende. At samarbejde på tværs af fag og sektorer for at bringe de nødvendige kompetencer i spil for at sikre den bedst mulige behandling og pleje af borgerne. Typiske patientforløb/borgerforløb: I hjemmeplejen er det hovedsageligt ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme, der har behov for sygepleje. Vi leverer de sygeplejefaglige ydelser i eget hjem og i sundhedsklinikken. Der kan også være yngre borgere, som skal have hjælp i en kortere eller længere periode. Der er ofte behov for samarbejde med flere andre faggrupper og/ eller sektorer. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen herunder identifikation af borgerens/borgernes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Dokumentation i den elektroniske borgerjournal Sygeplejefaglige optegnelser ISBAR kommunikationsværktøj PPS-net Praktisk procedure i sygepleje 4/6

5 Relevante kliniske metoder til vurdering af borgerens tilstand herunder anvendelse af screeningsværktøjer eksempelvis TOBS, ernærings-, fald og trykscreening. EORTC skema - til vurdering af palliative borgere, herunder borgere med KOL Metoder til refleksion Borgerforløb med før-, under- og eftervejledning Model for praktisk færdighedsudøvelse - indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorg væremåde ( F.eks. Bjørks model. Fælles refleksion - fælles læringsforum Anvendelse af praktikportalen Litteratursøgning herunder relevante retningslinjer Borgersikkerhed; UTH som kvalitetsværktøj 4 Udddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere 5/6

6 Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6