Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?"

Transkript

1 3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved at mærke egne skridt, forandringer og ressourcer ved tilbageblik At hver enkelt gør status på, hvor han/hun er nu At hver enkelt tydeliggør succeser og styrker self-efficacy At se fremad At opløse gruppen i regi af Livsstilscafeen At give støtte til at danne en ny gruppe Mødegangens indhold Velkommen igen efter seks måneder Refleksion: At møde hinanden igen Øvelse: Gruppen bestemmer temaer Øvelse: Vigtige tidspunkter i din forandringsproces Forandringsforløbet til nu: At gøre, tænke og have det anderledes Livsstilscafegruppen opløses eventuelt ny start Afslutning Rammer 3 timer Lokale med mulighed for bevægelse og samtale En bevægelses- og ernæringsfaglig Livsstilscafemedarbejder 1 ankerperson Didaktik Deltagerstyret med rammer sat af Livsstilscafemedarbejderen (primært abduktivt). Bemærkninger Der skal denne sidste mødegang være en god balance mellem fokus på den enkelte og gruppen. Læg vægt på at deltagerne finder tilbage til gruppeoplevelsen. Samtidig arbejdes der på, at hver deltager kommer i både kropslig og bevidst kontakt med sit forandringsarbejde siden sidst og status her og nu. Der skabes et rum, hvor deltagerne har mulighed for at dele både det som lykkes, og det som ikke lykkes. Fokuser på om deltagerne, sammenlignet med i starten af forløbet, gør, tænker og har det anderledes, og om hver enkelt er tilfreds med sin indsats. Der skal gives mulighed for at tilpasse forandringsmål. Endeligt skal gruppen formelt afsluttes. Den videre kontakt imellem gruppens deltagere støttes med udgangspunkt i den aktivitet, der har været gennem det sidste år. Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation 1

2 Velkommen igen efter seks måneder Velkomstritual. Brug det ritual, gruppen valgte ved 14. mødegang. Præsenter dagens program og del dine r om sammenhængen mellem dagens program og det at arbejde med forandringer og realisere sine mål. Der er fokus på at fastholde forandring og på at få fat i forandringsredskaber fra forløbet, så deltagerne kan bruge dem i andre sammenhænge. Det er sidste gang gruppen mødes i Livsstilscafeen. Det vil sige, at dette er en formel afslutning, hvor der skal laves endelige aftaler om, hvorvidt gruppen skal bruge hinanden fremover. Refleksion: At møde hinanden igen Med mindre gruppen selv har organiseret kontakt siden sidst, er det et halvt år siden, deltagerne sidst har delt erfaringer og oplevelser med hinanden. Derfor lægges der i denne opgave vægt på, at deltagerne finder tilbage til gruppeoplevelsen og får både kropslig og tankemæssig kontakt med forandringsarbejdet. Den enkelte gør sig parat til at være til stede, dele tanker og mærke, hvad der binder ham/hende sammen med gruppen. 1) Deltagerne sider for sig selv og overvejer: Hvad har jeg glædet mig mest til i dag? Hvad håber jeg, der kommer til at ske mens vi er sammen? Hvad vil jeg gerne tage med herfra i dag eller hvordan vil jeg gerne gå herfra? Er der noget, som skal siges, for at jeg kan være her i dag? 2) Deltagerne fortæller på skift i plenum, mens resten lytter. At den enkelte gør sig parat til at dele oplevelser At den enkelte gør sig parat til at være i gruppen At den enkelte igen mærker, hvad gruppen kan bidrage med At den enkelte får sagt sine forventninger og ønsker til gruppen At den enkelte får sagt det, som eventuelt står i vejen for at være fuldt til stede Hvor længe skal deltagerne tænke hver især? Kan alle klare at tale i plenum? Eller skal der startes i mindre grupper? Er der relationsregler, som skal genopfriskes? Er der nogen i gruppen, som skal støttes i refleksionen? 2

3 Øvelse: Gruppen bestemmer temaer Gruppen får til opgave selv at definere dagens indhold. Det kan være spørgsmål, deltagerne ønsker at få svar på eller at vide mere om. Det kan også være at gøre noget sammen inden for de givne rammer. Kravet er, at det er emner, som deltagerne mener, vil hjælpe den enkelte og gruppen til at holde fast i forandringsprocesserne, og at det tilfredsstiller så mange deltageres behov som muligt. 1) Lad deltagerne gå sammen to og to og skrive mindst fire emner, som de gerne vil arbejde med, på post-it sedler. Der må stå et emne på hver post-it seddel. Livsstilscafemedarbejderen sætter en tydelig tidsramme. Den kan være kort, så deltagerne må arbejde hurtigt. 2) når alle er parat, lægger parrene på skift en seddel på bordet eller på en tavle. Til hver seddel siges der ganske kort, hvad der står og hvad det handler om. Når alle sedler er afleveret, er det gruppens opgave i fællesskab på at samle sedlerne i temaer. 3) Herefter vælger gruppen de tre eller fire vigtigste temaer ud, som den efterfølgende kan arbejde med inden for tidsrammen. Gennemfør aktiviteter med bevægelse bevægelsesfaglig Livsstilscafemedarbejder Gennemfør aktiviteter med mad ernæringsfaglig Livsstilscafemedarbejder At hver især bringer temaer i spil, som er væsentlige og meningsfulde for ham/hende At deltagerne oplever at kunne udpege og sætte aktiviteter i gang selv At gruppeforløbet tager udgangspunkt i deltagernes behov og ønsker At den enkelte får øje for, at det man synes er svært, kan være et generelt problem Er to og to den optimale opdeling i denne gruppe? Hvor meget støtte skal deltagerne have til prioriteringen af temaerne? Hvor meget tid må gå til udvælgelsen og hvor meget til selve indholdet? I I PAUSE Pauser er vigtige 3

4 Øvelse: Vigtige tidspunkter i din forandringsproces Deltagerne tænker tilbage på hele deres forandringsproces og ser på de forskellige faser. Der hvor der skete noget skelsættende, der hvor succeshistorier udsprang, der hvor der skete forandringer, der hvor man overkom forhindringer osv.. 1) Deltagerne sidder for sig selv. Livsstilscafemedarbejderen guider deltagerne gennem tiden fra før de kom og til nu. Giv eventuelt små eksempler på, hvor du har set noget skelsættende hos deltagerne, beskriv detaljeret. Giv god tid og ro til, at hver enkelt kan mærke sin egen forandringshistorie. 2) Hver deltager finder mindst tre episoder, som han/hun tegner eller skriver ned i kronologisk rækkefølge på et stort stykke papir. 3) Deltagerne går sammen to og to og fortæller deres forandringshistorie. En fortæller og den anden lytter uden at blande sine egne erfaringer ind. Bagefter bytter de. Eksempler på spørgsmål til guidning Fortæl til den anden: Hvad tegningen eller ordene handler om Hvorfor disse episoder er noget særligt Hvilke spor de har sat i din forandring Hvad det lærte dig om: o Dine egne evner til at ændre på tingene o Din tro på, at tingene kan lykkes for dig o Dine redskaber til at forandre o Andres betydning for din forandring o Gruppens betydning o Osv. At forstærke fastholdelse af succeserne At den enkelte bliver klogere på, hvad der gør forandringer muligt At egne ressourcer bliver tydeligere At se mønstre, der kan bruges i nye forandringer At være modeldannende for den, der lytter Hvad støtter den enkelte bedst: At arbejde med tegninger eller med ord? Hvilke deltagere skal have særlig støtte? Hvilke deltagere vil kunne støtte hinanden mest? Er gruppen interesseret i at se tilbage på sit forandringsforløb eller giver det mere mening at se frem? Hvilke øvelser kan stimulere læring, hvis deltagerne hellere vil se frem? 4

5 Forandringsforløbet til nu: At gøre, tænke og have det anderledes Deltagerne arbejder først individuelt og tænker videre over deres forandringer gennem hele forløbet ved at se på deres tegning og ord fra sidste øvelse. Det kan gøre det nemmere og få fat i egne forandringer og bagefter at sige det højt i plenum. At sige det højt har en forstærkende og forpligtende effekt og kan ligeledes give inspiration og motivation til andre (modeldannelse). Det kan også gøre, at andre får øje på ubevidste forandringer, de selv har foretaget. Livsstilscafemedarbejderen giver eksempler på store og små forandringer. Både de sorienterede, de tankemæssige og de oplevelsesmæssige forandringer. Den enkelte ser på de forandringer, der er sket siden de startede. Både i forhold til det, som deltagerne har sat sig for, og de forandringer som er fulgt med eller sket i stedet. Processen tager udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Er der noget du gør anderledes? Eksempler på forandringsudsagn Cykler på arbejde tre gange om ugen Spiser mere frugt og grønt Planlægger indkøb i forvejen Spiser morgenmad Planlægger aftensmad mandag til fredag Sover mindre Cykler en omvej hjem fra arbejde Er der noget du tænker anderledes om eller ved mere om? Eksempler på forandringsudsagn Jeg ved mere om, hvor meget jeg behøver at spise Jeg tænker mere på mulighederne frem for begrænsningerne Jeg tænker mere over at gøre noget godt for mig selv Jeg tænker, at det er for min skyld, at jeg gør det Jeg tænker mere på, hvad jeg kan, frem for hvad jeg ikke kan Jeg ved mere om, hvorfor noget er svært for mig og hvad der styrer mig Er der noget du har det anderledes med? Eksempler på forandringsudsagn Jeg har mere energi Jeg føler mig mere tilfreds Jeg har mindre dårlig samvittighed Jeg er stolt over det, jeg får gjort Jeg føler mig mindre oppustet Jeg har mere luft (Eksemplerne er udtalelser fra tidligere deltagere i Livsstilscaféen) 5

6 Hvad har forandret sig indtil nu? 1) Den enkelte skriver eller tegner de forandringer, der er sket siden han/hun startede, i sin notesbog. Både de forandringer, han/hun har sat sig for, det som er fulgt med og de forandringer, der er sket i stedet for det, der først var målet. Gør opmærksom på, at det ikke handler om at sammenligne sig, og at forandringsprocesser er lige så forskellige som de mennesker, der oplever dem. At det, som kan virke som en lille ting for en, kan være en stor ting for en anden. Er der noget jeg gør anderledes? Er der noget jeg tænker anderledes om eller ved mere om? Er der noget jeg har det anderledes med? 2) Livsstilscafemedarbejderen tegner en matrix for at gøre, tænke og have det anderledes på en flip-over (se Bilag 1 Forandringsforløbet til nu). 3) Runde i plenum. Den enkelte fortæller om de forandringer, der er sket. Livsstilscafemedarbejderen spørger uddybende ind til forandringerne og skriver udsagnene på flip-overen, så alle kan følge med i, hvad der sker med de andre. Den enkelte opfordres til at skrive yderligere ned, hvis der dukker nyt op i løbet af processen. 4) Ankerpersonens noter fra 9. og 14. mødegang kan eventuelt tages frem og sammenlignes med det, der nu er den enkelte deltagers er, tanker og følelser. Nogle deltagere synes ikke, de forandrer noget hvis de ikke mærker, det er svært. Ved denne feed-back henledes på de skridt, deltagerne ikke længere tænker på som forandringer, og det samlede billede af evnen til at fastholde og foretage ny forandring forstærkes. Ankerpersonen noterer den enkeltes mål, som blev sat ved 5., 9. og 14. mødegang og de nye er, tanker og følelser, i kopier af Bilag 1 Forandringsforløbet til nu. Dokumentet kan gives til den enkelte deltager. 5) Den enkelte arbejder videre i sin notesbog med en vurdering af, hvordan succes opleves lige nu. Der tegnes to streger i notesbogen ud fra spørgsmålene: I hvor høj grad er de forandringer, som jeg gerne vil opnå lykkedes? Ikke lykkedes Lykkedes 100 % Hvor tilfreds er jeg med det? Ikke tilfreds Tilfreds Den enkelte sætter kryds på de to linjer ud fra hvordan det opleves lige nu. De to linjer behøver ikke nødvendigvis at følges ad, man kan have nået mindre end forventet, men være godt tilfreds med det, der er lykkedes, eller have nået en masse og synes, at man godt kunne have gjort mere. 6

7 Er der tid, vil det være godt at tale om, hvor deltagerne har sat deres krydser og hvad de tænker om det. Det kan bruges til, at den enkelte vurderer, om målene er realistiske, meningsfulde og mulige i deltagerens nuværende situation. At bevidstgøre sig om, hvad der har forandret sig indtil nu At øge opmærksomheden på, at forandring sker i både, tanke og følelse At opnå en forstærkning ved at fokusere på det, der går godt At opnå forpligtelse over for egne mål ved at dele med gruppen At tydeliggøre forandringer, som allerede har fundet sted, både de synlige og de skjulte Hvordan undgår du, at enkelte deltagere føler sig presset til at præstere forandring på niveau? Hvordan sikrer du, at deltagerne ikke sammenligner sig med hinanden, men kun forholder sig til egen forandringsproces? Hvordan styrker du deltagernes tro på, at forandringer vil lykkes i fremtiden? Hvordan styrker du deltagernes tro på, at de kan klare sig på egen hånd? Refleksionsøvelse: Revurdere mål 1) Hver enkelt deltager arbejder med sin egen målsætning i notesbogen. Der reflekteres endnu en gang over, om det er tid til at arbejde videre med et nyt mål eller om den enkelte skal holde fast i det, han/hun er i gang med. Det kan være, at noget skal hvile en stund og tages op på et senere tidspunkt. Spørgsmål til reflektion Hvilke forandringer vil jeg arbejde videre med, holde fast i og give slip på? 2) Deltagerne ser på deres tidligere udfyldte trappeskemaer eller udfylder et nyt (se 5. mødegang, Bilag 5). 3) Efter revurdering af målsætningen skal den enkelte gøre sig r om, hvad der vil støtte eller stå i vejen for den nye målsætning. Skriv i notesbogen. Det bliver lettere, når Det bliver sværere, når Hvis der er tid, samles der op i plenum. De eventuelt reviderede forandringsmål skrives i notesbogen af hver enkelt. 7

8 At revurdere mål og styrke indsatsen i forhold til det, der hæmmer eller støtter forandring At opnå en forstærkende og forpligtende effekt igennem at dele med gruppen At inspirere og motivere hinanden til at få øje på ubevidste forandringer i egen proces Hvordan sikrer du dig, at deltagerne ikke sammenligner sig med hinanden, men udelukkende forholder sig til egen forandringsproces? Hvordan styrker du deltagernes tro på, at forandringer i fremtiden vil lykkes? Hvordan styrker du deltagernes tro på, at de kan klare sig på egen hånd? I I PAUSE Pauser er vigtige 8

9 Livsstilscafegruppen opløses eventuelt ny start Dette er den sidste mødegang, og gruppen som den er nu med deltagere, Livsstilscafemedarbejder og ankerperson stopper. Det skal markeres. Et kapitel er slut, og der er mulighed for at starte et andet og nyt kapitel. 1) Hver enkelt bliver bedt om at forholde sig til, om det at komme i en gruppe stadig har en betydning i hans/ hendes forandringsproces. Eksempler på spørgsmål til refleksion Hvad giver det dig at komme i en gruppe? Vil du have brug for det fremover? Hvilken slags gruppe har du brug for? Kan denne gruppe, eller dele af denne gruppe, bidrage med noget til min forandring? Hvordan er du villig til at bidrage? 2) De, som er interesseret i at fortsætte sammen i en gruppe, sætter sig sammen og støttes til at lave helt konkrete aftaler: Eksempler på spørgsmål til Hvad er formålet med denne gruppe? Hvordan skal vi nå det sammen? Hvilke rammer skal gruppen have? Hvem er tovholder? Hvornår stopper denne gruppe? Hvornår genforhandler vi om denne gruppe stadig giver mening? De deltagere, som ikke ønsker at være med, kan uddybe i deres notesbog, hvordan de fremover vil vedligeholde det, de arbejder med. At den enkelte får taget stilling til, om denne har behov for en gruppe i sit videre arbejde med forandringer At den enkelte tager stilling til, hvilken slags gruppe han/hun ønsker at være en del af At den enkelte forholder sig til, hvad denne gruppe skal kunne bidrage med og hvad vedkommende selv vil bidrage med At støtte til eventuelt ny gruppedannelse At støtte til at en eventuel ny gruppe bliver konkret i formål, rammer, indhold m.m. At støtte til at en eventuel ny gruppe forholder sig til, hvornår dens eksistens skal genforhandles Hvordan håndterer du, at nogle er færdige med gruppen og at andre vil holde på gruppen? Hvordan støtter du, at der kan være forskellige ønsker til den nye gruppe? Hvordan støtter du gruppen til at blive konkret med gensidige aftaler? Kan du være behjælpelig med lokaler eller andet? 9

10 Afslutning Brug afslutningsritualet, som blev aftalt ved 14. mødegang som signal om, at vi har delt noget vigtigt. Jeg har set dig. Du har set mig. Deltagerne kan f.eks. give hinanden håndtryk, se hinanden i øjnene eller mødes i en kreds midt i rummet med hinanden i hånden og se på hinanden. Der siges på den måde farvel på en velkendt måde, og alle ved, at man har fået sagt farvel til alle, som er til stede. Tak for din tillid og åbenhed og tak for jeres opmærksomhed. Farvel og tak for denne gang. 10

11 3. OPFØLGNING Afslutning Bilag 1 Forandringsforløbet indtil nu Navn: Hvad var mit mål ved 14. mødegang? Har der været forandringer i min hverdag? (Noteres af ankerperson som det skrives på flip-over. Noter også når der siges har ikke oplevet forandringer ) Gør anderledes: Tænker anderledes: Har det anderledes: Hvad er mit mål nu? Der samles primært positive forandringsudsagn. 11

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? 14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål

Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål 5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål At hver enkelt sætter et konkret mål At den enkelte bevidstgøres om det, der påvirkede er i hjemmeopgaven

Læs mere

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder

Læs mere

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? 9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med

Læs mere

Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance

Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance 13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance At øge bevidstheden om egen livsstil, livssituation og forandringsproces At øge kropsbevidstheden og evnen til

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed?

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? 1. MØDEGANG Præsentation Introduktion Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Indledning. God arbejdslyst. Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Indledning. God arbejdslyst. Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Indledning i Livsstilscafeens materialesamling Indledning Det er dokumenteret, at mennesker med kort uddannelse og flere samtidige somatiske kroniske sygdomme har kortere levetid og færre gode leveår med

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

KICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR

KICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR KICKSTART DIT ÅR TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER FOR DIT ÅR Kickstart dit år - øvelsen hjælper dig til at fokusere på de gode og succesfulde oplevelser, og mål som du har indfriet, og som du kan bygge videre

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

DAG 6. Forandring, motivation og styrker

DAG 6. Forandring, motivation og styrker DAG 6 Forandring, motivation og styrker Formålet med dagen At se på, hvad forandringer er At blive klogere på, hvad motivation er og hvornår den forsvinder At lære at se og bruge sine personlige styrker

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Farvel til kedelige møder

Farvel til kedelige møder Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

4D-profilen - teamudviklingsværktøj

4D-profilen - teamudviklingsværktøj SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat Begrebsapparat Livsstilscafeen bygger på en række principper, som beskrives i Livsstilscafeens metodebog. Der uddybes mål, målgrupper og opbygning for Livsstilscafeen, overvejelser om rollefordeling mellem

Læs mere

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation 1 Øvelse 7 Hvor er jeg? - At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation Formålet med øvelsen At hjælpe deltageren med gennem kroppen at mærke efter,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale

Læs mere

Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre

Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre 7. MØDEGANG Bevægelse Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre At deltagerne gennem bevægelsesoplevelser udfordres på udholdenhed Kropslig udforskning af bevægelseshistorie og -mønstre

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Gode forløb Grupper: Skabelon

Gode forløb Grupper: Skabelon Gode forløb Grupper: Skabelon Af Jesper Staack Krab Hvad kendetegner et godt gruppe-forløb? Hvis vi stiller os selv det spørgsmål, vil der sikkert komme vidt forskellige bud og samtidig vil vi kunne finde

Læs mere

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.

Læs mere

DIALOGMØDEMETODER A-E

DIALOGMØDEMETODER A-E DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart,

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Forældresamtaler som metode

Forældresamtaler som metode Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab Det gode journalnotat Dokumentation som arbejdsredskab Dokumentation, der virker i Landsbyen Sølund Vores dokumentation skal sikre kvaliteten af arbejdet tilpasse indsatsen til borgerens bedste generere

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP

VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP 8 VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP HVAD SKAL DER TIL FOR AT TOPPRÆSTERE? Som sportsudøver er du sikkert så passioneret, at du bruger rigtig mange timer om ugen på at forbedre dig. Du

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Rammesætning af Samarbejde i Studiegrupper,

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Vejen til gode møder og bedre resultater HVORNÅR ER DU SIDST GÅET FRA ENDNU ET NYTTELØST MØDE? Slukøret, fordi I egentlig ikke kom frem til noget.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Dagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang

Dagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang Dagens program Opsamling fra sidst Gruppearbejde Fælles opsamling Hvor kan man få hjælp Hjemmearbejde Program for næste gang Symptomer på angst Følelse Angst Krop Øget hjertefrekvens Øget svedproduktion

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker

Læs mere

Refleksionsark til hjertesund levevis

Refleksionsark til hjertesund levevis Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Drejebog for KA-forældre-workshops

Drejebog for KA-forældre-workshops Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Hvor er der bevægelse i min hverdag? Styrke og udholdenhed

Hvor er der bevægelse i min hverdag? Styrke og udholdenhed Hvor er der bevægelse i min hverdag? Styrke og udholdenhed At få en god oplevelse af at bruge kræfterne i bevægelsesrummet og herudfra udveksle erfaringer om bevægelse i hverdagen At finde ind til, hvad

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

Manual til Eksperimentarie

Manual til Eksperimentarie Manual til Eksperimentarie Formål Formålet med eksperimentariet er gensidig læring gennem at omsætte nyeste forskning/viden til praksismetoder og vinkler for interventionen med barnet. Det ønskes at sammenflette

Læs mere

Hvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Nåede I alt det I ville med. Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet.

Hvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Nåede I alt det I ville med. Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet. Nævn 3 ting som du mener har været de mest spændende ved projektet. Hvad har du lært af det? Hvordan vil du bruge det næste gang? Hvad er du mest stolt af, at have gjort i projektet. Hvordan var det godt

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Hjælpe den anden til: At lytte efter forandringsparathed I den motiverende samtale lytter man efter den andens parathed til at forandre sig selv og/eller forandre sin tilværelse Man lytter efter den andens

Læs mere