Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22

23 Beskæftigelse (1.000 kr.) Funktion Serviceudgifter U/I Korr. budget ekskl. overførsler kr. Overførsler fra 2016 til kr. Forbrug marts kr. Forbrugs % Forventet 2017 i.f.t.budget regnskab 2017 ekskl. overførsler Afvigelse mellem budget eksl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Produktionsskoler U , Forebyggende foranstaltninger for børn og unge U #DIVISION/0! Botilbud for personer med særlige sociale problemer u 0 #DIVISION/0! Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative U , Servicejob U #DIVISION/0! Servicejob I , Lægekonsulent og lægeerklæringer U , Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre U , Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre I I alt serviceudgifter Side 23 Overførselsudgifter Sygedagpenge U , Sygedagpenge I , Sociale formål U , Sociale formål I , Kontanthjælp U , Kontanthjælp I , Uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt dp-retten U 0 52 #DIVISION/0! Uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt dp-retten I 0-11 #DIVISION/0! Revalidering U , Revalidering I , Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil U , Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil I , Ressourceforløb m.m. U , Ressourceforløb m.m. I , Ledighedsydelse U , Ledighedsydelse I , Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats U , Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats I , Seniorjob til personer over 55 år , Seniorjob til personer over 55 år I , Beskæftigelsesordninger U , Beskæftigelsesordninger I , I alt overførselsudgifter

24 Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige U , Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige U , Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige I , I alt forsikrede ledige Råderumspulje Førtidspension Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere U , Førtiidspension tilkendt før 1. juli 2014 U , I alt Førtidspension Resultat ekskl. flygtningeområdet Beboelse U , Beboelse I , Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. U , Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. I , Kontanthjælp til udlændinge omf. Introduktionsprogram U , Kontanthjælp til udlændinge omf. Introduktionsprogram I , Repatriering U , Repatriering I , Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge U , Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge I -16 0, Resultat flygtningeområdet I alt Samlet resultat Side 24

25

26 Opgørelse af budgetrammer til budget Bilag 1: Den 20. marts 2017 Driftsbudgetrammer på fagudvalg samt fag- og stabsområder Økonomi- og Erhvervsudvalget: Oprindelig budgetoplæg ekskl. råderumspulje Byrådets råderumspulje Social- og Sundhedsudvalget: heraf Sundhed og Omsorg Serviceudgifter Overførselsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældre- og handicapboliger I alt Sundhed og Omsorg heraf Handicap og Psykiatri Serviceudgifter Overførselsudgifter Ældre- og handicapboliger I alt Handicap og Psykiatri Beskæftigelsesudvalget: Serviceudgifter Overførselsudgifter Teknik- og Miljøudvalget: Serviceudgifter Børne- og Familieudvalget: heraf Børn og Familie Serviceudgifter Overførselsudgifter I alt Børn og Familie heraf Dagtilbud og Undervisning Serviceudgifter Overførselsudgifter I alt Dagtilbud og Undervisning Kultur- og Fritidsudvalget: Serviceudgifter Tværgående Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Serviceudgifter i alt Overførselsudgifter i alt Aktivitetsbestemt medfinansiering i alt Ældreboliger i alt Samlet driftsramme Side 26

27 Side 27

28

29 KEN nr 9700 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genoptagelse af arbejde Resumé: Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens 27, stk. 1, er opfyldt. Der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3, når det efter en konkret helhedsvurdering af sagens oplysninger skønnes, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Dette kan også være tilfældet, selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang. Ved helhedsvurderingen kan der blandt andet lægges vægt på den sygemeldtes helbredsmæssige forhold, de sociale forhold, og om den sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan desuden lægges vægt på behandlingens art, f.eks. om der er tale om et kendt indgreb, der forventes at kunne bringe den sygemeldte tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse. Sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, selvom der er behov for langsom optrapning sideløbende med lægelig behandling. Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være begrundet. Kommunen skal derfor bede om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke har oplyst, hvorfor prognosen er ændret. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i to sager om muligheden for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3. I sag nr. 1 kunne sygedagpengeudbetalingen forlænges efter en helhedsvurdering af sagens oplysninger. Der blev lagt vægt på, at den sygemeldte kort før revurderingstidspunktet var blevet opereret for en diskusprolaps, og at der ikke var oplysninger om efterfølgende komplikationer. Lægen forventede sygemelding i to til tre måneder, hvorefter den sygemeldte formentlig kunne begynde langsomt op på arbejde. Den sygemeldte havde desuden haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I sag nr. 2 var sagen ikke tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne vurdere, om den sygemeldte havde ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, da der manglende en udtalelse fra den behandlende psykolog. Derudover havde egen læge foretaget en ubegrundet ændret vurdering af prognosen, hvorfor kommunen skulle bede lægen om en konkret begrundelse for den nye vurdering. Lovgivning: 1 Side 29

30 Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar , stk. 1, nr. 3 Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagerne principielt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet to sager principielt for at belyse praksis for så vidt angår forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til arbejde i hidtidigt omfang. Den principelle problemstilling er derudover afklaring af, om en ændret lægelig vurdering af prognosen skal være begrundet. 2. Reglerne Lov om sygedagpenge 27, stk. 1, nr. 3, fastslår, at der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Det fremgår af vejledningen om sygedagpengeperioden og forlængelse, at det er en betingelse for at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter 27, stk. 1, nr. 3, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om en sådan forventning er til stede. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelse er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 16-15: På revurderingstidspunktet er kommunen som følge af undersøgelsesprincippet forpligtet til at have et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træffe afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden. Hvis sagen undtagelsesvist ikke er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, skal kommunen træffe afgørelse og standse udbetalingen på tidspunktet for revurderingen og herefter indhente de oplysninger, der er nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt. De indhentede oplysninger skal beskrive den sygemeldtes tilstand, som den var på revurderingstidspunktet. Kasserede Følgende principafgørelser er kasserede og indarbejdet i denne principafgørelse: 99-09: Sygedagpengeperioden kunne forlænges, da den sygemeldte med overvejende sandsynlighed ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden. Den sygemeldte ventede ved varighedsbegrænsningens indtræden på at få foretaget en stivgørende rygoperation. Dette er et kendt indgreb, der ifølge en speciallægeerklæring kunne forventes at bringe den sygemeldte tilbage til ikke fysisk belastende arbejde : Perioden med sygedagpenge kunne forlænges, da det blev vurderet, at den sygemeldte kunne komme på arbejdsmarkedet igen efter en langsom optræning med en tidshorisont på et halvt til et helt år. Beskæftigelsesudvalget vurderede, at den sygemeldte med overvejende sandsynlighed ville kunne genoptage arbejdet inden for 2 gange 52 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden. 4. De konkrete afgørelser 2 Side 30

31 Sag 1 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 1. december Resultatet er Du havde ret til sygedagpenge efter den 30. november Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Begrundelse for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på revurderingstidspunktet opfyldte betingelserne for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om lægebehandling og sikker lægelig vurdering. Vi vurderer, at der i sagen er dokumentation for, at du var under lægelig behandling, og at du efter en lægelig vurdering skønnedes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet den 30. november Efter praksis kræves en sikker lægelig vurdering, for at der kan ske forlængelse efter denne bestemmelse. Vi finder, at grundlaget for en sådan sikker vurdering var til stede i din sag. Ved vores vurdering har vi lagt vægt på, at du blev sygemeldt fra dit arbejde den 12. maj 2014 på grund af smerter i skuldre, nakke og arme. Det fremgår af sagens oplysninger, at du under sygemeldingen havde fået konstateret en diskusprolaps i nakken, som du blev opereret for den 27. oktober I opfølgningssamtale af den 17. november 2014 har du oplyst, at operationen var forløbet planmæssigt, og at du allerede kunne mærke, at generne i dine hænder var forsvundet. Det fremgår af udtalelse af den 4. december 2014 fra fysioterapeuten, at du var begyndt i genoptræning to gange ugentligt den 17. november Træningsforløbet ville vare fem uger, og forløbet ville dermed blive afsluttet omkring nytår. Det blev vurderet, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis du ventede cirka tre uger med at begynde på arbejde. Vi har desuden lagt vægt på statusattest af den 7. november 2014 fra din læge, hvoraf det fremgår, at du skulle til kontrol cirka to måneder efter operationsdatoen. Lægen forventede fortsat sygemelding i to-tre måneder, eventuelt i en lidt kortere periode, hvorefter du formentlig ville kunne begynde langsomt op. Lægen forventede desuden, at du ville komme tilbage til et arbejde på normale vilkår. Ved telefonisk kontakt den 21. november 2014 har lægen oplyst, at såfremt operationen havde haft god effekt, forventede han tilbagevenden inden for to til tre måneder. Vi har videre lagt vægt på journalnotat af den 27. oktober 2014 fra Ortopædisk Privathospital, hvoraf det fremgår, at du umiddelbart postoperativt var velbefindende, samt at der var fuldstændig normal kraft over alle led på alle fire ekstremiteter. Endelig har vi lagt vægt på, at du har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår af sagens oplysninger, at du havde været ansat som montagearbejder gennem de seneste 10 år. Det fremgår desuden, at det var planlagt, at du skulle genoptage dit arbejde efter endt juleferie med 20 timer ugentligt stigende til 37 timer ugentligt. Vi har videre lagt vægt på, at du fra den 23. juni 2014 og frem til operationen den 27. oktober 2014 havde genoptaget dit arbejde delvist. Det fremgår af sagens oplysninger, at du frem til tidspunktet for operationen arbejdede 20 timer ugentligt. 3 Side 31

32 Vi bemærker, at det ikke fremgår af sagen, at der var andre forhold, der havde indflydelse på din arbejdsevne end de ovennævnte helbredsmæssige forhold. Efter en helhedsvurdering af sagens oplysninger vurderer vi, at der foreligger en tilstrækkelig sikker vurdering af, at du med overvejende sandsynlighed ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. I den forbindelse har vi lagt vægt på, at du havde fået foretaget et kendt og ukompliceret indgreb, og at der efter det oplyste ikke havde været komplikationer efterfølgende. Vi er opmærksomme på, at det fremgår af statusattest af den 7. november 2014 fra din læge, at det på daværende tidspunkt var for tidligt at sige, hvorvidt operationen havde haft den forventede effekt, og at det generelt først i løbet af måneder efter rygoperationer helt kan vurderes, hvordan funktionsniveauet vil blive. Vi er desuden opmærksomme på, at din læge ved telefonisk kontakt den 21. november 2014 har oplyst, at tidsperspektivet var meget svært at udtale sig om, samt at prognosen var usikker. Lægen havde desuden oplyst, at der ville være behov for skånsom start, da du havde et fysisk krævende arbejde. Vi finder dog, at dette ikke kan føre til et andet resultat, da vi efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder, at du opfyldte betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen om lægebehandling og sikker lægelig vurdering, selvom der ikke forelå et præcist tidsperspektiv for raskmelding. Vi henviser til vores begrundelse ovenfor. Det bemærkes desuden, at det ikke er til hinder for forlængelse efter bestemmelsen om lægebehandling og sikker lægelig vurdering, at der kan være behov for langsom optrapning eventuelt med skånehensyn. Vi er opmærksomme på, at udtalelse af den 4. december 2014 fra fysioterapeuten er dateret efter revurderingstidspunktet, men vi finder, at oplysningerne kan tillægges vægt, da oplysningerne beskriver behandlingsforløbet op til revurderingstidspunktet, og da oplysningerne burde være indgået i kommunens oplysningsgrund, jf. Ankestyrelsens principafgørelse Vi bemærker, at vi ikke har inddraget journalnotat af den 9. december 2014 fra din læge i vores afgørelse, da journalnotatet er udarbejdet på baggrund af et kontrolbesøg hos lægen den 9. december 2014, hvilket var efter revurderingstidspunktet, hvorfor oplysningerne ikke kunne have været indgået i kommunens oplysningsgrundlag. Det bemærkes, at vi ikke med denne afgørelse har taget stilling til, i hvor lang tid efter standsningstidspunktet udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges. Dette afhænger af sagens videre forløb, som vi ikke er bekendte med. Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Sag nr. 2 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 22. december Resultatet er Kommunen skal behandle din sag igen. Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. 4 Side 32

33 Kommunen skal, inden den træffer en ny afgørelse, indhente en vurdering fra den behandlende psykolog vedrørende din psykiske tilstand på revurderingstidspunktet og prognosen i forhold til din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen skal derudover bede din læge om en konkret begrundelse for lægens nye vurdering af prognosen. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der mangler oplysninger fra den behandlende psykolog til belysning af din psykiske tilstand og prognosen herfor på revurderingstidspunktet. Det kan ikke vurderes, om du havde ret til at få forlænget sygedagpengeudbetalingen den 31. december 2014, før disse oplysninger foreligger. Ved vurderingen heraf har vi lagt vægt på, at du ved opfølgningssamtale den 18. september 2014 har oplyst, at du var begyndt i terapiforløb hos psykolog. Vi har desuden lagt vægt på, at du ved udviklingssamtale den 24. september 2014 har oplyst, at du efter aftale med din psykolog ville genoptage dit arbejde med få timer dagligt i slutningen af oktober måned 2014, samt at du ikke ønskede at foretage dig noget uden psykologens anvisninger. Ved opfølgningssamtale den 5. december 2014 har du oplyst, at du fortsat var i behandling ved psykolog. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at der har været indhentet oplysninger fra den behandlende psykolog. Vi har desuden lagt vægt på statusattest af den 8. oktober 2014 fra din læge, hvoraf det fremgår, at du havde vedvarende nakkesmerter, synsforstyrrelser, svimmelhed samt sovende og prikkende fornemmelse ud i begge arme og ben. Det fremgår videre, at du havde nedsat koncentrationsevne, og at du ikke kunne overskue flere ting. Det blev oplyst, at behandlingsmulighederne var forløb hos psykolog. Det blev desuden oplyst, at du havde skånehensyn i forhold til timeantal og arbejdsmængde, men lægen kunne på daværende tidspunkt ikke udtale sig om, hvorvidt du havde varige skånehensyn. Det blev videre oplyst, at prognosen formentlig var god, men at det på daværende tidspunkt ikke kunne vides, hvornår du kunne forventes raskmeldt. Det blev i den forbindelse oplyst, at en ny vurdering kunne foretages efter cirka tre måneder. Vi har videre lagt vægt på statusattest af den 4. december 2014 fra din læge, hvoraf det fremgår, at der ikke var sket noget nyt siden udfærdigelsen af statusattest af den 8. oktober Det blev oplyst, at prognosen var god, samt at du skulle til ny vurdering hos lægen i januar eller februar måned På baggrund af ovenstående vurderer vi, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kunne vurdere, om du havde ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen den 31. december 2014, da vi vurderer, at der burde have været indhentet en udtalelse fra psykologen, der beskrev din psykiske tilstand samt prognosen herfor på revurderingstidspunktet. Kommunen skal derfor indhente en vurdering fra den behandlende psykolog vedrørende din psykiske tilstand på revurderingstidspunktet og prognosen i forhold til din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder hvorvidt psykologen skønnede, at du ville kunne vende tilbage til ordinær beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Kommunen skal derefter igen tage stilling til, om du har ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge. Vi er opmærksomme på, at din læge ved supplerende udtalelse af den 18. december 2014 har vurderet, at du ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Vi bemærker hertil, at kommunen i anmodning om statusattest af den 8. oktober 2014 og den 4. december 2014 har anmodet din læge om en vurdering af, hvornår du kunne forventes raskmeldt. I statusattest af den 8. oktober 2014 blev det oplyst, at lægen hverken kunne udtale sig om, hvorvidt der ville være varige 5 Side 33

34 skånehensyn eller angive et konkret tidsperspektiv for fuld raskmelding. Det blev i den forbindelse oplyst, at en ny vurdering kunne foretages efter cirka tre måneder. I statusattest af den 4. december 2014 blev det oplyst, at der ikke var sket noget nyt i forhold til tidligere statusattest, samt at du skulle til ny vurdering hos lægen i januar eller februar måned 2015, jf. ovenstående. Vi bemærker desuden, at der i forbindelse med den supplerende udtalelse af den 18. december 2014 fra din læge ikke er givet en forklaring på den ændret vurdering af tidspunktet for raskmelding, eller på hvorfor sagen kunne revurderes tidligere end januar eller februar måned Det fremgår dermed ikke af den supplerende udtalelse af den 18. december 2014, at der var sket sådanne ændringer i din helbredsmæssige situation, som ville kunne give anledning til en ændret vurdering af prognosen, herunder tidspunktet for raskmelding. På baggrund heraf vurderer vi, at supplerende udtalelse af den 18. december 2014 fra din læge ikke medfører, at der forelå en tilstrækkelig sikker lægelig vurdering af tidsperspektivet for raskmelding, da der ikke er givet en begrundelse for den ændrede vurdering af tidsperspektivet for raskmelding. Kommunen skal derfor bede din læge om en konkret begrundelse for lægens nye vurdering af prognosen. Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse. Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende dig til kommunen inden fire uger. Efter reglerne skal kommunen sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. 6 Side 34

35

36 KEN nr af 14/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom Resumé: Der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge uden tidsbegrænsning efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Bestemmelsen gælder for alle tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom, og hvor der er begrundet tvivl om overlevelse. Bestemmelsen er ikke begrænset til tilfælde, hvor den sygemeldte er i terminalfasen, men omfatter også personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, hvor der ikke er klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få. Det er derfor ikke et krav, at alle lægelige behandlingsmuligheder er udtømte. Kommunens afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge som følge af en livstruende, alvorlig sygdom skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering, som ikke udelukkende baserer sig på en diagnose. I tilfælde af alvorlig sygdom med et fremadskridende forløb, som over en årrække kan eller vil få et dødeligt udfald, kan der ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge, hvis sygdommen er på et sådant tidligt stadie, at den ikke kan anses som livstruende. Ligeledes kan der ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge i tilfælde, hvor den sygemelde ikke aktuelt er ramt af en livstruende, alvorlig sygdom, men hvor der er risiko for tilbagefald af en livstruende, alvorlig sygdom. I sag nr. 1 var borgeren sygemeldt på grund af en ondartet hjernesvulst. Sygdommen var alvorlig og livstruende, men med gode prognostiske faktorer for den pågældende. Borgeren var opereret og havde modtaget strålebehandling. På standsningstidspunktet var borgeren fortsat i et behandlingsforløb med kemoterapi. Der var endnu ikke foretaget MR-scanning, der kunne påvise effekten af behandlingsforløbet, og der var derfor ikke klarhed over, hvilket forløb sygdommen ville få. Borgeren var derfor berettiget til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. I sag nr. 2 var den sygemeldte diagnosticeret med Alzheimers demens. Diagnosen menes at have en gennemsnitlig varighed på 8-10 år, men der er stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens den hos andre kan vare i op til 20 år. Sygdommen var for den pågældende på et sådant tidligt stadie, at det ikke var muligt konkret at udtale sig om tidsperspektivet. Der var tale om jævnt udviklende hukommelsessvækkelse, og der var derfor klarhed omkring, hvilket forløb sygdommen ville få. Der var ikke grundlag for at antage andet, end at pågældende ville 1 Side 36

37 kunne leve med sygdommen i mange leveår endnu. Der var derfor ikke tale om livstruende og alvorlig sygdom, og der kunne ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. I sag nr. 3 havde den sygemeldte en alvorlig kræftlidelse (udbredt æggestokkræft). Pågældende var opereret, og alt synligt kræftvæv var fjernet. Sygdommen havde dog tilbagevendende karakter og prognosen var, at der på et tidspunkt ville ske tilbagefald. På tidspunktet for kommunens afgørelse var der ikke dokumenteret tilbagefald. Der kunne derfor ikke ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom, da borger ikke aktuelt led af en livstruende og alvorlig sygdom. Lovgivning: Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr af 23. juni , stk. 1, nr. 5 Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagerne principielt Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg har behandlet sagerne principielt for at afklare, hvornår der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, herunder hvorvidt der er mulighed for forlængelse, når borgeren har en alvorlig sygdom, som på sigt kan eller vil få et dødeligt udfald, men hvor sygdomsforløbet kan strække sig over lang tid. 2. Reglerne Lov om sygedagpenge 27, stk. 1, nr. 5 fastslår, at der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det fremgår af bemærkningerne til 27, stk. 1, nr. 5, i lovforslag nr. L , at bestemmelsen udvides til at omfatte tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Bestemmelsen er derfor ikke begrænset til tilfælde, hvor den sygemeldte er i terminalfasen. Hermed sikres det, at sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom ikke skal bekymre sig om deres forsørgelse. Kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom skal efter forslaget ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering, sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent vil ikke kunne foretage denne vurdering. Desuden fremgår det af bemærkningerne, at ved at forlængelsen sker på baggrund af en konkret lægelig vurdering, sikres det, at vurderingen ikke udelukkende baserer sig på en diagnose. Som eksempler på diagnoser og sygdomme med livstruende og alvorligt forløb nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser. Betænkningen til lovforslaget understreger, at intentionen med bestemmelsen i forslaget til sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, er, at forlængelsesmuligheden ikke kun skal være begrænset til personer med 2 Side 37

38 en sygdom i terminalfasen, men også vil omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen ville få. 3. Andre principafgørelser Følgende principafgørelser er brugt og gælder stadig: 79-09: principafgørelsen fastslår, at kommunen ikke var berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren, der opfyldte betingelsen for forlængelse af sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hellere ville fortsætte med sygedagpengene. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der var lægelig dokumentation for, at borgeren havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder var udtømte, og at borgeren var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sin sygdom : Principafgørelsen fastslår, at der kan ske forlængelse efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Principafgørelsen fastslår desuden, at det er en forudsætning, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom. 4. De konkrete afgørelser Sag 1 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 26. februar Resultatet er: Du havde ret til sygedagpenge efter den 29. februar Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Begrundelse for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfylder betingelserne for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Du blev sygemeldt den 7. august 2015 på grund af en ondartet hjernesvulst (anaplastisk oligoatrocytom grad 3). Du blev opereret den 27. august 2015 og reopereret den 1. oktober 2015 på grund af en stor tumorrest. Efter operationen gennemgik du strålebehandling, som blev afsluttet primo december Du skulle efterfølgende i behandling med kemoterapi i en varighed af seks til otte måneder. Kommunen traf den 26. februar 2016 afgørelse om ophør af sygedagpenge efter revurderingstidspunktet den 29. februar Side 38

39 Vi har ved vores vurdering af, at du opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen lagt vægt på, at du på tidspunktet for ophør af sygedagpenge fortsat var i et behandlingsforløb for din kræftsygdom, og at der på det tidspunkt ikke var foretaget en scanning, der kunne påvise effekten af behandlingen. Der var derfor ikke dokumentation for, at du ikke længere havde en sygdom, der var livstruende og alvorlig. Der var således ikke klarhed over, hvilket forløb sygdommen ville få. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 30-15, hvoraf det fremgår, at forlængelsesmuligheden i sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5 om livstruende alvorlig sygdom, ikke kun finder anvendelse i situationer, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, men også i tilfælde, hvor borgeren har en livstruende og alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser. Derfor kan udbetalingen af sygedagpenge også forlænges i tilfælde, hvor der ikke er klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få. Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af telefonnotat af den 7. marts 2016, at en læge fra Onkologisk Klinik oplyste til kommunen, at lægen ønskede at tilføje til statusattest af den 12. februar 2016, at helbredstilstanden var livstruende. Det fremgår endvidere af journalnotat fra Onkologisk Klinik af den 8. marts 2016, at det bekræftes, at der var tale om en alvorlig og livstruende sygdom. Vi er opmærksomme på, at oplysningerne er dateret efter standsningstidspunktet. Vi har dog inddraget oplysningerne, da oplysningerne er en tilføjelse til statusattest af den 12. februar 2016, og vurderes at beskrive din tilstand på standsningstidspunktet. Vi er opmærksomme på, at der var positive prognostiske faktorer, og at det fremgår af statusattest fra Onkologisk Klinik af den 12. februar 2016, at sygdommen var livsforkortende i den sidste del af livet, samt at det forventedes, at du ville leve til at blive gammel. Oplysningerne kan ikke ændre sagens resultat, da vi vurderer, at der var tale om en usikker prognose. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det efterfølgende blev tilføjet til statusattesten, at der var tale om en livstruende og alvorlig sygdom, og at der på standsningstidspunktet ikke var dokumentation for behandlingseffekten. Vi bemærker, at det fremgår af journalnotat fra Onkologisk Klinik af den 31. marts 2016, at du kom til svar på scanning, som var foretaget ca. tre måneder efter afsluttet strålebehandling. Scanningen viste fortsat beskeden sygdomsaktivitet. Oplysningerne bekræfter vurderingen af, at du fortsat havde en livstruende og alvorlig sygdom på standsningstidspunktet. Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til, hvor længe efter standsningstidspunktet du har ret til udbetaling af sygedagpenge. Det afhænger af det videre forløb, som vi ikke er bekendt med. Det følger af reglerne, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Denne tidsbegrænsning kaldes også revurderingstidspunktet. Efter reglerne gælder desuden, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen. 4 Side 39

40 Sag 2 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 14. september Resultatet er Du havde ikke ret til sygedagpenge efter den 1. september Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på standsningstidspunktet ikke opfyldte betingelsen for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Kommunen har ved afgørelse af den 14. september 2015 truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte efter den 31. august Du var ved afgørelse af den 28. august 2015 tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. september Udbetalingen af sygedagpenge ophører, når den sygemeldte overgår til førtidspension. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 79-09, at kommunen ikke er berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren opfylder betingelsen for forlængelse af sygedagpenge uden tidsbegrænsning, og hellere vil fortsætte med sygedagpengene. Livstruende og alvorlig sygdom Vi vurderer, at du ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Vi vurderer, at sygdommen på tidspunktet for ophør af sygedagpenge ikke var på et sådant senere stadie, hvor der var grundlag for forlængelse efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Vi har lagt vægt på, at du blev diagnosticeret med sygdommen Alzheimers demens i april 2014, og at der var tale om en jævnt udviklende hukommelsessvækkelse. Det fremgår af statusattest fra Hukommelsesklinikken af den 14. april 2015, at forløbet havde været atypisk, da du var en yngre patient, og der havde været hastig progression. Du var derfor blevet henvist til Hukommelsesklinikken, hvor du var set i marts I april 2014 kom du i cholinesterasehæmmerbehandling, der bruges ved let til moderat Alzheimers sygdom. Det fremgår af journaloplysningerne fra Arbejds- og miljømedicinsk Klinik af den 14. maj 2014, at behandlingen - både ifølge din ægtefælle og dig - allerede da havde haft ret betydende effekt. Det fremgår, at der var tale om Alzheimer demens i moderat grad. 5 Side 40

41 Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af journaloplysninger fra Demensafdelingen af den 2. september 2014, at sygdomsforløbet ved Alzheimer demens menes at have en gennemsnitlig varighed på 8-10 år, men at der er stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens den hos andre kan vare i op til 20 år. Det konkluderedes, at din sygdom var progredierende, men at tidsperspektivet ikke kunne vurderes på daværende tidspunkt. Du var i medicinsk behandling, som kunne forsinke tempoet i demensudviklingen. Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne i statusattest af den 14. april 2015 fra Hukommelsesklinikken, hvor det fremgår, at der prognostisk var tale om et fortsat fremadskridende forløb. Hvornår mere præcist sygdommen ville få fatal udgang, kunne ikke med daværende viden siges med nogen former for sikkerhed. Der var på den baggrund ikke en konkret lægelig vurdering af, at din sygdom på standsningstidspunktet var på et sådant senere stadie, hvor der var grundlag for forlængelse efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Det var alene muligt at udtale sig om prognosen på baggrund af diagnosen, men der kunne ikke på daværende tidspunkt angives en konkret prognose. På baggrund af diagnosen var der tale om en jævnt udviklende hukommelsessvækkelse over år. Der var ikke grundlag for at antage andet, end at du ville kunne leve med sygdommen i mange leveår endnu. Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Der kan ske tidsubegrænset forlængelse af sygedagpengeperioden, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Kommunen kan ikke påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene uden tidsbegrænsning. Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen. Sag 3 j.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 16. juli Resultatet er Du havde ikke ret til sygedagpenge efter 30. juni Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster. Begrundelse for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på standsningstidspunktet ikke opfyldte betingelsen for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Kommunen har ved afgørelse af den 16. juli 2015 truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte efter den 30. juni Du var ved afgørelse af den 30. juni 2015 tilkendt førtidspension med virkning fra 1. juli Side 41

42 Udbetalingen af sygedagpenge ophører, når den sygemeldte overgår til førtidspension. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 79-09, at kommunen ikke er berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren, opfylder betingelsen for forlængelse af sygedagpenge uden tidsbegrænsning, og hellere vil fortsætte med sygedagpengene. Livstruende og alvorlig sygdom Vi vurderer, at der ikke var grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Du fik konstateret kræft i november Vi har ved vurderingen lagt vægt på oplysningerne i statusattest fra Onkologisk afdeling af den 25. april 2014, hvoraf fremgår, at der var tale om kræft i bughulen. Du var opereret, og alt synligt kræftvæv var fjernet. Det fremgår videre, at nogle patienter bliver fuldstændig raske, mens de fleste vil have en kronisk kræftsygdom. Hvilken gruppe du tilhørte, var endnu for tidligt at udtale sig om. Vi har derudover lagt vægt på oplysningerne i statusattest fra Onkologisk afdeling, af den 27. august 2014, hvor det fremgår, at din diagnose var udbredt æggestokkræft. Du var blevet kontrolscannet, og der var fortsat ikke tegn på kræft. Prognosen var, at du på et tidspunkt ville få et tilbagefald. Det var uklart, hvornår tilbagefaldet ville komme. Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne i statusattest af den 30. oktober 2014 fra Onkologisk afdeling, hvor det fremgår, at du havde været gennem en langvarig kemobehandling for kræft i æggestokkene, og at sygdommen havde en karakter der gjorde, at den kunne vende tilbage. På daværende tidspunkt havde der ikke været tegn til tilbagefald. Af lægeattest til rehabiliteringsteam af 9. marts 2015 fremgår det, at du blev fulgt hver 3. måned på kræftafdelingen. Du fik ikke længere kemoterapi, men du deltog i rehabiliteringstræning to gange ugentligt. Du havde aktuelt følger af lidelsen og behandlingen heraf i form af smerter, psykisk belastningsreaktion, udtalt træthed og manglende koncentrationsevne, nedsat hukommelse, initiativløshed m.m. Vi har desuden lagt vægt på, at det af referat fra rehabiliteringsmødet den 21. maj 2015 fremgår, at kontrolskanninger ikke havde vist tegn på kræft. På den baggrund vurderer vi, at du på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke havde en alvorlig og livstruende sygdom, da der ikke var dokumenteret tilbagefald. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 30-15, hvor det fremgår, at det er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom. Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Der kan ske tidsubegrænset forlængelse af sygedagpengeperioden, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og 7 Side 42

43 alvorlig sygdom. Kommunen kan ikke påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene uden tidsbegrænsning. 8 Side 43

44

45 KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt Resumé: Ophør af sygedagpenge Sygedagpengeudbetalingen ophører helt den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt arbejdsdygtig, og delvist den dag, hvor pågældende er delvist arbejdsdygtig. Udbetalingen kan ifølge sygedagpengelovens 7, stk. 5, 2. pkt., ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Det er en forudsætning, at den helbredsmæssige tilstand er stationær, og at det er afklaret, at den sygemeldte ikke har behov for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Uarbejdsdygtighed på revurderingstidspunktet Vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset om den sker på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes arbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige, som underbygger denne vurdering. Lovgivning: Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar , nr. 1 og 2, 7, stk. 5, 24, stk. 1, stk. 2 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september d, stk. 1 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område lovbekendtgørelse nr af 23. september a, stk. 1, 10 Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagerne principielt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet to sager principielt for at afklare, hvornår en borger kan vurderes arbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand på revurderingstidspunktet. Afgørelserne tager 1 Side 45

46 særligt stilling til, hvorvidt kommunen kan vurdere, at en borger er arbejdsdygtig, når pågældende kun har været i stand til at arbejde ca. 20 til 24 timer om ugen, og tilstanden ikke er stationær. 2. Reglerne Lov om sygedagpenge 1, nr. 1, og nr. 2, fastslår, at formålet med sygedagpengeloven bl.a. er at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom og medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Det fremgår af 7, stk. 5, i lov om sygedagpenge, at sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden er opfyldt. I lov om sygedagpenge 24, stk. 1, fastslås det, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Det fremgår af stk. 2, at den sygemeldte ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis vedkommende ikke opfylder en af forlængelsesbetingelserne. Lov om en aktivbeskæftigelsesindsats 68 d, stk. 1, henviser til sygedagpengelovens 7 for så vidt angår vurderingen af uarbejdsdygtighed på revurderingstidspunktet. Det fremgår af 7 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen, senest to uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ifølge samme lovs 10 er kommunen forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: D-2-02: Ankestyrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen havde vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på grundlag af de lægelige oplysninger, og at afgørelsen derfor var ugyldig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger samt den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste par år var behov for en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen henviste endvidere til, at kommunen i forbindelse med dagpengeopfølgningen skal vurdere, om der er behov for optræning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet. D-9-05: Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand, når der efter en længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Ansøgeren var dermed fortsat dagpengeberettiget. 2 Side 46

47 D-14-08: Ankestyrelsen vurderede, at kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig, idet der ikke forud for afgørelsen var taget stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. 4. De konkrete afgørelser Sag 1: J.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 7. oktober Resultatet er Du har ret til sygedagpenge efter den 26. september Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge og hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen med henblik på vurdering af, hvor længe du var berettiget til sygedagpenge efter den 26. september Kommunen skal, inden den træffer en ny afgørelse, indhente lægelige oplysninger. Begrundelsen for afgørelsen Uarbejdsdygtighed Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom på det tidspunkt, hvor udbetalingen af sygedagpengene blev standset. Du blev sygemeldt den 22. august 2013 fra ledighed. Du led af kronisk betændelse i bugspytkirtlen, degenerative discusforandringer, discusprolaps uden egentlig tryk på nerver og føleforstyrrelser i ben pga. nervebetændelse. Desuden havde du forhøjet levertal og forstørret lever. Det fremgår af kommunens afgørelse, at man vurderer, at du ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig på baggrund af de lægelige oplysninger og det faktum, at du havde arbejdet 20 timer effektivt om ugen i den gennemførte praktik. Kommunen tilføjer, at det ikke er et krav for arbejdsdygtighed, at du skal arbejde 37 timer om ugen, men udelukkende det timetal, der giver dig mulighed for at være selvforsørgende. I denne forbindelse har kommunen henvist til vejledning om førtidspension. Vi bemærker, at man først kan anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis man kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang. Vi henviser i den forbindelse til, at en lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig, hvis den pågældendes fravær overstiger fire timer pr. uge. Vi vurderer, at kommunen ikke har godtgjort, at du vil være i stand til at genoptage arbejde hverken i dit hidtidige fag eller andet fag i samme omfang som før sygemeldingen. I denne forbindelse har vi især lagt vægt på, at du var i stand til at arbejde ca. 20 timer om ugen i en virksomhedspraktik i en dagligvarebutik, hvor du havde lettere forefaldende opgaver på lageret og udeområdet bl.a. oprydning og opfyldning med varer. Der kunne derfor ikke ske ophør af udbetaling af sygedagpenge med henvisning til, at du var fuldt arbejdsdygtig. Stationær tilstand 3 Side 47

48 Sygedagpengene kan dog allerede ophøre, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Vi bemærker, at kommunen ikke kunne standse sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om stationær tilstand, da det var uafklaret, om din arbejdsevne kunne øges. Da det dermed også var usikkert, hvorvidt du havde behov for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension, kunne kommunen ikke standse sygedagpengeudbetalingen med den begrundelse, at du ikke var berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Ved vurderingen har vi lagt vægt på arbejdsmedicinsk udtalelse af den 8. september 2014, hvoraf fremgår, at funktionsevnen kun var delvist genvundet efter nedsættelse af alkoholforbrug. Du havde stadig skånebehov i forhold til tunge løft og akavede arbejdsstillinger. Der skulle også findes den rette balance mellem personlig støtte og krav i forhold til misbrug. Lægen skønnede det ikke realistisk med ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, og det var svært at vurdere, hvorvidt det ville blive muligt på sigt. Desuden har vi lagt vægt på lægeattest af den 11. september 2014, hvoraf fremgår, at du ikke kunne opholde dig i samme stilling længe ad gangen. Du kunne ikke sidde, stå eller gå for længe eller løfte tunge ting. Lægen vurderede kun, at det var realistisk at forsøge ansættelse inden for ikke-rygbelastende arbejde på nedsat tid. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen kunne fastslå, at din tilstand var stationær, og at du ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Vurdering af forlængelsesmuligheder Revurderingstidspunktet indtrådte den 30. september 2014, og kommunen har i afgørelsen vurderet, at forlængelsesmulighederne ikke var opfyldte på dette tidspunkt. Vi vurderer, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at foretage denne vurdering. Vi vurderer, at der mangler oplysninger om prognosen for din tilstand og dens betydning for din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet på revurderingstidspunktet den 30. september Uden de oplysninger kan det ikke vurderes, om du har ret til sygedagpenge efter den 30. september Vi har lagt vægt på, at de nyeste lægelige akter på revurderingstidspunktet bestod af ambulant notat af den 8. september 2014 fra Arbejdsmedicinsk Ambulatorium. Du var henvist fra kommunen med henblik på en helbredsmæssig belysning i forhold til, hvor meget skade du havde taget efter flere års massivt alkoholoverforbrug. Lægen skønnede det ikke realistisk med ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, og det var svært at vurdere, hvorvidt det ville blive muligt på sigt. Da der er tale om et ambulant notat, er lægen dog ikke blevet direkte forespurgt om bl.a., hvornår din helbredsmæssige tilstand måtte forventes at være stationær. Desuden forelå der lægeattest af den 11. september 2014, hvoraf der ikke fremgår en vurdering af prognosen. Kommunen skal indhente en lægelig vurdering af prognosen for din helbredsmæssige tilstand og dens betydning for din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet på revurderingstidspunktet den 30. september I denne forbindelse skal kommunen især søge oplyst, hvornår din helbredsmæssige tilstand måtte forventes at være stationær. Kommunen skal derefter igen tage stilling til, om du har ret til sygedagpenge efter den 30. september Side 48

49 Kommunen skal ikke udbetale sygedagpenge efter den 30. september 2014, fordi kommunen først skal indhente lægelige oplysninger og derefter igen tage stilling til, om du havde ret til at få forlænget sygedagpengeudbetalingen. Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse. Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende dig til kommunen inden fire uger. Efter reglerne er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. Efter reglerne ophører udbetalingen af sygedagpenge helt eller delvist den dag, hvor den sygemeldte er helt eller delvist arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelser D og SM D-9-05, at en sygemeldt ikke kan anses for arbejdsdygtig, hvis der er behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved andre afklarende foranstaltninger. Efter reglerne skal kommunen sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Sag 2: J.nr Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 24. september Resultatet er Kommunen skal behandle din sag igen. Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. Kommunen skal, inden den træffer en ny afgørelse, indhente lægelige oplysninger. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der mangler lægelige oplysninger. Uden de oplysninger kan det ikke vurderes, om du fortsat var uarbejdsdygtig efter den 26. september 2014, og om du opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen på revurderingstidspunktet. Vi har lagt vægt på, at der mangler oplysninger om status og prognose for din helbredsmæssige tilstand. Du blev sygemeldt som ledig den 7. april 2014 fra barsel. Kommunen standsede sygedagpengeudbetalingen efter den 26. september 2014, da man vurderede, at du var arbejdsdygtig. Kommunen vurderede, at revurderingstidspunktet ville være indtrådt den 30. september Det fremgår af sagen, at der under en tidligere sygemelding er indhentet udateret statusattest fra Ambulatorium for Affektive Lidelser, hvori oplyses, at du led af bipolar, affektiv lidelse, som dengang var i re- 5 Side 49

50 mission. Desuden havde du en ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse. Du var udtrappet af stemningsstabiliserende medicin og var under udtrapning af antidepressiv medicin pga. ønske om graviditet. Din funktionsevne var reduceret til maksimalt 50 %, men ikke nødvendigvis varigt. Desuden fremgår det af opfølgningsnotat af den 26. maj 2014, at du fortsat havde kontakt til Affektiv Klinik, men at du ikke var der så tit. Det fremgår også af opfølgningsplan af den 22. juli 2014, at du var i et åbent behandlingsforløb, hvor du kunne henvende dig efter behov. Der er ikke indhentet lægelige akter i forbindelse med din aktuelle sygemelding, på trods af at du har kunnet arbejde maksimalt 24 timer om ugen i din praktik og tidligere har været sygemeldt med psykisk sygdom. Sagen er derfor ikke tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne vurdere, om du havde ret til sygedagpenge efter den 26. september Kommunen skal indhente en lægelig vurdering af, hvorvidt din sygdom påvirkede din funktionsevne. I den forbindelse skal kommunen undersøge, om sygdommen medførte uarbejdsdygtighed, og hvorvidt din helbredsmæssige tilstand var stationær. Desuden skal kommunen undersøge, hvad prognosen var for din sygdom og dens betydning for din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen skal derefter igen tage stilling til, om du har ret til sygedagpenge efter den 26. september Hvis kommunen på baggrund af de indhentede oplysninger vurderer, at du fortsat var uarbejdsdygtig, skal kommunen desuden tage stilling til, om du på revurderingstidspunktet opfyldte en af betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen. Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse. Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende dig til kommunen inden fire uger. Kommunen skal ikke udbetale sygedagpenge efter den 26. september 2014, fordi kommunen skal indhente oplysninger om status og prognose for din helbredsmæssige tilstand den 26. september Kommunen skal derefter igen tage stilling til, om du har ret til sygedagpenge. Efter reglerne skal kommunen sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Kommunens vurdering Kommunen har begrundet afgørelsen med, at du kunne stå til rådighed for ordinær beskæftigelse inden for dit uddannelsesområde med skånehensyn i form af nedsat tid på 24 timer om ugen. Vi bemærker, at man først kan anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis man kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang. Vi henviser i den forbindelse til, at en lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig, hvis den pågældendes fravær overstiger fire timer pr. uge. Vi vurderer, at kommunen ikke har godtgjort, at du vil være i stand til at genoptage arbejde hverken i dit hidtidige fag eller andet fag i samme omfang som før sygemeldingen, hvilket var 37 timer. I denne forbindelse har vi især lagt vægt på, at du kun var i stand til at arbejde ca. 24 timer om ugen i din virksomhedspraktik, hvor du rådgav og vejledte udviklingshæmmede. Der kunne derfor ikke ske ophør af udbetaling af sygedagpenge med henvisning til, at du var fuldt arbejdsdygtig. 6 Side 50

51 Sygedagpengene kan dog ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Vi bemærker, at kommunen ikke kunne vurdere, at du var arbejdsdygtig med ovennævnte begrundelse, da det var uafklaret, om din helbredsmæssige tilstand var stationær. Det var på denne baggrund heller ikke afklaret, hvorvidt din arbejdsevne kunne øges. Da det dermed også var usikkert, hvorvidt du havde behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, kunne kommunen ikke standse sygedagpengeudbetalingen med den begrundelse, at du ikke var berettiget til disse foranstaltninger. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelser D og SM D-9-05, hvoraf fremgår, at en sygemeldt ikke kan anses for arbejdsdygtig, hvis der er behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved andre afklarende foranstaltninger. Uarbejdsdygtighed på revurderingstidspunktet Kommunen har vurderet, at revurderingstidspunktet ville være indtrådt den 30. september Kommunen har dog allerede standset sygedagpengeudbetalingen efter den 26. september 2014, fordi man vurderede, at du var arbejdsdygtig. Sygedagpengeudbetalingen er derfor standset i umiddelbar forbindelse med revurderingstidspunktet. Vi bemærker, at vurderingen af, om en person er uarbejdsdygtig, er den samme, uanset om den foretages på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. Kommunen kan derfor ikke vurdere, at en person er arbejdsdygtig, medmindre der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige, som underbygger denne vurdering. 7 Side 51

52

53 KEN nr af 21/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft Resumé: Supplement til principafgørelse Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Kommunen skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i 24, stk. 1. Hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet eller inden ophør af en af forlængelsesmulighederne har truffet afgørelse, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse. Kommunens vurdering af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages ud fra de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for kommunens gyldige afgørelse. Oplysninger fra f.eks. undersøgelser foretaget på hospital, eller forløb af afklarende foranstaltninger foretaget efter revurderingstidspunktet og indtil afgørelsestidspunktet, skal indgå i kommunens vurdering af, om der er mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge. Vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages på det tidspunkt, hvor der træffes en gyldig afgørelse. Hvis afgørelsen træffes efter revurderingstidspunktet, er vurderingstidspunktet og revurderingstidspunktet derfor ikke sammenfaldende. Kommunen kan ikke forlænge udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. En forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge skal derfor regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse. Hvis kommunen efter revurderingstidspunktet træffer afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter 27, stk. 1, nr. 2, regnes de 69 uger fra afgørelsestidspunktet. Forlængelser efter 27, stk. 1, nr. 3, løber efter ordlyden i bestemmelsen indtil 134 uger efter revurderingstidspunktet, uanset tidspunktet for bevillingen. 1 Side 53

54 I den konkrete sag havde kommunen tidligere truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 7. Ankestyrelsen ændrede afgørelsen, da det vurderedes, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen traf herefter afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft til varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet). Ankestyrelsen fandt, at der på kommunens afgørelsestidspunkt var behov for en afklaring af arbejdsevnen, og at forlængelsen skulle løbe fra kommunens afgørelsestidspunkt. Lovgivning: Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. nr. 938 af 12. august , stk. 1, og 27, stk. 1. Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagen principielt Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt som supplement til principafgørelse Afklaring af fra hvilket tidspunkt en forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2, skal regnes. Samtidigt skal det afklares, hvilke oplysninger der skal anvendes ved vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, når kommunen træffer afgørelse efter revurderingstidspunktet, eller efter en forlængelse er udløbet. 2. Reglerne Lov om sygedagpenge 24, stk. 1, fastslår, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. Efter 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne er opfyldt. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 75-15: Højesteret har i dom af 10. september 2015 fastslået, at en kommune ikke med tilbagevirkende kraft kunne træffe afgørelse om, at en kvinde ikke var berettiget til forlængelse af sygedagpengeperioden udover tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens 24, stk. 1. Der var inden tidsbegrænsningen truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge af anden aktør. Beskæftigelsesankenævnet havde ophævet denne afgørelse på grund af kompetencemangel og hjemvist sagen til kommunen. Ankestyrelsen fastslår på baggrund af dommen, at inden en kommune kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge, skal der altid træffes en gyldig afgørelse herom. Udbetaling af sygedagpenge skal som udgangspunkt fortsætte frem til afgørelsestidspunktet, medmindre afgørelsen med hjemmel i sygedagpengeloven eller efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kan tillægges tilbagevirkede kraft. 2 Side 54

55 Kasserede Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere: D-1-06: Udbetaling af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden forudsatte, at den sikrede opfyldte en af forlængelsesgrundene allerede fra dette tidspunkt. Nævnet kunne derfor ikke pålægge kommunen at fortsætte udbetalingen af dagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden, med mindre der allerede fra dette tidspunkt var grundlag for at forlænge dagpengeperioden. 4. Den konkrete afgørelse Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over kommunens afgørelse truffet den 5. august Resultatet er Du havde ret til udbetaling af sygedagpenge efter den 5. august Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Kommunen vil kontakte dig. Der var enighed på mødet. Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på afgørelsestidspunktet den 5. august 2015 opfyldte betingelserne for at få forlænget sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen. Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen tidligere har truffet afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling den 15. oktober Du klagede over denne afgørelse den 21. oktober Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling den 14. august Kommunen traf herefter den 9. marts 2015 afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling i sagen, og du klagede over denne afgørelse den 17. marts Ankestyrelsen ændrede den 29. maj 2015 kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge. På baggrund af Ankestyrelsens afgørelse traf kommunen herefter den 5. august 2015 afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens bestemmelse om afklaring af arbejdsevnen. Kommunen traf desuden afgørelse om at udbetalingen af sygedagpenge ophørte den 28. februar 2015, da forlængelsen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen begyndte at løbe fra revurderingstidspunktet 31. maj Side 55

56 Forlængelse efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen forudsætter, at det var nødvendigt at gennemføre en afklaring af arbejdsevnen for at få klarlagt arbejdsevnen, og at det var sandsynligt, at afklaringen kunne gennemføres inden for 39 uger. Vi vurderer, at det på afgørelsestidspunktet den 5. august 2015 var nødvendigt at afklare din arbejdsevne, og at det var sandsynligt at denne afklaring kunne gennemføres med et retvisende billede af din arbejdsevne inden for 39 uger. Ved vores vurdering har vi lagt vægt på, at du blev sygemeldt den 25. april 2013 fra dit arbejde som handicaphjælper på grund af smerter i lænd, ryg og nakke efter en arbejdsskade, som du pådrog dig i forbindelse med et løft af en patient. Du blev afskediget fra dette job den 4. november Du var uddannet kontor og regnskabsassistent i 2003, men havde siden 2006 arbejdet som handicaphjælper. Ved vurderingen af at det var nødvendigt at gennemføre en afklaring af din arbejdsevne, har vi lagt vægt på, at du havde haft et langvarigt sygdomsforløb med kroniske rygsmerter og flere andre varige helbredsgener, herunder smerter i skuldre og højre arm, samt højre fod. Der var på trods af flere udredninger og behandlingsforløb ikke sket en afgørende bedring af din samlede helbredstilstand siden din sygemelding i april 2013, hvorfor du ikke kunne vende tilbage til dit tidligere arbejde som handicapmedhjælper. Det fremgår af epikrise fra speciallæge i reumatologi af den 24. februar 2014, at en røntgenundersøgelse have vist degenerative forandringer med S-formet scoliose. Det var speciallægens vurdering, at din ryg så elendig ud, da ryghvirvlerne vaklede, og der var voldsomt slid ved de nederste hvirvler. Derudover fremgår det, at du havde voldsom scoliose ved niveau L2 og L3. Det var speciallægens vurdering, at den 3. lændehvirvel var faldet helt sammen på den ene side, og at der var svære forandringer ved den. Af ambulantepikrise fra Reumatologisk Ambulatorium af den 15. april 2015, fremgår det, at du var genhenvist, da man ønskede kontrol, videre udredning og behandling. Du var kendt med gener i højre skulder og kronisk degenerativ rygproblematik uden nogen egentlig behandlingsforslag. Du kunne ikke medvirke fuldt ud ved den objektive undersøgelse, eller ved hæl og tå gang, og ved strakt ben løft test var der allerede ved elevation over 20 grader smerter i hofteregionen. Der var derudover ømhed ved højre skulder. Lægen vurderede, at du havde degenerative problematikker især i ryggen, men også i højre skulder. Lægen havde ikke yderligere at tilføje, og havde ikke yderligere behandlingstiltag, hvorfor der ikke var grund til opfølgning ved Reumatologisk Ambulatorium, og du afsluttes derfra. Det fremgår af statusattest fra din læge af den 26. juni 2015, at du var velkendt med kroniske rygsmerter på baggrund af massive degenerative rygforandringer. Der var derudover tilkommet smerter i venstre skulderregion. Din læge anførte, at alt rygbelastende arbejde, specifikt tungere bære-, løfte- og flyttearbejde altid ville være uhensigtsmæssigt for dig, af hensyn til en risiko for forværring af dine rygsmerter. Derudover har vi lagt vægt på, at der ikke har været iværksat afklarende foranstaltninger i løbet af dit sygdomsforløb. Ved vurderingen af at de helbredsmæssige forhold var tilstrækkeligt afklarede til, at en retvisende afklaring kunne finde sted inden for 39 uger, har vi lagt vægt på, at der i henhold til de lægelige vurderinger i sagen ikke var yderligere behandlingsmuligheder. 4 Side 56

57 Det er ikke et krav for at forlænge efter denne bestemmelse, at helbredstilstanden er stationær. Det er dog en betingelse, at helbredstilstanden er tilstrækkeligt afklaret til, at den fremtidige udvikling i helbredstilstanden er rimeligt forudsigelig, hvilket vurderes at være tilfældet i din sag. Afklarende foranstaltninger måtte derfor forventes at kunne give et retvisende billede af din fremtidige arbejdsevne inden for 39 uger. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på statusattest fra din læge af den 26. juni 2015, hvoraf fremgår, at der ikke var egentlige behandlingstilbud for dig, samt at det var din læges vurdering, at du burde påbegynde hensyntagende beskæftigelsesaktivitet fra den 1. juli Derudover har vi lagt vægt på ambulantepikrise fra Reumatologisk Ambulatorium af den 15. april 2015, hvoraf fremgår, at der ikke fandtes et egentligt behandlingstilbud for dig. Der var nævnt muligheden for en eventuel genoptræningsplan gennem kommunen, men der var egentlig ikke de store forhåbninger til at dette ville gå igennem. Speciallægen havde ikke yderligere at tilføje, og havde ikke yderligere behandlingstiltag, hvorfor der ikke var grund til opfølgning ved Reumatologisk Ambulatorium, og du afsluttes derfra. På baggrund af en samlet helhedsvurdering af sagens oplysninger vurderer vi, at du havde behov for en afklaring af din arbejdsevne, samt at din helbredstilstand var tilstrækkeligt afklaret til at kunne give et retvisende billede af din arbejdsevne indenfor 39 uger. Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Vurderingstidspunkt Vi vurderer, at forlængelsen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen skal regnes fra tidspunktet for kommunens afgørelse om forlængelse den 5. august Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at der ikke kan træffes afgørelse med tilbagevirkende kraft efter 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Vi henviser i denne forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse 75-15, som fastslår, at der ikke er hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog standses med tilbagevirkende kraft, hvis borgeren f.eks. har raskmeldt sig, genoptaget sit arbejde, stillet sig til rådighed for A-kassen, eller er påbegyndt uddannelse. Vi bemærker, at vi ikke med denne afgørelse har taget stilling til, om der, når forlængelsesmuligheden på grund af behov for afklarende foranstaltninger er opbrugt, vil være grundlag for at forlænge udbetalingen på andet grundlag. Det bemærkes desuden, at vi ikke med denne afgørelse har taget stilling til, i hvor lang tid efter afgørelsestidspunktet udbetalingen af sygedagpenge skal genoptages. Dette afhænger af sagens videre forløb, som vi ikke er bekendte med. 5 Side 57

58

59 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 1. halvår 2016 Ringkøbing-Skjern Kommune 07. september 2016 Side 59

60 Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ankestyrelsen har i 1. halvår 2016 modtaget 113 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 108 sager. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Ringkøbing-Skjern Kommune og landet som helhed. Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 1. halvår 2016 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Ringkøbing-Skjern Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Landstotal Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 1. halvår 2016 samt antallet af verserende sager, fordelt på lovområder. Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 1. halvår 2016 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Ringkøbing-Skjern Tilgang Verserende Landstotal Tilgang Verserende Side 60

61 Forklaring Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne: LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse, jf. følgende: Afvisning/ bortfald: Hjemvist: Ændring: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse. Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Yderligere data Der er via Ankestyrelsens hjemmeside tal fra Ankestyrelsen mulighed for at hente mere detaljerede data for antallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis. Data og kontakt Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til jrm@ast.dk, telefon: eller cdah@ast.dk, telefon: Side 61

62

63 Side 63 Til alle landets borgmestre Beskælflgelsesminisleran Ved Stranden Kobenhavn K T Dl Ebm@bm.dk wwwbm,dk CVR Kære borgmestre 24 MAR Det er meget vigtigt, at kommunerne håndhæver de sanktionsregler, som Folketin- J.nr get har indført og som skal sikre, at kontanthjælpsmodtagere reelt står til rådighed. Og samtidig er det afgørende, at reglerne forvaltes korrekt overfor borgerne. Ankestyrelsen kommunernes har netop offentliggjort den tredje ud tre praksisunclersøgelser anvendelse sanktioner på kontanthjælpsområdet (vedlagt). af af af Den nye undersøgelse et billede af, at kommunerne har for mange fejl i res administration sanktionsområdet, og den lægger sig i en række tidligere der viser det samme. undersøgelser, af tegner af de Jeg har vil gerne understrege, at det stort fokus en sikker håndtering af rådigheds- og sanktionsreglerne. på er meget vigtigt for regeringen, at kommunerne Jeg har noteret mig, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om at ville forenkle reglerne på beskæftigelsesområdet og gøre det nemmere for kommunerne at efterleve reglerne. Derfor vil meget gerne drøfte med kommunerne, om er noget i de og rammer på området, som kan så det bedre understøtter en fektiv brug sanktioner. Jeg vil nu tage kontakt til KL, og bede dem om at komme med forslag til, hvordan vi kan skabe grundlaget for en mere effektiv og korrekt brug på kontanthjælpsområdet. Det skal ses i sammenhæng med ringens ambition om en gennemgribende forenkling lov om aktiv sesindsats, hvor KL ligeledes er inviteret til at komme med forslag til forenklinger. Det er kommunerne, der har erfaringerne med reglerne og derfor også dem, der bedst kan komme med til, hvordan vi fx kan forenkle systemet. regler af af sanktioner jeg jeg anbefalinger justeres, af der beskæftigel ef rege Herefter vil overveje, hvilke politiske initiativer, der evt, skal tages, så vi får et sanktionssystem, bedst muligt sikrer, at borgeren står til rådighed og møder en klar konsekvens, hvis ikke det tilfældet. der er af den debat, der med jævne mellemrum popper op om, hvorvidt religiøse I lyset forhold må tillægges betydning, når kommunen skal vurdere om en borger reelt til rådighed for arbejdsmarkedet vil samtidig benytte lejligheden til at un derstrege - at religiøse, kulturelle eller moralske hensyn som udgangspunkt ikke er rimelige grunde til at blive fritaget for rådighedsforpligtelsen. står Det forhold, at en borger bærer fx niqab eller burka, hindrer ikke i sig selv eller ge nerelt, at en modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp at en modtager arbejds!øshedsdagpenge til rådighed for bejdsmarkedet. jobparat, eller af af jeg står ar er

64 Side 64 Men hvis en borger fx direkte siger nej til et konkret som borgeren kan klare, alene fordi vedkommende ikke kan bære niqab eller burka, eller fordi arbejdet sempelvis indebærer håndtering af svinekød eller alkohol, så skal borgeren oneres. Sanktionen vil i givet fald være nedsættelse eller ophør riode. job, af hjælpen i en ek sankti Jeg forventer, at kigger praksis efter i sømmene, og så ser frem til dialogeri med KL om, hvordan vi skaber for en mere effektiv og korrekt brug sanktioner på kontanthjælpsområdet. jeres Ii kommunerne med udgangspunkt i den nye praksisundersøgelse grundlaget jeg af pe Venlig hilsen Troels Lund Po sen 2

65

66 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere December 2016 Side 66

67 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger Hovedresultater Er afgørelsen i overensstemmelse med lovgivning og praksis Vejledningspligten Rimelig grund til udeblivelse Er alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med en aktivitetsparat borger udtømt Anbefalinger 6 2 Kommunernes anvendelse af aktivlovens Er 36 anvendt korrekt Den generelle vejledningspligt Oplysninger fra tilbudssteder Rimelig grund Borgers begrundelse for udeblivelse Har borgeren en rimelig grund? Sygdom som begrundelse for udeblivelse Har borgeren andre forhold, som kan begrunde udeblivelsen, og vil en sanktion fremme rådigheden? Skema til vurdering af rimelig grund Særregel om personlig kontakt til aktivitetsparate Samlet vurdering af kommunernes anvendelse af aktivlovens Anvendelse af formelle regler i forbindelse med afgørelser om sanktion Sagens oplysning Partshøring Begrundelse Klagevejledning Samlet vurdering af anvendelsen af formelle regler 39 Bilag 1 Metode og baggrund 42 Bilag 2 Kommunefordelte tal 48 Bilag 3 Regelgrundlag 51 Bilag 4 Analyseskema 69 Bilag 5 Indkaldelsesbrev 88 Side 67

68 Titel Kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere Udgiver Ankestyrelsen, december 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen, 7998 Statsservice Hjemmeside Side 68

69 1 Forord I april 2013 indgik den daværende regering en politisk aftale med V, DF, K og LA om en reform af kontanthjælpssystemet. Reformen er efterfølgende gennemført med virkning fra den 1. januar Det fremgår af»aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job«, at aftalepartierne er enige om, at Ankestyrelsen fra skal udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i kommunerne. Baggrunden for denne del af aftalen er, at kommunerne anvendte sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i meget varierende omfang. Ankestyrelsen offentliggjorde i september 2015 den første af de tre undersøgelser 1. Denne undersøgelse vedrørte sager afgjort i 2014 og var en generel undersøgelse af kommunernes anvendelse af sanktionsreglen om udeblivelse fra tilbud over for jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere. Der indgik 99 sager i undersøgelsen, og i 47 af disse sager, vurderede Ankestyrelsen, at afgørelsen var i overensstemmelse med regler og praksis. I 26 sager blev det vurderet, at afgørelsen var forkert. I 26 sager var det ikke muligt at vurdere afgørelsens rigtighed på grund af manglende oplysninger. I juni 2016 offentliggjorde Ankestyrelsen den anden af de tre undersøgelser 2. Denne undersøgelse vedrørte sager afgjort i 2015 og var en generel undersøgelse af kommunernes anvendelse af sanktionsreglerne om udeblivelse fra samtale, manglende overholdelse af jobsøgningsaftale og registrering af jobsøgningsaktiviteter samt sanktion for gentagne gange ikke at have opfyldt pligten til at stå til rådighed. Der indgik 131 sager i undersøgelsen, og i 34 af disse sager, vurderede Ankestyrelsen, at afgørelsen var i overensstemmelse med regler og praksis. I 70 sager blev det vurderet, at afgørelsen var forkert. I 27 sager var det ikke muligt at vurdere afgørelsens rigtighed på grund af manglende oplysninger. Ankestyrelsen offentliggør nu den tredje og sidste praksisundersøgelse. Der indgår 105 sager i undersøgelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har anmodet om, at Ankestyrelsens praksisundersøgelse for sager afgjort i 2016 skal være en gentagelse af den første praksisundersøgelse. Den tredje undersøgelse omhandler Om sanktionen for udeblivelse fra tilbud er givet på korrekt grundlag Om vejledningspligten er overholdt Om kommunen, før der gives en sanktion til en aktivitetsparat ydelsesmodtager, har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. 1 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner, september Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, juni 2016 Side 69

70 2 Hvorledes kommunerne får oplysninger fra tilbudsstederne om forhold, der har betydning for vurderingen om afgivelse af eventuel sanktion Praksisundersøgelsen omhandler desuden kommunernes anvendelse af udvalgte formelle regler; Officialprincippet, partshøring, begrundelse og klagevejledning for at belyse samspillet mellem materielle og formelle regler. I tidligere praksisundersøgelser har en del sager ikke kunne vurderes på grund af manglende akter. Vi har i denne undersøgelse forsøgt at mindske antallet af sager, der ikke kan vurderes ved at rykke for manglende akter. Rykkerproceduren er gennemført i forlængelse af indkaldelsen af sager. For nærmere oplysninger om udvælgelsen af sager, de deltagende kommuner og rykkerprocedure henvises til rapportens bilag 1, Metode og Baggrund. Ankestyrelsen bemærker, at vores vurdering af kommunernes behandling af sagerne, herunder afgørelsens rigtighed, alene er foretaget på baggrund af de oplysninger, som fremgår af de indsendte akter. Fremsendelse af flere akter eller en mere fuldstændig oplysning af sagen ville i nogle sager måske have ført til en anden vurdering. Ankestyrelsens praksisundersøgelser er analyser af et mindre antal sager fra en lille del af landets kommuner. Undersøgelsernes resultater kan ikke umiddelbart ses som et udtryk for, hvordan sanktionsreglerne generelt administreres af kommunerne. Ankestyrelsen bemærker endvidere, at de tre undersøgelsers hovedresultater ikke er umiddelbart sammenlignelige. Det skyldes blandt andet, at undersøgelserne omhandler forskellige temaer, og at sagerne, som indgår i undersøgelserne, er fordelt forskelligt antalsmæssigt i forhold til borgerens visitation som enten jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Derudover er der i den tredje undersøgelse gennemført en rykkerprocedure for manglende akter, som ikke har været en del af de øvrige undersøgelser. Side 70

71 3 1 Resumé og anbefalinger Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af kommunernes praksis, når de træffer afgørelse om sanktion efter 36 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj Efter aktivlovens 36 skal kommunen foretage fradrag i hjælpen, hvis en borger udebliver fra et tilbud uden rimelig grund. Sagerne er gennemgået af Ankestyrelsen med henblik på en vurdering af, om kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis på området. De indkaldte sager er ikke påklagede, og sagerne er derfor ikke tidligere blevet behandlet af Ankestyrelsen som klagesager. Undersøgelsen for 2016 omfatter 105 sager, som er afgjort af kommunerne i perioden fra 1. januar 2016 til 4. maj Antallet af indsendte sager varierer fra kommune til kommune. Det skyldes, at nogle kommuner har truffet færre afgørelser end det antal afgørelser, vi har anmodet om. Antallet af de indsendte sager er derudover fordelt forskelligt på de tre visitationsgrupper, henholdsvis 28 sager om jobparate, 46 sager om uddannelsesparate og 31 sager om aktivitetsparate. 1.1 Hovedresultater Er afgørelsen i overensstemmelse med lovgivning og praksis Den samlede analyse viser, at kommunernes afgørelser i 62 ud af 105 sager, svarende til 59 procent, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 21 sager, svarende til 20 procent, blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 22 sager, svarende til 21 procent, er ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kan vurdere, om kommunens afgørelse er i overensstemmelse med lovgivning og praksis, se figur 1.1. Side 71

72 4 Figur 1.1 Er afgørelsen samlet set korrekt? Procent Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Note: Figuren er baseret på analysen af 105 sager Vejledningspligten Det er en forudsætning for, at en borger kan sanktioneres for at udeblive fra et tilbud, at kommunen samtidig med henvisningen til tilbuddet har givet borgeren skriftlig vejledning om de præcise konsekvenser for udeblivelse fra tilbuddet. Analysen af de 105 sager viser, at kommunerne har opfyldt vejledningspligten i langt størstedelen af sagerne. I 93 sager, hvilket svarer til 89 procent, er vejledningen samlet set tilstrækkelig. I 11 sager, svarende til 10 procent, vurderer Ankestyrelsen, at den vejledning, som borgeren har modtaget, ikke er i overensstemmelse med regler og praksis. Det svarer til halvdelen af de undersøgte sager, der samlet set ville blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. Årsagerne til, at den givne vejledning ikke lever op til kravene, er enten, at vejledningen er givet for sent eller at vejledningen er uklar, da det ikke fremgår, at konsekvensen for udeblivelse fra tilbud er fradrag i hjælpen. I en enkelt sag har det ikke været muligt at vurdere vejledningen, da det ikke er muligt at skaffe dokumentation for vejledningens ordlyd grundet tekniske problemer i kommunen Rimelig grund til udeblivelse Det er tillige en forudsætning for, at en borger kan sanktioneres for at udeblive fra et tilbud, at borgeren udebliver uden rimelig grund. Side 72

73 5 Analysen viser, at vi er enige i kommunens vurdering af, at borger ikke har rimelig grund i 72 ud af de 105 sager. Det svarer til 69 procent. I to sager vurderer vi, at borgeren har en rimelig grund, og at sagerne derfor ikke er i overensstemmelse med regler og praksis. I de resterende 31 sager kan vi ikke vurdere, om vi er enige i kommunens vurdering af, at borger er udeblevet uden rimelig grund. Årsagen til, at de 31 sager hverken kan vurderes som rigtige eller forkerte, er, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyste. Der er primært tale om sager, hvor borgeren oplyser, at årsagen til udeblivelsen er sygdom, og hvor vi på grund af manglende oplysninger ikke kan vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive fra sit tilbud Er alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med en aktivitetsparat borger udtømt Det er endvidere en forudsætning for at sanktionere en aktivitetsparat borger, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren om årsagen til udeblivelsen med henblik på at vurdere, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet. I undersøgelsen handler 31 af de 105 sager om aktivitetsparate borgere. Den samlede analyse viser, at betingelsen i 35, stk. 5, er opfyldt i 12 ud af 31 sager. Det svarer til 39 procent. I 18 ud af 31 sager er betingelsen i 35, stk. 5, ikke opfyldt. Der er to forskellige grunde hertil. Hovedårsagen til, at betingelsen ikke er opfyldt, er, at kommunerne, selvom de får kontakt til borgeren, ikke får fyldestgørende eller tilstrækkeligt sikre oplysninger om årsagen til borgerens udeblivelse til at vurdere sagen. Formålet med reglen i aktivlovens 35, stk. 5, er derfor ikke opfyldt, selvom kommunen får kontakt til borgeren. Den anden årsag til, at betingelsen ikke er opfyldt, er, at kommunen ikke får kontakt og ikke har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren om årsagen til udeblivelsen, inden kommunen træffer afgørelse. I en sag kan vi ikke vurdere, om betingelsen er opfyldt. Side 73

74 6 1.2 Anbefalinger På baggrund af de undersøgte sager har Ankestyrelsen følgende anbefalinger til kommunerne, når de skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse fra tilbud: Ankestyrelsens anbefalinger At kommunen sikrer, at der er givet tilstrækkelig vejledning, og at vejledningen er dokumenteret på borgerens sag, herunder vejledningens konkrete ordlyd. At kommunen afklarer tvivl om, hvorvidt en borger har rimelig grund til at udeblive - Kommunen skal ved tvivl spørge ind til borgers oplysninger om årsagen til udeblivelsen og eventuelt undersøge forholdene nærmere - især når en borgers begrundelse for udeblivelsen kan være en rimelig grund efter aktivlovens 13, stk. 7, fx sygdom. At kommunen øger opmærksomheden på særreglerne for aktivitetsparate borgere, herunder - At kommunen sikrer, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en aktivitetsparat borger er udtømt, herunder at kommunen har fået tilstrækkelige og sikre oplysninger om årsagen til udeblivelsen, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion. - At kommunen vurderer, om der er andre forhold, der kan begrunde, at borger ikke skal møde i tilbuddet - At kommunen vurderer, om en sanktion vil fremme rådigheden i det konkrete tilfælde. At kommunen anvender den korrekte sanktion - punktsanktion efter aktivlovens 39, nr. 3, - i de tilfælde, hvor kommunen vil sanktionere på grund af manglende eller utilstrækkelig sygemelding. 36 kan ikke anvendes At kommunen øger opmærksomheden på, om den enkelte sag er oplyst tilstrækkeligt, inden kommunen træffer afgørelse; Det vil sige, om de foreliggende oplysninger er tilstrækkelige og sikre nok til, at kommunen kan vurdere sagen. At kommunen partshører borgeren over alle konkrete udeblivelsesdage. At kommunen øger opmærksomheden på de forvaltningsretlige krav til en afgørelses begrundelse, og at det i afgørelsen konkret begrundes, hvorfor borgers angivne grund til udeblivelse eller manglende svar på partshøring ikke kan anses for en rimelig grund. At kommunerne fortsætter med at klagevejlede borgeren, men samtidig sikrer, at klagevejledningen er formuleret på en sådan måde, at borgeren ikke med rimelighed kan komme i tvivl om, hvornår klagen senest skal være kommet frem. Side 74

75 7 2 Kommunernes anvendelse af aktivlovens 36 Kommunen skal efter aktivlovens 36 foretage fradrag i hjælpen for en borger, der uden rimelig grund udebliver fra et tilbud, en eller flere dele af integrationsgrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Der foretages fradrag for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist. Det er en betingelse for at sanktionere, at borgeren forud for afgørelsen om sanktion er vejledt tilstrækkeligt, jf. aktivlovens 35, stk. 1. Det er tillige en betingelse, at borgeren ikke har en rimelig grund til at udeblive, jf. 13, stk. 7. For aktivitetsparate borgere gælder en særregel i aktivlovens 13, stk. 8, om, at kommunen skal vurdere, om der er andre forhold ud over de rimelige grunde i 13, stk. 7, der gælder for alle modtagere af hjælp der kan begrunde, at den aktivitetsparate borger ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder på tidspunktet for udeblivelsen. Kommunen skal derudover vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for uddannelse eller arbejde. Der gælder endvidere en særregel for aktivitetsparate borgere, om at kommunen forud for afgørelsen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med den aktivitetsparate borger med henblik på en vurdering af, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive. Det følger af aktivlovens 35, stk. 5. Forudsætningerne for, at vi betragter en afgørelse efter 36 som rigtig, er: At borgeren er udeblevet fra et tilbud m.v. som nævnt i 36 at kommunen samtidig med henvisning til tilbuddet skriftligt har vejledt borgeren om konsekvensen for hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund udebliver fra tilbuddet og om, hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til hjælp at borgeren ikke har en rimelig grund til at udeblive, jf. 13, stk. 7, at den aktivitetsparate borger ikke har andre forhold, som kan begrunde udeblivelsen, jf. 13, stk. 8, og at sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed for uddannelse eller arbejde at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med den aktivitetsparate borger med henblik på en vurdering af, om borgeren har en rimelig grund til udeblivelsen, før kommunen træffer afgørelse Side 75

76 8 Kommunens afgørelse er vurderet som korrekt, hvis alle forudsætninger for sanktion er opfyldt, og afgørelsen er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Kommunens afgørelse er vurderet som forkert, hvis mindst én af forudsætningerne ikke er opfyldt, og afgørelsen ikke er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Kommunens afgørelse kan i nogle sager hverken vurderes som rigtig eller forkert. Det gælder sager, hvor vi ikke har kunnet vurdere, om mindst en af forudsætningerne er opfyldt på grund af manglende oplysninger. Sagerne, som indgår i undersøgelsen, er vurderet konkret på baggrund af gældende regler og praksis. Vi har udvalgt en række resultater fra undersøgelsen, som belyses individuelt i de følgende afsnit. 2.1 Er 36 anvendt korrekt I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater om, hvorvidt kommunen har anvendt den rette sanktionsbestemmelse set i forhold til borgerens forseelse. Det er en forudsætning for, at borgeren kan pålægges en sanktion efter aktivlovens 36, at borgeren er udeblevet fra en aktivitet som er omfattet af aktivlovens 36. Udeblivelse fra følgende aktiviteter er omfattet af aktivlovens 36: et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest. Aktiviteten, som borgeren udebliver fra, skal derudover som udgangspunkt fremgå af en gyldig Min Plan, uddannelsespålæg eller integrationskontrakt. Begrebet udeblivelse omfatter både de tilfælde, hvor borgeren slet ikke møder og de tilfælde, hvor borgeren kun møder delvist eksempelvis hvis borgeren møder for sent eller går før tid. Derudover kan udeblivelse omfatte situationer, hvor borgeren møder i tilbuddet, men borgerens adfærd på tilbudsstedet kan sidestilles med en udeblivelse. Det kan eksempelvis være, hvis borgeren fremmøder men nægter at deltage i tilbuddet. Der er således tale om en konkret vurdering i de enkelte sager. Analysen viser, at alle sager i undersøgelsen handler om borgere, der er udeblevet fra et tilbud m.v. som nævnt i 36, og at kommunerne som udgangspunkt har anvendt den rette sanktionsbestemmelse i samtlige 105 sager. Side 76

77 9 Vi bemærker, at resultatet af de øvrige analysepunkter i denne undersøgelse ikke har haft indflydelse på denne indledningsvise vurdering af, om aktivlovens 36 er anvendt korrekt. Hvis den efterfølgende analyse af en sag således har vist, at borgeren ikke kunne sanktioneres efter aktivlovens 36, vil det først komme til udtryk i de efterfølgende resultater i undersøgelsen. Hvis den nærmere analyse eksempelvis viser, at borgeren har en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet, og derfor ikke kan sanktioneres efter 36, kommer forholdet først til udtryk i analyseresultaterne om rimelig grund. 2.2 Den generelle vejledningspligt I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater om kommunens vejledningspligt efter aktivlovens 35, stk. 1. Det er en forudsætning for, at kommunen kan pålægge en borger en sanktion for udeblivelse fra tilbud, at kommunen samtidig med henvisningen til tilbud skriftligt vejleder borgeren om konsekvensen for hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund udebliver fra tilbuddet, og om, hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. I 93 ud af 105 sager, svarende til 90 procent, har kommunen givet tilstrækkelig vejledning. I 11 ud af 105 sager, svarende til ti procent, har kommunen ikke vejledt tilstrækkeligt. I en enkelt sag ud af de 105 sager kan vi ikke vurdere, om borgeren er tilstrækkeligt vejledt, da det fremgår af sagens akter, at borgeren var vejledt, men der ikke kan fremskaffes dokumentation for vejledningens ordlyd på grund af tekniske problemer i kommunen. En nærmere analyse af de sager, hvor vi vurderer, at kommunen ikke har vejledt tilstrækkeligt, viser: At der i fire sager ikke er vejledt korrekt, da vejledningen er givet for sent At der i syv sager ikke er vejledt korrekt, da vejledningen er misvisende. Det fremgår ikke klart af vejledningsteksten, at konsekvensen er fradrag i hjælpen Principafgørelser 5-11 og 6-11 Ankestyrelsen har i principafgørelser 5-11 og 6-11 fastslået, at kommunens vejledning skal være skriftlig og indeholde en tilstrækkelig og præcis anvisning af, hvilke konsekvenser en udeblivelse vil få for borgerens udbetaling af hjælp. Videre medfører angivelse af alternative konsekvenser uklarhed om, hvilken konsekvens udeblivelse rent faktisk har. Side 77

78 10 Eksempler Eksempler på sager, hvor vejledningsteksten er tilstrækkelig Sag nr. 38: Vejledningsteksten lyder: Hvis du udebliver fra tilbuddet uden en rimelig grund, foretager kommunen fradrag i din hjælp for de dage (helt eller delvist), hvor du udebliver, jf. 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik. Du kan få hjælp, når du igen opfylder din pligt til at møde i tilbuddet. Vi vurderer, at vejledningsteksten er tilstrækkelig. Sag nr. 44: Vejledningsteksten lyder: Udebliver du uden rimelig grund fra et tilbud, skal kommunen nedsætte kontanthjælpen. Nedsættelsen sker for det antal dage, hvor du helt eller delvist udebliver. Vi vurderer, at vejledningsteksten er tilstrækkelig. Vi vurderer konkret, at det kan læses af formuleringen, at borgeren vil modtage hjælp for de dage, borgeren møder. Eksempler på sager, hvor vejledningsteksten ikke er tilstrækkelig Sag nr. 6: Vejledningsteksten lyder: Du er forpligtet til at deltage i den vejledende læse- og matematiktest jf. aktivlovens 13, stk. 3. Såfremt du ikke deltager i denne test, kan der ske fradrag i din kontanthjælp jf. aktivlovens 36. Vi vurderer, at vejledningen er uklar, da teksten henviser til, at kommunen kan foretage fradrag, såfremt borgeren udebliver. Derudover vejledes der ikke om, at der kun sker fradrag, hvis borgeren udebliver uden rimelig grund. Sag nr. 69: Vejledningsteksten lyder: Sanktionsmuligheder Såfremt du uden gyldig grund afviser at tage imod et arbejde, udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten, eller ikke møder til samtaler m.v. vil der i din ydelse blive foretaget fradrag, eller din ydelse vil blive nedsat eller ophøre. Såfremt din ydelse er ophørt på grund af udeblivelse, skal du, for igen at blive berettiget til ydelse, genoptage den eller de aktiviteter, de er udeblevet fra, og/ eller ved udeblivelse fra samtale m.v. tage kontakt til jobcentret. Vi vurderer, at vejledningen er uklar og dermed utilstrækkelig, da det ikke fremgår klart, at konsekvensen for udeblivelse fra tilbud er fradrag i hjælpen. Angivelsen af forskellige konsekvenser for udeblivelse gør vejledningen upræcis. Ankestyrelsen anbefaler At kommunen sikrer sig, at der er givet tilstrækkelig vejledning, og at vejledningen er dokumenteret på borgerens sag, herunder vejledningens konkrete ordlyd. Side 78

79 Oplysninger fra tilbudssteder I forbindelse med indsendelse af sager har kommunerne givet oplysninger om, hvordan kommunerne generelt får meddelelse fra tilbudsstederne om en borgers fremmøde i et tilbud. Det fremgår af kommunernes generelle besvarelser, at alle de deltagende kommuner anvender skriftlig kommunikation, når der gives besked fra tilbudsstedet. Besvarelserne viser, at kommunerne typisk får besked i form af en samlet ugentlig eller månedlig opgørelse over borgerens fremmøde i tilbuddet. Det sker enten ved et underskrevet papirdokument eller ved en digital opgørelse i et fælles IT-system. Enkelte kommuner og tilbudssteder kommunikerer derudover telefonisk eller via for en eventuel uddybelse af borgerens fravær. To kommuner oplyser, at de desuden modtager leverandørrapporter/progressionsrapporter fra tilbudsstedet, som beskriver borgerens deltagelse. I ni kommuner sendes oplysningerne direkte fra tilbudsstedet til kommunen, mens det i en kommune er borgerne, der er over 30 år, som selv skal aflevere fremmødelisten til jobcenteret. Foruden de generelle besvarelser har vi i de enkelte sager undersøgt, hvordan kommunen har fået besked om den konkrete udeblivelse, som borgeren sanktioneres for. I 59 ud af 105 sager har kommunen fået besked via fremmødelister. I syv ud af 105 sager har kommunen fået besked pr , i 11 sager har kommunen fået besked telefonisk og i 15 sager har kommunen fået besked på anden måde, fx via fælles ITsystem. I de resterende 14 sager fremgår det ikke af sagen, hvordan kommunen har fået meddelelse om udeblivelsen. Analysen af de konkrete sager viser ligeledes, at kommunerne i langt størstedelen af sagerne får skriftlig besked om borgerens fremmøde i tilbuddet, men at formen på den skriftlige kommunikation er varierende. 2.4 Rimelig grund I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens vurdering af, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive. Det er en forudsætning for, at en borger kan sanktioneres for udeblivelse fra et tilbud, at borgeren ikke har en rimelig grund til at udeblive. Hvornår der er tale om en rimelig grund fremgår udtømmende af aktivlovens 13, stk. 7. Side 79

80 12 Principafgørelse Ankestyrelsen har i principafgørelse fastslået, at opregningen af situationer for fritagelse fra rådighedsforpligtelsen, som er angivet i aktivlovens 13, stk. 7, er udtømmende. Det fremgår af aktivlovens 13, stk. 7, hvad der anses for at være en rimelig grund til at udeblive fra tilbud, herunder blandt andet: at borger ikke kan deltage på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis borger møder i tilbuddet, at borger er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, at tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud grundet tilbuddets indhold Vi bemærker, at aktivlovens 13, stk. 7, ikke alene kan afgøre, om en aktivitetsparat borger har en rimelig grund. For denne gruppe modtagere af hjælp skal kommunen desuden vurdere, om der er andre forhold efter 13, stk. 8, som kan begrunde, at borger ikke skal møde, og om sanktionen fremmer rådigheden. Se afsnit og Borgers begrundelse for udeblivelse Analysen af borgernes begrundelse for udeblivelse i de konkrete sager viser blandt andet, at der i 45 sager ikke er modtaget en begrundelse fra borgeren, og at der i 21 sager er angivet sygdom som årsag til udeblivelse. I de resterende sager er der stor variation i borgernes begrundelser, og det er således ikke muligt at sammenfatte begrundelserne, der er kategoriseret som Andet. Se figur 2.1. Side 80

81 13 Figur 2.1 Hvilken grund har borgeren anført som begrundelse for udeblivelsen? Var syg 21 Havde ikke set 'Min Plan' Havde barn syg 3 3 Havde glemt at møde i tilbud Var til jobsamtale Deltog i et andet tilbud Andet Borgeren har ikke svaret Antal Note: Figuren er baseret på analysen af 105 sager. I nogle sager har borgeren angivet mere end en grund og tallene summer derfor ikke til Har borgeren en rimelig grund? Kommunen skal altid vurdere, om en borger, der er udeblevet fra et tilbud, har en af de i aktivlovens 13, stk. 7, rimelige grunde, før en sanktion pålægges efter aktivlovens 36. I 72 ud af 105 sager er vi enige i kommunens vurdering af, at borger ikke har en rimelig grund til at udeblive. I to ud af 105 sager vurderer vi, at der forelå en rimelig grund til at udeblive. I de resterende 31 sager vurderer vi, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan vurderes, om borger har rimelig grund til at udeblive. Se tabel 2.1. Tabel 2.1 Finder vi, at det må lægges til grund, at borgeren havde en rimelig grund efter 13, stk. 7? Antal Procent Ja, borgeren havde en rimelig grund 2 2 Nej, borgeren havde ikke en rimelig grund Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag I alt Note: Tabellen er baseret på analysen af 105 sager. Grundet afrunding summerer procentangivelserne ikke til 100. Side 81

82 14 En nærmere analyse af de 72 sager, hvor vi er enige i kommunens vurdering af, at borger ikke har en rimelig grund til at udeblive, viser: at borger i 38 sager ikke har svaret på kommunens partshøring og at borger i 34 sager har givet en begrundelse for udeblivelsen, som ikke er en rimelig grund. Vi har også foretaget en nærmere analyse af de to sager, hvor vi vurderer, at borgeren har en rimelig grund til at udeblive fra tilbud, jf. lovens 13, stk. 7. Kommunen kan således ikke pålægge borger en sanktion i disse sager. Analysen viser: at borger i en sag har haft barn syg og ingen andre pasningsmuligheder, at vi i en sag konkret har vurderet, at der ikke er tale om et rimeligt tilbud. En nærmere analyse af de 31 sager, hvor vi vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan vurderes, om borger har en rimelig grund, viser: at kommunen i seks sager ikke har været i kontakt med en aktivitetsparat borger om årsagen til udeblivelsen, og at alle rimelige muligheder for kontakt med borger ikke kan anses for udtømte, jf. lovens 35, stk. 5. at borger i 18 sager har begrundet udeblivelsen med egen eller barns sygdom, at syv sager ikke er oplyst tilstrækkeligt i øvrigt I de 18 sager, hvor borger har begrundet udeblivelsen med sygdom, viser analysen, at det ikke kan vurderes, om borger har haft rimelig grund til at udeblive fra tilbud i form af sygdom. Dette, da kommunen ikke har undersøgt borgers oplysninger nærmere. Analysen viser også, at kommunen i flere sager i denne gruppe begrunder afgørelsen om sanktion for udeblivelse fra tilbud med, at borger ikke har meddelt sygdom til kommunen eller tilbudsstedet. Se nærmere afsnit og 3.1. Resultaterne, som vedrører den særlige betingelse for aktivitetsparate i aktivlovens 35, stk. 5, gennemgås nedenfor i afsnit 2.5. Det er dog allerede relevant i sammenhæng med resultaterne for rimelig grund at fremhæve betydningen af, at kommunen (ikke) har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med en aktivitetsparat borger om årsagen til udeblivelsen, inden kommunen træffer afgørelse Sygdom som begrundelse for udeblivelse Det følger af aktivlovens 13, stk. 7, nr. 2, at der foreligger en rimelig grund, hvis en borger ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller hvis der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller arbejde fortsættes. Side 82

83 15 Sygdom er derfor som udgangspunkt en rimelig grund til at udeblive fra en aktivitet som nævnt i aktivlovens 36, fx et tilbud. En borgers manglende, for sene eller utilstrækkelige sygemelding har som udgangspunkt ingen betydning for vurderingen af, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive fra et tilbud. Hvis kommunen ikke anerkender en borgers sygemelding eller efterfølgende oplysning om sygdom på udeblivelsestidspunktet, skal kommunen kunne godtgøre, at borgeren ikke var syg, eller at borgeren trods sygdom var i stand til at deltage i tilbuddet. Først herefter kan det vurderes, at borgeren ikke har en rimelig grund. Kommunen skal sikre sig tiltrækkelige oplysninger for at kunne træffe en afgørelse. Er kommunen i tvivl om borgerens sygdom, skal kommunen undersøge sagen nærmere, eksempelvis ved at spørge ind til sygdommens art og omfang, undersøge om borgeren har søgt læge, og eventuelt anmode om dokumentation for sygdommen eller henvise borgeren til at lade sig undersøge af en læge. Kommunen kan i den forbindelse fx bede lægen om at udtale sig om borgerens helbredstilstand på tidspunktet for de konkrete udeblivelser. Hvis nye oplysninger, fx borgerens uddybning af forklaringen om sygdom eller en lægeerklæring, viser, at borgeren ikke var syg, kan kommunen sanktionere efter aktivlovens 36. I dette tilfælde kan kommunen konkret vurdere og begrunde, hvorfor borgeren ikke har en rimelig grund samt hvorfor kommunen i den forbindelse tilsidesætter borgerens begrundelse for udeblivelse. Hvis kommunen ved modtagelsen af nye oplysninger derimod kan konstatere, at borgeren var syg og ude af stand til at deltage i det konkrete tilbud, eller at der er risiko for, at helbredet forringes ved deltagelse, kan kommunen ikke anvende 36. Det skyldes, at borgeren har en rimelig grund til at udeblive, jf. aktivlovens 13, stk. 7, nr. 2. Betingelserne for at sanktionere efter 36 er dermed ikke opfyldte. Borgeren kan i sådanne tilfælde eventuelt pålægges en punktsanktion for manglende eller utilstrækkelig meddelelse om sygdom efter aktivlovens 39, nr. 3, hvis borgeren ikke har sygemeldt sig til jobcentret eller arbejdsgiveren som anvist. Det er en forudsætning for sanktion, at de øvrige betingelser for at anvende denne bestemmelse er opfyldt. Reglen i aktivlovens 36 kan ikke anvendes til at sanktionere en borgers manglende, for sene eller utilstrækkelige sygemelding. Eksempler Sager, hvor borger ikke har en rimelig grund Side 83

84 16 Sag nr. 24: Uddannelsesparat borger oplyser, at han har støttet samlever, som har en depression. Sag nr. 26: Aktivitetsparat borger har ikke set indkaldelsen i tide, da nøglekortet ikke har virket. Sag nr. 41: Jobparat borger udebliver fra tilbud, da bilen ikke vil starte. Sag nr. 75: Uddannelsesparat borger oplyser, at vedkommende har glemt at møde. Sag nr. 94: Uddannelsesparat borger oplyser, at den ene udeblivelse skyldes kærestens sygdom. De to andre dage havde borger ikke lyst til at tage af sted. Sag nr. 97: Uddannelsesparat borger lader mange ting i livet overskygge det vigtige. Sag nr. 126: Uddannelsesparat borger udebliver på grund af dødsfald i svigerfamilien. Sag nr. 132: Uddannelsesparat borger oplyser, at han udebliver, da han bliver dummere af det [tilbuddet]. Sager, hvor borger har en rimelig grund Sag nr. 21: Uddannelsesparat borger udebliver, da hun har barn syg og manglende pasningsmulighed. Borger har tidligere oplyst, at manden er på arbejde. Vi vurderer, at kommunens afgørelse er forkert, da borger må anses for at have en rimelig grund efter aktivlovens 13, stk. 7, nr. 5. Sager, hvor der ikke er tilstrækkelige oplysninger Sag nr. 105: Jobparat borger udebliver fra tilbud i en uge, og ringer til kommunen om fredagen, som svar på partshøringen. Borger oplyser, at hun har været meget syg, og at hun først den pågældende dag er ved at få det bedre. Hun har på grund af sygdommen slet ikke tænkt på at melde afbud. Det fremgår også, at kvinden fortæller detaljeret om, hvor syg hun har været. Kommunen har dog ikke noteret, hvilke detaljerede oplysninger kvinden gav, herunder hvad kvinden fejlede. Det fremgår af sagens oplysninger, at kvinden tydeligvis var beruset under opkaldet, og at kommunen tidligere har mistænkt alkoholmisbrug. Vi vurderer, at det ikke kan vurderes, om borger har haft rimelig grund til at udeblive fra tilbud. Vi vurderer, at kommunen skulle have noteret, hvad borger fortalte om sygdommen i telefonen. Det står kun noteret, at borgeren fortalte detaljeret om, hvor syg hun var. Side 84

85 17 Sag nr. 46: En aktivitetsparat borger har diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur, psykiske problemer og vinterdepression. Borgeren udebliver fra tilbud og oplyser herefter, at hun har haft svært ved at komme i gang efter ferie, og at hun har været syg. Hun oplyser også, at hun har det psykisk skidt og igen er i kontakt med lokalpsykiatrien. Det fremgår, at borger ved partshøring har oplyst, at hun ikke får ringet og meldt sig syg. Vi vurderer, at sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst, da kommunen ikke har spurgt ind til sygdommens art, eller indhentet aktuelle oplysninger om borgers psykiske tilstand. Det kan derfor heller ikke vurderes, om borger har andre forhold efter 13, stk. 8, eller om sanktion vil fremme af rådigheden. Sag nr. 89: En aktivitetsparat borger har faglige og sproglige barrierer, samt smerter på grund af en spiral. Borger har også problemer med meget sygdom hos det ene barn. Borger oplyser under samtale, at hun ikke har penge på sin telefon, og at hun derfor ikke kan melde afbud. Kommunen har ikke noteret yderligere oplysninger fra samtalen. Vi vurderer, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, om borger har haft en rimelig grund til at udeblive. Kommunen opnår kontakt til borgeren, inden de træffer afgørelse, men spørger ikke ind til borgers begrundelse for udeblivelserne, som kunne være en rimelig grund. Der er fx ikke oplysninger om, hvad borger fejlede, og om der var andre pasningsmuligheder ved børnenes sygdom m.v. Kommunen har således ikke fået tilstrækkelige oplysninger om årsagen til udeblivelserne, jf. 35, stk. 5. Det kan derfor heller ikke vurderes, om borger har andre forhold efter 13, stk. 8, eller om sanktion vil fremme af rådigheden. Sag nr. 101: Uddannelsesparat borger, som har afbrudt en uddannelse grundet helbredsmæssige forhold. Borger har irritabel tyktarm, mavesmerter og daglig diarre. Borger har været i et udredningsforløb på sygehus i flere år. Borger begrunder udeblivelserne fra tilbud med sygdom og ondt i maven. Vi vurderer, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om borger har haft en rimelig grund til at udeblive, da årsagen til udeblivelserne ikke er tilstrækkeligt belyst. Sag nr. 136: Jobparat borger udebliver 10 dage på en måned. Det fremgår af fremmødelisten, at der er 7 dage, hvor borger har sygemeldt sig. Borger oplyser i forbindelse med partshøringen, at han var syg, og at han har givet sprogskolen meddelelse herom. Kommunen begrunder afgørelsen med, at borger ikke har sygemeldt sig rette sted. Vi vurderer, at der mangler oplysninger om sygdommen i forhold til vurderingen af, om borgeren har en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet. Kommunen skulle have spurgt mere ind til borgers sygdom, eller have givet borger en punktsanktion for manglende sygemelding efter aktivlovens 39, nr. 3. Side 85

86 18 Ankestyrelsen anbefaler At kommunen undersøger, om borger har rimelig grund til at udeblive fra tilbud efter aktivlovens 13, stk. 7 - Kommunen skal ved tvivl spørge ind til borgers oplysninger om årsagen til udeblivelsen og eventuelt undersøge forholdene nærmere især når en borgers begrundelse for udeblivelsen kan være en rimelig grund efter aktivlovens 13, stk. 7, fx sygdom At kommunen anvender den korrekte sanktion - punktsanktion efter aktivlovens 39, nr. 3 - i de tilfælde, hvor kommunen sanktionerer på grund af manglende eller utilstrækkelig sygemelding. 36 kan ikke anvendes Har borgeren andre forhold, som kan begrunde udeblivelsen, og vil en sanktion fremme rådigheden? I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til kommunens vurdering af, om der er andre forhold, som kan begrunde, at en aktivitetsparat borger ikke skal møde i tilbud efter 13, stk. 8, og om en sanktion vil fremme rådigheden. I 31 af de 105 sager er borger visiteret aktivitetsparat. De følgende resultater vedrører derfor kun 31 sager. For aktivitetsparate borgere er det ikke tilstrækkeligt kun at vurdere, om borger har rimelig grund til at udeblive fra tilbud efter aktivlovens 13, stk. 7. Det er tillige en forudsætning for at sanktionere en aktivitetsparat borger efter aktivlovens 36, at kommunen også foretager en vurdering af, om der er andre forhold end de i aktivlovens 13, stk. 7, udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal møde i tilbuddet. Det vil sige, om der er andre grunde til, at borger ikke skal opfylde sin pligt til at stå til rådighed ved at deltage i tilbuddet. Efter Ankestyrelsens praksis kan disse forhold eksempelvis være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Kommunen skal i den forbindelse også vurdere, om en sanktion i det konkrete tilfælde vil fremme borgerens rådighed for uddannelse eller arbejde. Er det ikke tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion. Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om borgerens forhold i den konkrete vurdering af, om der er forhold, som kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Kommunen skal også inddrage de oplysninger, kommunen har om borgerens grund til at udeblive. Side 86

87 19 Principafgørelse Ankestyrelsen har i principafgørelse fastslået, at kommunen i forbindelse med vurderingen efter aktivlovens 13, stk. 8, også skal vurdere, om sanktionen i det konkrete tilfælde vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion. Analysen viser, at det i otte ud af 31 sager fremgår, at kommunen har foretaget en vurdering af, om der er andre forhold, som kan begrunde, at borger ikke har pligt til at møde i tilbuddet. For de resterende 23 sager, hvor det ikke fremgår, om kommunen har foretaget vurderingen, har vi vurderet, om der er andre forhold, som kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at møde i tilbuddet. Analysen viser blandt andet, at der i 14 af de 23 sager ikke er tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, om der er andre forhold. Afgørelsens rigtighed kan derfor ikke vurderes, og disse 14 sager ville således blive ændret eller hjemvist, hvis der var tale om klagesager. I ti af de 14 sager begrunder borgeren sin udeblivelse med sygdom. Analysen af kommunes vurdering af, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed for arbejdsmarked og uddannelse, viser, at det i tre ud af 31 sager fremgår, at kommunen har foretaget en vurdering af, om sanktionen vil fremme borgerens rådighed. For de resterende 28 sager, hvor det ikke fremgår, at kommunen har foretaget vurderingen, har vi vurderet, om sanktionen vil fremme rådigheden. Analysen viser blandt andet, at der i 16 af de 28 sager ikke er tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, om sanktionen vil fremme borgerens rådighed. Afgørelsens rigtighed kan derfor ikke vurderes, og disse 16 sager ville således blive ændret eller hjemvist, hvis der var tale om klagesager. En nærmere analyse af de 16 sager, som ikke kan vurderes, viser blandt andet, at borger i ti sager begrunder sin udeblivelse med sygdom. For eksempler henviser vi til afsnit om sygdom og rimelig grund samt afsnit 3.3 om begrundelse. Side 87

88 20 Ankestyrelsen anbefaler At kommunen øger opmærksomheden på særreglerne for aktivitetsparate, herunder - At kommunen vurderer, om der er andre forhold, der kan begrunde, at en aktivitetsparat borger ikke skal møde i tilbuddet. - At kommunen vurderer, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed i det konkrete tilfælde Skema til vurdering af rimelig grund Figur 2.2 kan anvendes som et redskab til vurderingen af, om en borger har en rimelig grund til at udeblive fra et tilbud. Figuren viser også forskellen i vurderingen af rimelig grund for henholdsvis job- og uddannelsesparate samt aktivitetsparate borgere. Figur 2.2 Rimelig grund vurdering Job- og uddannelsesparat borger Rimelig grund efter 13, stk. 7? Aktivitetsparat borger Rimelig grund eftter 13, stk. 7? Ja Nej Ja Nej Ingen sanktion efter 36 Sanktion efter 36 Ingen Sanktion efter 36 Andre forhold efter 13, stk. 8? Ja Nej Ingen sanktion efter 36 Fremmer sanktionen rådigheden? Ja Nej Sanktion efter 36 Ingen sanktion efter 36 Side 88

89 Særregel om personlig kontakt til aktivitetsparate I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater, som relaterer sig til, hvorvidt kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en aktivitetsparat borger om årsagen til udeblivelsen, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion. Det er en betingelse efter aktivlovens 35, stk. 5, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren om årsagen til, at borgeren udeblev fra sit tilbud med henblik på at vurdere, om borgeren har en rimelig grund til udeblivelsen. Denne regel er en særregel for aktivitetsparate ydelsesmodtagere. Ifølge lovforarbejder er baggrunden for bestemmelsen, at aktivitetsparate modtagere af hjælp kan være meget skrøbelige personer, der kan have svært ved at forstå og leve op til de betingelser, som kommunen stiller for at kunne modtage hjælp. 3 Hvis kommunen ikke har opnået kontakt til en borger forud for afgørelsen, skal kommunen godtgøre, at alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren om årsagen til udeblivelsen er udtømt. Det er således ikke en betingelse, at kommunen faktisk opnår kontakt til borgeren. Principafgørelse Ankestyrelsen har i principafgørelse fastslået, at kommunen skal forsøge at få personlig kontakt med en borger om grunden til udeblivelsen, hvis borgeren ikke selv fx i forbindelse med en skriftlig partshøring, har oplyst noget om grunden til udeblivelsen. Det samme gælder, hvis oplysningerne om grunden til, at borgeren udeblev, ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til udeblive. 3 Bilag 3.2 Side 89

90 22 Principafgørelse Ankestyrelsen har i principafgørelse fastslået, at det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange forsøg på personlig kontakt kommunen skal gøre, før kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig kontakt med borgeren. Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at kommunen kun forsøger at få personlig kontakt ved opringninger til borgerens private telefonnummer og/eller skriver til borgeren, hvis der er andre rimelige muligheder for at opnå kontakt. Det kan fx være via borgerens mentor, på borgerens bopæl eller på borgerens tilbudssted. Kommunen skal notere på borgerens sag, hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i personlig kontakt med borgeren, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion. Analysen er foretaget i lyset af ovenstående praksis. Den nedenstående boks viser et eksempel på et tiltag, som en kommune har i værksat med henblik på at udtømme alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med aktivitetsparate borgere i kommunen. Udkørende cykelpost Kommunerne blev i spørgeskemaet spurgt om, hvorvidt kommunerne har iværksat andre tiltag som følge af den første undersøgelse. En kommune oplyser, at de har ansat en udgående medarbejder med opsøgende funktion, hvis arbejde består i at forsøge at skabe kontakt til aktivitetsparate borgere på bopælsadressen med henblik på at udtømme alle rimelige muligheder for kontakt. De følgende resultater omfatter kun aktivitetsparate borgere, hvorfor der kun er analyseret 31 sager. I 25 ud af 31 sager har kommunen været i personlig kontakt med borgeren. I de resterende seks sager har kommunen ikke været i personlig kontakt med borgeren. Se tabel 2.2. Side 90

91 23 Tabel 2.2 Har kommunen haft personlig kontakt med borgeren i anledning af udeblivelsen, inden kommunen traf afgørelse? Antal Procent Ja Nej 6 19 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 0 0 I alt Note: Tabellen er baseret på analysen af de 31 sager, der omhandler aktivitetsparate borgere. Det er nødvendigt at foretage en nærmere analyse af resultaterne for at belyse, om kommunerne har opfyldt særreglen. Analysen viser: I de seks sager, hvor kommunen ikke har været i personlig kontakt med borgeren, har kommunen ikke i nogen af sagerne udtømt alle rimelige muligheder. Kommunen kan derfor ikke træffe afgørelse. Disse seks sager ville blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager, alene fordi betingelsen i aktivlovens 35, stk. 5, ikke er opfyldt. I de 25 sager, hvor kommunen får personlig kontakt til borgeren, har kommunen i 12 sager fået tilstrækkelige oplysninger til at vurdere rimelig grund i 12 andre sager fået nogle, men ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om borger har rimelig grund, hvormed kommunen ikke kan træffe afgørelse, før kommunen har undersøgt nærmere i en sag ikke dokumenteret kontakten til borgeren Analysen viser, at kommunen i 12 af de 31 sager har opfyldt særreglen om at udtømme alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med en aktivitetsparat borger om årsagen til udeblivelsen, før afgørelsen træffes. Dette omfatter de 12 sager, hvor kommunen opnåede kontakt og fik tilstrækkelige oplysninger om årsagen til udeblivelsen. Analysen viser også, at betingelsen i 35, stk. 5, samlet set ikke er opfyldt i 18 ud af 31 sager. Det omfatter de 12 sager hvor kommunen opnåede kontakt og fik nogle, - men ikke tilstrækkelige eller sikre oplysninger om grunden til udeblivelsen, samt de seks sager hvor kommunen ikke opnåede kontakt og ikke havde udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren om grunden til udeblivelsen. Side 91

92 24 I en ud af 31 sager kan vi ikke vurdere, om kommunen har udtømt alle rimelige muligheder, da kommunen ikke kan fremskaffe dokumentation for kontakt til borgeren. Se figur 2.3. Figur 2.3 Har kommunen udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren om årsagen til udeblivelsen? Antal Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Note: Figuren er baseret på analysen af de 31 sager, der omhandler aktivitetsparate borgere. Analysen viser således, at kommunerne i langt størstedelen af sagerne opnår kontakt til borgeren, inden kommunen træffer afgørelse, men at kommunerne i den forbindelse ikke altid sørger for at få fyldestgørende oplysninger om borgerens begrundelse for udeblivelsen eller at dokumentere borgerens oplysninger i tilstrækkelig grad. Formålet med reglen i 35, stk. 5, opfyldes derfor ikke i de 12 sager, hvor kommunen har haft kontakt til borgeren, da sagen, for så vidt angår borgerens begrundelse for udeblivelsen, ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan vurderes, om borgeren har en rimelig grund. Disse sager ville, såfremt der var tale om klagesager, blive ændret alene med begrundelse om, at den særlige betingelse i 35, stk. 5, ikke er opfyldt, eller eventuelt hjemvist, hvis kommunen ikke havde tilstrækkelige oplysninger om årsagen til udeblivelsen til at vurdere sagen. Opfyldelse af betingelsen i 35, stk. 5, er en forudsætning for sanktion. Hvis kommunerne skal overholde reglen og have mulighed for at træffe afgørelse, skal kommunen sørge for at få yderligere oplysninger om borgerens begrundelse, hvis de foreliggende oplysninger om årsagen til borgerens udeblivelse, ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til udeblive. Hvis kommunen ikke har fået kontakt til borgeren om årsagen til udeblivelsen, skal kommunen udtømme de kontaktmuligheder, som må anses for rimelige ud fra en konkret vurdering, inden en afgørelse om sanktion træffes. Side 92

93 25 Eksempler Sag, hvor kommunen ikke opnår kontakt og ikke har udtømt alle rimelige muligheder Sag nr. 66: Kommunen har sendt et skriftligt partshøringsbrev, som borgeren ikke besvarer. Kommunen forsøger telefonisk kontakt uden held, hvorfor kommunen lægger besked på telefonsvareren. Borgeren reagerer ikke, og kommunen afgør sagen. Vi vurderer, at kommunen ikke har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgeren om årsagen til udeblivelsen. Kommunen kunne have forsøgt at træffe borgeren på tilbudsstedet eller på bopælsadressen. Sag, hvor kommunen opnår kontakt, men ikke har udtømt alle rimelige muligheder Sag nr. 48: Borgeren besvarer partshøring og oplyser, at han ikke har ringet og sygemeldt sig. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen om årsagen. Vi vurderer, at kommunen ikke har tilstrækkeligt sikre oplysninger til at vurdere, om borger er udeblevet uden rimelig grund, idet borger som udgangspunkt oplyser en rimelig grund (sygdom) som årsag til udeblivelsen. Kommunen har derfor ikke udtømt alle rimelige muligheder. Kommunen skulle have spurgt nærmere ind til borgerens sygdom, hvis kommunen ikke mener, at sygdommen udgjorde en rimelig grund. Ankestyrelsen anbefaler At kommunen sikrer, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en aktivitetsparat borger er udtømt, herunder at kommunen har fået tilstrækkelige og sikre oplysninger om grunden til udeblivelsen, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion. At kommunen dokumenterer alle forsøg på personlig kontakt på borgerens sag. 2.6 Samlet vurdering af kommunernes anvendelse af aktivlovens 36 Den samlede analyse viser, at 62 af kommunernes afgørelser, svarende til 59 procent, er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Derimod ville 21 sager, svarende til 20 procent, blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. De resterende 22 sager, svarende til 21 procent, er ikke tilstrækkeligt oplyste til, at vi kan vurdere, om kommunens afgørelse er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Se figur 2.4. Side 93

94 26 Figur 2.4 Er afgørelsen samlet set korrekt? Procent Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Note: Figuren er baseret på analysen af 105 sager, Kommunens afgørelse er vurderet som korrekt, hvis alle forudsætninger for sanktion er opfyldt, og afgørelsen er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Kommunens afgørelse er vurderet som forkert, hvis mindst én af forudsætningerne ikke er opfyldt, og afgørelsen ikke er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Denne gruppe består primært af sager, hvor vi vurderer, at borgeren har en rimelig grund, jf. 13, stk. 7, at den givne vejledning er utilstrækkelig, jf. 35, stk. 1, eller at alle rimelige muligheder for kontakt ikke kan anses for udtømte, jf. 35, stk. 5. Kommunens afgørelse kan i nogle sager hverken vurderes som rigtig eller forkert. Denne gruppe består af sager, som ikke er tilstrækkeligt oplyste. Der er primært tale om sager, hvor borgeren har begrundet sin udeblivelse med sygdom, og hvor vi på grund af manglende oplysninger ikke kan vurdere, om borgeren var syg eller om borgeren var i stand til at møde i tilbuddet. Det er Ankestyrelsens praksis, at klagesager med en tilsvarende problemstilling som udgangspunkt hjemvises til ny behandling i kommunen. Side 94

95 27 3 Anvendelse af formelle regler i forbindelse med afgørelser om sanktion I dette afsnit redegør vi for undersøgelsens resultater om kommunens anvendelse af undersøgelsesprincippet samt forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning. Den almindelige forvaltningsret indeholder både skrevne og uskrevne principper, som skal overholdes i forbindelse en forvaltningsretlig afgørelse. En afgørelse om sanktion skal derfor, udover betingelserne i aktivlovens 13, 35 og 36, også opfylde reglerne i Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven samt de uskrevne principper som følger af heraf. Manglende overholdelse af de forvaltningsretlige regler og generelle principper kan medføre, at en afgørelse er ugyldig. Det kan derfor have afgørende betydning for en afgørelse om sanktion, om kommunen også har overholdt betingelserne i Forvaltningsloven, Retssikkerhedsloven samt de generelle forvaltningsretlige principper. Der er således en nær sammenhæng mellem de materielle og de formelle regler. 3.1 Sagens oplysning Det følger af retssikkerhedslovens 10, at en myndighed har ansvaret for, at en konkret sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes en afgørelse. Kommunen er forpligtet til, inden en afgørelse træffes, at foretage en undersøgelse af sagen, herunder at fremskaffe de fornødne oplysninger, samt at sørge for at alle relevante forhold er belyst, og at oplysningerne er pålidelige. Det afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger myndigheden skal indhente. Dette grundlæggende princip kaldes også officialprincippet eller undersøgelsesprincippet. Formålet er at sikre, at kommunen træffer den materielt korrekte afgørelse. 4 I forhold til sager, hvor en borger er udeblevet fra et tilbud, vil en tilstrækkelig oplysning af sagen afklare, om borgeren overhovedet skal have en sanktion og i så fald efter hvilken bestemmelse. 4 VEJL nr. 73 af 3. oktober 2006, pkt (retssikkerhedsvejledningen) Side 95

96 28 I 75 ud af 105 sager, svarende til 71 procent, vurderer vi, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. I de resterende 30 sager, svarende til 29 procent, vurderer vi, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Se tabel 3.1. Tabel 3.1 Var sagen, på tidspunktet for kommunens afgørelse, tilstrækkeligt oplyst, jf. retssikkerhedslovens 10? Antal Procent Ja Nej I alt Note: Tabellen er baseret på analysen af 105 sager. Analysen viser således, at vi i 30 af de undersøgte sager vurderer, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyste til, at kommunen kan træffe afgørelse om sanktion. Denne gruppe består primært af sager, hvor borgeren har angivet egen eller barns sygdom som årsag til udeblivelsen, og hvor kommunen ikke har undersøgt borgerens oplysninger nærmere. Hvis kommunens undersøgelse af sagen viser, at borgeren er udeblevet fra et tilbud uden rimelig grund og de øvrige betingelser for at sanktionere for udeblivelse er opfyldt, skal kommunen pålægge en periodesanktion efter 36. Hvis betingelserne ikke er opfyldte, kan det afklares, om borgeren i den konkrete situation eventuelt kan sanktioneres efter en anden bestemmelse. Se nærmere afsnit Eksempler Eksempler på sager, som er oplyst tilstrækkeligt, idet kommunen har undersøgt sagen nærmere/indhentet yderligere oplysninger Sag nr. 3: 55-årig jobparat borger udebliver fra tilbud 5 dage i træk. Borgeren oplyser som svar på partshøring, at hun har været til læge med knuder og problemer med maven. Kommunen tager kontakt til borgers læge som oplyser, at borgeren ikke har været tilset i 6 måneder. Vi vurderer, at kommunen har godtgjort, at borgeren ikke havde rimelig grund i form af sygdom, da kommunen undersøger sagen nærmere, idet kommunen ikke umiddelbart anerkender borgerens årsag til udeblivelsen. Vi lægger vægt på, at borgerens oplysninger ikke stemmer overens med de lægelige oplysninger, som kommunen indhentede. Side 96

97 29 Sag nr. 65: 48-årig jobparat borger udebliver fra tilbud i 5 dage i træk. Borger oplyser på fremmødeliste, at fraværet skyldes sygdom. Borgeren partshøres efterfølgende mundtligt. Det oplyses under den mundtlige partshøring, at fraværet skyldes familiære problemer. Borgeren oplyser, at sit ene barn har været alvorligt syg - men er kommet videre, og at det andet barn har været involveret i en trafikulykke. Borgeren oplyser videre, at disse forhold belaster ham psykisk i perioder, og at han i disse perioder tager nogle øl for at komme videre. Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens konkrete vurdering af, at borgerens årsager til udeblivelsen ikke kan anses for sygdom, og at borgeren dermed ikke har en rimelig grund i aktivlovens forstand. Sag nr. 103: 22-årig åbenlyst uddannelsesparat borger udebliver fra nyttejob 6 dage i træk. Kvinden oplyser til en samtale på kommunen dagen før den første udeblivelsesdag, at hun lider af angst, at hun har talt med egen læge og psykiater, og at de er enige om at sygemelde hende. Kvinden oplyser til samme samtale, at hun ville tage imod et deltidsarbejde dagen efter, fx i en tøjbutik, hvis hun blev tilbudt det. Kommunen fastholder på den baggrund, at kvinden skal møde i nyttejobbet, da der er mulighed for skånehensyn på stedet. Kommunen indhenter samme dag oplysninger fra kvindens samtale med en psykolog. Det fremgår af psykologens udtalelse, at kvinden kan møde i tilbud, men at der kan være behov for støtte. Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens konkrete vurdering af, at borgeren ikke er sygemeldt, at kvindens årsager til udeblivelsen ikke kan anses for sygdom i øvrigt og at hun derfor ikke har rimelig grund til at udeblive i aktivlovens forstand. Vi lægger vægt på borgerens egne oplysninger, udtalelse fra psykolog, og det forhold, at der var mulighed for skånehensyn i nyttejobbet. Eksempler på sager, som mangler oplysninger Sag nr. 92: 32-årig aktivitetsparat borger udebliver fra tilbud 5 hele dage og 2 delvise dage. Borgeren oplyser på fremmødelisten, at hun nogle af dagene selv var syg, mens hun havde syge børn nogle af de andre dage. Kvinden fastholder ved mundtlig partshøring, at hun og børn var syge og oplyser videre, at hun ikke har penge på sin telefon og derfor ikke kan melde afbud. Kommunen har ikke noteret yderligere oplysninger fra samtalen. Kommunen træffer herefter afgørelse om udeblivelse fra tilbud uden rimelig grund på de pågældende dage. Vi vurderer, at vi ikke har tilstrækkelige oplysninger om årsagerne til udeblivelserne til, at vi kan vurdere sagen, herunder om kvinden har rimelig grund til at udeblive. Det vides fx ikke, hvad kvinden fejlede på de pågældende dage, om hun har søgt læge, eller om hun havde andre pasningsmuligheder ved børnenes sygdom på de konkrete dage. Sag nr. 136: 23-årig jobparat borger udebliver fra sit tilbud sporadisk. Det fremgår af fremmødelisten, at han var syg på udeblivelsesdagene. Ved den mundtlige partshøring oplyser borgeren, at han var syg, og at han har sygemeldt sig til tilbuddet. Ifølge kommunens journalnotat har kommunen ikke spurgt ind til sygdommen. Kommunen Side 97

98 30 træffer herefter afgørelse om udeblivelse fra tilbud uden rimelig grund. Kommunen henviser i indstillingen til, at borgeren ikke har sygemeldt sig på den anviste måde. Vi vurderer, at vi ikke har tilstrækkelige oplysninger om borgerens sygdom til at vurdere sagen, herunder om borger havde rimelig grund. Ankestyrelsen anbefaler At kommunen øger opmærksomheden på, om den enkelte sag er oplyst tilstrækkeligt, inden kommunen træffer afgørelse; Det vil sige, om de foreliggende oplysninger er tilstrækkelige og sikre nok til, at kommunen kan vurdere sagen. 3.2 Partshøring Hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet parten mulighed for at komme med en udtalelse. Det følger af forvaltningslovens 19. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Formålet med at partshøre er at sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Partshøringspligten medvirker også til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe afgørelse. Pligten til at partshøre er derfor tæt knyttet til pligten til at oplyse en sag. Se nærmere afsnit 3.1. Partshøring er som udgangspunkt en garantiforskrift. Manglende eller en mangelfuld partshøring vil kunne føre til, at en afgørelse er ugyldig. Myndigheden kan fastsætte en frist for, hvornår borgeren senest kan komme med en udtalelse. Ved fastsættelsen af en frist bør den pågældende part få rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje udtalelsens form og indhold. Der kan i den forbindelse tages hensyn til omfanget af oplysningerne og til sagens karakter, herunder om parten tidligere har haft lejlighed til at udtale sig om andre dele af sagen. Det bør under alle omstændigheder gøres klart for parten, at myndigheden er berettiget til at træffe afgørelse i sagen, hvis fristen overskrides, uden at afvente partens svar. 5 Der er ikke i loven fastsat krav om formen for en partshøring. Hvis kommunen partshører mundtligt, skal kommunen dog gøre notat om partshøringen, herunder notere borgerens oplysninger. Det følger af offentlighedslovens 13 om notatpligt. 5 VEJ nr af 4. december 1986, afsnit VI pkt Side 98

99 31 Principafgørelse Når en borger er udeblevet fra et tilbud, kan kommunen lave en månedlig opgørelse for fremmødet i tilbud. Det er en betingelse, at kommunen foretager partshøring i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse, og at der skal ske partshøring forud for afgørelse om sanktion. I 103 ud af 105 sager har kommunen foretaget partshøring. I de resterende to sager har kommunen ikke foretaget partshøring. I 75 ud af 105 sager, svarende til 71 procent, har kommunen partshørt over samtlige dage. I 17 ud af 105 sager, svarende til 16 procent, vurderer vi, at kommunen ikke har partshørt over samtlige dage. I de resterende 13 sager kan vi ikke vurdere, om kommunen har partshørt over samtlige dage. I 98 ud af 105 sager, svarende til 93 procent af sagerne, har kommunen givet borgeren en rimelig frist til at komme med bemærkninger. I 2 sager vurderer vi, at kommunen ikke har givet en rimelig frist, mens vi i 5 sager ikke kan vurdere, om kommunen har givet en rimelig frist. Se figur 3.1. Figur 3.1 Formelle regler partshøring Har kommunen foretaget partshøring? 98 2 Er der partshørt over samtlige udeblivelsesdage? Er der givet rimelig frist til at komme med bemærkninger? Procent Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Note: Figuren er baseret på analysen af 105 sager. Side 99

100 32 Den samlede analyse af kommunernes partshøring viser, at kommunerne i langt størstedelen af sagerne foretager partshøring, og at kommunen i den forbindelse giver borgeren en rimelig frist til at komme med bemærkninger, inden kommunen træffer afgørelse. Analysen viser også, at der er partshørt over samtlige dage i 71 procent af sagerne. I de resterende sager har kommunerne enten partshørt over for få dage, over for mange dage, eller ikke dokumenteret, at borgeren er partshørt over samtlige dage. Eksempler Eksempler på sager, hvor borger er partshørt over samtlige dage Sag nr. 15: Partshøringsbrevet lyder: Partshøring vedrørende udeblivelse fra tilbud Du er henvist til Brobygning som led i uddannelsesplan. Tilbudsstedet har oplyst, at du er udeblevet fra tilbuddet den , , og ( ) Vi vurderer, at der er partshørt over samtlige dage, da datoerne er nævnt specifikt i brevet. Sag nr. 19: Partshøringsbrevet lyder: Om udeblivelse fra beskæftigelsestilbud Du er i perioden den til og med den udeblevet fra dit beskæftigelsestilbud. ( ) Vi vurderer, at der er partshørt over samtlige dage, da en specifik periode er nævnt, og borgeren er udeblevet alle mødedage i den pågældende periode. Sag nr. 136: Borger er partshørt mundtligt. Det fremgår af kommunens journalnotat: Partshøring foretaget mundtligt I henhold til kapitel 5 i forvaltningsloven er der foretaget partshøring af borgeren. Den blev der foretaget en partshøring, da [borgerens navn] har været fraværende den: Borgeren har mundtligt oplyst: Side 100

101 33 [Borgerens navn] oplyser, at han har givet skolen sin sygemelding. ( ) Vi vurderer, at der er partshørt over samtlige dage, da datoerne er specifikt nævnt i kommunens journalnotat for samtalen. Eksempler på sager, hvor der ikke er partshørt tilstrækkeligt over samtlige dage Sag nr. 129: Partshøringsbrevet lyder: Om udeblivelse fra beskæftigelsestilbud Jobcentret har modtaget din arbejdsseddel. Af arbejdssedlen fremgår det, at du har uberettiget fravær i 4 dage i perioden ( ) Vi vurderer, at partshøringen ikke er tilstrækkelig præcis, da partshøring ikke sker over de konkrete udeblivelsesdage. Ankestyrelsen anbefaler At kommunen partshører borgeren over alle konkrete udeblivelsesdage. 3.3 Begrundelse Det følger af forvaltningslovens 22, at en skriftlig afgørelse skal begrundes, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Begrundelsen skal forklare, hvorfor afgørelsen har fået netop det indhold. Det betyder, at der skal ske en præcis henvisning til de retsregler og den praksis, som afgørelsen er truffet i henhold til. Hvis afgørelsen beror på et skøn, skal begrundelsen altid angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for skønnet i den konkrete sag. I begrundelsen skal der tillige tages stilling til de væsentligste argumenter, som borgeren har anført. Derudover skal de faktiske omstændigheder, der har været af væsentlig betydning for sagens afgørelse, gengives som en del af begrundelsen. 6 I forhold til afgørelser om sanktion for udeblivelse fra tilbud skal begrundelsen således angive, at borgeren er udeblevet fra et tilbud, og på hvilke konkrete dage borgeren er udeblevet. Hvis borgeren har svaret på partshøring, skal det fremgå af begrundelsen, hvilken årsag borgeren har oplyst, og hvorfor kommunen vurderer, at årsagen ikke kan anses for en rimelig grund. Hvis borgeren ikke har svaret på partshøringen, bør dette fremgå af begrundelsen sammen med kommunens vurdering af, hvilken betydning det manglende svar har for kommunens vurdering. 6 VEJ nr af 4. december 1986, afsnit VII Side 101

102 34 I 38 ud af 105 sager, hvilket svarer til 36 procent, vurderer vi, at begrundelsen er fyldestgørende. I 67 ud af 105 sager, svarende til 64 procent, vurderer vi, at begrundelsen er mangelfuld. Se tabel 3.2. Tabel 3.2 Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24? Antal Procent Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 0 0 I alt Note: Tabellen er baseret på analysen af 105 sager. Eksempler Eksempler på fyldestgørende begrundelser Sag nr. 19: Afgørelsesbrevet lyder: Din uddannelseshjælp nedsættes Du er ikke mødt i dit beskæftigelsestilbud i perioden 04/04 12/ Din kontanthjælp vil derfor blive sat ned med et beløb, der svarer til de dage, du ikke er mødt i tilbud. (Lov om aktiv socialpolitik 36, stk. 1 og 2.) Grunden til vores afgørelse Du har oplyst, at du ikke har haft adgang til internettet og derfor ikke har set, at du skulle møde hos [tilbud]. Det har vi taget med i vores vurdering, men det er ikke en rimelig grund til ikke at møde, fordi du har pligt til at tjekke din digitale post, så du kan holde dig orienteret om, hvor og hvornår du skal møde. ( ) Vi vurderer, at begrundelsen er fyldestgørende, da kommunen gengiver borgerens årsag til udeblivelsen og konkret begrunder sin vurdering af, hvorfor årsagen ikke kan anses for en rimelig grund. Det forhold at kommunen ikke har henvist til aktivlovens 13, har ikke ført til en ændret vurdering. Sag nr. 29: Afgørelsesbrevet lyder: Din uddannelseshjælp nedsættes Du er ikke mødt i dit beskæftigelsestilbud den marts Din uddannelseshjælp vil derfor blive sat ned med et beløb, der svarer til de dage, du ikke er mødt i tilbud. (Lov om aktiv socialpolitik 36, stk. 1 og 2.) Grunden til vores afgørelse Side 102

103 35 Vi skrev til dig den , at du har ret til at udtale dig om, hvorfor du ikke er mødt. Du har ikke reageret på vores brev. Vi vurderer derfor, at du ikke har haft en rimelig grund til ikke at møde i tilbud. ( ) Vi vurderer, at begrundelsen er fyldestgørende, da kommunen konkret begrunder sin vurdering af rimelig grund med, at borgeren ikke har svaret. Det forhold, at kommunen ikke har henvist til aktivlovens 13, har ikke ført til en ændret vurdering. Sag nr. 135: Afgørelsesbrevet lyder: Afgørelse vedrørende fradrag i udbetalingen på grund af udeblivelse fra tilbud Ydelsesafdelingen har den 22. februar 2016 truffet afgørelse om at foretage fradrag i udbetalingen af din uddannelseshjælp, fordi du er udeblevet fra dit tilbud. Der foretages fradrag i din ydelse for det antal dage du har været helt eller delvist fraværende. Der vil blive foretaget fradrag for den 4., 5., 7., 8., 13., 19., 22., 25., 26., 27., 28., og 29. januar Du er blevet partshørt den 18. januar 2016, hvor du har oplyst, at du har svært ved at komme op om morgenen, og allerede om aftenen har været bevidst om, at du ikke ville kunne møde op dagen efter. ( ) Fradraget vil ske i udbetalingen for februar måned Begrundelse Jobcentret har vurderet, at du ikke havde en rimelig grund til udeblivelsen jf. Lov om aktiv socialpolitik 13, stk. 7 og 8. Vi vurderer, at begrundelsen er fyldestgørende, da kommunen gengiver borgerens årsag til udeblivelsen og oplyser, at årsagen ikke kan anses for en rimelig grund efter aktivlovens 13, stk. 7. Kommunen oplyser desuden, hvornår fradraget gennemgøres. Det forhold, at kommunen også har henvist til aktivlovens 13, stk. 8, har ikke ført til en ændret vurdering, selvom det er misvisende, idet borger er uddannelsesparat. Eksempler på mangelfulde begrundelser Sag nr. 44: Afgørelsesbrevet lyder: X Kommune, Ydelseskontoret, har dags dato truffet afgørelse om, at der skal ske fradrag i din uddannelseshjælp pga. udeblivelse. Der foretages derfor fradrag i din uddannelseshjælp for , hvor du er udeblevet fra dit tilbud. Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om aktiv socialpolitik 36, hvoraf det fremgår, at [ordlyd af 36]. Det er en betingelse for at få den nedsatte uddannelseshjælp, at du fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi vurderer, at begrundelsen er mangelfuld. Det fremgår ikke, at udeblivelsen er sket uden rimelig grund. Det fremgår heller ikke af begrundelsen, om borgeren har givet oplysninger om årsagen til udeblivelsen eller om borgeren ikke har svaret på partshøringen. Hvis borgeren har givet oplysninger om udeblivelsen, mangler disse oplysninger ligeledes. Endelig mangler kommunens vurdering af, hvorfor borgeren ikke har en rimelig grund og henvisning til aktivlovens 13, stk. 7. Side 103

104 36 Sag nr. 133: Afgørelsesbrevet lyder: Afgørelse om sanktion 36 Jobcenteret har oplyst, at du er udeblevet fra beskæftigelsestilbud den 17. februar Afgørelse Din ydelse vil blive nedsat med 277 kr. i marts måned, svarende til det antal dage, hvor du har været udeblevet, jf. Lov om aktiv socialpolitik 35, stk. 2, og 36. Begrundelse Afgørelsen er truffet, da du er udeblevet fra dit beskæftigelsestilbud uden rimelig grund. Jobcenteret har i forbindelse med partshøringen af den 17. februar 2016 oplyst, at du er fremkommet med oplysninger, som Jobcentret vurderer ikke er en rimelig grund til din udeblivelse. Det skal oplyses, at gentagne hændelser kan sidestilles med afvisning af tilbud og kan betyde, at din ydelse ophører. Vi vurderer, at begrundelsen er mangelfuld, da det ud fra begrundelsens ordlyd er uklart, om borgeren faktisk har givet oplysninger om årsagen til udeblivelsen. I så fald mangler borgerens oplysninger om årsagen til udeblivelsen. Derudover mangler kommunens konkrete begrundelse for, hvorfor borgerens oplysninger/manglende henvendelse ikke kan anses for en rimelig grund efter kommunens vurdering. Endelig mangler henvisning til aktivlovens 13, stk. 7. Sag nr. 124: Afgørelsesbrevet lyder: Du har ikke passet dit tilbud Jobcentret/Ungehuset har oplyst, at du i perioden 1/ / ikke er mødt i dit tilbud i alt 10 dage. Hvis ikke du har underskrevet din arbejdsseddel, har Jobcentret/Ungehuset skrevet til dig, og bedt dig forklare, hvorfor ikke er mødt op i dit tilbud. Du er blevet forklaret, at det kan have betydning for din udbetaling. Afgørelse Den 29/ nedsættes din kontanthjælp/uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik 36 i 10 dage med i alt kr før skat. Du kan læse mere om lovgrundlaget på næste side eller på Vi vurderer, at begrundelsen er mangelfuld. Det fremgår ikke, at udeblivelsen er sket uden rimelig grund. Det er på baggrund af begrundelsens formulering uklart, om borgeren har givet oplysninger om årsagen til udeblivelsen. Hvis borgeren har givet en grund til udeblivelsen, mangler disse oplysninger ligeledes. Kommunens vurdering af, hvorfor borgeren ikke har rimelig grund fremgår heller ikke. Den pågældende borger er aktivitetsparat, hvorfor kommunens vurdering af, at der ikke foreligger andre forhold, som kan begrunde udeblivelsen, jf. aktivlovens 13, stk. 8, også mangler. Endvidere bør kommunen oplyse og begrunde, om alle rimelige muligheder for personlig kontakt må anses for udtømte, hvis kommunen ikke har været i kontakt med borgeren om årsagen til udeblivelsen, inden kommunen traf afgørelse. Endelig mangler henvisning til aktivlovens 13, stk. 7, og 8, og eventuelt 35, stk. 5. Side 104

105 37 Ankestyrelsen anbefaler At kommunen øger opmærksomheden på de forvaltningsretlige krav til en afgørelses begrundelse, og sikrer - At det i afgørelsen angives, hvilken grund borgeren har givet til udeblivelsen eller at borger ikke har svaret på partshøringen. - At det i afgørelsen konkret begrundes, hvorfor borgers angivne grund til udeblivelse eller manglende svar på partshøring ikke kan anses for en rimelig grund. 3.4 Klagevejledning Det følger af forvaltningslovens 25, at afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang, når de meddeles skriftligt. Klagevejledning skal dog ikke gives, hvis afgørelsen fuldt ud giver borgeren medhold. Selve klagevejledningen skal udformes således, at modtageren ikke med rimelighed kan komme i tvivl om, hvornår en klage skal være kommet i klagemyndighedens besiddelse. 7 En klagevejledning skal således indeholde en angivelse af, hvilken instans klagen skal sendes til, fremgangsmåden ved indgivelse af klagen, tidsfrist for klagen, og oplysninger om at klagefristen udløber på den sidste rettidige fristdag ved kontortids ophør. I fem ud af 105 sager vurderer vi, at klagevejledning er korrekt. I 99 sager, svarende til 94 procent, vurderer vi, at klagevejledningen er delvist korrekt. I én sag vurderer vi, at klagevejledningen er utilstrækkelig. Se figur VEJ nr af 4. december 1986, pkt. 141 Side 105

106 38 Figur 3.2 Er klagevejledningen korrekt? Procent Ja Nej Delvis Note: Figuren er baseret på analysen af 105 sager. En nærmere analyse viser, at de 99 sager er delvist korrekte, da de enten ikke indeholder oplysninger om, at klagen skal modtages i kommunen inden ophøret af kontortiden på den sidste rettidige fristdag eller oplysninger om, hvornår kontortiden ophører. Vi bemærker, at den manglende oplysning om ophør af kontortid eller den manglende henvisning til det konkrete kontors åbningstider i klagevejledningen får betydning, hvis der er tvivl om, hvorvidt en konkret klage er indgivet rettidigt til kommunen. Principafgørelse U Det er i principafgørelsen fastslået, at der dispenseres for klagefristen, hvis klagen er indkommet på den sidste rettidige fristdag - men efter kontortidsophør hvis det ikke fremgår klart af klagevejledningen, at klagen skal være modtaget inden ophøret af kontortiden på den pågældende dag samt hvornår kontortiderne ophører på den pågældende dag. I denne undersøgelse har de manglende oplysninger om kontortidsophør og åbningstider ikke haft indflydelse på målingen af sagens endelige resultat, da der ikke er tale om påklagede afgørelser. Eksempler Eksempel på korrekt klagevejledning Sag nr. 33: Klagevejledningen lyder: Er du ikke enig i afgørelsen, kan du indgive en klage. Klagen skal indgives mundtligt eller skriftligt til Ydelsesafdelingen senest 4 uger Side 106

107 39 efter afgørelsen er modtaget. Vær opmærksom på at klagefristen udløber ved ophør af kontortiden på dagen, hvor fristen ophører. ( ). Det fremgår af afgørelsesbrevet, at kontortidsophør er kl Vi vurderer, at klagevejledningen er korrekt, da vejledningen klart angiver, at klagen skal indgives inden fire uger fra modtagelsen af brevet - inden kontortidsophør - og da tidspunktet for kontortidsophør på den pågældende dag fremgår af afgørelsesbrevet. Eksempel på delvist korrekt klagevejledning Sag nr. 88: Klagevejledningen lyder: Der kan klages over denne afgørelse. Klagen skal senest 4 uger fra modtagelsen af dette brev være modtaget i [X] Kommune, adresse [X]. Sagen vil herefter blive genvurderet og såfremt kommunen fastholder afgørelsen, sendes sag og akter til behandling ved Ankestyrelsen. Vi vurderer, at klagevejledningen er delvist korrekt. Kontortiderne fremgår af kommunens brevpapir, men det fremgår ikke klart af klagevejledningens tekst, at klagen skal være modtaget i kommunen før kontortids ophør. Hvis klagevejledningen indeholdte inden kontortids ophør eller lignende, ville denne være blevet målt som korrekt. Sag nr. 67: Klagevejledningen lyder: Er du ikke enig i afgørelsen, kan du indgive en klage. Klagen skal indgives mundtligt eller skriftligt til Ydelsesafdelingen senest 4 uger efter afgørelsen er modtaget. Vær opmærksom på at klagefristen udløber ved ophør af kontortiden på dagen, hvor fristen ophører. ( ). Vi vurderer, at klagevejledningen er delvist korrekt, da det ikke fremgår klart af klagevejledningen eller brevet i øvrigt, hvornår kontortiden ophører. Hvis kontortiderne fremgik af brevpapiret, ville denne være blevet målt som korrekt. Ankestyrelsen anbefaler At kommunerne fortsætter med at klagevejlede borgeren, men samtidig sikrer, at klagevejledningen er formuleret på en sådan måde, at borgeren ikke med rimelighed kan komme i tvivl om, hvornår klagen senest skal være kommet frem. 3.5 Samlet vurdering af anvendelsen af formelle regler Analysen af de formelle regler viser en tæt sammenhæng mellem de materielle og formelle regler. Det ses eksempelvis i resultaterne for henholdsvis kommunens vurdering af rimelig grund i afsnit og kommunens overholdelse af undersøgelsesprincippet i afsnit 3.1. Analysen viser også, at kommunerne i størstedelen af sagerne overholder de forvaltningsretlige regler om partshøring og klagevejledning, men at kommunerne har svært ved at opfylde de forvaltningsretlige krav til en afgørelses begrundelse. Side 107

108 40 Side 108

109 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere December 2016 BILAG Titel Kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere_bilag Udgiver Ankestyrelsen, december 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside Side 109